På vej mod Mandalay Kapitel 3 Stille og roligt trillede vi ad forholdsvis god vej mod nord for at gøre holdt i byen Htaukkyan, som er kendt for en seværdig pagode og en engelsk krigskirkegård. De færreste husker, at britiske og japanske soldater under Anden Verdenskrig også førte krig i Burma, og at byen Mandalay blev svært skadet af krigshandlingerne. Kirkegården er smukt anlagt og bliver stadig vedligeholdt. Den virker uoverskuelig med sine 27.000 gravpladser. Da jeg så ud over de mange grave, fyldtes jeg med en stille undren over, at japanerne havde været i stand til at besætte så store dele af Asien og med Tysklands besættelser i Europa og Nord Afrika i baghovedet må man sande, at de to magter var meget nær et verdensherredømme. 37
Burmavejen var/er en 1100 kilometer lang strategisk vigtig vej mellem Kunming i Sydkina og Lashio i det nordøstlige Burma, der dengang var en britisk koloni. Vejen blev bygget af titusinder kinesiske arbejdere i 1937-39 som forsyningsvej til den kinesiske modstandskamp mod den japanske besættelse. Under 2. Verdenskrig var den de allieredes eneste forbindelsesvej til Kina, men den blev erobret af japanerne i 1942, og den nordligere og vanskeligere Ledorute måtte etableres og landingsbaner anlægges ved byen Lin Ji Liang, som vi siden besøgte på en rejse i Kina. Burma Road blev en slagmark i Anden Verdenskrig. Vejen er siden blevet udbygget og befordrer nu en betydelig handelstrafik mellem Kina og Burma. For forståelsens skyld På rejser i Thailand i 1989 og i 1990 foretog vi: En trekkingtur fra Chiang Rai i Den gyldne Trekant i Thailand ind i Shanstammens område. Billeder derfra finder du i kapitel 9. Fra den berømte flod River Kwai forsøgte vi at vandre med onkel Tom som guide gennem jungle op til De tre Pagoders pas, som ligger på grænsen mellem Thailand og Burma. Nær passet hørte vi larm stammende fra morterer og svær maskingeværild affyret fra helikoptere, vi vendte om. 38 Burmavejen 11, 38, 160
Dødens Jernbane eller mere officielt Thailand-Burma Jernbanen var og er til dels stadig en 415 km jernbanestrækning mellem Nong Pladuk Junction i Thailand og Thanbyuzayat i Burma. Den blev bygget under 2. Verdenskrig med store tab blandt arbejderne. Japanerne, som gerne ville komme hurtigt og nemt til nabolandet Burma, tvang omkring 200.000 asiatiske arbejdere og 61.000 allierede krigsfanger til at bygge jernbanen. Omkring 100.000 tvangsarbejdere og 16.000 krigsfanger mistede livet ved bygningen af Dødens jernbane for japanerne svarende til omkring 280 døde for hver bygget kilometer. Disse tal stammer fra vort besøg på det stedlige museum. Banen stod færdig i oktober 1943, men krigsødelæggelserne nødvendiggjorde en indstilling af trafikken i juni 1946. I oktober 1946 købte den thailandske regering banen, og kort efter demonteredes banen mellem Nam Tok og Thanbyuzayat til fordel for andre mere trængende jernbanestrækninger. De resterende 194 km. ombyggedes fra den oprindelige sporvidde 1067 mm til den i Thailand sædvanlige sporvidde 1000 mm. og sattes i drift i etaper 1949 1958. Jernbanen er i dag en af Thailands største turistattraktioner. Der var gjort meget for turisternes ve og vel, det kan hytten her vidne om. Dog kneb det med vedligeholdelse af museet og af mindesmærker for krigens vanvid, de ufattelige grusomheder og lidelser som fangerne måtte udstå. 39
