Dansk Talentakademi: Vision for Campus



Relaterede dokumenter
Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Strategi for Dansk Talentakademi

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

Byens Hus det kreative samlingssted

Kultur- og Fritidspolitik

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Kultur- og idrætspolitik

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Fremtidens Legeplads

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

KULTURHUSLEDER. Kulturhus Trommen. Hørsholm Kommune. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Velkommen til Stavnsholtskolen

Seniorboliger i Skelbæklund

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

isi.dk Lev drømmen ISI Idrætsefterskole ISI.DK ISI Idrætsefterskole ISI Idrætshøjskole ISI.DK ISI Idrætshøjskole

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Pædagogiske læreplaner.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Dans Film. Teater Design

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Transkript:

Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical og Teater Forfatter Uddannelserne fører eleverne op på et niveau, der svarer til optagelsesprøverne på de relevante længerevarende kunstneriske uddannelser, og alle akademiets uddannelser omfatter årsprøver, som skal bestås for, at den enkelte elev kan fortsætte. Talentakademiets uddannelser henvender sig til unge mellem 15 og 25 år. De enkelte uddannelser optager hver ca. 10-15 elever om året. Der er intet krav om forudgående uddannelse, men man skal bestå en optagelsesprøve for at blive optaget. Undervisningen på de fem linjer er fordelt på forskellige institutioner i Holstebro. Det betyder, at akademiet i dag ikke har et naturligt centrum, hvor de ca. 150 elever mødes på tværs af linjerne. Dansk Talentakademis Campus skal være dette naturlige centrum. I en tid fyldt med virtuelle mødesteder, skal Campus være et fysisk, konkret mødested. Det skal være den kreative smeltedigel, hvor de fem forskellige fagligheder mødes og krydsbefrugter hinanden. Det skal være den stærke sociale ramme, der sikrer tryghed og fællesskab blandt eleverne. Og det skal være det bygningsværk, der arkitektonisk åbner akademiet op mod Holstebro, regionen og resten af landet. Campus skal med andre ord være meget mere end et byggeri. Det skal også være den ramme, der bidrager til at videreudvikle og højne Dansk Talentakademis faglige profil. 1

Hvordan skal Campus understøtte Dansk Talentakademi? Øget kvalitet og diversitet blandt eleverne Campus vil rumme 36 boenheder, hvilket vil gøre Dansk Talentakademi mere attraktivt for ansøgere fra et større geografisk område. I dag kommer akademiets elever fortrinsvist fra den omkringliggende region, men etableringen af Campus vil bidrage til at øge den geografiske diversitet. I og med, at massen af potentielle elever bliver større, vil det konkrete faglige niveau blandt de optagne elever blive tilsvarende højere. Mere kreative og socialt stærke elever Campus skal både give eleverne en fysisk ramme omkring det sociale netværk, de opbygger som elever på akademiet, og en styrket følelse af tryghed. På Campus vil beboerne ikke blot have et hjem. De vil også få mulighed for at benytte sig af alle de faciliteter, som Campus byder på, både i forhold til kreative udfoldelser og socialt samvær med de øvrige elever. Denne ro og plads til kreativ og social fordybelse vil samtidig styrke eleverne fagligt. Dermed vil akademiet efter etableringen af Campus forhåbentlig udklække endnu dygtigere, mere fagligt disciplinerede og menneskeligt modne dimittender end hidtil. Mulighed for at indlogere gæsteundervisere og kunstnere For at styrke Campus som kreativt mødested, kunne man forestille sig, at akademiet i disse boliger også kan indlogere gæsteundervisere og kunstnere, der kommer til Holstebro. Dette vil give akademiets elever en unik mulighed for at komme tæt på færdiguddannede, erfarne undervisere og kunstnere i en ganske anden kontekst end undervisningssituationen eller ved en optræden. Samtidig giver det mulighed for at få de tilrejsende til at blive lidt længere og dermed give lidt mere af sig selv og deres kunnen, når man kan tilbyde dem attraktive indlogeringsforhold. Mindre skæv kønsfordeling Vær opmærksom på, at der aktuelt er en meget skæv kønsfordeling blandt akademiets elever med en stor overvægt af elever af hunkøn. Dette må forslaget til Campus gerne forholde sig til. 2

