Strategi for Dansk Talentakademi

Transkript

1 Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter, samtidig med at man tog sig en ungdomsuddannelse efter modellen fra Musikalsk Grundkursus og Musikskolen. Organisatorisk skulle Nordvestjysk Talentakademi udgøre en paraplyorganisation over de fremtidige linjer, som alle skulle være forankret i lokale kulturinstitutioner. I 2010 skiftede Nordvestjysk Talentcenter navn til Dansk Talentakademi (DTA). Parallelt hermed blev driftstilskuddet fra kommunen ændret fra at blive bevilliget til de enkelte kulturinstitutioner, til i stedet at blive udbetalt til bestyrelsen for DTA. Følgende linjer udgør i dag DTA: Musik (MGK), Holstebro Musikskole. Oprettet Kunst og Design, Holstebro Kunstmuseum. Oprettet Dans, Balletskolen. Oprettet Musical og Teater, Musikteatret og Odinteatret. Oprettet 2008 Forfatter, Holstebro Bibliotek. Oprettet I 2013 besluttede Holstebro Byråd at ændre bestyrelsens sammensætning gennem en vedtægtsændring for DTA med henblik på at styrke DTA som en selvstændig institution. Den nye bestyrelse tiltrådte i juni 2013, og har i efteråret 2013 besluttet at indlede en strategiproces for fremtidens DTA, bl.a. foranlediget af, at Færch Fonden og Realdania har givet tilsagn om en bevilling på hver 20 millioner til bygning af et campus til DTA, og Holstebro Kommune har givet tilsagn om at stille en grund til rådighed. Strategien for fremtidens DTA er vedtaget af bestyrelsen den 13. marts 2014 på baggrund af input fra både ledere af kulturinstitutionerne og afdelingslederne. Inputtene er givet ved interviews samt på et strategiseminar afholdt i februar Strategien angiver hvilke tiltag DTA særligt skal arbejde med i den nærmeste fremtid. For en uddybende baggrund for de forskellige tiltag henvises der til analyse- og diskussionsoplægget. 1

2 Mission Dansk Talentakademi: Spotter og udvikler morgendagens udøvende og skabende kunstneriske talenter. Danner ramme om både stærke faglige miljøer og et unikt tværkunstnerisk miljø for både elever og undervisere. Sætter den kunstnerisk talentudvikling af børn og unge på den nationale dagsorden. Det gør vi ved at: Eleverne gennem deres forløb på DTA føres op på et kunstnerisk fagligt niveau, så de kan indstille sig til optagelsesprøve på de relevante kunstneriske længerevarende uddannelser. Tilbyde undervisning i både skabende og udøvende kunstneriske miljøer på de lokale kulturinstitutioner. Elevernes almene personlige kompetencer og afklaring styrkes som et led i deres kunstneriske talentudvikling. Tilbyde nogle unikke tværkunstneriske rammer, der giver elever og undervisere mulighed for at udfordre og udforske egne og andres kunstarter. Arbejde nationalt for en generel udbredelse og anerkendelse af de forskellige kunstarter i f.eks. grundskoler og på ungdomsuddannelser. Dette gøres med henblik på at stimulere det enkelte barns og unges nysgerrighed og evner inden for de enkelte kunstarter og sker gennem debatbidrag, dialog og samarbejdsaftaler med relevante parter. Vision Dansk Talentakademi skaber (inter)national opmærksomhed ved at udfordre og sætte talenter og kunstarter i spil på nye måder i spændingsfeltet mellem bredde og elite. Det gør vi ved at: Bruge vores unikke position med flere forskellige kunstarter i samme organisation til hele tiden at kvalificere og udvikle ikke bare stærke faglige talenter, men talenter der også tør gå forrest i udviklingen af deres egen kunstart. 2

