UDENRIGS / I ERIET "RYGINA MODTAGET: 03-03-2003 KONTOR: S.ME N.USA: Akt nr. N.SP: Akt nr. I, Indgående AICTGRUPPE: ADRESSAT: E, E-Meddelelse Amb. Paris NUMMER: 0118 AICTDATO: 28-02-2003 AICTNR. : 926 Amb. Paris AMB118 - Frankng og Irak-krisen: update pr. 28. februar 2003 E-MEDDELELSE E-MEDDELELSE
Fra: Brask, Hans Modtaget: 28-02-2003 18:08:30 Til: UM - Komcenter (t) Cc : Bruhn, Erik Bo, fe@ fe-mail.dk, JT.F, Official Mailbox, Ankara Embassy, Official Mailbox, Cairo Embassy, Official Mailbox, Damascus Embassy, Official Mailbox, London Embassy, Official Mailbox, Moscow Em bassy, Official Mailbox, Riyadh Em bassy, Official Mailbox, Tehran Embassy, Official Mailbox, Te1 Aviv Embassy, Official Mailbox, Washington Embassy, Officiel Mailbox, Berlin Ambassade, Officiel Mailbox, Bryssel DANATO, Officiel Mailbox, EU Repraesentationen, Bruun, Hans Henrik, Naidu Dylander, Dewi, Mogensen, Ulrik Hyrup, Bruun, Hans Henrik, Wæver, Svend, PARAMBU, Archive, Brask, Hans Emne: Amb. Paris AMBI 18 - Frankrig og Irak-krisen: update pr. 28. februar 2003 Til: Udenrigsministeriet;Bruhn, Erik Bo;fe@fe-mail.dk;JT.F;Official Mailbox, Ankara Embassy;Official Mailbox, Cairo Embassy;Official Mailbox, Damascus Embassy;Official Mailbox, London Embassy;Official Mailbox, Moscow Embassy;Official Mailbox, Riyadh Embassy;Official Mailbox, Tehran Embassy;Official Mailbox, Tel Aviv Embassy;Official Mailbox, Washington Embassy;Off iciel Mailbox, Berlin Am bassade;off iciel Mailbox, Bryssel DANAT0;Officiel Mailbox, EU Repræsentationen;Bruun, Hans Henrik;Naidu Dylander, Dewi;Mogensen, Ulrik Hyrup;Bruun, Hans Henrik;Wæver, Svend Ambassaden Paris E-post AMB118 af 28. februar 2003 18:08:14 Desk By: for N.USA, S.MELA og N.SP Frankrig og Irak-krisen: update pr. 28. februar 2003 <<Irak update 27.02.2003.doc>> PAVIDewi Naidu Dylander + FORAT + Ulrik Hyrup Mogensen Ambassaden Paris AMB118 <<Irak update 27.02.2003.doc>>
Ambassaden Paris, e-post af 28. februar 2003 uklas sificeret Frankrig og Irak-krisen: update pr. 28. februar 2003 Amb. j. nr. 5.Fra/Irak 1. Officielle udtalelser Udenrigsminister VLUepin gentog på en pressekonference efter GAERC d. 24.2. i Bmelles de synspunkter, han havde fremsat i et interview i Le Figao samme dato (jf. ambmail 104 af 25.2.). Han insisterer på at finde en fredelig lasning på Irak-krisen med henblik på, at det internationale samfund i fremtiden kan håndtere lignende konflikter, bl.a. i Nordkorea, såvel som den internationale terrorisme og regionale kriser. Hvad angh våbeninspektioner, udgor Irak ganske vist et szrtilfzlde i forhold til lande som Ukraine og Sydafrika, der begge har valgt demokratiets vej og samarbejde med det internationale samfund. Men "der er andre lande underlagt diktaturer, der besidder masse~delzggelsesvåben", og derfor vil "det internationale samfund ikke have spildt sin tid, hvis det er i stand til, med vedholdenhed, koldt blod og beslutsomhed, at opfinde en vej, som virkelig dader denne nedrustning". Adspurgt, om Frankrig vil nedlzgge veto mod en ny resolution (endnu ikke fremlagt på davzrende tidspunkt), svarede de Vdlepin, at der, så vidt han vidste, ikke var flertal for en sådan resolution, idet han henviste d erklzringerne fra den Afrikanske Union i Addis Abeba, fra det fransk-afrikanske topmade i Paris, fra de ikke-allierede lande og fra den Arabiske Liga. Dog ville situationen kunne zndre sig, hvis "vi endnu en gang skulle ende i en blindgyde". Indd da må man henholde sig td SCR 1441 og ikke til en "unilateral tidsplan".,'"t? L q..> Quai d'orsays talsmand udtalte d. 251.2.