Hvordan skal Campus udformes? Et bygningsværk, der byder omgivelserne velkommen Visionen er, at Campus bliver et bygningsværk, der arkitektonisk kan åbne akademiet op mod Holstebro, regionen og resten af landet. Det skal signalere kreativitet, kunst og ungdom og være et laboratorium for udvikling af kunstneriske talent og dermed manifestere Holstebros mangeårige tradition for talentudvikling. Nysgerrigheden skal vækkes hos den forbipasserende. Der skal opstå en lyst til at se, opleve og interagere med stedet, og stedet skal understøtte bylivet i Holstebro. Campus skal inspirere andre byer i landet til at etablere tilsvarende steder. Og hos akademiets elever skal der opbygges en stolthed og en vished om, at de befinder sig på et sted, hvor de beriges personligt, fagligt og kreativt. Området omkring hovedbygningen skal være tilsvarende imødekommende, og der skal skabes naturlige sociale samlingspunkter i området. Generelt skal Campus således bidrage til at øge koncentration af unge i området ud fra devisen om, at unge ønsker at være, hvor andre unge er. Disponering af fællesarealer Et centralt rum skal kunne rumme alle eleverne på én gang. Dette rum skal være nerven i hele Campus det centrum, i hvilket kreativiteten i særligt høj grad udspringer, og hvor de forskellige fagligheder imødekommes og for alvor får mulighed for at befrugte hinanden. Rummet skal være fleksibelt og multifunktionelt, så det kan bruges til forskelligartede aktiviteter på samme tid. Samtidig er der et ønske om kreative værksteder til eleverne. I forhold til disponeringen af disse, er der to grundlæggende muligheder. Enten etableres de som fleksible arbejdsstationer i det samme fysiske rum som det store fællesrum, eller også etableres de hvis byggearealet tillader det som særskilte rum. Disse kan eventuelt etableres i mindre bygninger adskilt fra hovedbygningen, eller alternativt i en kælder eller en overetage. Er der mulighed for at etablere værkstederne i særskilte rum, skal disse være multifunktionelle og fleksible, så de kan imødekomme så mange kreative behov som muligt. Herunder ligger et ønske om god akustik, der imødekommer kombinationen af folk, der spiller musik, danser, skriver og synger måske endda på samme tid. Værkstederne skal imødekomme de unge talenter og således tillade et element af kreativt kaos. Der ønskes en høj grad af synlighed og transparens omkring fællesarealerne, både for at skabe bedre praktisk overblik over, hvor i bygningen, der aktuelt er aktivitet, og for at give et øget indtryk af et højt aktivitetsniveau for alle, der besøger bygningen. Etableres værkstederne i særskilte lokaler, skal disse rumme plads til ro og fordybelse. Differentierede værelsestyper For at imødekomme de forskellige fagligheder på akademiet, kan man overveje at differentiere værelsestyperne. Således kan nogle værelser fungere særligt godt som eksempelvis skriveværksted for eleverne på forfatterlinjen eller et kreativt værksted for 3