3 Være opsøgende i forhold til samarbejdsmuligheder som kan være med til at øge kendskabet til DTA nationalt og internationalt, og hvor DTA kan komme til at udgøre en væsentlig aktør. Udnytte DTA s erfaringer med at formidle kunstarterne i spændingsfeltet mellem bredde og elite til at gøre kunsten vedkommende for alle. Mere DTA og et tværkunstnerisk miljø De enkelte kunstneriske linjer udgør rygraden i DTA. Et højt fagligt niveau og et stærkt engagement i de enkelte kunstarter er en forudsætning for, at elever og undervisere kan sætte deres kunstart i spil, og at de tør lade sig udfordre på egen faglighed. Det være sig både med henblik på at udvikle egen kunstart og ved at turde være nysgerrig over for et evt. fælles tredje. DTA har med sine nuværende fem kunstneriske spor en mulighed for - og ikke mindst position til - at skabe et unikt kunstnerisk miljø i Danmark. DTA skal fremover udvikle sit tværkunstneriske miljø som en ekstra dimension til de monofaglige miljøer ved at etablere og styrke formelle og uformelle mødesteder/aktiviteter både elever og undervisere imellem - og på tværs. DTA skal dermed - parallelt med udviklingen af elevernes kunstneriske faglighed inden for de enkelte discipliner styrke de fællesnævnere mellem linjerne, der enten kan være med til at udfolde de enkelte elevers faglighed inden for egen kunstart, eller som kan understøtte udviklingen af noget nyt på tværs af kunstarter. Det betyder, at der skal være fokus på et bredt og kvalitativt samspil, både mellem alle og enkelte linjer i forhold til at få udnyttet synergi og inspiration på tværs. De kunstneriske ledere skal, sammen med lederen af DTA, løbende konkretisere potentielle fællesnævnere, og diskutere hvordan og i hvilket omfang disse kan implementeres i elevernes samlede forløb. Understøttelsen af det tværkunstneriske miljø skal ikke alene ske gennem de faglige fællesnævnere på tværs af linjerne, men også gennem en bevidst etablering og prioritering af sociale mødesteder på tværs. Det være sig både fysiske og digitale mødesteder. Det 3

4 tværkunstneriske miljø skal således opstå ud fra både styrede og ustyrede aktiviteter, hvor særligt campus forventes at skulle danne ramme om det ustyrlige, det nye, det potentielle og det utænkelige. For at dette kan lade sig realisere, er der en forpligtelse på den enkelte linje til at spille ind i fællesskabet, og som kunstneriske ledere og undervisere at gå forrest både i handlinger og ved en bevidst italesættelse af merværdien af det tværkunstneriske miljø i forhold til den enkelte elevs udvikling. Liv i campus: Når 5x1 giver 7! Stedet der samler og sprænger rammer Campus skal være: Et sted der samler, hvor vores 150 unge kunstneriske talenter og deres undervisere sprudler og udvikler sig. Et sted som danner en ung og tidløs ramme om kunst, kreativitet og synergi - og som aldrig er set lignende før. Et sted hvor grænser bliver brudt og møder finder sted på tværs. En fleksibel og multifunktionel ramme der i sig selv inviterer til fællesskab, nysgerrighed, fordybelse, vildskab, (u)hygge og som giver inspiration til både talenter og undervisere. Et sted man: (Bare) har lyst til at være. Fra første dag føler sig som en del af. Gennem kunstnerisk udfoldelse har lyst til at bidrage til indholdet af. Et sted der i sig selv inviterer til at mødes på tværs af kunstarter til både planlagte og ustyrede aktiviteter. Et sted man tager hen både før, under og efter undervisningen på de enkelte linjer. Et sted hvor gode multimediemuligheder både er med til at give de enkelte kunstarter en ekstra dimension og er med til at binde kunstarterne sammen på tværs. Et sted hvor mødet mellem mennesker prioriteres højt, både mødet mellem 170 og 2. 4

5 Et sted som kan tilbyde noget andet end, og dermed være et supplement til, det kunstnerisk faglige miljø på de lokale kulturinstitutioner, hvor undervisningen på de enkelte linjer primært finder sted. Et sted hvor fællesskabet er første prioritet på alle niveauer, og som også skal være hjem i 3 år for 36 af de 150 talenter. Talentbegrebet og metodeudvikling Der findes formentlig ikke noget entydigt svar på hvad talent er, og hvordan det fremmes bedst muligt. Til gengæld findes der i DTA regi en betydelig både bevidst og ubevidst viden om og erfaring med at spotte og udvikle talenter. En erfaring og viden som både kan være med til at styrke DTA som institution på talentudviklingsområdet, og som kan være med til at kompetenceudvikle den enkelte underviser og dermed kvalificere undervisningen af det enkelte talent. Derfor skal der fremover løbende skal være fokus på begrebsafklaring, videns- og erfaringsudveksling/dokumentation mellem aktørerne i DTA af både talentbegrebet og metodeudvikling. Ikke så der nødvendigvis skal ske en ensretning af hvilket talentbegreb eller metoder, der anvendes på de enkelte linjer eller i de enkelte situationer, men med henblik på at skærpe bevidstheden om både talentbegrebet og metodebrug som en del af kompetenceudviklingen af underviserne. DTA og omverdenen For at sikre sig, at DTA kontinuerligt udvikler sig i takt med omverdenen og både modsvarer og udfordrer de krav og behov som DTA bliver og vil blive mødt af, udarbejdes der en omverdensanalyse for både DTA i sin helhed og for de enkelte linjer. Udarbejdelserne og brugen af omverdensanalyserne skal bruges til at sætte DTA som helhed og de enkelte linjer i perspektiv, og bliver dermed helt central i DTA s løbende udvikling. Kortlægningen af DTA s omverden skal give ledelsen af DTA et fælles udgangspunkt og redskab til at prioritere ressourcer og indsatser. Omverdensanalysen skal dermed være med til at tydeliggøre, hvad det 5

