Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.

Transkript

1 Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet orientere M og E, om det er Vejdirektoratet eller Geodatastyrelsen, der har kompetence til at behandle klagen af 25. februar 2014 Klagen af 25. februar 2014 I klagen til Folketingets Ombudsmand gør M og E gældende, at 1. Kommunen ikke har partshørt dem i forbindelse med dels udvidelse af den private fællesvej og dels arealoverførslen, og 2. Kommunen har afvist at genoptage sagen om arealoverførslen med henblik på at undersøge, om landinspektørens oplysninger var rigtige. Vejdirektoratets nye afgørelse Vi kan fortsat ikke tage stilling til klagen over arealoverførslen, da det ikke er et spørgsmål, der er reguleret i privatvejsloven. Men vi noterer os, at der ikke er oplysninger i sagen om, at Kommunen har iagttaget bestemmelserne i privatvejslovens 11 om godkendelse af ny vejudlæg, hverken i forbindelse med arealoverførslen eller i forbindelse med udvidelsen af vejudlægget. Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. I den forbindelse må Kommunen undersøge, hvem der er part i disse udlæg, bl.a. med henblik på at få undersøgt eller oplyst de forhold, der skal indgå i kommunens vurdering af, om vejudlægget er forsvarligt i vejteknisk og færdselsmæssig henseende. Oplysninger i sagen Niels Juels Gade København K Telefon ih5@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Sagen drejer sig om arealoverførslen i 2013 af et vejstykke af en privat fællesvej på landet 1 fra matr.nr. 2k og 4 q, til matr.nr. 4d smst. I skemaet af 5. december Landinspektørens oplysninger i henhold til bek. nr af 17. september 2010 om udstykningskontrollen fremgår, at matr.nr. 4c, 4d, 4q smst. har uændret vejadgang via privat fællesvej til kommunevejen F vej. 2 Det fremgår af oplysningsskemaet af 17. december sagen er godkendt i henhold til privatvejsloven. til Geodatastyrelsen, at Ejerne af matr.nr. 13b smst., F vej 15, klager over, at de ikke er blevet partshørt i forbindelse med kommunens behandling af sagen. Det fremgår af Miljøportalens matrikelkort over F vej 15, at der på luftfoto fra 1954 ses 2 overkørsler ud til den omhandlede private fællesvej. Af ortofoto for 1995 anes en overkørsel. Den ses ikke tydeligt på ortofoto fra 1999, men er på de følgende kort fra 2002 til 2012 tydelig. Det fremgår endvidere af telefonnotat af 10. november 2011, at ejeren af F vej 15 klager over, at den private fællesvej syd for deres ejendom er afspærret, således at det ikke er muligt at komme til laden. De nuværende ejere har efter det oplyste haft ejendommen siden I forbindelse med ejendomshandlen udfyldte Kommunen Forespørgsel om ejendomsoplysninger. I dette skema oplyses, at ejendommen matr.nr. 13d har adgang via privat fællesvej 4. Det fremgår af sagsakterne, at ejeren af F vej 15 i 2010 inddrages i et påbud om at beskære beplantning langs med den private fællesvej, der er adgangsvej til ejendommene F vej 11 og 13. Af Kommunens notat af 24. januar 2011 om et møde mellem kommunen og ejeren af F vej 15 fremgår, at der var enighed om, at hegnet ud til vejen var et fælleshegn, der skulle vedligeholdes af lodsejerne på hver sin side. Det aftaltes, at kommunen meddeler dette til vejejeren og vejberettigede. Ejeren af F vej 15 gør opmærksom på, at han ikke vil have, at de vejberettigede klipper eller buskrydder på rabatten, som er en del af hans ejendom. Der verserer i øjeblikket en retssag, hvor ejerne af F vej 15 vil tilpligte ejeren af matr.nr. 2k 5, at denne skal anerkende, at de som ejere af ejendommen, matr.nr. 13d, har vejret til det udlagte vejareal. Sagen er indbragt før arealoverførslen. 1 Mere korrekt, en overførsel af en del af vejudlægget for den private fællesvej F vej fra ejendommen matr.nr. 2k og 4q til ejendommen matr.nr. 4d. 2 Disse oplysninger svarer til vejejerens og køberens fælles erklæring af 16. december Her sigtes til Erklæring fra kommunalbestyrelsen i henhold til bek. nr af 17. december 2010 om udstykningskontrollen. 4 Det skal i den forbindelse understreges, at privatvejsloven ikke indeholder krav om, at kommunalbestyrelsen skal godkende etablering af overkørsler fra en ejendom til en privat fællesvej på landet. 5 F vej 9 2

