Dagsorden for skolebestyrelsesmøde på Glostrup skole

Dagsorden for skolebestyrelsesmøde på Glostrup skole Dato: Torsdag d. 10. november 2016 kl. 17.30-21.00 (suppleringsvalg fra 17-17.30) Sted: Glostrup Skole, afdeling Nordvang, Sofielundsvej 120, 2600 Glostrup Mødedeltagere Til stede Fraværende Forældrerepræsentanter Allan Lubke Rasmussen Anders Lunddal Mehlsen Annette Normind Thomsen Emilie Sloth Kirstine Bjarnt Lise Mosegaard Signe Petersen Pia Lundstrøm Afbud Medarbejderrepræsentanter Lisbet Merlung Afbud Sanne Junget Thomas Højbjerg Thomas Jensen Afbud Elevrepræsentanter Skoleledelsen Kommunalbestyrelsesmedlemmer Berthil Pedersen (Vestervang) Mathias Kjær-Larsen (Skovvang) Nicolaj Blaase (Søndervang) Vanilla Lykke Rasmussen (Nordvang) Michael Ingelhardt (konstitueret skoleleder og leder af mellemtrin og udskoling) Gitte Sonne (leder af økonomi og administration) Sophie Brohus Deltog ikke Deltog ikke 1

Dagsorden Tid Beslutning/Referat 1. Godkendelse af dagsorden 17.30 (5 min) Under punkt 8 Faste orienteringer skal Orientering fra BSU om budget 2017 erstattes af Orientering om kriterier for fordeling af børn til børnehaveklasse og optagelse af udenbys børn. Fremover vil der under orientering også være Orientering fra SFO- og klubleder. Dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referater fra sidste møde Bilag: 0201: Referat fra skolebestyrelsesmøde d. 25.10.2016 3. Orientering fra elevrådet Inkl. opfølgning fra sidste møde (Michael Ingelhardt) Toiletterne på Vestervang Bøger til klasser i udskolingen på Vestervang 17.35 (5 min) 17.40 (20 min) Godkendt uden bemærkninger Der vil fremover skrives en appetitvækker i forbindelse med, at der skrives ud til forældre om, at referat nu er tilgængeligt. Dette har to formål - dels at få flere til at orientere sig i referatet og dels at informere om noget af det, skolebestyrelsen arbejder med. Forældrene modtager mange ens beskeder om bl.a. referater fra skolebestyrelsen på intra (både for hvert barn og via SFO m.m.). Det undersøges, om det er muligt at begrænse dette. Pt. er der ikke et elevråd på Søndervang. Elevrådsrepræsentant fra Søndervang vil tage kontakt til Anette Roland for at få det etableret. Det er et stort problem, at der ikke er persienner i de nye klasser på Søndervang. Der manglede solafskærmning i sommer, da solen stod ind. Michael Ingelhardt fortalte, at der er afsat midler i Glostrup Kommunes budget 2017 til etablering af solafskærmning (persienner) på Glostrup Skole for at imødekomme dette. Det er irriterende først at blive lukket ind kl. 7.50. Især om vinteren ville det være rart at kunne komme tidligere indenfor. På Nordvang er der også dage, hvor dørene er låst og først bliver åbnet kort før kl. 8. Hvis det er et vedvarende problem, opfordres elevrådet på Nordvang også til at tage kontakt til ledelsen omkring dette. På Nordvang er toiletforholdene også problematiske. Nogle elever holder sig hele dagen, fordi de ikke vil anvende toiletterne på skolen. De er pæne om morgen, men bliver klamme i løbet af dagen. Vaske stoppes, papir smides på gulvet osv. 2

