Markarbejdet. Tirsdag den november, kl Trinity Hotel og Konferencecenter

Relaterede dokumenter
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel

Landinspektør L blev frifundet.

Om manglende inddragelse af ejere af naboejendomme forud for afmærkning af et 3-skelspunkt

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 21. oktober 2010 følgende KENDELSE:

Landinspektør L blev frifundet.

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

Landinspektør L blev herefter frifundet.

I Landinspektørnævnets sag nr. 259: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 3. marts 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE:

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejer.

I Landinspektørnævnets sag nr. 271: A på vegne af sin svigermor B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende

I Landinspektørnævnets sag nr. 272: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. december 2004 følgende KENDELSE:

Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende

Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade

Landinspektørnævnet tildelte på den baggrund landinspektør L en irettesættelse

I Landinspektørnævnets sag nr. 242: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 17. september 2003 følgende KENDELSE:

I brevet af 13. februar 2002 står der bl.a.:

I Landinspektørnævnets sag nr. 279: Kort- og Matrikelstyrelsen, København, mod landinspektør L afsagde nævnet den 27. juni 2005 følgende

Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer.

I Landinspektørnævnets sag nr. 264: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 16. december 2004 følgende KENDELSE:

Vejledning om skelforretninger

Hvor ligger vejskellet?

Skeltvister forebyggelse og løsning

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse

I Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE:

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Lovtidende A. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Om manglende inddragelse af grundejer før afsætning af skel

Figur. Uddrag af oplysninger fra måleblad udfærdiget af landinspektør L i forbindelse med udstykningen af matr.nr. 7hæ [ ] i 2002.

Huskeliste for måleblade.

Matrikelkortet hvordan kan kystskel forbedres til anvendelse i ikke-matrikulær sammenhæng?

Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne

Landinspektør L blev frifundet.

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning

Matrikelkort Matr.nr. 22ic Buddinge

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Skeltvister forebyggelse og løsning

Om to landinspektørers handlemåde i en matrikulær sag, hvor en landinspektør overdrager en sag til en anden landinspektør

Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018

KENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a.

******* I Landinspektørnævnets sag nr. 204: Advokat A på vegne af B og C mod landinspektør L afsagde nævnet den 18. juni 1999 følgende KENDELSE:

Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

- Det er den enkelte grundejer der har pligt til at vedligeholde vej og sti

Nr. Spørgsmål Krav om sikker geografisk stedbestemmelse hovedregel

I Landinspektørnævnets sag nr /2017: A,, klager over landinspektør L,, afsagde Landinspektørnævnet

Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger?

Forsøgsprojekt med forbedring af matrikelkortet langs kysten

2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 3. april 2009 følgende KENDELSE:

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager

Hegn og et godt naboskab

Varde kommune Varde, d. 09/07/2014. Plan & Byg, Team Plan & Byudvikling. Toften Årre

Landzonetilladelse til udstykning. Samsø Kommune har behandlet en ansøgning om udstykning af matr. nr. 9a, Mårup By, Nordby.

(Advokat Marianne Pedersen) (Advokat Lars Bastholm)


GeoForum Rogaland seminar i DK. Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark

Landinspektør L havde afmærket skel mod to ejendomme i forbindelse med en udstykning.

KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT

Den danske Landinspektørforening

Ministerielle skrivelser m.m.

Kendelse fra Landinspektørnævnet. I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende:

Kendelse fra Landinspektørnævnet

Ejerlejligheder v. Thomas Hammer. Status på Matriklens udvidelse v. Morten Ørtved

Om en landinspektørs manglende orientering og manglende besvarelse i forbindelse med berigtigelse af skelforhold

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 16. december 2008 følgende KENDELSE:

Ministerielle skrivelser m.m. Kendelse fra Landinspektørnævnet

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

MatSys3_Infrastrukturen, of 13. af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence

Disse forhold udgjorde grove tilsidesættelser af en landinspektørs pligter efter landinspektørlovens 7.

Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016

KENDELSE

4. 13, stk. 3, ophæves.

Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

SKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København

I Landinspektørnævnets sag nr. 262: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE:

Orientering om planlægning

Landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan 5-19 Egøje Landsby til udstykning

3. I 13, stk. 2, og i 31, stk. 2, ændres Kort- og Matrikelstyrelsen til: Matrikelmyndigheden.

Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom

4. 13, stk. 3, ophæves.

KENDELSE. De indklagede havde en landbrugsejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Transkript:

Markarbejdet Tirsdag den 18.-19. november, kl. 9.00-16.00 Trinity Hotel og Konferencecenter Kursuslærer Landinspektør Mogens Lang Nielsen, LandSyd I/S Landinspektør Steen Utoft, LandSyd I/S Landinspektør Ole Nørgaard, Geopartner A/S Kursusleder Landinspektør Ole Nørgaard, Geopartner A/S

1. Program og beskrivelse af kurset ved Ole Nørgård 2. Afsætningsgrundlaget / Skelfastlæggelse ved Steen Utoft 3. Lodsejerkontakt Ved Steen Utoft 4. Kendelser fra Landinspektørnævnet 5. Artikel: Partsmedvirken ved skelfastlæggelse 6. Eksempler vedr. skelfastlæggelse 7. Referencesystemer m.m. (materialet bliver udleveret på dagen) ved Mogens Lang Nielsen 8. Kursusmaterialet bliver udleveret på dagen ved Ole Nørgaard 9. 10. Deltagerliste

Afsætningsgrundlaget / Skelfastlæggelse Informationskilder Matriklens oplysninger Matrikelkort (varierende kvalitet, kræver ofte lokalt kendskab) Måloplysninger (webmads i Sønderjylland, MAO for resten af kongeriget) Andet (interne oplysninger, flyfoto etc) Forholdene i marken Parternes oplysninger / udsagn Oplysninger indhentes ofte i rækkefølge som ovenfor. Valør af oplysningerne er tit omvendt!!!! TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Ved skelafsætningen Altid udgangspunktet (jf. UL 34) Skal fastholdes, hvis en grænse IKKE er ejendomsgrænse Problem, hvis en uændret grænse ikke svarer til den registrerede eller, hvis de registrerede oplysninger er uoverensstemmende. TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Grænsen er uændret, men afviger fra matriklens oplysninger. Årsag: gode nye mål. Der må være begået en fejl (dig selv eller forgænger) Aktion : Fejlen rettes, teknisk ændring eller en matrikulær sag. Årsag: ingen eller dårlige mål. Aktion : ny måling indberettes. TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Indre modsætninger i de matrikulære oplysninger. Uoverensstemmelse mellem mål Brug dem der svarer til forholdene i marken hvis entydig grænse. Diffus grænse, brug nyeste, som regel overlegen. Uoverensstemmelse mellem mål og afmærkning. Fasthold skelmærker, der svarer til forhold i marken. Fasthold måling, der svarer til forhold i marken NB!! Flytning af skelmærker kræver parternes accept. Indberetning til GST om evt. nye mål, eller hvilke mål der repræsenterer skellet. TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Måloplysninger Skal som udgangspunkt fastholdes (ved overensstemmelse med forhold i marken) Ikke hvis ejendomsgrænsen er ændret (hævd, aof, andet) Ikke hvis mål er fejlagtige/forkerte Ikke hvis mål er unøjagtige. (meget gamle mål) Ingen måloplysninger findes Større frihed til skelfastlæggelse (efter matrikelkort eller der hvor parterne kan nå til enighed om grænsen) TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Andet. Tidligere ikke registrerede målinger (målebøger) Kort og rids Gl. fotografier, i sær flyfoto kan have interesse. Formodningsregler Midtlinieprincip ved diger/grøfter m.m. Husk kun formodning, fritager på ingen måde for undersøgelse. Kirkegårde, skove, veje o.l. hegner / afvander sig selv. Labile grænser TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse Forholdene i marken ved uoverensstemmelse Faktisk råden. Udøves der en ejers råden Er ejendomsgrænsen entydig Hvor længe har der været rådet (periode) og er det sket ubrudt (permanens) Baggrund for aktuel råden. Foreligger der et aftale forhold der evt. kan udelukke hævd. Rådes der i øvrigt berettiget (eks. udlagt vej, m.m.) TIlbage til index

