Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012
Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-063-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Rapporttype Indhold Side 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resumé 7 2.1 Jord og jordhåndtering 7 2.2 Råstof- og materialeforbrug samt affald 8 3 Lovgrundlag 10 3.1 Jordforureningsloven 10 3.2 Miljøbeskyttelsesloven 10 3.3 Jordflytningsbekendtgørelse 11 3.4 Affaldsbekendtgørelser og kommunale regulativer 12 4 Metode for undersøgelserne 14 4.1 Jord og jordhåndtering 14 4.2 Ressourceforbrug og affald 17 5 Skørping 18 5.1 Jord og jordforurening 18 5.1.1 Eksisterende forhold 18 5.1.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 25 5.1.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 29 5.1.4 Eventuelt overvågningsprogram 29 5.2 Ressourceforbrug og affald 29 5.2.1 Eksisterende forhold 29 5.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 29 5.2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 31 5.2.4 Eventuelt overvågningsprogram 31 6 Ombygning af Skørping Station 32 6.1 Jord og jordforurening 32 6.1.1 Eksisterende forhold 32 6.2 Ombygning af Skørping Station 37 6.2.1 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 37 6.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 39 6.2.3 Eventuelt overvågningsprogram 39 6.3 Ressourceforbrug og affald, Skørping Station 39 6.3.1 Eksisterende forhold 39 6.3.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 39 6.3.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 40 6.3.4 Eventuelt overvågningsprogram 40 7 Ellidshøj 41 7.1 Jord og jordforurening 41
7.1.1 Eksisterende forhold 41 7.1.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 44 7.1.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 48 7.1.4 Eventuelt overvågningsprogram 48 7.2 Ressourceforbrug og affald 48 7.2.1 Eksisterende forhold 48 7.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 48 7.2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 48 7.2.4 Eventuelt overvågningsprogram 49 8 Svenstrup 50 8.1 Jord og jordforurening 50 8.1.1 Eksisterende forhold 50 8.1.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 55 8.1.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 59 8.1.4 Eventuelt overvågningsprogram 59 8.2 Ressourceforbrug og affald 59 8.2.1 Eksisterende forhold 59 8.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 59 8.2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 59 8.2.4 Eventuelt overvågningsprogram 59 9 Udvidelse af dæmninger 60 9.1 Jord og jordhåndtering 60 9.1.1 Eksisterende forhold 60 9.1.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 61 9.1.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 61 9.1.4 Eventuelt overvågningsprogram 61 9.2 Ressourceforbrug og affald 61 9.2.1 Eksisterende forhold 61 9.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 61 9.2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 61 9.2.4 Eventuelt overvågningsprogram 62 10 Eksisterende broer 63 10.1 Forstærkning 63 10.1.1 Eksisterende forhold 64 10.1.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 65 10.1.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 65 10.2 Forhøjning af kantbjælker 66 10.2.1 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 67 10.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftfasen 67 11 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 68 12 0-alternativet 72 13 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 73 14 Referencer 74
1 Indledning Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er der afsat 6 mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg, med henblik på at realisere en del af timemodellen mellem Aarhus og Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den sydlige del af strækningen mellem Hobro og Randers. Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastigheden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger på strækningen forberedes til den højere hastighed. Der nedlægges desuden jernbaneoverkørsler og der etableres nye veje, der krydser jernbanen som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene på Skørping Station med gangforbindelser over og under banen og perronerne afkortes. I perioden fra 11. januar til 7. marts har Banedanmark sendt en miljøredegørelse i offentlig høring og der er i den forbindelse modtaget 24 høringssvar. Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet dette fagnotat og den endelige miljøredegørelse efter de af høringen afledte undersøgelser. Desuden er der udarbejdet et høringsnotat, der mere detaljeret redegør for Banedanmarks stillingtagen til de indkomne høringssvar. Nærværende fagnotat er et bilag til VVM-redegørelsen og er en beskrivelse og vurdering af virkninger for jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald ved de tre erstatningsanlæg, som blev anbefalet i screeningsrapporten. I fagnotatet behandles konsekvenser af de løsninger der er vurderet som nødvendige og tilstrækkelige i forhold til gennemførelse af opgraderingen. Det drejer sig om erstatningsanlæg for de overkørsler der nedlægges, etablering af gangtunnel og gangbro på Skørping station samt forberedelse af broer og dæmninger for den højere hastighed. For en beskrivelse af fravalgte løsninger henvises til anlægsbeskrivelsen samt en tidligere udarbejdet screeningsrapport.. De anviste løsningsforslag er forelagt for Rebild og Aalborg Kommune. På baggrund af kommentarer fra kommunerne samt en gennemført trafiksikkerhedsrevision er løsningerne tilpasset bl.a. i forhold til foranstaltninger for cyklister og gående. 6
2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Jord og jordhåndtering Der er på nuværende stade i projektet udarbejdet et estimat af udgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til indbygning i erstatningsanlægget fordelt på råjord/friktionsmaterialer. Der er ikke foretaget et estimat af, hvilken andel af den opgravede jord, som er lettere forurenet på grund af diffus forurening, og hvilken andel af den opgravede jord, som er forurenet på grund af punktkildeforureninger. Der er ligeledes ikke foretaget et estimat over fordelingen af den eventuelt forurenede jord på jordklasser eller i hvilket omfang lettere forurenet jord kan genindbygges i erstatningsanlæggene. Det forudsættes på nuværende stade i projektet, at eventuel geoteknisk egnet overskudsjord fra et erstatningsanlæg kan genindbygges i et andet erstatningsanlæg, hvor der er jordunderskud. Der er ikke udarbejdet forslag til, hvor eventuel overskudsjord fra projektet skal slutdisponeres. I nedenstående Tabel 1 er der udarbejdet et overordnet estimat af jordmængder til håndtering i forbindelse med etableringen af de tre erstatningsanlæg for overkørslerne. Skørping, tunnel Ellidshøj, bro Svenstrup, bro Afgravning af råjord til bortskaffelse Afgravning af råjord til midlertidig depot for genindbygning Afgravning af blød bund til bortskaffelse 10.000 Ikke estimeret 15.000 5.000 10.000 25.000 15.000 15.000 Indbygning af råjord fra mellemdepot 15.000 5.000 10.000 Levering og indbygning af friktionsmaterialer 25.000 60.000 60.000 Tabel 1 Estimat af opgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til genindbygning fordelt på råjord og friktionsmaterialer (enhed m³) Der er indhentet oplysninger fra Region Nordjylland om kortlagte lokaliteter i områderne, hvor der skal foretages gravearbejder i forbindelse med etableringen af erstatningsanlæggene. Der er kun oplysninger om få kortlagte lokaliteter, som bliver berørt. Der er på baggrund af historiske kort og flyfotos samt indledende geotekniske undersøgelser indsamlet oplysninger om, hvor der kan forventes jord, som ikke er genindbygningsegnet, f.eks. mose- og engarealer, opfyldte vandhuller mv. Ved erstatningsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup skal der foretages blødbundsudskiftning. 7
Der er indhentet oplysninger om eventuelle volde i nærheden af erstatningsanlæggene, men der er ikke oplysninger om nærliggende volde. Der er indhentet oplysninger om, hvilke af erstatningsanlæggene der ligger indenfor områdeklassificerede arealer og vejarealer, idet de respektive kommuners regulativer for flytning og dokumentation af forureningsgrad skal følges i disse områder. Der er indhentet oplysninger fra DSB og Banedanmark om eventuelle kendte forureninger ved Skørping Station og i de områder, hvor erstatningsanlæggene krydser banearealerne. Der er ingen oplysninger om kendte forureninger, men der kan være lettere diffust forurenet eller punktkildeforurenet som følge af jernbanedriften. For dæmningsudvidelserne nord for Lindenborg Ådal er der indhentet oplysninger om kortlagte lokaliteter. Den sydlige dæmning berører et areal, der er V1 kortlagt (område udlagt til knallertcross og flugtskydningsbane). På nuværende stade i projektet er det ikke afklaret, om der skal foretages gravearbejder på den V1 kortlagte lokalitet. For vurdering af broforstækningernes indvirkning på jord og forurenet jord, er der indhentet oplysninger om kortlagte lokaliteter. En af broerne ved det tidligere Mosskov trinbræt i Rold Skov berører et areal, der er V1-kortlagt. Der kan forekomme gravearbejder på den V1-kortlagte lokalitet i forbindelse med forstærkning af broen. 2.2 Råstof- og materialeforbrug samt affald Råstof- og materialeforbruget til etablering af anlægget består hovedsageligt af skærver af granit, stabilt grus, betonsveller og stål til banearbejdet, beton og stål til konstruktioner (broer, støttevægge/trug og tunneller) og asfalt og grus til omlægning af vejanlæg. Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af råstof- og materialeforbrug i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt vurderes det - baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter - at mængderne er så små, at anlægsarbejdet ikke vil udgøre et råstofmæssigt problem. Granitskærver til sporarbejdet kan ikke leveres lokalt og vil typisk blive importeret fra Norge eller leveret fra Bornholm. Betonsvellerne vil typisk ikke blive produceret lokalt, men leveret som standardvare f.eks. fra fabrik beliggende i Fredericia. Forbruget af grus til spor og vejarbejde forventes at være ubetydeligt i forhold til den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Region Nordjylland på ca. 4,25 mio. m 3 (set over en 4-årig periode 2006-2009). Anlægsarbejdet foregår ikke i områder, der er udlagt til råstofindvinding, og der er ikke fundet større forekomster af grus i det valgte tracé. Det er derfor meget begrænset, hvad der bliver til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus fra anlægsarbejdet. Da grus ikke er en fornyelig ressource, anbefales det, at sand/grus fra opbrydning af eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. Forbruget af nyt asfalt, beton, og stål er set på national plan lille og vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Opbrudt gammel asfalt genanvendes i asfaltindustrien. De affaldsfraktioner, der forventes at opstå ved anlægsarbejdet, inkluderer bygge- og anlægsaffald, farligt affald, samt en vis mængde dagrenovationslignende affald. Ved 8
nedrivning af bygninger og broer og opbrydning af veje, stier, ledninger og kabler opstår der nedrivningsaffald, der består af et stort antal forskellige materialer. Disse inkluderer hovedsageligt beton, stål, asfalt og plastmaterialer. Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. opbrudt asfalt er ikke opgjort på nuværende tidspunkt men det vurderes, at produktionen set på national og lokal plan er relativ lille. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. Overholdelse af bestemmelserne om kildesortering, anvisning og anmeldelse af erhvervsaffald i kommunernes regulativer samt overholdelse af bestemmelserne om genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Bekendtgørelse nr. 1632 om affald og i Bekendtgørelse Nr. 1662 om anvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald vil sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. Det søges indbygget i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder også de opgravede mængder sand/grus, selv om det er svært at genanvende mængderne som bundsikringsmateriale fuldt ud. Såfremt de opgravede mængder ikke kan genanvendes direkte på stedet, kan materialet sendes til sorteringsanlæg for oparbejdning/genanvendelse. For opbrydning og nedrivning kan benyttes selektiv nedrivning og afgravning iht. NMK 97, Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning af 1996. Dette er en forudsætning for at kunne foretage kildesortering og dermed at udnytte materialer for genanvendelse. Det er vigtigt, at nedrivningen udføres af professionelle nedrivningsentreprenører med fokus på korrekt sortering af byggematerialerne, herunder frasortering af asbest, pvc trykimprægneret træ eller blyholdige byggematerialer. For dæmningsudvidelserne nord for Lindenborg Ådal er der endnu ikke foretaget beregninger af materiale, der skal afgraves, flyttes og genanvendes. Der skal desuden fældes og bortskaffes et areal med fredskov. Det vurderes dog, at mængderne er små, og de dertil knyttede miljøkonsekvenser uvæsentlige. 9
3 Lovgrundlag Det følgende giver en oversigt over potentielle lovmæssige bindinger i forbindelse med jord og jordhåndtering samt affald og affaldshåndtering, som kan være relevante for Hobro-Aalborg -strækningen. Disse er gengivet, uagtet at projektet vedtages ved anlægslov, hvor disse kan være indarbejdet, samt at der er tale om et statsligt anlæg, som giver visse tilladelser efter forhandling med den berørte myndighed. Det er dog vores erfaring, at anlægsloven ikke medtager alle forholdene i detaljer, og at man i de konkrete forhandlinger skal tage stilling til de samme spørgsmål, som man gør i en egentlig ansøgning. Kapitlet vil i øvrigt være anvendeligt som input til den efterfølgende myndighedsplan. 