Alle toiletter på Glostrup Skole rengøres to gange om dagen, men der opleves stadigvæk, at der er problemer på nogle toiletter. Derfor opfordrer skolebestyrelsen til, at elevrådene tager adfærden på toiletterne op i deres klasser, når der opleves problemer. På Søndervang er der sat små skydeskiver i toiletterne, så drengene får øget incitament til at ramme ned i toiletterne. Tilbagemelding på emner bragt op af elevrådsrepræsentanterne på sidste skolebestyrelsesmøde. Michael Ingelhardt har talt med ledelsen på Vestervang vedr. toiletterne og vedr. bøger til klasser i udskolingen. Begge emner har været drøftet i elevrådet. Toiletter på Vestervang (udskolingen): Der er blevet talt om, hvordan eleverne kan være bedre til at passe på toiletterne. Der er fokus på at få rengøringspersonalet til at inspicerer toiletterne oftere. En måde at imødekomme det forhold, at det flyder med papir, og vaske stoppes, kunne være at erstatte papirhåndklæder med lufthåndtørrer til at tørre hænder i. Dermed vil oplevelsen af et rodet og beskidt toilet blive mindsket. Bøger i udskolingen på Vestervang: Lærerne har besluttet at købe forskellige bogsystemer og dele dem fremfor kun at have en slags bogsystem, som følges fra start til slut. Derfor får eleverne ikke en bog, som de har et helt år. Endvidere har indkøbet og implementeringen af Clio Online betydet, at der er kommet nogle flere nye digitale muligheder. Det handler således ikke om, at der mangler midler til bøger, men om prioriteringen af ressourcerne. Elevrådsrepræsentanterne fortalte, at Clio Online og Meebook er smarte løsninger, som betyder, at eleverne ikke skal bære så mange bøger frem og tilbage. Endvidere er det fedt, at der er videoklip. Men det er også vigtigt at have bøger. I skolebestyrelsen var der også en holdning om, at det er vigtigt, at bøgerne ikke spares væk - eleverne skal opleve at have en bog. 3

Der blev spurgt ind til, om eleverne kan få hjælp på skolen til at arbejde i de digitale løsninger. Begge elevrådsrepræsentanter oplever, at lærerne er gode til at undervise i brugen af løsningerne, og at det er let at få hjælp både fra lærerne, og at eleverne hjælper hinanden. Klassedannelse i udskolingen Der blev spurgt ind til evaluering af udskolingen virker det efter hensigten, og hvordan opleves skiftet for eleverne. I starten var den ene elevrådsrepræsentant lidt ærgerlige over, at gode venner skulle på andre afdelinger, men det gik hurtigt med at få nye venner, og nu er det fedt at gå sammen med andre med de samme kompetencer og interesser. Den anden elevrådsrepræsentant har heller ikke oplevet, at det har været svært. Kom i klasse med nogle gode venner, men har også fået mange nye venner. Forældre savner forældrearrangementer/tiltag i forbindelse med dannelsen af de nye klasser i 7. klasse. Medarbejders erfaringer er, at eleverne var nervøse for at skulle i nye klasser, men det er gået godt, og de er efterfølgende blevet glade for de nye klasser. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser et billede af, at børnene hurtigt trives. 4. Tilsyn med Nordvang Formål: at gennemføre tilsyn med Nordvang i forhold til de af bestyrelsen udvalgte områder. På bestyrelsens møde i oktober blev det besluttet, at bestyrelsen ønsker at føre tilsyn med: Skolehjemsamarbejdet Fritidstilbuddene Klassedannelse ved indskrivning til børnehaveklasse 18.00 (60 min) Velkommen til Nordvang og præsentation af de fire ledelsesrepræsentanter; Birgit Henriksen, Lene Hummelgaard, Merete Thybring og Mette-Signe Johansen Emile Sloth indledte punktet og understregede, at det er et tilsyn og ikke et forhør. Målet er at skabe gensidigt samarbejde om principperne. Bestyrelsen ønsker et nuanceret billede af, hvordan det går med principperne. For at få et nuanceret billede kræver det tillid og åbenhed mellem bestyrelsen og de lokale ledelser. Udover de tre principper er ledelsen på Nordvang blevet bedt om at tale om inklusionsstrategien for at klæde skolebestyrelsen på til dialogmødet den 16. november. Dialogmødet handler om inklusionsstrategien i dagtilbud og skole. 4

