Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Indledning Forsvarsministeriet har anmodet Hjemmeværnskommandoen om at udarbejde en redegørelse for overvejelser og forslag vedrørende udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer med henblik på at forstærke sikkerheden yderligere. Hjemmeværnskommandoen har ved udarbejdelsen af redegørelsen inddraget hjemmeværnets myndigheder og frivillige chefer, samt i det omfang tiden tillod det endvidere hjemmeværnets rådsorganisation. Lov- og aftalegrundlag Det er i lov nr. 123 af 27. februar 2001 om hjemmeværnet fastsat i 1, at hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet. I samme lov 11, stk. 2 er fastsat, at Frivillige i hjemmeværnet, der har gennemgået tjeneste eller uddannelse jf. stk. 1, skal gøre tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om året for fortsat at have udleveret våben og ammunition m.v..
I lovens 12, stk. 1, 5) er anført, at medlemmet ved kontraktens underskrivelse er forpligtet til, at opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,. De nødvendige forskrifter fastsættes af Hjemmeværnskommandoen, og ændringer af forskrifterne vil således ikke kræve en ændring af loven. 12, stk. 6. anfører, at Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med tjenesten. Under behandlingen af forslag til lov om hjemmeværnet i Folketinget i perioden december 2000 til februar 2001, blev der ikke stillet spørgsmål om udlevering og opbevaring af våben under udvalgsbehandlingen. I Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000 2004 er fastlagt, at hjemmeværnet skal overtage nye og større opgaver fra det øvrige forsvar inden for en ramme på 3000 medlemmer, der skal uddannes til et højere niveau. Hjemmeværnet blev som følge heraf i forsvarsaftalen søgt opbygget i en balance mellem de nye opgaver, den mere krævende uddannelse og de tildelte ressourcer. For hjemmeværnet har de nye opgaver betydet, at et betydeligt større antal medlemmer end de 3000 skal påtage sig en større uddannelsesforpligtelse. Dermed er aktivitetsniveauet steget med henblik at forbedre de militære færdigheder for medlemmerne. Hjemmeværnskommandoen finder det ikke realistisk at pålægge medlemmerne yderligere tjenestetid, der ikke direkte bidrager til uddannelsen. Den samtidige øgede internationale indsats af forsvarets enheder og den reducerede mobiliseringskapacitet har som forudsætning, at hjemmeværnet opbygger en øget kapacitet, der i tilfælde af krise og krig kan anvendes til at sikre opbygningen af det øvrige militære forsvar. Våben og ammunition i hjemmet Hjemmeværnet havde medio januar 2002 til frivillige medlemmer udleveret våben, der opbevares på privat bopæl. ca. 25.300 Ifølge vurderinger fra Rigspolitiets Tekniske Afdeling af 22. januar 2002 findes der ca. 900.000 våben i private hjem. Heraf er ca. 200.000 registreret ved politiet. I forhold til det samlede antal våben opbevaret i private hjem udgør hjemmeværnets andel således ca. 2,8% og ca. 12,6% af de registrerede våben. Civile våben skal jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. af 26. januar 2000 fra den 1. januar 2003 opbevares i godkendt våbenskab. Af de frivillige der har udleveret våben har ca. 5400 svarende til ca. 20% udleveret beredskabsammunition. Af hjemmeværnets samlede antal på ca. 60.000 har ca. 9% udleveret beredskabsammunition. Ammunition til militære våben kan kun fremskaffes legalt, hvis den pågældende er i besiddelse af gyldigt jagttegn og våbentilladelse til våben, der anvender ammunition af de samme typer.