3.1 Jordforureningsloven Kortlagte arealer på vidensniveau 1 og 2, områdeklassificerede arealer og jordforurening generelt er reguleret af lov om forurenet jord (jordforureningsloven) /1/. I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. Offentligt vejareal klassificeres i henhold til jordforureningsloven ikke på vidensniveau 1, men der vil generelt under/langs med vejarealer være en diffus forurening af overfladejorden med bly, tungere olieprodukter og polyaromatiske kulbrinter (PAH'er) fra trafikken. Hvis et kortlagt areal af regionen er udpeget som indsatsområde, skal der indhentes 8 tilladelse fra den kommune, som det kortlagte areal er beliggende i, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes. Indsatsområde kan være udpeget i forhold til følsom arealanvendelse (f.eks. bolig) eller grundvandsbeskyttelse. Ejendomme, der er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder) og indenfor indvindingsopland til almen vandforsyning er omfattet af denne bestemmelse. Der henvises til fagnotatet for Grundvand og drikkevand for nærmere en beskrivelse. I forbindelse med en 8 tilladelse kan der blive stillet vilkår, som kan have anlægsmæssig betydning. Hvis der under bygge- og anlægsarbejde på et areal, som ikke er kortlagt, konstateres forurening, skal arbejdet ifølge 71 standses. Det samme gælder, hvis der på et kortlagt areal konstateres en forurening, som ikke er beskrevet i kortlægningen af arealet. Forpligtigelsen gælder ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. 3.2 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven indeholder bl.a. bestemmelser i forhold til midlertidig oplagring af forurenet jord og genindbygning af forurenet jord /2/. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal opbevares forurenet jord midlertidigt i et arbejdsdepot, kan kommunen kræve tilladelse i henhold til 19 eller kapitel 5 ( 33). Tilladelse efter kapitel 5 kan være relevant, hvis der f.eks. er tale om mellemdeponering 10
af større omfang, eller langvarige aktiviteter der kan sidestilles med en virksomhed, eller hvis kommunen vurderer, at der kan opstå gener for det omgivende miljø. Ved genindbygning af lettere forurenet jord og forurenet jord skal kommunen søges om tilladelse efter 19 eller evt. en kap. 5 godkendelse. Indenfor beskyttelseszoner omkring vandforsyningsboringer og indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser kan der blive begrænsninger på, om der må genindbygges lettere forurenet jord og forurenet jord. Der kan blive stillet vilkår, som kan have anlægsmæssig betydning. 3.3 Jordflytningsbekendtgørelse Flytning af jord fra et kortlagt eller områdeklassificeret areal samt fra offentligt vejareal reguleres efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Flytning af jord indenfor vejarealet er ikke omfattet af bestemmelserne, hvis jorden kun er diffust forurenet. Hvis jorden er forurenet fra en punktkildeforurening, er flytning af jord indenfor vejarealet omfattet af bestemmelserne. Flytning af jord fra et kortlagt eller områdeklassificeret areal samt fra offentligt vejareal skal anmeldes til den pågældende kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om jordens forureningsgrad, jordmængder, tidspunkt for flytningen, samt om hvor jorden ønskes bortskaffet til, alternativ at kommunen anviser modtagested. Hvis myndighederne kræver supplerende oplysninger, afbrydes 4 ugers fristen, indtil nye oplysninger er modtaget, og herefter har kommunen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplysninger. Jorden skal i forbindelse med flytningen ledsages af en oplysningsseddel, som indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi af anmeldelsen. I bekendtgørelsen findes endvidere retningslinjer for, hvorledes akutte jordflytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres. Jorden kan flyttes umiddelbart efter anmeldelse, hvis det sker fra en områdeklassificeret grund eller et offentligt vejareal til et modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere jord med den pågældende forurening, eller hvis der er udarbejdet en jordhåndteringsplan, der forinden er godkendt af kommunen. Aalborg Kommune har udarbejdet et regulativ for jordflytning, som skal følges ved arbejder i Aalborg Kommune /4/. Flytning af jord skal anmeldes til Renovationsvæsenet. På kommunens hjemmeside er der bl.a. oplysninger om krav til analysehyppighed og analyseparametre /5/. På hjemmesiden fremgår også, hvilke områder i byzonen, som er blevet udtaget af områdeklassificeringen. Renovationsvæsenet har mulighed for at undtage grunde i bestemte områder fra analysepligten, hvis kommunen har et dokumentationsgrundlag, der gør, at jorden med høj grad af sikkerhed tilhører kategori 1 eller 2. Aalborg Kommune har marts 2011 kun dette dokumentationsgrundlag for jord fra offentlige veje. Definitionerne af kategori 1 og 2 jord er i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Kategori 1 jord er jord, som indeholder forureningskomponenter i koncentrationer under Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier (ren jord), mens kategori 2 jord er jord, som indeholder forureningskomponenter over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men under Miljøstyrelsens afskæringskriterier (lettere forurenet jord) /4, 6/. 11