Ledelsen på Nordvang fremlægger implementeringen/håndhævel sen af principperne på Nordvang. Mål: Ledelsens beskrivelser af implementeringen og håndhævelsen af principperne samles i en samlet afrapportering af hvert princip, når der har været ført tilsyn med alle 4 afdelinger. Klassedannelse ved indskrivning til børnehaveklasse (jf. bilag om status på principper) Ønsket tilstand: At danne så velfungerende og homogene klasser, som det er muligt Børn med særlige behov fordeles jævnt i klasserne Ressourcestærke børn fordeles jævnt i klasserne Drenge og piger fordeles jævnt, så der er nogenlunde lige mange piger og drenge i hver klasse Handling: Overleveringsmøder med daginstitutioner Overleveringsmøder med PPR (Det er med viden fra disse to møder, at børnene starter 1. april) Børnegruppen fordeles fra dag 1 i tryghedsgrupper med fast kontaktpædagoger (der er 12-15 børn i en tryghedsgruppe). Dette er bl.a. medvirkende til, at pædagogerne har større mulighed for at lære det enkelte barn at kende. Løbende observationer og møder i forårsperioden om børnesammensætning og det enkelte barns trivsel (dette er grundlaget for klassedannelsen) Fokuseret arbejde omkring motorik, selvhjulpenhed, social træning (konflikthåndtering, relationer, navigere i det sociale fællesskab, Marykuffert ), sprog (dialogisk oplæsning, den røde bog, begreber, rim og remser), kendskab til børnene i forskellige strukturer og rammer (formiddage/eftermiddage), faglighed Der afholdes trivselssamtaler med alle børn i maj måned Der kan laves sociogrammer Der bruges god tid på arbejdet med klassedannelsen. Arbejdet sker hen over to møder. Det første møde er et flertimers møde, hvor klasserne dannes. Det andet møde er for at kigge det hele igennem igen for at sikre, at arbejdet er gjort ordentligt. Alle pædagoger kigger udkast til klasser igennem og kommentere. Børnehaveklasseledere, pædagoger fra SFO en, afdelingsskoleleder samt SFO-leder er deltagere i klassedannelsen. Anbefalinger fra PPR tilgodeses så vidt muligt Forældreønsker drøftes og indfries, hvis det er muligt, når andre hensyn er taget. Forældreønsker er en svær 5

størrelse. Både hvis man ikke giver forældre lov til at ønske, eller hvis de kan ønske, men ikke får det opfyldt, kan det skabe frustration hos forældrene. Tvillinger fordeles ud fra forældres ønske om, hvorvidt de skal gå i samme klasse eller i hver sin klasse. Ejby: Der er kun en børnehaveklasse på Ejby, så der er ikke et fordelingsarbejde. Til gengæld er der nogle andre problematikker, da man ikke kan skille børn ad. Evaluering og målepunkter: Klassedannelsen evalueres på møde i efteråret med børnehaveklasseledere, SFO-pædagoger og ledelsen ledelse. Målepunkterne er dem, der beskrevet i Ønsket tilstand. Bestyrelsen spurgte ind til om, der kan arbejdes med en kultur, hvor der tænkes mere i én afdeling fremfor to spor med forskellige kulturer. Der skal arbejdes henimod at være én SFO fremfor to. Dette arbejde er ved at blive planlagt. Der skal generelt være mere fokus på at gå på tværs af klasserne. Der blev spurgt ind til, hvad der vil opnås med klassedannelsen, og om det lykkes? Det er svært at besvare, idet der ikke er noget at sammenligne med. Nogle gange lykkes det, andre gange bliver klassedannelsen ikke optimalt, selvom der arbejdes så fokuseret på at klassedannelsen. Bliver hele tiden klogere. Eksempelvis er ledelsen på Nordvang blevet opmærksom på betydningen af, at der kommer et parallelhold. Det er vigtigt ikke at placere alle andre børn med særlig behov i den anden klasse, for det vil skabe en skævhed, idet der er støtte til parallelhold, men ikke til de andre børn. I forhold til om det er en god ide at give forældrene muligheder for at komme ønsker, vurderer bestyrelsen, at det skal afhænge af kommunikationen, der følger med. Dvs. at det gøres klart, at forældrene er velkommen til at komme med ønsker, men det vægtes højest at danne de bedste klasser frem for at opfylde forældreønsker. Der blev spurgt ind til, om der erfaringsudveksles på tværs af afdelingerne i forhold til klassedannelse. Det gør der, men rammerne for klassedannelse af forskellig. Erfaring fra Søndervang er, at det er en kæmpe fordel at få samlet børnene i 6

