2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK

Transkript

1 Udstykningsloven, of Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt Udstykningslovens hovedafsnit Definitioner af matrikulære begreber Udstykningslovens elementer: Konkret til abstrakt Regler om adfærd, vilkår for godkendelse, og kompetencer Geografisk identifikation Udstykningsloven, 1 LBK nr 494 af 12/06/2003, efter ændring ved LOV Nr. 466 af 07/06/ om nedlæggelse af landvæsensretter) indeholder 6 kapitler: Kapitel 1 - Definitioner Kapitel 2 - Matrikelvæsenet Kapitel 3 - Ejendomsdispositioner af matrikulære (geogr.) enheder ( 1-4) og sagstyper ( 5-9) Organisation, opgaver, kompetence (Adfærds-)regler om afhændelse, pantsætning og brug (leje) Fysiske eller retlige ændringer af fast ejendom, der udløser matrikulær sag Matrikel- og tinglysnings-myndighedernes kontrolfunktioner

2 Udstykningsloven, of 10 Udstykningsloven, 2 Kapitel 4 - Registreringen Kapitel 5 - Afsætning af ejendomsgrænser Kapitel 6 - Forskellige bestemmelser Vilkår for matrikulære sager (beskyttelse af rettighedshavere) Matrikelmyndighedens forpligtelser og beføjelser Ejendomsberigtigelse og skelforretning Skelmærker, afsætning af skel, og færdsel på fremmed ejendom Kommunalbestyrelsers retsstatus mht arealer, der er udlagt til fælles benyttelse, jfr Til 4 Kompetenceregler om opkrævelse af afgifter og om sanktioner Hvad er matrikulært arbejde ( 13), 1 afsætning og opmåling af skel (jfr ledende landinspektør) udarbejdelse af den dokumentation, der er nødvendig for registrering af matrikulære forandringer fremskaffelse af den dokumentation, der er nødvendig for at sikre, at forandringerne i øvrigt er lovmedholdelige (ESt: samt udarbejdelse af fortegnelse og kort vedr ejerlejligheder) Hvad er matrikulært arbejde, 2 Ved opmåling og kortlægning danne grundlag for stedfæstelse og identifikation (navngivning) af fast ejendom Sikre ajourføring og udvikling af landsdækkende ejendomsdatabase (kort og register; matrikel og tingbog) om rettigheder og rådighedsindskrænkninger Medvirke som en (blandt flere) uvildig og sagkyndig part i transaktioner vedrørende fast ejendom Stubkjær,2003

3 Udstykningsloven, of 10 Matrikulære forandringer, 1 Matrikulære forandringer registreres i matriklen ved bestemte sagstyper: Udstykning, arealoverførsel, sammenlægning, ejendomsberigtigelse, 6-9 Matrikulering, 5 Matrikulær forandring som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling, 27 Skelforretning, Matrikulære forandringer, 2 Udstykning involverer alene ejer (NB dog vejadgang). Andre matrikulære forandringer involverer tillige andre rettighedshavere. Deres rettigheder beskyttes af regler i UL: Arealoverførsel, 25 (panthavere mv) Ejendomsberigtigelse, 34, jfr 28 (naboejere) Skelforretning, Elementer i det matrikulære system som diagram

4 Udstykningsloven, of 10 Elementer i det matrikulære system, incl regler Normer og holdninger, retsopfattelse Regler om ejerdispositioner, om vilkår for godkendelse, samt om kompetencer De energiforbrugende elementer: Lsp, parter (aktører) og matrikulære sagstyper (processer) Dokumenter og geografiske enheder: Elementer i marikulære sager De håndgribelige elementer: I marken: Skelmærker og terrængenstande Opmålingsinstrumenter På kontoret (~grupperum): Papirer, arkiv; Lovsamlinger mv Kontor (edb)-udstyr I KMS: Database med register og kort Sagsarkiv Dokumenter og terrængenstande definerer en geografiske enhed Terrængenstande: Skelmærker (krone og ordet SKEL), samt hegn, grøfter, diger, dyrkningsgrænser,.. Matriklen består af ( 11) Register med oplysninger (identifikation, areal, noteringer) Kortværk (identifikation og stedfæstelse; juridisk) Måldokumentation (idag koordinater til skel og terrængenstande) En geografisk enhed, en lod i marken, bliver kun veldefineret ved målebladets (matrikelkortets) 'udpegning' af relevante terrængenstande, samt ved kortdokumenternes matrikelbetegnelse Matrikelbetegnelsen identificerer en lod, 1. Matrikelbetegnelsen har været fælles for flere, særskilt beliggende lodder Geografiske (matrikulære) enheder, 1 en lod, jfr 1 en samlet fast ejendom, 2. Bemærk sammenhængen til TL (incl Bygning på fremmed grund), samt Ejerlejligheder en fælleslod, 3 et umatrikuleret areal, 4. Umatrikulerede arealer, dog ikke udskilte offentlige veje, tildeles matrikelnummer. fællesarealer som er arealer, der ved udskiftningen blev udlagt til fælles benyttelse for gårdene i et ejerlav (Til 4). Se nærmere 46 og Til 46 om forskel mellem fælleslod og fællesareal

