Departementschef Jens Brøchner September 2016 Administrationen af SKAT
SKAT i tal Udviklingen i udgifter som del af BNP hhv. 2005 og 2013 (OECD, 2015) Ca. 950 mia. kr. opkræves årligt 200 it-systemer Ca. 6.000 medarbejdere Knap 5 mia. kr. på FL16 Pct. af BNP 0,4 0,3 Pct. af BNP 0,4 0,3 Ca.100 skatte- og afgiftslove Udgifter til drift af SKAT som andel af BNP er faldet fra knap 0,4 pct. til godt 0,2 pct. over tid. 0,2 0,1 0,2 0,1 N S DK UK FI NL D
Klar adskillelse mellem politik og drift Departementet Overordnet overblik over de offentlige indtægter Rådgivning af ministeren Udvikling og planlægning af politik: Beslutningsgrundlag og analyser Forberedelse af FL Betjening af regering og Folketing Overordnet tilsyn med styrelser Styrelser Ansvar for driften af ressortområdet Kompetence til løbende lovfortolkning
Skatteministeriets rejse fra 1990 til 2017 Toldvæsenet og skattevæsenet fusioneres i Told & Skat Told & Skat fusioneres med den kommunale skatteforvaltning til SKAT SKATs hovedcenter fusioneres med Departementet SKAT deles op i mindre, selvstændige styrelser Offentlige ejendomsvurderinger samles i staten Offentlig inddrivelse samles i staten Opdeling af departement og SKAT 1990 2003 2005 2005 2010 2013 2017 Opdeling efter geografi: Kommunal skatteforvaltning Samling: Statslig skatteforvaltning Opdeling efter segmenter: Specialiserede styrelser
Målet er et skattevæsen, der Yder god service Er digitalt og brugervenligt Gør lovgivningen og skattebetalingen enkel Udfører målrettet og effektiv kontrol Vægter borgernes retssikkerhed højt Har befolkningens tillid
SKATs udfordringer IT og data Halvdelen af SKATs kritiske systemer er forældede Utilstrækkelig datakvalitet Globalisering og skattekonkurrence Skatteligning er blevet mere kompleks Pengestrømme flyttes hurtigt på tværs af landegrænser Nye globale udfordringer skattely, skatteplanlægning, transfer pricing Organisering og ledelse For stor og kompleks organisation For lidt ledelse Mangelfuld økonomistyring og kontrol Udfordringer på flere driftsområder inddrivelse, ejendomsvurderinger, told Manglende opfyldelse af finanslovsmål Faldende tillid hos befolkningen Ressourcer og kompetencer Manglende ressourcer og kompetencer Mangelfuld opgaveløsning
Case I: De offentlige ejendomsvurderinger Kritik af træfsikkerhed og administration af vurderingsområdet Udfordringer specifikt for grunde 98 kommuner, ca. 60.00 grundværdiområder Inddelingerne og vedligeholdelse har været uensartet Region Syddanmark, Nordsjælland, Sydsjælland og Nordjylland udfordret Behov for oprydning og ensretning Korrekt inddeling. Kan bruges til at fastsætte grundværdier Fejl i inddelingen. Kan med enkelte undtagelser bruges til at fastsætte grundværdier Dele af grundværdiområderne er inddelt forkert. Kan delvist bruges til at fastsætte værdier Kritisk inddeling. Selv, hvis områderne oprettes, vil vurderingerne være meget usikre
Case I: De offentlige ejendomsvurderinger Mere retvisende ejendomsvurderinger Baseres på tidssvarende lovgivning Klart og realistisk målbillede i form af præciseret vurderingsnorm Pct. 100 Forbedring i træfsikkerhed Ekspertudvalget om Ejendomsvurderinger ift. SKATs 2011-vurdering (+/- 20 pct.) (ekskl. effekt af manuel sagsbehandling) Pct. 100 Styrket datagrundlag Moderne og effektiv it-understøttelse 90 + ca. 8,1 pct.point + ca. 19 pct.point 90 80 80 Øget borgerinddragelse + ca. 4,6 pct.point Forbedrede beregningsmodeller Mere gennemsigtige og markedskonforme 70 70 En væsentlig forklaring på værdien af en given ejendom er ejendommens naboer 60 60 Højere træfsikkerhed 50 Parcelhuse Rækkehuse Ejerlejligheder 50 Løbende forbedring af træfsikkerhed Manuel kontrol og besigtigelse af et større antal ejendomme, hvor den statistiske model ikke er tilstrækkelig SKAT Ekspertudvalg
Case II: Inddrivelse af gæld Mangelfuld it, kompleks lovgivning EFI skulle systemunderstøtte mange særregler fordelt på mange fordringstyper: Flere end 20.000 regler, som systemet skulle håndtere Omtrent 500 fordringstyper Fremtidens inddrivelse Lovforenkling Simpel systemudvikling Mere gennemsigtighed
Case III: Skattegab og regelefterlevelse Udfordringer med skattegabet Skattegabet, som det måles på finansloven er voksende Opfylder ikke finanslovsmålet på højst 2 pct. af skattepotentialet Aktuel status på FL-mål om skattegab Pct. af skattepotentiale 3 2 1 FL-mål Pct. af skattepotentiale 2,7 3 2 1 0 2012 2013 2014 2015 0 Virksomhedsområdet er udfordret Borgere og virksomheders regelefterlevelse På virksomhedsområdet er fejl i skattebetalingen mere udbredt end på borgerområdet Pct. 100 99,7 Pct. 100 Skattegabet i kroner og ører (forskellen mellem det, der burde angives i skat, hvis alle regler var overholdt, og det, der rent faktisk angives) er for små og mellemstore virksomheder 9,2 mia. kr. svarende til 12 pct. 90 80 Borgere 88 Små og mellemstore virksomheder 90 80
Case III: Skattegab og regelefterlevelse Behov for bedre skattegabsmål Skævvrides af ændring i restancer pga. inddrivelsesstop Dækker ikke det samlede skattegab. Fx er virksomheder med 250+ ansatte, told og punktafgifter ikke med Sigtelinjer for en styrket regelefterlevelse Behov for generel styrkelse af risikovurdering og kontrolmiljø Behov for nye løsninger, bedre vejledning og målretning af kontrollen Gentænkning af processer, it-systemer og regler Mere datadrevet administration Segmentbaseret tilgang Svindel skal i langt højere grad identificeres helt automatisk
Den grundlæggende hensynsafvejning Økonomi Politiske beslutningsoplæg Jura Lovgivning Administration Drift, it, klagebehandling
Fremtidens skattevæsen: Ny organisering Departement Person Øvrige områder Erhverv Motor Toldstyrelse Inddrivelses -styrelse Udviklingsstyrelse Vurderingsstyrelse Spillemyndighede n Skatteankestyrelsen
Flere ressourcer, bedre it De økonomiske rammer øges med 7 mia. kr. frem mod 2020 Mia. kr. 8 6 Rekruttering af ca. 2.000 nye medarbejdere Investeringer i bedre it 4 2 0 2016 2017 2018 2019 2020 Før FFL17
Styring i Skatteministeriet Strategisk styring Driftsstyring Driftsmodeller KPI er Dashboards Enhedsomkostninger Resultatkrav Forandringsstyring Prioriteringsoverblik Pipeline Projektstyring Change board Finansiel styring Budget Regnskab Likviditet