Rebild Kommune har udarbejdet et jordflytningsregulativ, som skal følges ved arbejder i Rebild Kommune /7/. Flytning af jord skal anmeldes til kommunen. Af regulativet fremgår, at skal der flyttes jord fra en kortlagt eller delvis kortlagt grund, skal kommunen godkende en plan for jordhåndteringen. Hvis jorden flyttes direkte til et godkendt modtageanlæg, kan jorden flyttes straks efter, at kommunen har modtaget anmeldelsen. I regulativets bilag 1 samt på kommunens hjemmeside www.rebild.dk fremgår, hvilke områder i kommunen, som er omfattet af områdeklassificeringen. Af bilaget og kommunens hjemmeside fremgår desuden, hvilke områder i byzone, der er undtaget fra områdeklassificeringen, og hvilke områder uden for byzonen som er omfattet af områdeklassificeringen. Krav til analysehyppighed og analyseparametre fremgår desuden af regulativet. 3.4 Affaldsbekendtgørelser og kommunale regulativer Projektet omfatter anlægsarbejder i Rebild og Aalborg kommuner. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. Bygge- og anlægsaffaldet skal genanvendes eller bortskaffes i henhold til relevante bekendtgørelser og bestemmelserne vedrørende erhvervsaffald i de kommunale regulativer. Rebild Kommune har p.t. intet regulativ for erhvervsaffald (er under udarbejdelse men ikke godkendt endnu). Aalborg Kommune har for tiden et "Overgangsregulativ for affald fra virksomheder", der gælder i en kort overgangsperiode indtil standardregulativ udarbejdes. Bestemmelser om håndtering af bygge- og anlægsaffald skal derfor primært findes i de relevante bekendtgørelser. Håndteringen af bygge- og anlægsaffald skal således overholde bestemmelserne om genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Bekendtgørelse nr. 1632 om affald og bestemmelserne i Bekendtgørelse Nr. 1662 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Det producerede bygge- og anlægsaffald skal som hovedregel sorteres i affald til genanvendelse, affald til forbrænding, affald til deponering og affald til specielbehandling. I henhold til 74, stk. 2 og stk. 5 i Bekendtgørelse nr. 1632 om affald skal affaldsproducerende virksomheder sortere deres bygge- og anlægsaffald til genanvendelse på stedet, såfremt mængden fra et bygge- og anlægsarbejde overstiger 1 ton, og skal som minimum sortere affaldet i følgende fraktioner, jr. dog nedenstående: 1. Natursten, f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton 5. Jern og metal 6. Gips 7. Stenuld 12
8. Jord 9. Asfalt 10. Blandinger af beton og asfalt. Den affaldsproducerende virksomhed kan dog vælge at sende usorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald til videre sortering på et sorteringsanlæg, som er registreret på Affaldsregisteret som indsamlingsvirksomhed med behandlingskapacitet. Affaldsproducerende virksomheder skal ved kildesortering af affaldsfraktionerne nr. 1-4 sikre, at alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern er frasorteret, herunder at PCBholdigt fugemateriale er identificeret og frasorteret. Såfremt termoruder forekommer, skal den affaldsproducerende virksomhed sikre, at disse udsorteres og om muligt genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genanvendelse, skal destrueres eller deponeres. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald skal følge reglerne i Bekendtgørelse Nr. 1662 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald omfatter: 1. Natursten, f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton 5. Jern og metal 6. Gips 7. Stenuld. Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald forstås bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCBfugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak. Senest to uger før anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen indeholdende oplysninger om: 1. Hvor bygge- og anlægsaffaldet agtes anvendt 2. Datoen for projektets påbegyndelse 3. Mængden og typen af affald, der agtes anvendt i projektet. 13
