Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 12. september 2013 Ændring af elektricitetsafgiftsloven, natur- og bygasafgiftsloven, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter H151-13 Skatteministeriet har d. 09. august 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 1. Ændrede registreringsforhold mv. som følge af øget konkurrence på elmarkedet (lovforslagets 1, nr. 1-13) Lovforslagets 1, nr. 1-13 indeholder ændrede regler som følge af de ændrede forhold på elmarkedet, herunder primært indførelsen af den såkaldte engrosmodel med virkning fra 1. oktober 2014. FSR har i udgangspunktet ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer i forhold til registreringsbestemmelser mv., da der er tale om implementering og konsekvensrettelse af lovteksten som følge af en Energi aftale 2012. FSR vil dog bemærke, at det er positivt, at elforbrugere fremover kun vil modtage én elregning, hvilket vil være en administrativ lettelse for mange virksomheder, ligesom at det er positivt, at det i elafgiftslovens 5, stk. 1 indskrives, at elforbrug leveret fra elhandelsvirksomheden til net- og transmissionsvirksomheden til at dække nettabet er afgiftsfrit. 2. Forhøjelse af m2-afgiften (bl.a. lovforslagets 1, nr. 14) I forbindelse med indførelsen af forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler kommer m2-afgiften også til at gælde for ikke målt rumopvarmning baseret på VE-brændsler. Henset til, at rumvarmebeskatningen på VE-brændsler i 2014 ligger på 11,6 kr./gj og fossile brændsler på 82 kr./gj, er det FSRs vurdering, at en m2-afgift på 15 kr. pr. m2 i forhold til ikke målt rumopvarmning baseret på VE-brændsler er for høj.
FSR foreslår derfor, at der indføres en differentieret m2-afgift på henholdsvis fossile brændsler og VE-brændsler, sådan at m2-afgiften på VE-brændsler er lavere end på fossile brændsler. Differentieringen i m2-afgiften bør således tage højde for forskel i afgiftsbelastningen samt evt. virkningsgrader. Side 2 M 2 -afgiften i forhold til VE-brændsler forventes at være yderst relevant i en periode efter lovens ikrafttrædelse, henset til at afgiftslovgivningen ikke tidligere har givet anledning til opdeling af dette energiforbrug på henholdsvis proces og rumvarme. En differentieret m 2 -afgift vil også understøtte de politiske intentioner i forhold til den grønne omstilling på energiområdet. Hvor der anvendes en blanding af fossil og VE-baseret varme til rumvarmeformål mv., kan det af administrative hensyn overvejes at fastsætte en grænseværdi, hvor der for rumvarme med VE-andel under denne grænse anvendes 15 kr. pr. m 2 og over denne grænse den reducerede m 2 -afgift. 3. Afgifts af biogas (bl.a. lovforslagets 2, nr. 1 og 4 samt 3, nr. 12) Fra 1. januar 2014 og indtil forsyningssikkerhedsafgiften på biobrændsler træder i kraft skal biogas mv. til rumvarmeformål være afgiftspligtig med EU`s minimumssats for ikke-erhvervsmæssig forbrug på 2,5 kr. pr. GJ (9,8 øre pr. Nm3). Bestemmelsen er indført for at sikre, at den danske lovgivning overholder reglerne i energibeskatningsdirektivet. Da biogassen bliver omfattet af de samme godtgørelsesregler som eksempelvis naturgas, medfører dette, at biogas til procesformål i 2014 bliver afgiftspligtig med 9 % af biogasafgiften (EU`s minimumsafgift for gasforbrug i væksthuse). Hvis forsyningssikkerhedsafgiften på biobrændsler ikke er trådt i kraft den 1. januar 2015, bliver biogas til procesformål beskattet som rumvarme, da reduktionen i afgiftsgodtgørelsen på 4,5 kr. pr. GJ overstiger biogasafgiften. Der er synes ikke at være overensstemmelse mellem lovteksten og Lovbemærkningerne, ligesom EU s minimumsafgift for biogasforbrug til procesformål i 2014 ikke overholdes.