På en tur på Dødens jernbane, kører man bl.a. over den berømte bro over floden Kwai. I en film berettes om arbejdet og de lidelser og pinsler krigsfangerne blev udsat for af japanerne. På turen kan man også komme forbi Hellfire Pass, som fik sit navn, fordi japanerne dér skød de arbejdere, som ikke arbejdede hurtigt nok. Arbejderne fik ikke særlig meget at spise. De fik dagligt en håndfuld ris, som var mindre end en knytnæve, og de sår de fik, blev ikke behandlet, hvormed der gik betændelse i dem. De blev ikke vasket og deres tøj var gammelt og slidt. Skoene var næsten kun et stykke træ med en strop over foden, så skoen ikke faldt af, når de arbejdede. De arbejdede 10 timer i døgnet foruden overarbejde. Der er oprettet et museum og lavet en mindekirkegård, hvor alle de døde har fået en gravsten. Blandt andet 2 danskere. Det var en noget varm affære at kravle op ad op ad i den kvælende varme. Derfor fristede vandløbene med deres små «bassiner», hvor vi ud over at kunne at afkøle os blev serviceret af små fisk, som nappede løs på vor hud. På museet havde vi kunnet læse, at fangerne, som var befængt med betændte sår, badede i floden og dèr fik fiskene til at rense sårene. Fisk findes på klinikker rundt om (Tyrkiet) til behandling af patienter med psoriasis 40
Nederst tv.: Badeværelset Nederst: th: Sovekammeret Øverst: På vej til passet så vi denne ruin, som stammede fra det mægtige Khmer rige. Tv: Ruin fra Khmer rigets hovedstad Angor Watt i Cambodia. Ud over Cambodia dækkede Khmer riget, det sydlige Vietnam, dele af Thailand og Laos. 41
Shwemawdaw Pagoden dominerer sine omgivelser. Oprindelsen går ca. 1000 år tilbage. Den fik da en højde af 23 meter. To af Buddhas hår skal stadig befinde sig i et skrin. Den er således ombygget og genopbygget igennem flere omgange, da mange jordskælv især i nyere tid (1912 1917 1930) ødelagde pagoden. Hver gang har man øget pagodens højde til de nuværende 114 meter. Pagoderne er ret forskellige ikke blot med hensyn til konstruktion, men også i forhold til udsmykning afspejlende byggeårets kultur og de forskellige buddhistiske sekters opfattelser. Nederst til venstre ses mindesmærke for de forskellige jordskælvs katastrofer. 42
På en spadseretur kunne vi iagttage stedets mange antikviteter og skaderne fra de sidste jordskælv illustreret. En af mange fordele ved at blive kørt rundt var, at vi sparede utrolig megen tid med at finde spise- og overnatningssteder, som ikke administreredes af Militærjuntaen. Næste dag fortsatte vi mod Bago (Pegu) og fandt kun tre kilometer udenfor byen. Kysik Pun statuen en 30 meter høj statue, bestående af fire Buddhafigurer vendende mod de fire verdenshjørner. Byggeår 1476. En legende går på, at den blev konstrueret og bygget ud fra fire søstres ønsker om at blive gift. Lykkedes dette,ville en side styrte sammen for hvert giftemål. Dette skete for en af søstrene, hvorefter den ene side kollapsede og efterlod en bunke murbrokker. Den restaurerede figur imponerede primært ved sin størrelse. Her en container til affald kunstnerisk i top men vel i nogen grad i konflikt med et miljø præget af ro og andagt. 43
Trafikforhold Vor driver Jaw - Jaw startede gerne dagens kørsel i nærmeste tempel, hvor han for gode ord og betaling fik bilen velsignet med det sædvanlige vand, blomster og en munks stille bøn. Det undrede os, men efterhånden som vi bevægede os væk fra hovedstaden, forstod vi problematikken. Her ses kvinder hugge skærver, som på hovedvejene var underlag for et mere end sparsomt lag asfalt. Landevejene var grusveje. Kvindernes make up var sminke, ofte i mønstre, ikke kun for at være «attraktive», men som sammen med de brede hatte skulle beskytte mod den brændende sol. 44
Skærverne blev fordelt, og mænd lagde derefter et tyndt lag asfalt over. Asfalten blev varmet op i store tønder. En bro forsynet med planker det gjaldt om at holde tungen lige i munden 45
Når man så lastvogne eller busser på plankerne holdt man vejret ville den spinkle bro kunne modstå belastningen? Det overraskede os derfor ikke, når vi så chauffør og passagerer i dyb bøn, inden man vovede sig ud på plankerne. 46
Hvilken vej? Havde vi været uden vore guider, havde vi måtte slå plat eller krone. Jaw Jaw behøvede hverken kort eller kompas i og med han kunne læse skiltene. Bussen stammende fra Anden Verdenskrig et af den engelske kolonimagts efterladenskaber. Var man fattig, var Apostlenes Heste eneste mulighed, var man lidt mere ved muffen kom en cykel eller knallert på tale. 47