~ at det fransk-tysk-russiske memorandum, som IGna st~tter, placerer sig inden for rammerne af SCR 1284 og 1441, og at dets godkendelse og ivzrkszttelse er mulig uden en ny resolution. "Vi vil på ingen måde ulfaje noget til de eksisterende resolutioner, og szrligt SCR 1441, vi vil blot bringe hele dens logik, alle dens mekanismer og muligheder i anvendelse." Fra fransk side er der ikke markeret nogen praeferencer for en saerlig proceduremzssig fremgangsmåde al at omsztte teksten td konkrete altag; det er farst og fremmest op til inspektarerne at fare idéerne ud i livet. Der er endnu ingen officielle franske reaktioner på det amerikansk-britisk-spanske resolutionsforslag, udover at det gentages, at en ny resolution ikke er nadvendig på nuvzrende tidspunkt.
*i.-,,,3 u&' 3. Debat i den franske Nationalforsamling og Senatet Der fandt den 26. februar en debat sted i det franske parlament, hvor hele det politiske spektrum udtalte sin opbakning d den franske regerings linie. Socialisterne ansker, at Frankrig benytter sin veto-ret, mens kun få dele af hajreflajen herved frggter at skade det transatlantiske forhold. Przsident Chac og regeringen ansker ikke at udtale sig herom. Et fransk veto mod USA er kun sket én gang tidligere (1956), og generelt har Frankxig vzret restriktiv med brugen heraf. Udenrigsminister Villepin opfordrede i sin tale i Senatet Irak nl at samarbejde og destruere sine Al Samoud 2 missiler i overensstemmelse med Bh' krav. Der henvises til arnbmad af 113 af d.d. 4. Det franske forsvar Den 26. februar oplyste Marinestaben, at "Charles de Gaulle" (CDG) kun kortvarigt vil vzre i Toulon. Fra den 5. marts vil CDG med fastholdt operativ status (kun 10 dages pause) genoptage sin avelsesvirksomhed i Middelhavet. I sidste uge blev i pressen oplyst, at CDG skulle have nye skruer, hvilket vil kmve en lzngere dokning, men det er altså ikke nu. I avrigt bem~rkes, at hvis CDG holder for lang pause mister enheden sin operative status. En pause ved kaj på mere end 14 dage vil betyde yderlige ca. 10 dages traening d generhvervelse af fuld operativ status. Det må således konstateres, at Frankng - bortset fra perioden 25/2-5/3 - fortsat råder over en betydende kapacitet til eksterne operationer med kort varsel. 3 5. Sikkerhedspolitiske analytikere - t~nketanken Parmentier' Ifalge Parmentier er USA's regionale tiigang med alene at koncentrere sig om Irak og ikke hele Mellemasten forkert. Det er vigtigt at have en balanceret tdgang, og der er ingen mening i at vente med at håndtere Mellemasten til efter Irak; det er tvertimod med til at eskalere situationen i hele regionen. Hvis USA vzker at å solo, så svzkker det både Sikkerhedsrådet, NATO og EU, der bliver delt. Dermed vil USA adelzgge de tre sajler som den amerikanske udemigspolitik hviler på, og som USA selv har vzret med t11 at etablere. Dette er en meget haj pris at betale for at få fiernet Saddam Hussein, iszr henset til at han ikke lzngere udgar nogen reel trussel. At USA vzlger at gå efter en relativt ufarlig person som Saddam ser Parmentier niesten som en beszttelse. Hvis USA går enegang vil spmgsmålet om hvem der skal betale for krigen med sikkerhed også melde sig og her skanner Parmentier, at kongressen vil skabe problemer. Når det internationale samfund holdes uden for indflydelse, vil det heller ikke anske at bidrage d USA's hig. Parmentier er leder af det franske center for USA under det DUPI-lignende Instinit Francais des Relations Internationales. Hans synspunkter vedr. det transatlantiske forhold og pt. Irak refereres i vidt omfang i franske og udenlandske - herunder danske - meder. Ai-nbassaden har droftet spcargsmålet under en nordisk frokost den 19.2.