Endvidere bør det overvejes at udnytte fritagelsesmuligheden for biogas til kraftvarmefremstilling i energibeskatningsdirektivets art. 14, stk. 1, litra c, indtil forsyningssikkerhedsafgiften på biobrændsler træder i kraft. Side 3 Efter at forsyningssikkerhedsafgiften på biobrændsler er trådt i kraft, skal biogas være afgiftspligtig ved forbrug til rumvarmeformål. Det ser ud til at EU s minimumsafgift heller ikke overholdes efter forsyningssikkerhedsafgiften er trådt i kraft? Som FSR læser forslaget skal biogas være afgiftspligtig efter den foreslåede ændring af kulafgiftslovens 1a, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets 3, nr. 12). Efter den foreslåede formulering omfatter afgiftspligten for biogas i så fald kun forbruget i stationære motorer til kraftvarmefremstilling, mens forbruget i eksempelvis biogaskedler forsat er undtaget fra afgiftspligten. FSR foreslår at en ændring af bestemmelsen overvejes. 3. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler, afgiftsforhøjelser (bl.a. lovforslagets 2, nr. 3) I lovforslaget foreslås afgiftssatserne på fossile brændsler i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven forhøjet med ca. 33 %, hvilket er sidste fase af forsyningssikkerhedsafgiften på fossile brændsler (første fase blev indført med virkning pr. 1. februar 2013). FSR har i udgangspunktet ingen kommentarer hertil, da forhøjelsen af afgiftssatserne er en del af det tidligere vedtagne energiforlig. FSR skal dog bemærke, at afgiftsstigningerne for så vidt angår 2014 vil betyde en øget afgiftsbelastning på virksomhedernes energiforbrug til procesformål, idet der ikke samtidig sker en justering af godtgørelsesreglerne. Som følge af vækstplanen, der blev vedtaget før sommerferien, kan virksomheder opnå afgiftsgodtgørelse af energiforbrug til procesformål, med undtagelse af 9 % af energiafgiften. Når energiafgiften stiger, og der ikke samtidig sker en justering af procesafgiften på 9 %, vil virksomheden opleve af forøgelse af afgiftsbelastningen på energiforbrug til procesformål, hvilket ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag vækstplanen, energiforliget og forsyningssikkerhedsafgiften.
4. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler, ny afgift (lovforslagets 3, nr. 12 og fremefter) I lovforslaget foreslås indført en ny afgift på VE-brændsler, den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift (FSA), som er aftalt i energiforliget. Side 4 Det foreslås, at der skal betales afgift efter brændværdien i VE-brændsler og produkter eller dele af produkter fremstillet på basis af VE-brændsler, der kan anvendes som brændsel. Definition på VE-brændsel VE-brændsel defineres som den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug og skovbrug og nærtstående industrier samt den bionedbrydelige del af industri- og kommunalaffald. Denne definition lægger op til, at der kan ske en opdeling af f.eks. husholdningsaffald i en bionedbrydelig og en ikke-bionedbrydelig fraktion, hvor der af den bionedbrydelige del skal betales forsyningssikkerhedsafgift efter de nye bestemmelser, og hvor der af den ikke-bionedbrydelige del skal betales energiafgifter efter de gældende regler i kulafgiftsloven. Det fremgår dog af den foreslåede 1b, at der af blanding af produkter skal betales afgift med den højeste afgiftssats, hvilket må betyde, at der af f.eks. husholdningsaffald, der både består af bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige fraktioner, skal betales affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, hvilket også er sådan reglerne bliver håndteret i dag. FSR opfordrer til, at det bliver præciseret, hvordan de