3 Geodatastyrelsen har i brev af 26. maj 2014 afvist klagen fra M og E over Kommunens sagsbehandling i forbindelse med den matrikulære sag Geodatastyrelsens godkendelse af arealoverførsel og udvidelse af privat fællesvej den 2. februar Geodatastyrelsen oplyser, at kommunalbestyrelsen ikke er tillagt kompetence til at træffe afgørelser om matrikulære forhold efter udstykningsloven, og Geodatastyrelsen er ikke i øvrigt klageinstans for kommunale afgørelser. Geodatastyrelsen har i mail af 15. juli 2014 til Vejdirektoratet oplyst, at udlægget for den private fællesvej på er udvidet, jf. registrering i matriklen af 3. februar Udvidelsen af det eksisterende vejudlæg sker mod syd over matr.nr. 2k og 4q, jf. Hs brev af 9. april Landinspektørens efterfølgende henvendelse af 9. april 2014 til Geodatastyrelsen, har ikke givet styrelsen anledning til at foretage videre i sagen. Klagen af 29. januar 2014 I brev af 29. januar 2014 klager A og E over, arealoverførslen fra december 2013, godkendt af Geodatastyrelsen den 3. februar 2014, over manglende aktindsigt. Om arealoverførslen gør klager gældende, at de ikke er blevet partshørt, ført vejudvidelsen og arealoverførslen. Endvidere klages der over, at Kommunen ikke vil genoptage sagen. Vores afgørelse af 19. februar 2014 Vejdirektoratet afviser klagen, da vi ikke kan tage stilling til klager over arealoverførsler. Dette spørgsmål sorterer efter Vejdirektoratets opfattelse under Geodatastyrelsen. Som sagen er oplyst for Vejdirektoratet, ses der at være tale om en arealoverførsel efter 8 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder 6. For så vidt angår aktindsigt i kommunens afgørelser konstaterer Vejdirektoratet, at Kommunen har imødekommet anmodningen. Vejdirektoratet foretager sig herefter ikke videre i dette spørgsmål. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 7, her privatvejsloven 8, jf. denne lovs 87, stk Kort- og Matrikelstyrelsens, nu Geodatastyrelsens, bekendtgørelse nr af 20. december 2013 om matrikulære arbejder 7 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 8 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj

4 Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om f.eks. en kommunes afvisning af anmodning om godkendelse af et udlæg for en privat fællesvej er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 9, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold reguleret i andre ministeriers og styrelsers lovgivning, f.eks. de matrikulære bestemmelser fastsat af Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Hvad er en privat fællesvej? Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Privatvejslovens bestemmelser om godkendelse af udlæg 9 Lov nr. 571 af 19. december 1985, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december

5 Ved vejudlæg forstås reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, stk.7. Ved udlagt privat fællesvej forstås et areal, der er bestemt til anvendelse som privat fællesvej ved en af de i bestemmelsen nævnte offentligretlige beslutninger. Det fremgår af privatvejslovens 10, stk. 8. Udlæg af private fællesveje på landet og tildeling af vejrettigheder foretages som alt overvejende hovedregel af ejerne af de ejendomme, som vejen skal ligge på, jf. privatvejslovens 11, stk. 1. Bestemmelserne om, hvornår kommunalbestyrelsen som vejmyndighed 10 skal godkende nye udlæg af private fællesveje på landet, herunder yderligere udlæg til eksisterende private fællesveje, findes i privatvejslovens 11, stk Medmindre der er tale om rene driftsveje i forbindelse med landbrug, skovbrug eller fiskeri, eller vejudlægget er godkendt på andet offentligretligt grundlag, må udlagte private fællesveje ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før kommunalbestyrelsen har godkendt vejudlægget, jf. lovens 11, stk. 2 og 3. Ved godkendelsen skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til, om udlægget er teknisk og færdselsmæssigt forsvarligt og ikke strider imod planlægningen i området. Det fremgår af privatvejslovens 11, stk. 4. Vores vurdering Efter Vejdirektoratets opfattelse indebærer arealoverførsel af et areal, hvorpå der er udlagt en privat fællesvej, at der formelt foreligger et nyt udlæg, som skal godkendes af kommunen efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 3. Endvidere skal udvidelse af det udlagte vejareal godkendes efter samme regler. Vi må notere os, at der ikke er oplysninger i sagen om, at Kommunen har iagttaget bestemmelserne i 11, hverken i forbindelse med arealoverførslen eller i forbindelse med udvidelsen af vejudlægget. Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4. I den forbindelse må Kommunen undersøge, hvem der er part i disse udlæg, bl.a. med henblik på at få undersøgt eller oplyst de forhold, der skal indgå i kommunens vurdering af, om vejudlægget er forsvarligt i vejteknisk og færdselsmæssig henseende. Kommunens iagttagelse af partshøringsforpligtelsen i forvaltningslovens 19, stk. 1, kan ikke tage til indtægt for, at kommunen har taget stilling til uenigheden om vejretspørgsmålet. 10 Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 5

6 Vejdirektoratet kan fortsat ikke tage stilling til, om et areal, der indgår som en del af udlægget for en privat fællesvej, kan overdrages og sammenlægges med en anden ejendom. Dette spørgsmål er ikke reguleret i privatvejsloven. 6