Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område

Relaterede dokumenter
Sundhedsfagligt uanmeldt tilsyn på Bøgelunden. Anmodning om tids- og handleplan.

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Redegørelse om tilsyn med Socialområdets tilbud 2016

Oversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Dato: 10. februar J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Furesø Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr /1. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Vesthimmerland Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Halsnæs Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr /1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Dato: 6. maj J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Bornholms Regionskommune

Opfølgende tilsynsrapport

Opfølgende tilsynsrapport 2012

Bilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Haderslev Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Dato: 12. marts J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Gentofte Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Allerød Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

18. juni 2012 J.nr. / Tlf. Fax E-post Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Dir. tlf. E-post. Ringsted Kommune

Tilsynsrapport 2011 Midgården

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt 16 tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt har anvist Sundhedsstyrelsen:

Årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget

Tilsynsrapport Opfølgende tilsyn E - huset. Adresse: Thorsgade , 2200 København N. Kommune: København.

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Silkeborg Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Åbenrå Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederiksberg Kommune. 29. juni 2012 J.nr /1. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Norddjurs Kommune. J.nr /1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé Højbjerg

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rudersdal Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Halsnæs Kommune. Den 3. juli 2012 j.nr //MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Opfølgende tilsynsrapport 2013

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Bornholms Regionskommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr /1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé Højbjerg

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig

Tids- og handleplan i forbindelse med uanmeldt Embedslægetilsyn i Bøgelunden den 22. maj 2012.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Møllegården Plejecenter d. 28. juli 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Dato: 4. marts J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg

Tilsynsrapport 2012 OMRÅDECENTER MØLLEPARKEN. Adresse: Damgade 5, 6400 Sønderborg. Kommune: Sønderborg. Leder: Marianne Krarup.

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Lemvig Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Vejle Kommune

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Tilsynsrapport 2010 Vinklen

Tilsynsrapport Ekstra tilsyn Følstruphusene Hus A. Adresse: Nødebovej 38, 3480 Fredensborg. Kommune: Hillerød. Leder: Centerleder Lisbeth Jensen

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Foreløbig

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune

Handleplan vedr. embedslægetilsynet på Haversdal Ældrecenter 2014.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr /1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé Højbjerg

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Horsens Kommune

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Herning Kommune. J.nr /1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé Højbjerg

Tilsynsrapport 2010 Bofællesskabet Skolegade

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Årsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Tilsynsrapport 2009 Aleris Christians Have

KRAV HANDLING TIDSPLAN EVALUERING at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Viborg Kommune

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Aabybro Plejecenter

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr /1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Tilsynet blev foretaget af: Sygeplejerske konsulent Marianne Presskorn-Thygesen

Transkript:

Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område 2014

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. TILSYNSBESØGENE...4 3. KVALITETSMODELLEN...5 4. TILSYN UDFØRT AF SOCIALTILSYNET...6 5. PÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK TILSYN MED DAGTILBUD...7 6. SUNDHEDSFAGLIGT TILSYN...7 7. DIALOGBASERET TILSYN...9 8. FORVALTNINGENS OPFØLGNING PÅ TILSYNSRAPPORTER...9 9. OPSUMMERING AF TILSYNSRAPPORTERNE VEDRØRENDE DE ENKELTE BOTILBUD... 10 Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen... 10 Dronninghus... 13 Dag- og Botilbud Gefion... 14 10. OPSUMMERING AF TILSYNSRAPPORTEN VEDRØRENDE DAGTILBUD... 16 Værkstederne ved Rude Skov... 16 11. OPSUMMERING AF TILSYNSRAPPORTERNE VEDRØRENDE DE ENKELTE BOFÆLLESSKABER... 17 Bofællesskabet Bregnerødvej 1 A.... 17 Bofællesskabet Bregnerødvej 55 57.... 18 Bofællesskabet Gl. Holtegade 9.... 18 Bofællesskabet Birkerød Parkvej 18.... 19 Bofællesskabet Langebjerg 3, Nærum.... 20 Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63.... 20 12. OPSUMMERING AF TILSYNSRAPPORT VEDRØRENDE RUSMIDDELRÅDGIVNING... 21 2

Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område i 2014 1. Indledning Lov om Socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014, og efter lovens 4 godkender og fører Socialtilsynet driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter 107-110 samt stofmisbrugsbehandling efter 101 i lov m social service. Det betyder, at kommunernes ansvar for at føre tilsyn med sociale døgntilbud samt ambulant stofmisbrugsbehandling er flyttet til fem nye socialtilsyn på landsplan. Det er Socialtilsynet i Region Hovedstaden, som fører tilsyn i Rudersdal Kommune. Socialtilsynet omfatter både private, kommunale og regionale tilbud. Som en konsekvens af den ændrede struktur er denne redegørelse ændret i forhold til tidligere år, da tilbud, der både har dag- og botilbud, godkendes samlet under ét af Socialtilsynet. Det betyder, at samtlige enheder i det enkelte botilbud, skal opfylde betingelserne for godkendelse. Dag- og Botilbud Gefion samt Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen har derfor modtaget et samlet tilsyn fra Socialtilsynet. Herudover er tilsyn vedrørende RusmiddelRådgivning, som noget nyt, beskrevet i redegørelsen. Da Rudersdal Kommune ikke længere har ansvar for at godkende eller føre tilsyn med private botilbud, er disse ikke længere en del af redegørelsen. I henhold til retssikkerhedslovens 16, har Rudersdal Kommune fortsat tilsynsforpligtelsen i forhold til dagtilbud, der ikke er tilknyttet et botilbud. Herudover har Rudersdal Kommune besluttet, at Embedslægeinstitutionen Øst fører sundhedsfagligt tilsyn i alle botilbud. På baggrund af tilsynsrapporterne udarbejdes en årlig redegørelse til Social- og Sundhedsudvalget om de tilsyn, der er gennemført i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område det forudgående år. 3