én SFO. Skiftet fra børnehave til SFO sker 1. april er problematisk, idet det betyder, at der må ansattes løsvikarer for perioden 1. april frem til skolestart i august til at varetage den understøttende undervisning m.m. Dette påvirker kvaliteten, idet nogle af vikarerne skal ind og stå for den understøttende undervisning i 0.- 3. klasse, da pædagoger trækkes ud for at modtage de nye børn. En uuddannet, der kommer ind fra gaden, har ikke samme forudsætninger for at kunne skabe den samme kvalitet som en uddannet pædagog, der har samarbejdet med lærerne i gennem hele skoleåret og kender Glostrup Skole. Ledelsen på Nordvang ville foretrække, at overgangen fra børnehave til SFO sker 1. august fremfor 1. april, således at det ikke forringer den understøttende undervisning. Glostrup Skole har bragt denne problematik op over for Center for Dagtilbud og Skole, som undersøger, om der kan findes en bedre løsning. Fritidstilbuddene (Jf. bilag om status på principper) Ønsket tilstand: Visionen - Et fritidstilbud du hverken vil eller kan undvære Missionen: Vi har et fritidstilbud, hvor børn og unge mødes af nærværende og anerkendende voksne, og hvor trivsel er den grundlæggende forudsætning for læring og udvikling. Børn og unge mødes der, hvor de er. Vi er ambitiøse på deres vegne og hjælper dem at udvikle og udfolde sig, så de får et sundt og godt børne- og ungeliv. Vores SFO-tilbud fungerer som en aktiv del af indskolingen, og vi har en sammenhængskraft mellem alle vores fritidstilbud på skolen. - - - - - - - - - - - - - - Vi ønsker at kunne tilbyde et kvalitativt fritidstilbud Vi ønsker at synliggøre og dokumentere det pædagogiske arbejde, vi allerede gør i forvejen. Vi ønsker at blive tydelige på, hvad vi gerne vil give børnene med i rygsækken i det videre liv. 7

Handling: I november 2015 startede vi arbejdet med pejlemærkerne for det gode fritidsliv i Glostrup. Startskuddet var en pædagogisk lørdag, hvor pejlemærkerne blev præsenteret, vi øvede os i at målsætte og beskrive SFOaktiviteter i målskema. Arbejdsgruppe havde i forvejen besluttet og udformet målskema, som er det, der skal arbejdes med. Arbejdsgruppe havde i forvejen udpeget de første pejlemærker, som vi ønskede at have fokus på. De aktuelle pejlemærker var og er: legens betydning og sundhed og bevægelse. Legens betydning (særlig vigtig med den længere skoledag): fokus på vigtigheden af børns leg. Gode legemiljøer, fokus på legerelationer, relationsarbejde, det at være en del af et fællesskab, at vælge til og fra og at støtte op om, at børnene laver private legeaftaler. Sundhed og bevægelse med vægt på bevægelse, idet det er meget begrænset, hvad der tilbydes af kost til børnene: Voksenstyret fysisk aktivitet tilbydes flere gange ugentligt, tumlesal, idrætssal, udemiljø med petanquebane, bordtennis, interne turneringer med træning op til, OL dag, samarbejde med sundhedsplejen om forårsbørn, samarbejde med Dansk skoleidræt, linedans, udedage, dans til diskofest mv. Evaluering og målepunkter: Målskemaer skal sikre, at vi målfastsætter og evaluerer vores indsatser. Det skal sikre faglig refleksion. Der skal snart sætte nogle nye pejlemærker. Der anvendes meget energi på arbejdet med den understøttende undervisning, derfor har det været svært at sætte en masse andre skibe i søen. Det videre arbejde vil naturligt komme ind i arbejdet med at skabe en fælles SFO. Den længere dag: Den længere dag er kommet på plads og den understøttende undervisning i SFO organiseres som en værkstedsdag, hvor børnene blandes på tværs af klasserne. Det, at de andre dage er kortere, er positivt, idet der så er mere tid til at børnene også kan fordybe sig i SFO-aktiviteter. Sidste år var det en udfordring, at den understøttende 8