nye bestemmelser i kulafgiftslovens 1a og 1b skal fortolkes. Anvendelse til andet formål end brændsel og dobbeltanvendelse Af lovforslagets 3, nr. 12 (ny 1a, stk. 3) fremgår det, at VE-brændsler, der utvivlsomt er bestemt direkte til anden anvendelse end som brændsel til produktion af varme, er undtaget fra det afgiftspligtige område. Ydermere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at VE-brændsler har flere anvendelsesformål, hvilket giver anledning til tvivlstilfælde, altså om VEbrændslet er bestemt til at anvendes som brændsel eller er bestemt til andet anvendelsesformål. Som eksempel på et tvivlstilfælde nævnes uforarbejdede granrafter, som både kan anvendes til brændsel og til naturhegn, altså en
dobbeltanvendelse. I lovbemærkninger fastslås det, at der skal opkræves afgift i sådanne tvivlstilfælde, af hensyn til at beskytte afgiftsgrundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften. Side 5 Det fremgår også af lovbemærkningerne, at der foreslås indført en ordning med tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsafgift til købere, der har erhvervet betydelige mængder afgiftspligtigt VE-brændsel, som de på eventuel anmodning kan dokumentere er forbrugt direkte som andet end som brændsel. FSR vurderer, at afgift opkrævet i sådanne tvivlstilfælde oftest vil ramme private og evt. foreninger, som ikke efterfølgende har de fornødne ressourcer til at opgøre og dokumentere, at indkøbt VE-brændsel er indkøbt til andre formål end brændsel og derved produktion af rumopvarmning mv. FSR opfordrer derfor Skatteministeriet til at overveje andre løsninger til at håndtere sådanne tvivlstilfælde og dobbeltanvendelse. FSR foreslår, at mulighederne for en bevillingsordning til f.eks. foreninger overvejes eller købererklæring om anvendelse til ikke brændselsformål til private samt mindre erhvervsdrivende. Registrering af virksomheder Af lovforslaget fremgår det, at følgende virksomheder skal registreres for den nye forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler: virksomheder og andre, som forbrænder afgiftspligtigt VE-brændsel i produktionsanlæg med en effekt på over 0,15 MW momsregistrerede producenter af afgiftspligtigt VE-brændsel, som leverer afgiftspligtigt VE-brændsel andre momsregistrerede virksomheder, som leverer afgiftspligtigt VEbrændsel, og som køber eller modtager afgiftspligtigt VE-brændsel, herunder fra udlandet, uden forsyningssikkerhedsafgift Derudover foreslås indført en kan-bestemmelse, hvorefter virksomheder, som leverer afgiftspligtigt VE-brændsel, kan blive registreret for forsyningssikkerhedsafgiften. Det foreslås dog, at momsregistrerede producenter og andre momsregistrerede virksomheder kun skal registreres, hvis vederlaget for de samlede leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel overstiger 10.000 kr. pr. år, ekskl. moms. Ved vurderingen af, om grænsen på 10.000 kr. i vederlag er overskredet, skal
vederlag for leverancer til virksomheder, der er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift, ikke medregnes. Side 6 FSR finder det positivt, at der indføres en bundgrænse for, hvornår producenter og leverandører af VE-brændsel skal registreres, af hensyn til at minimere antallet af registrerede virksomheder. Det er dog FSRs vurdering, at den foreslåede bundgrænse på 10.000 kr., ekskl. moms er lav, og at det vil medføre, at mange små virksomheder, der leverer f.eks. halm til ikke-registrerede virksomheder, herunder også private, alligevel skal registreres. Eksempel: En halmleverandør leverer halm til både halmværker og til private, der har halmfyr. Under forudsætning af, at prisen pr. kg. halm ligger mellem 