6 er for et rum inden for kunstnerisk talentudvikling, som DTA har mulighed for at udfylde lokalt, nationalt og internationalt. En løbende revurdering af omverdensanalysen kan dermed sikre, at DTA forbliver i trit med omgivelserne, f. eks. i forhold til beslutninger om nye forretningsområder eller linjer, integration af medielære, korrektioner af indholdet i eksisterende, nye målgrupper, samspillet med lokalsamfundet mv. Profilering af DTA Som et led i udviklingen af DTA, skal der arbejdes strategisk med en udbredelse af kendskabet til DTA, både lokalt, regionalt og (inter)nationalt. Derfor skal der udarbejdes en samlet kommunikationsstrategi for DTA, der skal: Identificere og udforme en overordnet fortælling om DTA. Identificere diverse målgrupper og disses behov/interesser for information bl.a. med udgangspunkt i omverdensanalysen. Fastlægge hvilke platforme og aktører som DTA vil gøre brug af i sin kommunikation og til hvad. Fastlægge ansvaret for profileringen af DTA særligt mellem DTA-lederen og de kunstneriske ledere, så der sikres en eksekvering af kommunikationsstrategien. Se på muligheder for alternative kanaler til at profilere DTA som f. eks. elever og undervisere som ambassadører, aftagerinstitutioner, institutioner i fødekæder eller i det omgivende samfund. Fastlægge en gennemgående designlinje og udtryk på alle kanaler, så der opnås mest mulig genkendelighed i DTA s kommunikation. Målgruppen, rekruttering og fødekæder Målgruppen Målgruppen for DTA er unge på minimum 15 år. Langt hovedparten af eleverne går på en ungdomsuddannelse typisk gymnasiet parallelt med deres forløb på DTA. I forhold til at styrke det tværkunstneriske miljø og interaktionen på tværs mellem eleverne både de styrede og de ustyrede er det vigtigt, at elevsammensætningen sker, så det sociale samspil mellem 6

7 eleverne kan bruges som en katalysator for at udvikle det tværkunstneriske miljø. Det er derfor vigtigt, at eleverne som udgangspunkt har en naturlig nysgerrighed overfor hinanden og lyst til både at indgå i og bidrage til fællesskabet. Rekruttering og fødekæder DTA skal være et attraktivt valg for de bedste talenter fra hele landet. Det kræver imidlertid, at talenterne har kendskab til DTA s eksistens og de muligheder der ligger i et forløb på DTA. Arbejdet med rekruttering og fødekæder er derfor vigtigt for at sikre det bedst mulige optagegrundlag og særligt rekrutteringsindsatsen skal tænkes ind i kommunikationsstrategien for DTA. Hidtil har ansvaret for rekruttering og samarbejdet med fødekæder været placeret decentralt på den enkelte linje, hvor både kulturinstitutionens og afdelingsledernes netværk har været vigtige elementer i arbejdet hermed. Arbejdet med fødekæder/rekruttering i DTA regi kan imidlertid ske med forskellige institutioner og på flere forskellige niveauer. Det kan både være i samarbejde med dagsinstitutioner, grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler, foreninger og private fritidstilbud. Enten fordi de i forvejen er specialiseret inden for en eller flere kunstarter eller med henblik på at integrere eller understøtte kunstarterne i de respektive tilbud. For at bruge ressourcerne bedst muligt, skal arbejdet med rekruttering og fødekæder fremover ske som en del af DTA s samlede strategi og udvikling. Der skal således være en overordnet prioritering af, med hvilke samarbejdspartnere det vil være særligt relevant at indgå et tæt samarbejde og dialog med på både kort og langt sigt. 7