undervisning lå lige op til SFO-tiden, fordi pædagogerne så både skulle lukke ned i klasserne samtidig med, at de skulle starte op i SFO en. Der fokuseres på at undgå dette, men det er en skemateknisk udfordring. Der blev spurgt ind til, om det er en udfordring, at der ikke er en klubleder i ledelsesteamet. Der er et tæt samarbejde mellem ledelsen på Nordvang og klubledelsen. Skole-hjemsamarbejdet Overordnet set er der stor genkendelighed i princippet dvs. mange af de ting, der beskrives, er naturlige for Nordvang at gøre. Dvs. principperne giver god mening, men det kunne være ønskeligt med fleksibilitet i forhold til skole-hjemsamtaler. Det ville være at foretrække med én obligatorisk samtale om året i stedet for to og så i stedet operere med begrebet behovssamtaler. Det handler om at gøre noget ekstra, når der er behov bruge tiden/ressourcerne rigtigt. Ved én skolehjemsamtale kunne flere lærere deltage. Fx kun holde en fast skole-hjemsamtale i 9. klasse og så derudover fokusere på dem, der skal have hjælp for at komme godt videre. Kontaktforældre pjecen er en god hjælp. Der arbejdes med en målrettet kommunikation i forhold til skolehjemsamarbejdet gennem ugebreve (som beskriver både sidste uge og den kommende uge), nyhedsbreve både fra ledelsen og fra afdelingen. Ledelsen deltager i det første møde for 0. klasserne på Nordvang. I Ejby er der fælles forældremøde for alle. Der er arbejdes hen imod, at ledelsen også deltager i fællesmøde i 4. klasse. Ledelsen holder møder med kontaktforældrene for at høre, hvad der rør sig, og hvad der skal til for at få det til at fungere bedre. Ledelsen har fået meget ud af mødet med kontaktforældrene. Der blev spurgt ind til, hvordan lærerne er blevet løftet til at arbejde med kontaktforældre i stedet for de tidligere klasseråd. Det er drøftet i de forskellige teams, men der kan med fordel bruges mere tid på at drøfte princippet og pjecen med lærerne og pædagogerne. I Ejby tænkes der i lidt andre baner. Fx forsøges der med rullende 9

skole-hjemsamtaler. Det overvejes, om der kan afholdes gruppeskolehjem-samtaler for at få mere fokus på trivsel. I arbejdet med at afsøge nye veje kan princippets mangel på mulighed for fleksibilitet være en begrænsning. Skolebestyrelsen vil være opmærksom på, om der med fordel kan ændres i princippet, så der kun er én obligatorisk samtale årligt. I forbindelse med påbudsarbejdet på Nordvang er der også arbejdet med skole-hjemsamarbejdet. Dette kan med fordel spredes ud til hele Glostrup Skole. Inklusionsstrategien Inklusionsstrategien er ikke så konkret i forhold til handlinger. Nordvangs erfaring med parallelhold er, at det var et godt forløb i børnehaveklassen, men at det var svært ved skiftet til 1. klasse, idet eleverne ikke får lige så meget støtte i 1. klasse som i børnehaveklassen. Generelt er skiftet til 1. klasse ofte ét af de sværeste skift for eleverne. Derfor er der behov for bedre overgange til 1. klasse. Der er to læseklasser (for ordblinde) på Nordvang. Der går elever fra hele Glostrup Skole. I februar 2016 var der visiteret flere elever, end der er plads til. Derfor er der startet et forsøg op på Skovvang og Søndervang, således at børn herfra, som har læsevanskeligheder, kan blive på deres egen afdeling. Disse elever har stadigvæk timer i deres gamle klasse. I læs 1 er der startet tre nye elever fra Norvang. De tre elever er netop begyndt at have nogle af deres timer i deres oprindelige klasser. Når man går i en læseklasse kan det svært at finde og knytte gode relationer, idet der er få elever i en læseklasse. Ved at eleverne fortsat har timer i egen klasse, kan de beholde relationerne. Med andre ord: Eleverne skal ikke ekskluderes, bare fordi de er ordblinde. Der er også enkelt-integrerede elever, som får støtte i deres klasser. Der arbejdes med at fokusere på, hvordan den ekstra støtte kan anvendes mest hensigtsmæssigt for hele klassen. En udfordring, at medarbejderne ikke har de rigtige kompetencer. Flere lærere er i gang med uddannelser til læsevejledere, AKT-vejledere osv. Der trækkes meget på de pædagogiske vejledere fra PPR. De kan hjælpe med at ændre 10

