Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes i de to vandoplande Smålandsfarvandet og Østersøen eksempel på hvordan opgaven gribes an her. Vandrådspakken Kommunale håb og forventninger Lidt om valg af virkemidler og helhedstænkning eksempler. Afrunding.
Ny planer - ny muligheder! Ideen med at give lokal medindflydelse inden for nogle aftalte rammer er grundlæggende god! Vandrådene og kommunernes mulighed for at komme med et forslag til indsatsprogram anses derfor som et positivt tiltag. Denne mulighed har ikke været til stede i forbindelse med 1. vandplan. Præmisserne er svære p.g.a. tidshorisonten. Meget kort tid til arbejdet. Formelt 6 mdr. Reelt 3 mdr. for vandråd og evt. lokale undergrupper, da der skal være tid til den politiske proces i kommunerne. Kommunerne føler sig også pressede af de tidsmæssige udfordringer. Manglende enighed i vandråd og/eller mellem kommunerne betyder nedsat indflydelse på hvor og hvordan, der gøres en indsats. Ved manglende enighed laver staten selv et forslag!
Hovedvandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen Begge med vandråd. 2 Vandråd 2 sekretariater Fælles og adskilte og møder. Lokale arbejdsgrupper (kommunevis) med egen sekretariatsbetjening Forskellige modeller i kommunerne. +/- Grønne råd. Andre hovedvandoplande har andre modeller for sammensætningen af vandrådene og evt. lokale arbejdsgrupper Vandrådene skal balance mellem vandløbsinteressenterne.
Formidling og information Åben proces hvor alle kan følge vandrådenes arbejde. Hjemmesider i for de 2 oplande med gensidige links. www.vandraad.vordingborg.dk http://www.naestved.dk/byraadpolitik/udvalgraadognaevn/raad/vandraad. aspx Hjemmesiderne vil bl.a. indeholde generel information, dagsordener, referater, diverse materialer og links.
Forudsætningerne for at udarbejde forslag til indsatsprogram. Vandråds pakken. Lov om vandplanlægning dec. 2013 Bekendtgørelsen om vandråd m.m. er kommet 8. februar 2014 Basisanalysen den er kommet 18. februar! Notat om indholdet i Vandrådspakken" Virkemiddelkatalog Ramme for indsatser. Økonomisk ramme Vejledning Se materialet på Naturstyrelsens hjemmeside: / http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/vandraad/ NB! Se under vandområdeplaner 2015 2021
Indsatsen i Smålandsfarvandet og Østersøen Antal km vandløb der skal have en indsats: Smålandsfarvandet: 113 km + 7 spærringer (ud af 697 km, hvor der kan laves indsatser - ca. 16%) Østersøen: 24 km + 5 spærringer (ud af 204 km, hvor der kan laves indsatser ca. 12%) Antal kr. til at gennemføre indsatsen: Smålandsfarvandet: 42,1 mio. kr. Østersøen: 10,7 mio. kr.
Hvad forventer kommunerne, der kommer ud af Vandrådenes arbejde? Hvad er vandrådenes opgave? Sammen med kommunerne at komme med forslag til indsatsplan i forhold til fysiske tiltag på udvalgte vandløb. (Vandområdeplan 2). NB! Mange kan forståeligt have svært ved at skille 1. og 2. vandplan / vandområdeplan ad opgavemæssigt og indsatsmæssigt Forudsætninger: Hvilke forventninger har interesseorganisationerne / vandrådenes medlemmer? Vælger interesseorganisationerne / vandrådenes medlemmer at være samarbejdsorienterede, tage ansvar og søge indflydelse? Ønsker interessenterne at arbejde for en fælles løsning? Vi antager, dette er tilfældet!
Hvad forventer kommunerne, der kommer ud af Vandrådenes arbejde? Er lokalkendskabet i orden? store områder dækkes har eksempelvis et medlem fra Stevns store følelser for et vandløb på Sydlolland? De lokale (kommunalt baserede) arbejdsgrupper har forventeligt større lokalkendskab i forhold til at lokalisere og prioritere vandløbsindsatserne. Her har vi en forventning til, at der kan opnås gode resultater! Den ønskværdige situation: - De lokale arbejdsgrupper kommer med forslag. Vandrådene bearbejder, prioriterer og tilslutter sig. - Sekretariatskommunerne indsender et samlet forslag. - Da der er enighed, kan indflydelsen blive reel. Alternativt bliver kommunerne enige om et forslag uden om vandrådene.