Forhold vedrørende opbevaring af våben og ammunition i hjemmet Hjemmeværnets bestemmelser for opbevaring af våben og ammunition i hjemmet har til formål at sikre, at der ved indbrud ikke kan stjæles et funktionsdueligt våben. Som det er tilfældet ved alle former for våbenopbevaring, forhindrer bestemmelser herom ikke ejerens/brugerens mulighed for misbrug af våbnet. Kan medlemmet ikke opbevare våben og ammunition på bopælen i overensstemmelse med de herfor fastsatte bestemmelser, opbevares det ved underafdelingen eller på distriktets områdedepot. Hvis et medlem kommer ud for personlige kriser inddrages våben til opbevaring på depot indtil den pågældendes situation igen er normal. Antallet af våben, der inddrages på denne baggrund, udgør under 1% af de udleverede våben om året. Hjemmeværnsmedlemmet kan fortsat deltage i øvelser og uddannelse, idet våbnet alene udleveres under den aktuelle aktivitet. I hjemmeværnets uddannelse af befalingsmænd indgår lektioner i omgang med andre mennesker som fører for enheder. Heriblandt også holdningsdannende lektioner der behandler forhold vedrørende opbevaring og inddragelse af våben. Hjemmeværnskommandoen vil gennemgå disse uddannelser med henblik på at forbedre indholdet yderligere. Mulighederne for at føre bedre kontrol med medlemmerne i hjemmeværnet, herunder forbedre befalingsmandsuddannelsen, og dermed udøve en bedre selvjustits vil blive belyst i en efterfølgende redegørelse fra Hjemmeværnskommandoen til Forsvarsministeriet. Udlevering og opbevaring af våben Udleveringen af våben og ammunition til opbevaring på privat bopæl var i sin tid af betydning for hjemmeværnets evne til hurtigt at kunne indsættes i forbindelse med beredskabsforøgelse eller et uvarslet angreb på landet. I de første mange år af hjemmeværnets eksistens var udtrykket "Aldrig mere en 9. april" grundlaget for beredskab og uddannelse. Hjemmeværnet havde blandt andet til opgave at deltage i sikringen af det øvrige forsvars mobilisering og kunne derfor aktiveres før størstedelen af det øvrige forsvar. Ved at have både våben og ammunition på den private bopæl kunne det enkelte hjemmeværnsmedlem sikre sin egen transport fra hjem til mødested. Endvidere kunne medlemmerne uden unødigt tidsforbrug møde til uddannelse ved at opbevare våben på bopælen. Af Beretning om hjemmeværnets fremtidige virke af 12. oktober 1995 (Heinesen beretningen) og i bilag 48 i Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997 fremgår det, at der i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation ikke er behov for at opretholde det nuværende høje beredskab, herunder opbevaring af både våben og ammunition i hjemmet. En inddragelse som led i en beredskabstilpasning vil medføre, at ideen bag og
det operative grundlag for etablering og opretholdelse af hjemmeværnet vil lide skade, ligesom udlevering af våben i en krisesituation vil kunne opfattes som en kraftig eskalation. Der peges endvidere på, at en række praktiske forhold i forbindelse med uddannelse, våbenvedligeholdelse, øvelser, depotplads m.v. vil blive omkostningskrævende tidsmæssigt såvel som økonomisk ved en oplægning af hjemmeværnets våben på depot. På den baggrund anbefalede Heinesen-udvalget, at en inddragelse af hjemmeværnets våben ikke ville være hensigtsmæssig. Hjemmeværnskommandoen har vurderet mulighederne for central opbevaring af våben eller dele deraf. Fælles for disse muligheder er, at det vil medføre væsentlige udgifter til løn til ansat depotpersonel, der skal stå for ind- og udlevering udenfor normal arbejdstid og de frivilliges kørsel til og fra depoterne. Derudover vil de frivilliges øgede tidsforbrug reducere den tid, der er til rådighed for uddannelsen. Oplægning af våben vurderes ikke at kunne indeholdes i den nuværende bygningsmasse, der er godkendt hertil. Det må således forudses, at en samlet oplægning på depoter vil medføre væsentlige udgifter til ændring af de bygningsmæssige faciliteter. Ud- og indlevering af våben ved depoter kan øge risikoen for kriminelle elementers incitament til at bemægtige sig større mængder våben samlet ligesom en samlet opbevaring vurderes at øge risikoen for indbrud. Blandt medlemmerne vil sådanne og lignende tiltag blive opfattet som en mistillidserklæring til de, der anvender en