5. Spisning 19.00 (20 min) 6. Principper Formålet er, at skolebestyrelsen træffer beslutning om, hvilke principper der skal arbejdes med i den kommende tid. Det kan både være revidering af eksisterende principper og det kan være udarbejdelse af nye principper. Når der er truffet beslutning om, hvilke principper bestyrelsen ønsker at arbejde med prioriteres disse og der besluttes en proces for udarbejdelse og godkendelse. På bestyrelsens møde i oktober blev det også besluttet, at trivselsstrategien skal revideres. Det blev endvidere besluttet, at det skal drøftes og besluttes, om der praksis. Forældrene skal acceptere, at der i deres børns klasser går børn, der agerer anderledes. Her kunne skolebestyrelsen komme på banen i forhold til en udmelding. Sproget: Vi skal væk fra inklusion til at tale om styrket inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for en begrebsdefinition af begrebet støtte. Støtte kan være rigtig mange ting og ikke kun ekstra ressourcer. I forbindelse med påbuddet er der udarbejdet et akutberedskab, så de ansatte ved, hvor de kan få hjælp. De pædagogiske vejledere er en stor hjælp. Ledelsen på Nordvang anbefaler, at inklusioneftersynets anbefalinger inddrages i arbejdet med inklusion i Glostrup skole. Overrodnet set vurderes det, at det ikke helt har rykket nok i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne generelt. 19.20 (60 min) Skolebestyrelsen gennemgik de principper, der skal være udarbejdet for at leve op til lovgivningen, hvilke principper der herudover savnes samt hvilke af nuværende, som med fordel kan justeres. Beslutning Disse blev prioriteret: Undervisningens organisering og arbejdets fordeling mellem lærerne (dette samles i ét princip, som bl.a. indeholder den understøttende undervisning og timefordelingsplanen). Udkast udarbejdes af Glostrup Skole. Princippet skal være vedtaget senest til marts. I forhold til delen om den understøttende undervisning kan eleverne med fordel inddrages. Klasseombrydning og klassedannelse inkl. placering af ekstra børnehaveklasse. Udkast udarbejdes af en arbejdsgruppe. Princippet skal være vedtaget senest til marts. Inklusionsprincipper. Udkast udarbejdes af en arbejdsgruppe. Underretning af hjemmene om elevers udbytte af undervisningen. Udkast udarbejdes af Glostrup Skole. 11