40 øre og 50 øre pr. kg., så kan virksomheden sælge 20.000-25.000 kg. halm til private, uden at virksomheden skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift. Denne mængde halm genererer ca. 290-360 GJ energi, hvilket svarer til varmeforbruget i ca. 6-8 husstande på 150 m2. Som eksemplet viser, skal der ikke sælges særlig meget til private og ikkeregistrerede virksomheder, førend virksomheden skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift, hvilket vil betyde, at mange små virksomheder skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift, hvilket igen vil betyde administrative byrder, for såvel virksomhederne som for myndighederne. Hertil kommer, at hvis salget i eksemplet udelukkende sker til private samt mindre erhvervsmæssige dyrehold, hvor der ikke bør være provenu, vil det resultere i en stor administrativ byrde for sælger og køber grundet først afgiftsmæssig håndtering og efterfølgende godtgørelse. Ydermere fremgår det, at betaling af forsyningssikkerhedsafgift påhviler virksomheder, som ikke er registreret for forsyningssikkerhedsafgift, men som leverer fast afgiftspligtigt VE-brændsel til et leveringssted i Danmark, når en leverances pris overstiger 1.000 kr., ekskl. moms. FSR læser denne bestemmelse som en form for fjernsalgsregel, der typisk vil få betydning for udenlandske virksomheder, der leverer VE-brændsler til kunder i Danmark. FSR bemærker, at grænsen på 1.000 kr., ekskl. moms er meget lav, da et brændetårn - afhængig af trætype - koster mere end den foreslåede grænse. Grænsen synes derfor at være uden betydning.
Af det medfølgende notat fremgår det i forhold til ovennævnte forslag, at der indføres krav om, at køberen (både virksomheder og private) skal selvangive og afregne forsyningssikkerhedsafgift, hvis der indkøbes VE-brændsel for over 1.000 kr. ekskl. moms til direkte levering fra udlandet. Dette stemmer ikke overens med den foreslåede bestemmelse, hvoraf det fremgår, at det er den leverende virksomhed, der er betalingspligtig for forsyningssikkerhedsafgiften. Side 7 FSR opfordrer til, at det præciseres, hvad der menes med den foreslåede bestemmelse, samt at det overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at betalingspligten for forsyningssikkerhedsafgiften pålægges privatpersoner. Opgørelse af afgiftsgrundlag Det fremgår af lovforslaget, at afgiftsgrundlaget skal opgøres som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt VE-brændsel/det faktiske energiindhold i leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel. Det foreslås dog, at det faktiske energiindhold kan opgøres efter standardbrændværdier for visse VE-brændselstyper, nærmere bestemt træpiller, briketter mv., halm samt løvtræ og andet træ. De foreslåede regler betyder, at for alle andre VE-brændselstyper end de nævnte, som f.eks. biomasse bestående af diverse kerner, frø mv., skal det faktiske energiindhold opgøres ved måling i forbindelse med varmeproduktion og opgøres ved brændselsanalyser i forbindelse med salg af VE-brændsel. FSR opfordrer til, at muligheden for standardbrændværdier for flere VEbrændselstyper overvejes, da dette vil være en administrativ lettelse for de virksomheder, der bliver registreringspligtige. Fordeling mellem el- og varmeproduktion Det foreslås, at de gældende fordelingsregler i forhold til at fordele et brændsel mellem el- og varmeproduktion, dvs. v- og e-formlen, også skal gælde i forhold til den nye forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler. FSR har ingen bemærkninger hertil. FSR skal dog bemærke, at værnsreglen i forhold til v-formlen synes at være formuleret anderledes end i de øvrige afgiftslove.