4 Metode for undersøgelserne 4.1 Jord og jordhåndtering Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af oplysninger af nuværende kendt viden om forurening samt beregnede opgravningsmængder på baggrund af de skitserede erstatningsanlæg. Indenfor en undersøgelseskorridor på 200 m på hver side af løsningsforslagene for erstatningsanlæggene for overkørslerne samt en undersøgelseskorridor på 50-100 m på hver side af den nuværende banestrækning Hobro-Aalborg er der søgt oplysninger hos Region Nordjylland om lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1). Region Nordjylland har sendt GIS-filer (ESRI shapeformat, status-flader) med oplysninger om V1 og V2 kortlagte grunde, grunde som er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning eller efter kortlægning samt grunde hvis kortlægningsstatus er uafklaret. Der er efterfølgende efter aftale med regionen hentet lokalitetsoplysninger for de pågældende grunde fra Region Nordjyllands JAR-database /8/. Oplysningerne om områdeklassificerede arealer er hentet fra Danmarks Miljøportal samt de respektive kommuners hjemmesider /9/. Der er indhentet oplysninger fra Banedanmark og DSB om mulig og kendt forurening på Banedanmarks og DSBs arealer indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station /11, 12/. De historiske kort i form af målebordsblade i perioden fra 1842-1899 og 1928-1940 og flyfotos fra 1944, 1960-1964, 1979 og 1995 er gennemgået for at undersøge, om der er områder indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station, hvor der evt. kan være foretaget opfyldninger i terrænet, primært i perioden efter 1960-1964 /13, 14, 15/. Opfyldningerne kan betyde, at jorden de pågældende steder har en begrænset bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning, f.eks. i vejdæmninger. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. Det er undersøgt, om der er eksisterende støjvolde indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station. Eksisterende støjvolde kan bestå af både ren og forurenet jord og være etableret på baggrund af en myndighedstilladelse eller uden en sådan. Er der givet tilladelse, vil der være vilkår for, hvad der er tilført til støjvolden. Erfaringer viser dog, at der kan være tilført affald og jord i forureningsgrader, der går ud over det tilladte. Såfremt der skal udføres anlægsarbejde på arealer med støjvolde, skal der derfor tages højde for, at jorden kan være forurenet. Der er ingen oplysninger om støjvolde/volde indenfor undersøgelseskorridoren for de enkelte erstatningsanlæg og for ombygningen af Skørping Station. 14
Jordens generelle forureningsgrad langs den eksisterende banestrækning og på Skørping, Ellidshøj og Svenstrup stationsområder er beskrevet på baggrund af undersøgelser, som Banedanmark tidligere har fået udført langs andre banestrækninger og på materiale modtaget fra DSB. På baggrund af disse generelle erfaringer er forureningsgraden i jorden, som skal håndteres, blevet skønnet /15, 12/. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor. Potentielle forureningskilder i forbindelse med jernbanedrift omfatter olieprodukter (kulbrinter), tjærestoffer (PAH'er), metaller, næringsstoffer og sprøjtemidler (pesticider). Der kan endvidere være punktkildeforureninger stammende fra uheld i forbindelse med godstransport af farlige stoffer eller uheld med det kørende materiel. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor og beskrives efterfølgende ikke for de enkelte erstatningsanlæg i afsnit 5.1, 6.1, 7.1 og 8.1. Oplysninger om ballast og underballast vil blive beskrevet i de enkelte afsnit om ressourceforbrug og affald. I forbindelse med arbejdet med den ny banestrækning København Ringsted er erfaringer fra tidligere undersøgelser af forureningssituationen med hensyn til indhold af total kulbrinter (olieprodukter), PAH (tjærestoffer) og tungmetaller langs eksisterede banestrækninger sammenfattet. Der er bl.a. sammenfattet resultater fra undersøgelser på Sydbanen og fra Fyn /18/. I 2009 blev der i forbindelse med sporkassefornyelse og etablering af forbedret afvanding på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg udtaget et meget stort antal jordprøver til analyse /18/. Prøverne blev både udtaget på frie strækninger og på stationerne Glumsø og Lundby. Andelen af rene jordprøver var 91-93 % på de frie strækninger og 81-82 % på de to stationer, se Error! Reference source not found.tabel 2 nedenfor. De parametre, som forårsagede, at de resterende prøver skulle klassificeres som forurenede, var middelog tungtflygtige kulbrinter, PAH er i form af benz(a)pyren samt tungmetallerne bly, cadmium og zink. Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Højre spor, 93 % 4 % 2 % 0,6 % Sydbanen Venstre spor, 89 % 8 % 3 % 0,1 % Sydbanen Glumsø Station 82 % 8 % 7 % 3 % Lundby Station 81 % 12 % 3 % 4 % Tabel 2 Fordelingen af de analyserede jordprøver på jordklasser ved anlægsarbejder på Sydbanen /18/ Note: Jordklasser er i henhold til Jordplan Sjælland /19/ Banestyrelsen undersøgte i 2000 topjorden ved sporarealer på hovedstrækningen på Fyn (km 132,5 km 219,4) /18/. Resultatet af denne undersøgelse var, at der inden for de tidligere stationsområder var et væsentligt højere forureningsniveau i forhold til olieprodukter og tjærestoffer end på de frie banestrækninger, og på områder hvor der var foretaget dæmningsstabilisering. Der blev generelt ikke konstateret indhold af metaller over jordkvalitetskriterierne. På baggrund af erfaringsopsamlingen udført i forbindelse med København-Ringstedprojektet blev det konkluderet, at jord under og langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betragtes som ren jord (klasse 1) ud fra jordkvalitetskriterierne. Generelt er prøver udtaget i sporet fundet at være renere end prøver udtaget i umiddelbar nærhed af sporet. De steder, hvor der er påvist forurening, har det ikke umiddelbart kunne afgøres, 15