Hvordan? Basisanalysen (grundlag for mål og indsatsprogram) angiver hvilke vandløb / vandløbsstrækninger, der kan vælges mellem. Det muliges kunst. Se på hvad man kan blive enige om vær ikke for ideologisk. Vælg først og fremmest steder hvor lodsejerne er positive. Før vandplanerne kunne man enes om vandløbsprojekter, det bør man også kunne nu ( glem vandplanerne). Udvis respekt for afvanding ingen har interesse i utilsigtet at oversvømme dyrkede marker. De foreslåede indsatser skal naturligvis også være til gavn for også for naturindholdet (målsætningen kan opfyldes).
Hvordan? Husk at på dette tidspunkt taler vi om forslag til indsats - ikke et færdigt projekteret forslag, hvor alle konsekvenser og økonomi er afgjort! Hvis forslagene bliver del af kommende vandområdeplan, og der dermed afsættes ressourcer til gennemførelse, så husk at der er tale om planlægning! Gennemførelsen skal ske via sektorlovgivningen eks. vandløbsloven.
Virkemiddelkataloget (fysiske indsatser) 16 forskellige tiltag i 5 kategorier. (læs virkemiddelkatalog) Mindre restaureringer (4 tiltag): Større restaureringer (6 tiltag): Åbning af rørlægninger (3 tiltag): Fjernelse af spærringer: Sandfang: udlægning af groft materiale, hævning af vandløbsbund uden genslyngning, plantning af træer. genslyngning, genslyngning med afværgeforanstaltninger, udskiftning af bundmateriale, etablering af miniådale med genslyngning, restaurering af hele ådale, dobbeltprofil åbning med og uden genslyngning evt. I miniådal sikring af passage for fisk og smådyr reduktion af materialetransport Etablering af okkerrensningsanlæg: (Næppe aktuelt)
Lidt om virkemidler og synergier Miljøministeren har udmeldt i forbindelse med vandplanerne at man meget gerne må tænke på klimaændringer. Staten giver ikke penge hertil. Og det er ikke temaet for Vandrådenes arbejde. Men derfor kan vandrådene godt, når man foreslår indsatser se på om disse kan understøtte løsninger, der tilgodeser denne problemstilling. Kort sagt tænke helhedsorienteret og tænke på synergier.
Klimaændringer - De ny udfordringer: Mere nedbør Mere koncentrerede nedbørshændelser Store udsving fra år til år Tørre perioder afløses af skybrud Særlige problemer, når jorden er vandmættet (ingen nedsivning / bufferkapacitet) Og Vandet ønskes hurtigst muligt væk fra byer, skove og de dyrkede arealer. Bufferkapacitet i landskabet er forsvundet. Vandet kommer (for) hurtigt frem til vandløbene. Det fungerer under normale forhold men ikke i ekstremsituationer. Vi kan ikke vedligeholde eller regulerer os ud af alle problemerne! Eller sende problemerne videre til naboerne. Men kan vi være forudseende? Er der hjælp at hente i virkemidlerne? Hvad gør vi fremover?
Valg af virkemidler Alle virkemidler er ikke lige gode over det hele. Større, bredere, dybere vandløb er ikke altid løsningen, hverken afvandingsmæssigt eller miljømæssigt! Nogle forudsætninger skal være til stede. Virkemidlerne skal derfor vælges med omtanke. Herefter et par eksempler på virkemidler, der virker i de pågældende situationer.
Virkemidler - eksempel Spærring Fjernet spærring Langebæk Møllebæk - grenspærring
Restaureret til dobbeltprofil
Fuld dobbeltprofil ved store regnhændelser
Det gode vandløb er tilbage når afstrømningen aftager
Verden er ikke altid som den ser ud til!
Afrunding: Vandrådene og kommunerne har mulighed for at påvirke forslaget til indsatsprogram til de kommende vandområdeplaner. Tiden til arbejdet er meget kort både for vandråd og kommuner. Det kræver en målrettet indsats fra alle parter. Er alle parter i vandrådene konstruktive, kan vandrådene få endog meget stor indflydelse på de forslag til indsatsprogrammer kommunerne skal sende til miljøministeren i oktober. Kommunerne vil understøtte vandrådenes arbejde så godt som muligt. Kommunerne har store forventninger til af vandrådene i samspil med lokale undergrupper kan komme med forslag der lever op til kravene til indsatsprogrammet. Muligheden kommer måske kun én gang?
Tak for ordet!