skal laves et princip om etablering af ekstra børnehaveklasser - evt. indtænkes i det eksisterende princip Klassedannelse ved indskrivning til børnehaveklasse. I bilaget kan nuværende principper ses samt hvilke der ifølge lovgivningen skal være udarbejdet. De gældende principper kan ses på skolens hjemmeside: https://drive.google.com/drive /folders/0b0aiynzumucdcxnic EtURW5xNVk Mål: At have tilstrækkeligt input til at kunne lave en plan til godkendelse ved næste SBmøde for justeringer af eksisterende principper og udarbejdelse af nye. Glostrup Skoles værdier(værdiregelsæt), ordensregler, trivselsstrategi inkl. sorg og krise. Sundhedsprincipper Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, herunder bl.a. lejrskole Adgang til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Når alle principperne er udarbejdet, vil det gøre dem mere tilgængelige, hvis de samles i et dokument (principprogram) Det blev endvidere aftalt, at det i forbindelse med næste budget skal drøfte om der er behov for justeringer i Princip for budgetlægningen Glostrup Skole. Der udarbejdes en tidsplan for hhv. udarbejdelse og justering af eksisterende principper til næste møde, hvor planen godkendes, og der nedsættes arbejdsgrupper. Bilag: 0601: Oversigt over principper 7. Dialogmødet Formålet er, at bestyrelsen er forberedt til at deltage i dialogmøde den 16. november. Den 16. november afholdes der dialogmøde mellem bestyrelserne i dagtilbud, skole og Børne- og Skoleudvalget. Temaet er inklusionsstrategien. Bilag: 0701 Inklusionsstrategi 0702 Evaluering af inklusion, Glostrup Skole 8. Faste orienteringer Kommunalbestyrelsen (herunder svar på skolebestyrelsens høringssvar vedr. 20.20 (10 min.) kl. 20.30 (15 min.) Bestyrelsen har via erfaringer fra Nordvang fået et fint afsæt til dialogmødet. Børne- og skoleudvalget (BSU): Forenkling af kriterier for fordeling af børn til børnehaveklasse og optagelse af udenbys børn er udskudt en måned, derfor genoptages det på næste 12

forenkling af kriterier for fordeling af børn til børnehaveklasse og optagelse af udenbys børn.) Skoleleder (herunder SFO og klub) Medarbejdere Formand SB øvrige medlemmer møde i BSU. Skoleleder: Bine Baadsgaard er ansat som ny leder i stedet for Helle Saabye. Bine kommer fra en stilling som leder i PPR. Der er i rekrutteringsprocessen vægtet pædagogisk faglighed og viden om det specialfaglige. Bine bliver leder for SFO, Klub og specialområdet. Medarbejderne: Der er en oplevelse af, at der er flere og flere børn, der er svære at inkludere. Ledelsen er opmærksom på dette, og medarbejdernes klædes løbende på til at tackle denne udfordring. Der arbejdes på det fra forskellige vinkler. En styrket rådgivning i kompetencecentrene med flere fagligheder repræsenteret, stærkt samarbejde med de pædagogiske vejledere og kompetenceudvikling. Emnet bliver drøftet i Dialogforum og forventes genoptaget på skolebestyrelsens møde i december. Det skaber forvirring hos nogle forældre, at nogle afdelinger kalder det understøttende undervisning, og andre kalder det fagligfordybelse. 9. Punkter til kommende møder 20.45 (5min.) Evaluering af udskolingen, herunder klassedannelse. Sorg og handleplan Sponsorater, hvilken holdning har skolebestyrelsen Synlighed og tilgængelighed Effektiv organisering Forretningsorden (revidering - december) Samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger oplæg fra MED Svar på skolebestyrelsens høringssvar vedr. kriterier for klassedannelse (nov. mødet) Trivsel set fra elevernes perspektiv (december) Skolehaver (december) Forældretilfredshedsunder søgelsen (december) 13

Opdateret kontaktforældre oversigt (december) Opfølgning på evaluering af inklusionsstrategien (december) 10. Eventuelt 20:50 Forældrerepræsentanterne holder øje med om de modtager magasinet Skolebørn (fra Skole og Forældre) i papirform eller elektronisk. Oversigt over arbejdsgrupper justeres: Arbejdsgruppe vedr. skabelon for implementeringsplan og tilsynsarbejde nedlægges, da opgaven er fuldført. Arbejdsgruppen Synlighed og tilgængelighed af skolebestyrelsen i forhold til forældrene. Arbejdet er påbegyndt Lotte Olsen sættes som tovholder. Arbejdsgruppen Effektiv organisering er ikke direkte kommet i gang med arbejdet. Emilie Sloth er tovholder. Faste bilag: Oversigt over arbejdsgrupper Oversigt over kommende opgaver/forhold der skal følges op på 14