Afsætning/skelfastlæggelse fortsat Er parterne enige om grænsen. Hvad er parternes ønsker. (aof, ejd.ber., skelforretning, lade stå til) Spørgsmål??? TIlbage til index

Kurset markarbejdet Steen Utoft Praktiserende landinspektør / udstedsbestyrer i Toftlund TIlbage til index 11. november 2014 1

Lodsejerkontakt m.m. Sagens indhold og tilrettelæggelse Kundens ønsker og behov for skelfastlæggelse Sagstype (identifikation, tilrettelæggelse) Tilsigtet anvendelse, matrikulære arb. (UL. 20) Myndighedstilladelser forholdet til anden lovgivning. Øvrige interessenter i sagen Købere/sælgere Andre rådgivere (ingeniør, arkitekter, advokater m.m) Diskretion / aktindsigt / tavshedspligt TIlbage til index 11. november 2014 2

Lodsejerkontakt m.m. Partsinddragelse ved skelfastlæggelse Regelgrundlaget (BMA 4) Praktisk håndtering Eksempler Hvor går det galt?? Landinspektørnævnet Ervhvervsansvarsforsikringen LGE TIlbage til index 11. november 2014 3

Lodsejerkontakt m.m. Afklaring af servitutter og vejforhold Stedfæstelse af eksisterende servitutter Master, brønde og andre synbare genstande Overkørsler, private fællesveje, vejservitutter Behov for nye servitutter Kundepleje / mersalg Sagens gang/status supplerende rådgivning Økonomi (klient oplyst, især ved supll. og ændringer i sag) TIlbage til index 11. november 2014 4

Afsætning af skel Regelgrundlaget Hovedregel Alene matriklens skel der kan afsættes men kun Hvis det svarer til ejendomsgrænsen undtaget hvis registerdata har fejl og unøjagtigheder, se stk.2, nr. 2 UL 34: Stk. 2 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde : 1) skelafsætningen ved ejendomsberigtigelse. 2) fejl i matriklens oplysninger Landinspektøren skal sørge for indberetning af fejl til GST TIlbage til index 11. november 2014 5

Afsætning af skel Regelgrundlaget Ved skelafsætningen -fastlæggelse: Skal ejendomsgrænsen fastlægges medmindre Andet specifikt aftales/præciseres Hvis grænsen er ændret Må skellet kun afmærkes, hvis grænsen registreres Må grænsen ikke vises som skel på kort, rids og planer, men nok som en fysisk grænse (hegn, hæk e.l.) Gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det ændrede skel er afgørende for byggeriets lovlighed) TIlbage til index 11. november 2014 6

Afsætning af skel Regelgrundlaget Partsinddragelse (BMA 4) altid inden hvis: OBS!! Uoverensstemmelse (grænsen er forandret) Usikkerhed (diffus grænse, utilstrækkelige mål) Fejl eller unøjagtigheder Ingen formkrav til inddragelse Ikke : foreløbig afmærkning->indsigelsesfrist->afmærkning Ikke : henvise til skelforretning, hvis et FORELØBIGT skel ikke kan godkendes TIlbage til index 11. november 2014 7

Afsætning af skel Regelgrundlaget Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er nogen fysisk grænse, men tilstrækkelige mål, som tillader en afsætning???. VMA 7.3.4. Selv om der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, og skellet heller ikke er tydelig på stedet Ingen eller diffus grænse => Partsinddragelse da der ikke er nogen grænse på stedet (BMA 4.1). Dette uanset måleoplysninger. TIlbage til index 11. november 2014 8

Afsætning af skel Regelgrundlaget Partsinddragelse /orientering efterfølgende Forudsætter overensstemmelse Når der sættes mærker i registrerede skel Genafmærkning af bortkommne mærker Nye mærker i bestående skel (treskelspunkter) Ingen formkrav (måleblad til orientering) TIlbage til index 11. november 2014 9