5 Udstykningsloven, of 10 Geografiske (matrikulære) enheder, 2 et delareal == identificeret areal, jfr lod, men delareal eksisterer kun under en matrikulær forandring vejareal, fredskovareal, forurenet grund,.. grænsetyper: brugs-, ejendoms-, ejerlavs-, sogne-, kommune-, amtskommune-grænser Funktionsbeskrivelsen i UL's Alm. Bemærkninger (Svar på: Hvad er matrikelsystemets formål ) Udstykningssystemet er middel til (s 7, s 8) sikring af privatretlige interesser vedr fast ejendom, danne grundlag for tinglysning tilvejebringelse af troværdige oplysninger om ejendomsforholdene (vurdering, beskatning, m fl, samt private) overholdelse af bestemmelser i 'anden lovgivning' om arealanvendelse mv Funktionskrav til det matrikulære system (Svar på: Hvilke delmål skal opfyldes for at realisere formålet) A. Matriklen skal afspejle retsforholdene på stedet B. Ejendommen skal kunne fungere faktisk og retligt C. Rettighedshavere skal beskyttes D. Ejendomsregistre skal holdes effektive (enkle, indbyrdes overensstemmende) A. Afspejle retsforholdene: Ejer-dispositioner, 1 "Udstykningskravet", jfr B ejerskifte eller pantsætning skal som hovedregel angå en samlet fast ejendom, 14, 15 brugsret kan stiftes over en del af en fast ejendom, men ikke for længere end 30 år (10 år), 16 andre aftaler om ejerskifte, pantsætning eller brugsret skal parterne lade registrere i matriklen inden 3 mdr., 21 et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen, 17 Sanktioner: 22 (ophæve aftalen), 48 (bøde)

6 Udstykningsloven, of 10 Skel Færdsel A. Afspejle retsforholdene: Ejer-dispositioner, 2 Skelmærker mv. må ikke flyttes, fjernes eller skades, 45 (vedr.fikspunkter findes tilsvarende regler i lov nr 318 af 16/12/1931 ang. Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v.) Aftaler om skel må kun tinglyses med matrikelmyndighedens godkendelse, 42 (jfr dog Lov om læhegn, 3) Ejer skal tåle, at landinspektør m fl færdes på ejendommen, 44 A. Afspejle retsforholdene Matriklen skal afspejle retsforholdene på stedet: Udstykningskravet Skelmærker Ejendomsberigtigelse forudsætter hævdserhvervelse, eller naturlig tilvækst eller fraskylning, eller at areal i mindst 20 år har været offentlig vej, 28 Skelafsætning (afmærkning, fastlæggelse ved mål) skal enten ske i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, ellers skal registreringen berigtiges, evt med inddragelse af naboer 34 B. Fungere faktisk og retligt, 1 1. Afspejle retsforhold 2. Ejendommen skal kunne fungere faktisk og retligt: Matrikulær ændring må kun gennemføres således, at samlet fast ejendom har lovlig vejadgang, 18 Matrikulær ændring må kun gennemføres, hvis den tilsigtede arealanvendelse er lovmedholdelig, 20: "Udstykningskontrollen", jfr B 880 af 06/12/1999 Matrikelmyndigheden skal påse overholdelse af bestemmelser i ved registrering i matriklen, 24, men skal registrere ændring, hvis bestemmelserne er overholdt, 30 ("lovbunden forvaltningsakt")