eleverne på Kunst&Design. Værelserne skal etableres på en måde, der sikrer, at elever fra de forskellige fag blandes mest muligt mellem hinanden. Der bør være mulighed for, at eleverne kan indlogere sig på enten enkelt- og dobbeltværelser. Samtidig vil en række større værelser være fordelagtige for elever med børn, samt i forbindelse med indlogering af gæsteforelæsere og kunstnere. For at sikre beboerne et privatliv, bør der være en mærkbar adskillelse mellem de fællesarealer, som alle elever og offentligheden har adgang til, og de arealer, hvor man skal inviteres af en beboer for at få adgang. Endelig bør det overvejes enten generelt at gøre værelserne billige eller gøre en række af dem særligt billige, så også elever med en mindre stærk social baggrund vil få mulighed for at bo på Campus. Skiftende udseende De åbne fællesarealer bør kunne skifte udseende med enkle og simple greb eksempelvis gennem vægmalerier, der løbende males over som appellerer til at sætte de kreative potentialer hos de unge og hos de besøgende fri. Den dynamik, der generelt skal kendetegne stedet skal således også gå igen i det indvendige udseende. Det skal være et frirum, som giver unge lyst til at sætte deres kreative energier fri. Et sted, de kan føle sig hjemme ikke mindst fordi det for omtrent 35-40 af elevernes vedkommende vitterligt vil blive deres hjem. Plads til akademiets administration Foruden de mange kreative aktiviteter og de 35-40 beboere, skal Campus også huse akademiets administration og rumme mødelokaler, som de administrative medarbejdere kan anvende, og således at administrationens evne og vilje til at dele rum og plads med eleverne og de øvrige aktiviteter i huset udfordres. En højteknologisk bygning Bygningen forberedes til højteknologisk indretning. Fokus på bæredygtighed og sundhed Campus skal være et sted, der både direkte og gennem sin udformning øger eleverne og beboernes bevidsthed om bæredygtighed og sundhed. Køkkenet bør samtidig fungere som andet end blot et serviceorgan for eleverne. Det kan tage form af en café, som løbende har fokus på forskellige bæredygtigheds- og sundhedsmæssige temaer. Denne vil i forskellige sammenhænge skulle være åben for offentligheden, og dette kræver såvel en detaljeret driftsplan som en klar organisation. Foruden det primære køkken, skal der også etableres mindre køkkener på gangene i beboelsesarealet. 4

Hvilke aktiviteter og begivenheder skal finde sted på Campus? Spontan kreativitet skal tilskyndes Campus er et sted, hvis udformning skal lægge op til, at idéer nemt kan opstå og føres ud i livet alene eller i større eller mindre grupper, inden for det samme fag eller meget gerne på tværs af de forskellige fagligheder. De spontane kreative aktiviteter skal således ikke blot tillades, men decideret tilskyndes. En vekselvirkning mellem det spontane og det planlagte Der skal opstå en naturlig vekselvirkning mellem de spontane aktiviteter og de mere planlagte. Campus skal også være hjemsted for tilbagevendende begivenheder som fredagscaféer og fester og fortløbende, planlagte begivenheder, hvor eleverne får lov at demonstrere deres talenter og de projekter, de arbejder med. Det vil oplagt dreje sig om koncerter, forestillinger, udstillinger, opvisninger og oplæsninger. Der er to grundlæggende faglige argumenter for, at disse begivenheder skal finde sted. For det første vil det opbygge elevernes samarbejdskompetencer og dermed forberede dem på den verden, der venter dem, når de dimitterer. For det andet giver det eleverne mulighed for at foretage forskellige kunstneriske og kreative eksperimenter foran et publikum og dermed indgå i en dialog og interaktion med andre end sig selv. Mulighed for at afholde særlig undervisning Det er ikke meningen, at akademiets undervisning som sådan skal flyttes til Campus. Men faglederne får mulighed for at placere særlige undervisningstimer på Campus og dermed gøre brug af stedets særlige faciliteter og dermed styrke undervisningen samlet set. Således kan Campus indeholde faciliteter, som ikke allerede findes på de nuværende undervisningssteder. Der vil være visse emner og temaer, der går på tværs af de faglige linjer, og det er oplagt at afholde undervisningen herom på Campus. Dette vil samtidig bidrage til, at eleverne får en række fælles referencer, hvilket vil styrke såvel det faglige som det sociale sammenhold eleverne i mellem. 5