Afsætning af skel Regelgrundlaget Pligt til indberetning af Egentlige fejl vedr. mål, indlægning men vedr. arealer m.m. (VMA 7.3.2, 7.3.4, 16.3) Unøjagtigheder (mål erstatter tidligere mål, kortforbedring) (VMA 16.4) Mål til registrerede, ikke tidligere målsatte skel Også indberetning uden for matrikulære sammenhænge (bygningsafsætninger, tekniske arbejder o.l. ) TIlbage til index 11. november 2014 10

Afsætning af skel Regelgrundlaget UL 38. Der kan ikke anlægges en retssag om et skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i 35-36. VSF afs. 1. Ifølge udstykningslovens 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, før en skelforretning er afholdt. Bestemmelsen hindrer som nævnt ikke, at retssager om, hvorvidt der er vundet hævd på et særskilt beliggende areal af en ejendom, anlægges, selvom spørgsmålet ikke forinden er søgt afgjort ved en skelforretning. Lignende sager om, hvorvidt der er vundet hævd på en del af en ejendom, hvis nærmere afgrænsning parterne ikke strides om, kan efter GeodataStyrelsens mening også indbringes umiddelbart for domstolene. Giver anledning til tvivl, udhuler UL 38 TIlbage til index 11. november 2014 11

Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA 7.3.1 Hovedregler for afsætning: kun afsætning i overensstemmelse med registreret skel Det der afsættes er gældende ejendomsgrænse derfor krav om overensstemmelse mellem forhold i marken og matriklens oplysninger. (retligt skel) Ved uoverensstemmelse, så godt som altid partsinddragelse. Ikke krav ved teknisk ændring, fejl. etc., men stadig klogt at inddrage parter. TIlbage til index 11. november 2014 12

Afsætning af skel Regelgrundlaget Parternes accept påkrævet førend skelmærker anbringes Ikke levere kort med angivelse af skel i brugsgrænse såfremt det er i strid med matriklens oplysninger, men gerne kort med angivelse af registreret skel samt med fysiske grænser. TIlbage til index 11. november 2014 13

BMA 4. Afsætning af skel Regelgrundlaget Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen TIlbage til index 11. november 2014 14

UL. 45 Afsætning af skel Regelgrundlaget Skelmærker, og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges. Stk. 2. Den der overtræder stk. 1. skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse. Gælder ikke skelpunkter der bortfalder. Tidligere treskelspunkter, kan/bør?? fastholdes Rette er det lig med at flytte jf. stk. 1?? Afhjælpning af fejl?? NEJ Afhjælpning af unøjagtighed?? JA TIlbage til index 11. november 2014 15

Afsætning af skel Regelgrundlaget UL 31. Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne. Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør om oplysninger, der er registreret i matriklen skal rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale der ligger til grund for registreringen. Miljøministeren kan pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til matrikelmyndigheden om forbedrede målinger og arealstørrelser m.m. der fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen. BMA 25. Hvis en landinspektør konstaterer fejl i de i matriklen registrerede mål vedr. et skels beliggenhed eller fejl med hensyn til skellets indlægning på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til matrikelmyndigheden. Ved indberetningen skal der foreligge den nødvendige dokumentation for rettelse af fejlen. TIlbage til index 11. november 2014 16

Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA 16.3. Fejl i matriklen Hvis en landinspektør i forbindelse med en matrikulær forandring eller en skelafsætning konstaterer, at der er fejl i de registrerede mål vedrørende et skels beliggenhed, eller at skellet er forkert indlagt på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til GST jf. UL 34, stk. 2, nr. 2, og BMA 24. Der skal medfølge den nødvendige dokumentation til ændring af fejlen. Indberetningspligten omfatter ikke kun fejl i direkte mål til skel, men også fejl i mål, der må anses for nødvendige til genafsætning af skel. Indberetningspligten omfatter i øvrigt ikke enhver afvigelse fra matriklens oplysninger. Det må som hidtid bero på landinspektørens skøn, hvorvidt en afvigelse overstiger den nøjagtighed, hvormed skelpunktet kan defineres, indmåles og indlægges på matrikelkortet. Kun når dette er tilfældet, er der tale om en fejl, der skal indberettes. TIlbage til index 11. november 2014 17

Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA 16.4. Indberetning af supplerende oplysninger. UL 31, stk. 2, sidste pkt., giver hjemmel til at pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til GST om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., som fremkommer i f.m. arbejder, der ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen. En pligt til at indberette afmærkning og supplerende måling er fastsat i 28, stk. 2, sidste pkt., i BMA. Bestemmelsen vedr. situationer, hvor et skel der ikke tidligere er fastlagt ved mål, afmærkes på stedet. I den situation skal landinspektøren indmåle de afmærkede skelpunkter og indberette afmærkningen til GST, jf. VMA afs. 17.1 om hovedregler for afmærkning og indmåling af skel. TIlbage til index 11. november 2014 18

Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA 16.4. Indberetning af supplerende oplysninger. Fortsat Landinspektøren kan også i andre tilfælde, f.eks. med henblik på forbedring af matriklens oplysninger, foretage indberetning af supplerende målinger, som fremkommer i f.m. anlægsarbejder, bygningsafsætning m.v. Det er ikke en forudsætning for registrering af en supplerende måling i marken, at der foreligger ejererklæringer om indmålte skel. En supplerende måling, der er en ny sammenhængende måling af bestående skel, skal naturligvis være i god overensstemmelse med eventuelle tidligere registrerede mål til skellet (eventuelt kun matrikelkortets udvisende) under hensyntagen til skelpunkternes definition og nøjagtighed ved indmålingen. Indberetningen af supplerende måling skal ske ved indsendelse af et måleblad og en koordinatliste i overensstemmelse med reglerne i BMA 36, evt. et indlægningskort jf. BMA 39, samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om indberetning af supplerende måling. TIlbage til index 11. november 2014 19

Deltagerliste Arrangementsnavn Markarbejdet Arrangementsnummer Dato 18-11-2014 09:00 311219 Sted Hovedarrangør Trinity Hotel og Konferencecenter: Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia PLF bestyrelse Deltager Firma Titel Anni Hornbæk Nielsen Geopartner Landinspektører A/S Cand. geom. Birgitte Refsing Nissen Københavns Kommune Cand. geom. Camilla Gottwald Bønnelycke Landinspektørfirma Vektor A/S Landinspektør Esben Dalsgaard Johansen Bonefeld & Bystrup A/S Cand. geom. Hanne Hjertmann Christiansen Bjørn Christiansen Landinspektører Cand. geom. Jakob Krogh Ørtved Bjørn Christiansen Landinspektører Landinspektør Jimmy Donbæk Jensen Landinspektørfirmaet Kjær I/S Landinspektør (Cand. Geom.) Jonas Lassen Jensen Tvilum Landinspektørfirma A/S Landinspektør Karen Fentz Østergaard Skel.dk Landinspektører Landinspektør Kristoffer Guldbæk Stentebjerg Landinspektørfirmaet LE34 A/S Frederikssund Landinspektør Lars Bach Landinspektørkontoret Landinspektør Maria Skov Engqvist Landinspektørkontoret Landinspektør Mikkel Torp Andersen CK - Landinspektørerne Cand.geom. Mogens Lang Nielsen LandSyd I/S Landinspektør Morten Rydén Klercke Geopartner Landinspektører A/S Landinspektør Ole Nørgård Geopartner Landinspektører A/S Landinspektør Peter Christian von Westphal Thomsen Tvilum Landinspektørfirma A/S Landinspektør Rune Wøhlk LE34 A/S,Landinspektørfirmaet Landinspektør Steen Utoft Kristensen LandSyd I/S Landinspektør Trine Lindskov LIFA A/S, Landinspektører Landinspektør TIlbage til index