om bidraget skyldes jernbanedrift eller udefra kommende påvirkninger. Endvidere er den geografiske udbredelse af forureningen meget begrænset på steder, hvor der er påvist kraftig forurening. I andet regi er der på baggrund af en række større jernbaneanlægsarbejder i de senere år udført statistiske beregninger af forureningsanalyser /18/. Beregningerne viser den gennemsnitlige fordeling på jordklasser, som angivet i nedenstående Error! Reference source not found.tabel 3. I forhold til de ovenfor refererede resultater fra Sydbanen er der her fundet en større andel af forurenede prøver, dvs. klasse 2-4. Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Stationsområde 40 % 50 % 6 % 4 % Fri strækning 70 % 16 % 10 % 4 % Blødbundsområder 10 % 50 % 38 % 2 % Tabel 3 Gennemsnitlig fordeling af jord fra banestrækninger i jordklasser /18/ Note: Jordklasser er i henhold til Jordplan Sjælland /19/ Samlet set må det forventes, at der er større risiko for jordforurening med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller ved stopsignaler, sporskifter og stationer end på de frie banestrækninger. Banedanmark anvender sprøjtemidler til bekæmpelse af uønsket plantevækst på banestrækningerne. Der anvendes i dag hovedsagelig produktet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat. Sprøjtningen sker med moderne sporsprøjteteknologi og efter en nøje fastlagt strategi, som ud fra såvel miljømæssige som økonomiske hensyn har til formål at begrænse pesticidanvendelsen mest muligt. Det kan dog ikke udelukkes, at pesticidanvendelsen kan medføre risiko for forekomst af sprøjtemiddelrester i jord, grundvand og recipienter. Svenske undersøgelser viser dog, at jernbaneunderlag har en evne til at binde og omsætte glyphosat, og at der i dybden 40-50 cm i baneunderlaget kun kan påvises spor af aktivstoffet og af nedbrydningsproduktet AMPA /18/. Der vil generelt under/langs med vejarealer være en diffus forurening af overfladejorden med tungmetaller (bly), tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH'er) fra trafikken. Mindre områder indenfor vejarealet kan desuden være punktkildeforurenet på grund af spild af f.eks. olieprodukter ved trafikulykker eller uheld /16/. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor. Den diffuse forurening af overfladejorden forventes at være sammenlignelig med evt. lavere end, hvad der i en række undersøgelser er konstateret langs danske motorveje. Generelt forventes overjord (defineret som jord 0-0,3 m u.t.) fra 0-1 m fra belægningskant at kunne karakteriseres værende over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men under Miljøstyrelsens afskæringskriterier /6/ svarende til kategori 2 i jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Overjord fra 1-3 m fra belægningskant forventes at kunne karakteriseres som kategori 1-2. Jord under 0,3 m u.t. (defineret som råjord) forventes som udgangspunkt at kunne karakteriseres som kategori 1 jord /3/. Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med udførelsen af anlægsarbejderne konstateres ukendte/ikke kortlagte forureninger. Det kan derfor blive nødvendigt at 16
gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Håndteringen af ukendte/ikke kortlagte forureninger beskrives i afsnit 9. Oplysninger om afgravningsmængder og indbygningsmængder er opgjort som skønnede mængder ud fra anlægsbeskrivelsen. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke foretaget en samlet vurdering af, i hvilket omfang opgravet jord kan genanvendes til genindbygning i projektet, herunder genindbygning i et af de øvrige erstatningsanlæg i projektet. Der er ligeledes ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord, som er lettere forurenet på grund af en diffus forurening, og hvor stor en andel der er forurenet på grund af punktkildeforureninger, hvor erstatningsanlæggene skal etableres. Denne vurdering vil blive foretaget i en senere fase i projektet. Der er ikke udarbejdet forslag til jordlogistik, da den overordnede jordlogistik først besluttes i detailfasen. Der er således kun udarbejdet opgørelser over mængder af opgravet jord fordelt på blød bund og råjord, mængder af blød bund og råjord til bortskaffelse, mængder råjord til mellem depot for senere genindbygning samt mængder af tilkørt friktionsmaterialer, som skal genindbygges. På nuværende stade i projektet er der ikke taget stilling til, om der eventuelt skal anvendes slaggeholdige materialer til indbygning i dæmninger mv. til erstatning for levering og indbygning af nye friktionsmaterialer. I afsnit 9 er beskrevet reglerne for genanvendelse af slagger mv. 4.2 Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det imidlertid baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er relativt små. 17