Af lovforslaget fremgår følgende: "Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt VE-brændsel divideret med 1,2. Sidstnævnte afgiftspligtige mængde kan dog ikke være mindre end energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,35." Af f.eks. gasafgiftsloven fremgår følgende: "Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraftvarmeproduktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,2, idet der dog højest kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35." Side 8 Værnsreglen i de nugældende afgiftslove er en maksimumregel, sådan at der maksimalt kan opnås fritagelse for en andel svarende til elproduktionen divideret med 0,35, hvorimod værnsreglen i lovforslaget er en sammenblanding af afgiftspligtig minimumsmængde og afgiftsfri maksimumsmængde. FSR finder dette uhensigtsmæssigt og vurderer, at der må bero på en fejl i lovforslaget, da det må forventes, at reglerne i forhold til fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion skal være identiske i de enkelte love. 5. Overskudsvarme - justering af satser (bl.a. lovforslagets 1, nr. 15) Som konsekvens af afgiftsstigning på fossile brændsler og indførelsen af forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler foreslås det, at satsen for overskudsvarmeafgift bliver opreguleret tilsvarende, herunder også den procentsats, der gælder i forhold til afsætning af overskudsvarme. Satserne for overskudsvarmeafgift steg også i forbindelse med stigningen i energiafgifterne med virkning pr. 1. februar 2013, og overskudsvarmeafgiften vil efter forslaget komme til at ligge på et niveau svarende til 73,2 kr. pr. GJ i 2014 og ved afsætning af overskudsvarme maksimalt 44 % af vederlaget. FSR finder, at disse stigninger i overskudsvarmeafgiften ikke er hensigtsmæssige og strider imod intentionerne om, at bl.a. industrien skal gennemføre flere overskudsvarmeprojekter og optimere på nuværende overskudsvarmeprojekter. I forbindelse med gennemførelsen af Vækstplanen blev der iværksat et undersøgelsesarbejde i forhold til overskudsvarme. Dette undersøgelsesarbejde er, efter vores oplysninger, endnu ikke tilendebragt, og derfor virker det
uhensigtsmæssigt at ændre på de eksisterende regler, inden at der foreligger konklusioner fra dette undersøgelsesarbejde. Side 9 FSR finder, at særligt forhøjelsen af vederlagsafgiften til 44 % er uhensigtsmæssigt, da mange industrivirksomheder har indgået aftaler med lokale fjernvarmeværker omkring levering af overskudsvarme, og disse aftaler bygger på en lavere vederlagsafgift. De indgåede aftaler er oftest gældende for en længere periode, og derved kan en forhøjelse af vederlagsafgiften have uheldige konsekvenser, både for industrivirksomhederne og for fjernvarmeværkerne så det for fremtiden ikke længere er rentabelt at sælge overskudsvarme til fjernvarmeværkerne, til ulempe for den grønne omstilling i Danmark. FSR foreslår, at en eventuel justering af overskudsvarmeafgiften ikke gennemføres, førend det igangsatte undersøgelsesarbejde er tilendebragt og konklusionerne herfra kan indgå i vurderingerne af, hvordan den fremtidige overskudsvarmeafgift skal skrues sammen. Alternativt foreslår FSR, at der indføres en overgangsordning for igangværende kontrakter, sådan at satsforhøjelsen ikke får negative konsekvenser for de allerede indgåede kontrakter om levering af overskudsvarme til fjernvarmenettet. 6. Tekniske kommentarer Der forekommer at være uoverensstemmelse i forhold til lovforslagets 4, nr. 2 mellem lovteksten og bilagets tekst, idet der af lovteksten fremgår 305,8 øre, mens der af bilaget fremgår 303,8 øre. Endvidere mangler der i bilag til lovforslaget en opdeling af satsen for 2013, hvor der kun er nævnt én samlet sats på 12,7 %. Der burde være en opdeling for 2013, da satsen for januar måned var 14,8 %, mens satsen for resten af året er 12,7 %.
Slutteligt bemærkes, at FSR finder det beklageligt, at der foreslås indført en ny afgift, der vil medføre en administrativ merbyrde på 6.300-7.200 timer for de berørte virksomheder, særligt henset til, at de største administrative byrder vil ramme de mindre virksomheder. Side 10 Med venlig hilsen John Bygholm formand for skatteudvalget Mette Bøgh Larsen skattekonsulent