Blair befinder sig i en meget svzr situation: han har malet sig selv ind i et hjarne og har ikke længere mulighed for at tilpasse sig udviklingen, men må falge USA. Dette kan også siges om Schröder, men til forskel fra Blair har han den folkelige opinion med sig, og han behaver ikke at gare noget aktivt. Derimod står Chirac i den perfekte situation at kunne tilpasse sig omstzndighederne. Hvis alt går vel, og der kommer en kort krig uden efterfalgende borgerkrig, med en hurtig genopbygning af landet og en bredt accepteret regering, vil Blair komme styrket ud af dette. Men sandsynligheden herfor er Mle. Parmentier skanner, at hvis det kommer så vidt, så vil Chac kunne overbevise den franske befolkning om, at der ikke er nogen anden vej end krig. Vedr. det transatlantiske forhold, går den amerikanske kritik af Frankrig ifalge Parrnentier i hajere grad på nationen Frankrig end den franske kultur, der stadig szttes hajt. IGitikken er mest udbredt i Washngton og kan undre lidt, når man sammenligner med den noget mere afdzmpede kntik, der har vzret af Tyskland, der indtil for nylig var i langt starre mods~tnin~ med den amerikanske kurs, end den franske har vzret det. En af grundene d, at det generelt regner med kritik over "det gamle Europa", er givet, at det i USA er legitimt at give udtryk for sine hajre-nationale synspunkter, der fejlagtig opfattes som patriotisme. Synspunkter, der politisk ligger langt al hajre, er ikke på samme måde legitime i Europa. Endnu en grundlzggende forskel mellem USA og Europa er dtzrbudgettet. Hvor det i USA nzrmest bliver stadig lettere at få vedtaget betydelige militzrbudgetter, er traditionen i Europa i hajere grad at aremzrke penge d humanit~re formål. Instinktet i USA er således iflg. Parmentier at gare brug af det, som de er bedst al i kraft af deres dtzre kapacitet og overlegenhed, hvorved der skabes en klaft til europzerne, der er langt mere restriktive i at beviluge penge d milit~re formål. Det kalige eller ligefrem fjendthge transatlantiske forhold er et stort problem for Frankrig, der har levet i den vildfarelse at have et godt og nzrt forhold til USA. Der er heller ikke håb om, at fjendtligheden mellem de to går vzk lige med det samme, idet uenigheden stikker dybere end Irak (grundlzggende forskelligt syn på situationen i Mellemasten og håndteringen af internationale konfltkter). Kun en serias trussel, som de to lande kan stå sammen om, kan iflg. Parrnentier zndre dette forhold, som givet vil have virkning langt ud i fremtiden. 6. Omtale af Danmark Ambassaden har som reaktion på Statsministerens deltagelse i de 8 europziske lederes åbne brev modtaget yderligere 11 protestbreve såvel som 2 positive dkendegivelser. PAV/Dewi Naidu Dylander + FORAT + Ulrik Hyrup Mogensen