5 Skørping 5.1 Jord og jordforurening 5.1.1 Eksisterende forhold 5.1.1.1 Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er modtaget fra Region Nordjylland /8/. Lokaliteternes placering fremgår af nedenstående Figur 5.1. Figur 5.1 Oplysninger om kortlagte lokaliteter mv. modtaget fra Region Nordjylland /8/ 18
I dette afsnit nævnes arealer udgået af kortlægningsarbejdet og arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret, hvis de vurderes at kunne blive berørt i forbindelse med etablering af erstatningsanlægget, mens de V1 og V2 kortlagte arealer nævnes i afsnit 5.1.1.3. De i dette afsnit nævnte ejendomme ligger alle i områdeklassificeret område, se afsnit 5.1.1.2. Lok. nr. 843-00704 med lokalitetsnavn Rangerterræn med oliespild, DSB, Sverriggårdsvej 3A, 9520 Skørping består dels af en V1 kortlagt matrikel (del af matr. nr. 24a Teglgård, Skørping) og dels af fem matrikler, hvis kortlægningsstatus er uafklaret (matr. nr. 10x, 4k, 10cl og 24e samt del af 24a Teglgård, Skørping). Et samlet areal på 16.257 m² er V1 kortlagt, og kortlægningsstatus er uafklaret for et samlet areal på 152.940 m². Matriklerne anvendes til baneareal, beboelse eller rekreative formål. En eller flere af matriklerne bliver berørt af erstatningsanlægget. Matr. nr. 24a omfatter dels et mindre ubebygget areal øst for banen og dels et moseområde med tilgroede tørvegrave vest for banen. En del af arealet vest for banen er fredskovområde. Den V1 kortlagte del af ejendommen bliver ikke berørt af erstatningsanlægget, men bliver berørt i forbindelse med ombygningen af Skørping Station og beskrives i afsnit 5.1.1.3. Erstatningsanlægget anlægges over matr. nr. 24a på hele strækningen fra rundkørslen ved Mosskovvej/- Himmerlandsvej frem til banen, under banen og frem til Møldrupvej. Matr. nr. 4k berøres desuden af erstatningsanlægget. Lok. nr. 843-00065 med lokalitetsnavn Nedlagt træimprægnering, Skørping og med hovedadresse Torvegyden 3, 9250 Skørping omfatter både V1 og V2 kortlagte arealer samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, og arealer som er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning. Lokaliteten omfatter matriklerne 10ml, 10lb, 10na, 10cm, 10la, 10eq, 10cn, 10bd og 10ab, alle Teglgård, Skørping. De V1 og V2 kortlagte arealer beskrives i afsnit 5.1.1.3. Matriklerne 10ml, 10lb, 10cm, 10eq, 10cn, og 10bd er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning. To af matriklerne matr. nr. 10ml (Torvegyden 2) og matr. nr. 10eq (Møldrupvej 7) vurderes at blive berørt af erstatningsanlægget på den vestligste del af matriklerne. Matr. nr. 10ml har desuden lok. nr. 843-00622 på grund af oplysninger om en tidligere nedgravet olietank på ejendommen. Tanken har dog formodentlig ikke ligget på denne matrikel, men på en af de øvrige matrikler i forbindelse med den tidligere træimprægneringsvirksomhed. Lok. nr. 843-00536 Himmerlandsvej 21, 9250 Skørping, matr. nr. 1bu Teglgård, Skørping er delvist V2 kortlagt, og den resterende del af ejendommen er udgået efter kortlægning. På ejendommen har der i perioden fra 1950-2005 har været en servicestation med værksted og vaskehal. Oliebranchens Miljøpulje har gennemført oprensning i 2008, og en del af ejendommen (1.189 m²) udgik efterfølgende af kortlægningsarbejdet. Den V2 kortlagte del af ejendommen er beskrevet i afsnit 5.1.1.3. Den sydlige del af matr. nr. 1bu berøres af erstatningsanlægget. Den sydlige del af matriklen er udgået af kortlægningsarbejdet. 5.1.1.2 Områdeklassificerede arealer I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. Rebild Kommune har områdeklassificeret byzonen i Skørping /9/. I områdeklassificerede arealer forventes de øvre jordlag som udgangspunkt at være lettere forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og 19
tungmetaller som følge af en diffus forurening fra trafik, afbrænding af kul og koks, industri mv. Nord for Jyllandsgade/Himmerlandsvej er et område mellem banen og vest for Sverriggårdsvej ikke omfattet af områdeklassificeringen. Området ligger i landzone og er omfattet af en rammelokalplan nr. 238 for overførsel af landzone til byzone /10/. 20