Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er Rønnebæk skovrejsningsområde. Der er i 2007 udarbejdet en Vurdering af Virkning for Miljøet (VVM) for Even skovrejsningsområde. Miljøcenter Roskilde har endnu ikke vurderet om der skal udarbejdes VVM for de øvrige to skovrejsningsområder, som er beskrevet i dette notat. Kort 1: Oversigtskort over skovrejsningsområderne ved Næstved. Det vestlige er Even, det nordlige er Vridsløse og området mod sydøst er Rønnebæk Geologi: Næstved og de tre skovrejsningsområder ligger i morænelandskab fra slutningen af sidste istid. Mogenstrup Ås trækker en markant linje gennem landskabet sydøst for Næstved, som fortsætter langs Susåen nord for Næstved. Ås og å markerer grænsen mellem to landskabsformer: Mod øst findes et højtliggende storformet morænebakkeland 20-60 meter over havet, som Rønnebæk og Vridsløse hører til. Mod vest findes en lavtliggende, svagt bølget moræneslette 5-15 meter over havet, hvori Even skovrejsningsområde ligger. Overfladen i morænelandskabet domineres af moræneler, medens smeltevandssand og grus markerer åsens forløb fra Mogenstrup til Næstved og videre nordpå langs Susåen. Mogenstrup Ås er udpeget som nationalt geologisk interesseområde af flere grunde: Det er Danmarks største ås. Den strækker sig fra Mogenstrup mod nordvest ind i Næstved by, hvorfra strukturen kan følges videre mod nord i form af isolerede bakker. Åsen indgår i Sjællands største smeltevandssystem og ligger i forlængelse af en tunneldal dalstrøget Jungshoved- Mogenstrup sydøst for åsen. Omfattende grusgravning har gjort store indhug i åsen, ligesom bebyggelse og beplantning i høj grad bryder overblikket. Størstedelen af åsen er dog stadig intakt. Kort 2: Det geologiske jordartskort. De tre skovrejsningsområder er angivet med en hvid stiplet linje og priksignatur. Brun viser moræneler. Rød og pink er smeltevandssand og grus, der sydøst for Næstved viser Mogenstrup Ås. Grøn er tørvedannelser, der markerer Susåens forløb nord og sydvest for Næstved. 1

Landskabet: Landskabet omkring Næstved er præget af nogle meget markante elementer: ås, ådal, kystlinje, skove, stjerneudstykkede landsbyer, godslandskaber samt Næstved by. Disse elementers samspil eller landskabstræk bidrager væsentligt til Næstveds særegenhed og giver store udfordringer for indpasning af nye elementer som skov, byområder, store vejanlæg mm. Elementer som ændrer landskabet væsentligt. I det følgende beskrives landskabet og der tages stilling til/vurderes hvor landskab er sårbart og hvor det er robusthed over for skov. Der vil ligeledes være er bud på, hvordan de nye skovområder kan placeres i det eksisterende og det kommende landskab, hvor også en ny omfartsvej er ved at blive planlagt. Kort 3: Højdemodel over området ved Næstved. De tre skovrejsningsområder er angivet med en hvid stiplet linje og priksignatur. Højdedraget som går midt gennem Rønnebæk skovrejsningsområde er Mogenstrup Ås. Den lysegrønne ådal er Susåen. Planlægning i området: Der er præs på de bynære arealer. Både projektområdet ved Rønnebæk og ved Vridsløse bliver i mærkbar grad berørt af den planlagte omfartsvej, se kortet, hvor vejen kommer til at skære gennem begge de to projektområder. Dette vil få stor betydning for oplevelsen af landskabet og for den rekreative brug af området. Både fordi en tværgående omfartsvej bringer en del støj og møg med sig og fordi den udgør en fysisk barriere for adgang til og gennem arealet. Kort 4: Den planlagte omfartsvej er markeret med en stiplet linje (Kilde: Næstved Kommune). Den røde signatur viser de arealer der er udpeget til skovrejsning uønsket. Projektområdet er markeret med orange streg. Den sorte priklinje viser de forskellige delområder i projektområdet. 2

Projektområdet ved Rønnebæk Skovrejsningsområdet ligger dels i godslandskabet øst for Rønnebæksholm Gods dels i det stjerneudstykkede landbrugsland omkring Rønnebæk landsby. Kort 5: Måleborsblad fra ca. 1870 Området har ændret karakter gennem de sidste ca. 140 år. Især har Næstved by spredt sig ud mod Rønnebæksholm og inddraget både de lavtliggende og de højtliggende arealer på åsens nordvestligste del. ** Skovrejsningsområdet er således bofferzone mellem byspredningen og dele af åsen. 3