stor del af deres fritid til ulønnet at uddanne sig til deltagelse i landets forsvar. I forvejen er der betydeligt bedre kontrol med hjemmeværnets medlemmers værdighed i samfundet end gældende for andre, der lovligt kan anskaffe og opbevare våben og ammunition. Det gælder både ved deres optagelse i hjemmeværnet og løbende under deres medlemskab. I et samfund, hvor fritiden er af væsentlig betydning for den enkelte borgers livskvalitet, er en hensigtsmæssig udnyttelse heraf af stor betydning. Tidsforbruget til den enkeltes uddannelse i hjemmeværnet får således indflydelse på, om en person ønsker at være medlem eller ikke. Enhver form for ekstra forbrug af tid ville reducere interessen, og det ønskede og nødvendige uddannelsesniveau ville ikke kunne nås, hvis der skulle bruges tid til afhentning, udlevering, vedligeholdelse og aflevering af våben udover selve uddannelsestiden. For de mest aktive medlemmer ville det nedsætte deres muligheder for uddannelse meget betydeligt. Ligeledes ville en central opbevaring af våben eller dele deraf betyde et stærkt forøget tidsforbrug for frivilligt nøglepersonel, og hjemmeværnet skulle tildeles ressourcer i form af ekstra arbejdskraft, sikrede våbenfaciliteter m.v. Hvis hjemmeværnets frivillige fratages muligheden for at opbevare våben, kan det forventes, at den generelle ansvarlighed overfor og holdning til våbenhåndtering vil falde. Det kan derfor ikke afvises, at en inddragelse generelt vil forringe sikkerheden under uddannelsen. Bestemmelsen i seneste ændring af lov om hjemmeværnet om, at et medlem skal gøre 24 timers tjeneste om året for at have udleveret våben og ammunition, vurderes at reducere den samlede risiko for misbrug af våben, idet kun aktive medlemmer nu kan have våben udleveret.
Det bør i sammenhæng med praksis for det øvrige forsvar bemærkes, at dettes virksomhed udgår fra tjenestesteder i arbejdstiden, mens hjemmeværnets uddannelse udgår fra hjemmet i fritiden. Forhold vedrørende ammunition. I "Lov om hjemmeværnet" 12, stk. 1, 5) er anført, at medlemmet ved kontraktens underskrivelse er forpligtet til, at opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,. Hjemmeværnskommandoen har i forbindelse med de senest iværksatte våbenanskaffelser ændret sine forskrifter for udlevering af beredskabsammunition til de nye våben, så beredskabs-ammunition ikke udleveres hertil. Begrundelsen er, at der ikke ønskes bundet større økonomiske ressourcer heri. Ammunition vil altid være til rådighed ved depoterne på underafdelings- og distriktsniveau. Samtidig har et større antal medlemmer valgt ikke at have beredskabsammunition udleveret. Under uddannelse og øvelser udleveres den nødvendige ammunition på det sted, uddannelsen skal foregå. Efter endt skydning inddrages den resterende, uforbrugte ammunition og tilbageleveres af den ansvarlige til depotet. Bestemmelserne herfor er anført i HRN 911-011, Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben, hvor der blandt andet står at der gennemføres kontrol af, at ingen skytter forlader en skydning uden at have afleveret al skarp ammunition, herunder tømt våben, magasiner og lignende samt tilsikre at skytterne kontrollerer deres lommer for evt. glemt ammunition. Det enkelte medlem må ikke medtage ammunition fra uddannelse til bopælen. Hjemmeværnskommandoen har vurderet om bestemmelserne for kontrol med uforbrugt ammunition under skarpskydning kan forbedres. Som de er formuleret i dag, må de vurderes tilstrækkelige, men en indskærpelse af, at tasker og lommer m.v. skal efterses bedre, findes dog hensigtsmæssig. Tilstedeværelse af skarp uddannelsesammunition (ikke beredskabsammunition) på bopælen vil betyde, at medlemskabet tages op til overvejelse. Da beredskabsammunitionen ikke anvendes i den daglige træning, ved øvelsesvirksomhed eller skydeuddannelse kan Hjemmeværnskommandoen bestemme, at denne ammunition ikke længere udleveres til det enkelte medlem, men i stedet oplægges ved underafdelinger eller distrikters områdedepoter. Hjemmeværnskommandoen finder, at en sådan ændring af gældende forskrifter vil kunne gennemføres uden store konsekvenser for medlemstilslutning, uddannelse, beredskab m.v., bl.a. med henvisning til at beredskabsammunition ikke vil blive udleveret til de nyanskaffede våben.