7 Udstykningsloven, of 10 C. Rettighedshavere beskyttes A. Afspejle faktiske og retlige forhold B. Fungere retligtog faktisk C. Rettighedshavere skal beskyttes: Ved arealoverførsel skal panterettigheder iagttages, 25 Ved sammenlægning skal de pågældende ejendomme have samme ejer, og panterettigheders prioritetsstilling fastlægges, 26 D. Registre skal fungere effektivt Ejendomsregistre skal fungere effektivt (enkelt, indbyrdes overensstemmende): Ved arealoverførsel (og udstykning, TL 23) skal servitutter fordeles, 25 Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommer og kommunalbestyrelse, 32, Tinglysningsdommeren skal påse overholdelse af bestemmelser i ved tinglysning, 23, samt oplyse om uoverensstemmelser, 32 Kommunalbestyrlsen skal også oplyse om uoverensstemmelser, 32 Diverse Rettigheder i ejendommen skal holdes samlet: En ejendom må ikke adskilles fra vand ved smal jordstrimmel, 19 Sammenhæng med ejerlejligheds- og byggelovgivning: Udstykning til flere enfamilehuse på én ejendom, der er baseret på dispensation, kan gennemføres selv om dispensation ikke udnyttes, 20, stk 2

8 Udstykningsloven, of 10 Elementer i det matrikulære system, igen Normer og holdninger, retsopfattelse Regler om ejerdispositioner, om vilkår for godkendelse, og om kompetencer De energiforbrugende elementer: Lsp, parter (aktører) og matrikulære sagstyper (processer) Dokumenter og registerenheder: Elementer i matrikulære sager De håndgribelige elementer: Skelmærker,.., databaser Kompetence-regler angår: Matrikelmyndigheden Landinspektør med beskikkelse Kommuner Dommer (byretten) Rettighedshavere Matrikelmyndigheden, 1 KMS, matrikelmyndigheden i København og på Frederiksberg, 10. (NB 13, stk 4 om Sønderjylland er udgået af gældende lov) Opgaver: Føre og vedligeholde matriklen, 11, Fastsætte matrikelbetegnelser, rette oplysninger i matriklen, 31, Registrere matrikulære ændringer, 25-28, Matrikelmyndigheden, 2 KMS er beføjet til at fastsætte regler om: registrering af matrikulær forandring 29, skelforretning 35, skelmærker, samt afmærkning og indmåling af skel, 43 opkrævning af udstykningsafgift mv, 47 NB: Myndighedens afgørelser kan ikke påklages, 12 Matrikelmyndigheden kan påbyde en aftale ophævet, 22 Overtrædelse af 21, 22 og 45 kan straffes med bøde, 48

9 Udstykningsloven, of 10 Landinspektør m. beskikkelse Opgaver: Udføre matrikulært arbejde 13, 21, herunder afholde skelforretning 35 Forpligtelser: Oplyse KMS om udført arbejde 13, indberette forbedrede mål 31 Rettigheder: Ret til adgang til ejendom uden dommerkendelse; varsel, legitimation, 44 Andre kompetenceregler Kommunalbestyrelser kan begære tinglysning af adkomst til fællesareal, 46 Domstole kan ikke behandle retssag om skel, før skelforretning er afholdt, 38 Ejere og andre Rettighedshavere tilgodeses ved regler om panthavere 25 og 26, om servitutter 25, jfr TL 23, samt ved de krav som bekendtgørelser mv stiller til dokumentation Midler til stedfæstelse, 1 Skilte og pæle: Skelmærke; Vejskilt, husnummer; Kantpæle langs landeveje Stednavne (1): Byer, veje, vandløb, skove, gårde; Stednavne (2): Administrative områder (jurisdiktioner): Amt, Kommune, Retskreds, (Kirke-)Sogn, (samt de gamle: herred, ejerlav) Analoge kort (1): Topografiske, med administrative grænser, vejnavne Analoge kort (2): Matrikelkort Midler til stedfæstelse, 2 Måleskala Egenskaber Eksempler Nominal Ordinal Metrisk (Interval og Ratio) Skelne: A!= B, A = A Navne (Stednavne) Orden: A > B, B > C; i - udenfor; Boolske operationer Enheder: meter, Joule; Aritmetriske operationer Husnumre langs vej; by i kommune Koordinater, vinkler Stevens (1946) Scales of Measurement Science Vol. 103, pp

10 Udstykningsloven, of 10 Metrisk: Midler til stedfæstelse, 3 Geodætisk referencesystem m. postamenter og datum Kortbladsinddeling efter referencesystem Koordinatsatte ejendomsskel, vejskel, bygninger mv (f. eks. vejudskillelsesplaner og måleblade) men man kan stedfæste uden koordinater (f eks gode tomater på torvet) Stubkjær, ISP, AaU Kursus Udstykningsprocessen: 2. Udstykningsloven Efterår 2003