En hypermoderne Tuk Tuk, som stank og larmede med sin to taktsmotor. Offentlig eller privatiseret bus? 48
Punkteringer hørte nærmest til dagens orden, da dækkene var tyndslidte, fløjtede sten ret igennem. En forbipasserende cyklist tilbyder sin hjælp. Reservehjulet eksede, så selv om Jaw Jaw sneglede ad sted, rystede hele vognen og truede med at falde fra hinanden. 49
Her er vi stoppet ved «en service» station. Benævnelse bensintank er måske mere korrekt. De brugte bildæk i baggrunden er udtryk for fattigdom og diktaturets desperate mangel på fremmed valuta. Det gjaldt om at få de sidste dråber med. 50
Vi kunne se en person ligge i vejkanten nødtørftigt dækket til med en bambusmåtte. Jaw Jaw stoppede først, da vi skruede bissen på. Det viste sig at være liget af en dreng på ca. 12 år. Da liget stadig var varmt, gættede vi på, at en trafikulykke var sket umiddelbart før. Blomstrende sukkerrør. 51
Sukkerrør transporteres her til en mølle, hvor sukkeret bliver raffineret. 52
På markederne kunne man købe et stykke sukkerrør, som man så kunne gnaske på som en form for slik. Jeg synes aldrig, at jeg kunne få smagen af sukker frem, uanset hvor meget jeg tyggede. Kareten fandt vi i bjergene, hvor engelske officerer og soldater havde holdt ferier. På grund af de behagelige temperaturer i disse bjerge havde englænderne igennem årene brugt området til ferie. Pensionister fra engelske hærstyrker var repræsenteret ved gurkhaer og sherpaer henholdsvis fra Indien og Nepal. Kareten er vel er levn fra kolonitiden. 53
Bakspejl? Vor interesse for elefanter udløste et tilbud om en ridetur. Pris ca. to kroner. 54
Vi forsøgte flere gange at overtale Jaw - Jaw til at køre ind i et af de skovområder, hvor man fældede junglen, men vi fik afslag. Om det var de elendige veje, om det var forbudt område, og dermed frygt for guerilla-aktiviteter blev ikke opklaret. I dette skovområde skulle have været omkr. 6.000 elefanter vi så aldrig mere end tre. Noget af en forklaring kan være, at store områder er opkøbt af japanske firmaer, som af profithensyn anvender moderne maskiner, som er udstyret med larvefødder, og dermed i løbet af få år forvandler jungle til steppe. Ondskabsfulde tunger antyder, at teaktræet lagres i Japan i bassiner med vand afventende stigende priser anvendelse? Spisepinde? Import Export: 1995 i US dollars: Import Export Japan 333 millioner ikke oplyst Singapore 206» 150 millioner Kina 173» 47» Thailand 141» 92» Af flere uopklarede grunde korruption uduelighed sanktionspolitik osv. eksporterer militærjuntaen kostbare råstoffer, som det så siden hen importerer i dyre domme som færdigvarer Kina er den mest fremtrædende handelspartner. Denne politik fremmer arbejdsløsheden. 55
Lastvogn efter lastvogn kørte stammer bort til hvad? Det gav os mere end en fornemmelse at rovhugstens omfang. I 1990 lykkedes det os med største besvær at trænge ind i denne verdens ældste jungle i Malaysia, hvis regering blev kritiseret for ikke at hindre rovhugst. Regeringen hævdede frimodigt, at man tog alle nødvendige hensyn og at man sørgede for genplantning. Det stemte ikke overens med vore indtryk. Med store motorsave fældede man træer på en sådan måde, at træet splintredes og at flere kubikmeter træ dermed blev ødelagt. Bulldozere med larvefødder høvlede rundt og spolerede det tynde lag af humus solen kunne dermed forvandle frugtbar jord til noget, der mindede om sand. Genplantning? Man anlagde store plantager med oliepalmer. Spørgsmålet er: Kan oliepalmer dække jorden for solens stråler? Kan oliepalmer som junglens træer gå ind i kredsløbet ved at forsyne jorden med humus i tilstrækkelige mængde? Endelig er interessen for at vedligeholde disse plantager vel afhængig af priserne på verdensmarkedet. For god ordens skyld: Ved en skånsom fældning i danske skove, har man nedsat omdriftstiden til 25 år ved kun at anvende heste. Noget tilsvarende gælder for fældning i jungle, hvor elefanter anvendes. 56