Kort 6: 4 cm kort fra ca. 2000 Kort 7: Ortofoto fra 2006 Skovrejsningsområdet afgrænser mod nord op til et militær øvelsesområde med overdrev og to gamle skove 4

Kort 8: Projektområdet består af tre forskellige områder Område 1 er et v-formet areal der kiler sig ind mellem boligområder og skovområdet på og nedenfor Mogenstruå Ås. Området afgrænses mod nord af jernbanen, mod øst af Rønnebæk og derefter skovområdet på åsen. Mod syn grænser arealet op mod en grøft, en asfaltvej og et nyt boligområde i den vestlige del. Mod vest og i indersiden af v et afgrænses området af private parcelhushaver. Der findes en gammel løvskovsholm (se foto herunder) centralt placeret på området. Området er i lille til mellem stor skala. Området fungerer som udsigts- og indsigtskile langs åen og åsen. Den gamle holm er med til at sætte perspektiv i rummet, og bør ikke omkranses af ny skov. Område 1 er sårbart overfor lukning med skov. Derfor anbefales det, at området plantes til med mindre grupper af f.eks. hvidtjørn, så der med tiden kan blive en hvidtjørneslette med spredte hvidtjørn. Området kan med fordel plejes med afgræsning, så det ikke ved selvforyngelse vokse til. Arealet længst mod jernbanen er for nylig inden Skov- og Naturstyrelsen overtog arealet plantet til. Disse træer skal tyndes så det med tiden bliver træer i grupper eller solitære træer, der tillader indsyn til arealet fra toget. Område 2: set fra syd mod øst. Den gamle holm og udsigten til Mogenstrup Ås er karaktergivende til denne del af projektområdet. Det er vigtigt at den kommende skovrejsning indpasses i dette landskab og ikke skærmer eller konflikter Område 2 er delt i to af en asfaltvej, og udgør det største af arealerne i projektområdet. Område 2 er jorder til Rønnebæksholm Gods og dermed en del af godslandskabet. Det grænser op mod stjerneudstykningen til landsbyen Rønnebæk. I dag kan dette mønster i landskabet stadig ses i de 5

åbne marker med skovholme i godslandskabet og de levende hegn der stråler ud fra Rønnebæk som en stjerne. Område 2-a: udsigt over området fra parkeringspladsen ved Rønnebæksholm Gods. Over den parkerede bil ses én af de to gamle holme af træer, som sammen med en nyere holm udgør den eksisterende bevoksning inden for projektområdet ved Rønnebæksholm Gods. Rønnebæksholm nævnes første gang i 1321, hvor den er i Moltkeslægtens eje. I 1840 blev den købt af Harald Toft, som var gift med Ane Marie Carlsen. Hun giftede sig i 1851, efter mandens tidlige død, med Grundtvig, som i parken fik opført en lille pavillon, hvor han skrev flere af sine berømte salmer. I 1994 fik Næstved Kommune mulighed for at købe avlsgården Rønnebæksholm med tilhørende cirka 170 hektar landbrugsjord og 60 hektar skov. Fire år senere erhvervede kommunen også den smukke hovedbygning og park. I 1999 godkendte Næstved Byråd vedtægterne for Den Selvejende Institution Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter, som lejer sig ind i hovedbygningen og har adgang til at benytte de omkringliggende arealer. Der er offentlig adgang til parken, som i sommertiden nu også er en 4000 m2 stor herregårdshave med blomster og urter, og der er åbent til udstillinger m.v. i hovedbygningen. Område 2-b: Rønnebæk Holm set indefra med de gamle løvtræer. Holmen er meget gammel og ses også på det historiske kort og lå tidligere i et vådområde. I dag er vådområdet drænet og omdannet til marker. Samtidig er holmen omkranset af store sitkagran. 6

Område 2-c: projektområdet afgrænses mod nord af et militærområde, som ses til venstre i billedet. Længst fremme ses Rønnebæk by. Rønnebæk Holm samt en mindre gruppe træer ses på den højre side. Område 2-d: udsigt fra Rønnebæk kirke ud over markerne og Mogenstrup Ås. Cirka hvor pælene står, kommer den nye omfartsvej til at krydse området. Der står karaktergivende vejtræer langs vejen. Det er bornholmsk røn. Vejen adskiller godslandskabet fra landsbylandskabets stjerneudstykkede marker. 7