Sammenfatning Hvor beklageligt det end er, kan forbrydelser med våben, der stammer fra medlemmers misbrug ikke forhindres fuldstændigt. Foranstaltninger til at styrke sikkerheden, hvor restriktive de end måtte være, kan aldrig opnå en 100% garanti mod misbrug. Lov om hjemmeværnet er netop blevet ændret inden for det sidste år, og en betydelig opstramning har fundet sted vedrørende betingelser for at have våben udleveret. Resultatet har været en reduktion af antallet af hjemmeværnsvåben, der opbevares på private bopæle. I Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000 2004 er hjemmeværnet blevet pålagt en række opgaver, der forudsætter betydelig mere tidskrævende uddannelse end tidligere. Skal medlemmerne afsætte yderligere tid til afhentning, udlevering, vedligeholdelse og aflevering af deres våben, vil dette næppe kunne opnås. Det vil få indflydelse på hele den balance mellem forsvaret og hjemmeværnet, som var tilsigtet i forsvarsaftalen. I Beretning om hjemmeværnets fremtidige virke findes det ikke hensigtsmæssigt at inddrage hjemmeværnets våben. Hjemmeværnskommandoen finder ikke, at der er anledning til at revurdere denne anbefaling. Hjemmeværnets våben udgør kun en begrænset del af de våben, som i henhold til Rigspolitiets skøn opbevares i private hjem. Våben og ammunition kan først opbevares på bopælen, når den enkeltes aktuelle opbevaringsforhold er blevet godkendt. Erkendes personlige kriser inddrages våben og ammunition. Hjemmeværnskommandoen vil uddybe dette område i en supplerende redegørelse til Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen vil gennemgå indholdet af befalingsmandsuddannelsen med henblik på at forbedre indholdet heraf. For det enkelte medlem er opbevaring af våben på bopæl en nødvendig forudsætning for regelmæssigt at kunne deltage i uddannelse i sin fritid. En uddannelse der ikke vil kunne gennemføres i nødvendigt omfang, hvis den enkelte skal bruge ekstra tid på at tilvejebringe våbnet. Selv en central opbevaring af dele af et våben, vil forøge tidsforbruget til afhentning, udlevering, vedligeholdelse og aflevering væsentligt. For det enkelte medlem er det meget væsentligt, at samfundet kan vise den nødvendige tillid, når medlemmet samtidigt stiller sig til rådighed for en så væsentlig samfundsopgave som forsvaret af Danmark. Bestemmelserne for kontrol med og aflevering af skarp ammunition efter skydeuddannelse findes restriktive og tilstrækkelige. Hjemmeværnskommandoen har dog vurderet, at en indskærpelse af, at reglerne nøje efterleves, findes nødvendig.
Hjemmeværnskommandoen har allerede i forbindelse med anskaffelse og udlevering af nye geværer ændret sine forskrifter for udlevering af beredskabsammunition hertil af ressourcemæssige grunde. Hjemmeværnskommandoen vurderer, at den uden store konsekvenser for medlemstilslutning, uddannelse, beredskab m.v. helt kan ophøre med at udlevere denne ammunition. Anbefaling Hjemmeværnskommandoen skal herefter anbefale: Med udgangspunkt i den allerede indførte skærpelse af lov om hjemmeværnet vedrørende pligten til 24 timers tjeneste årligt for at kunne have våben og ammunition udleveret, som vurderes som en væsentlig foranstaltning til at forstærke sikkerheden, fastholdes muligheden for at udlevere og opbevare våben på bopælen. Uddannelsen af hjemmeværnets befalingsmænd vil blive gennemgået med henblik på at vurdere behovet for at lade indgå lektioner, der omhandler den nødvendige kontrol med henblik på opretholdelse af selvjustits. Kontrollen med ammunition på skydebaner og i skydeterræner forbedres gennem en indskærpelse af regler vedrørende eftersyn af tasker og lommer m.v. til ammunition. Hjemmeværnskommandoen ændrer sine forskrifter for udlevering af beredskabsammunition, så den ikke længere opbevares på bopælen. Med disse indskærpelser og ændringer finder Hjemmeværnskommandoen, at sikkerheden forstærkes yderligere. Samtidig finder Hjemmeværnskommandoen at den uddannelse, der er nødvendig for at løse hjemmeværnets opgaver, kan videreføres. Det er af vital betydning for frivilligheden, at det enkelte medlem af hjemmeværnet føler, at samfundet har tillid til ham/hende. Hjemmeværnskommandoen vil senere vende tilbage med en redegørelse, der belyser behovet for andre ændringer i procedurer og bestemmelser i øvrigt, herunder for optagelse i hjemmeværnet.