2. Tilsynsbesøgene Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 10. marts 2010, at tilsynene gennemføres således: 1 årligt uanmeldt pædagogisk og organisatorisk tilsyn gennemført af BDO, Kommunernes Revision. Dette tilsyn er i henhold til lov om socialtilsyn 4 erstattet af tilsyn fra Socialtilsynet i Region Hovedstaden vedrørende sociale døgntilbud samt ambulant stofmisbrugsbehandling. 1 årligt uanmeldt tilsyn gennemført af Embedslægeinstitutionen Øst 1 tilsyn som spørgeskemaundersøgelse hvert andet år blandt samtlige pårørende til beboere, som bor i botilbud 1 dialogbaseret tilsyn hvert andet år, hvor samtlige pårørende til beboere, som bor i botilbud, inviteres til samtale med Psykiatri og Handicaps områdechef og afdelingschef 1 årligt anmeldt individuelt tilsyn i forbindelse med møde med borgeren/pårørende/værge om servicelovens 141 handleplan. Områdechefen kan beslutte, at der skal foretages ekstraordinære tilsyn. I 2014 er der gennemført et ekstra sundhedsfagligt tilsyn i Botilbud Ebberød. Tilsyn fra Socialtilsynet har ikke givet anledning til ekstra tilsyn. For alle tilsyn gælder, at Psykiatri og Handicap modtager en tilsynsrapport, som sendes til brugerog pårørenderåd samt til dag- og botilbuddenes ledelse til kommentering. På baggrund af tilsynsrapporterne fra henholdsvis Socialtilsynet og Embedslægerne i Region Hovedstaden handler forvaltningen ud fra følgende kategorier af tilbagemeldinger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet har fundet anledning til at fremhæve forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksom på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres, og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til, hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. Her skal det pågældende tilbud indenfor kort varsel fremsende en redegørelse til forvaltningen om, hvordan der er taget hånd om problemet. 4

Alle tilsynsrapporter ligger på kommunens hjemmeside under Psykiatri og Handicap/ Handicap/ tilsyn/tilsyn 2014. Her kan læses om vurderinger, bemærkninger, anbefalinger og påbud efter de enkelte tilsynsbesøg samt kommentarer. 3. Kvalitetsmodellen I henhold til 6 i lov om socialtilsyn skal Socialtilsynet vurdere, om et tilbud har den fornødne kvalitet i indsatsen inden for følgende 7 kvalitetstemaer: 1. Uddannelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgrupper, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer. Under de enkelte temaer er en række kriterier og indikatorer, som kvaliteten måles op imod. Socialtilsynet foretager en samlet vurdering af kvaliteten i et tilbud ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. I den samlede vurdering af om tilbuddet har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de syv temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsmodellen anvendes både ved godkendelsesbesøg og ved driftsorienterede tilsyn. Ved et anmeldt godkendelsesbesøg gennemgår Socialtilsynet alle kriterier og indikatorer under de syv kvalitetstemaer for at vurdere den samlede kvalitet samt, hvorvidt tilbuddet kan godkendes. Ved et anmeldt eller uanmeldt driftstilsyn vælger Socialtilsynet et antal kvalitetstemaer ud, som de vurderer under tilsynet. Det vil fremgå under de enkelte tilbud, hvilke kvalitetstemaer, som Socialtilsynet har vurderet under det driftsorienterede tilsyn. 5

4. Tilsyn udført af Socialtilsynet Socialtilsynet har i alt gennemført 10 tilsyn i 2014, herunder 1 regodkendelses tilsyn, 6 anmeldte driftsorienterede tilsyn og 3 uanmeldte driftsorienterede tilsyn. 3 af tilsynene er gennemført i kommunens botilbud, 6 af tilsynene er udført i bofællesskaberne, og 1 tilsyn er gennemført i RusmiddelRådgivning. Der er af forvaltningen, efter modtagelse af Socialtilsynets tilsynsrapporter, givet følgende påbud og anbefalinger: Påbud i botilbud Der er givet 1 påbud til Dag- og Botilbud Gefion. Anbefalinger i botilbud Der i alt givet 5 anbefalinger, som fordeler sig på følgende måde:1 anbefaling til Dag- og Botilbud Ebberød og 4 anbefalinger til Dag- og botilbud Gefion. Bemærkninger i botilbud Der er givet 1 bemærkning til Dag- og Botilbud Gefion. Anbefalinger i bofællesskaber Der er i alt givet 2 anbefalinger til Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63. Generelt har de gennemførte tilsyn vist, at: Tilbuddene i Rudersdal Kommune er velfungerende dag- og botilbud, bofællesskaber og ambulant stofmisbrugsbehandling De fysiske rammer er tilfredsstillende og velegnet til målgrupperne. Socialtilsynet har bemærket, at Dronninghus samt Bofællesskabet Bregnerødvej 1 A flytter til helt nye bygninger og omgivelser pr. 1. april 2015 Der i bofællesskaberne ikke er givet nogen påbud Der kun er givet et enkelt påbud i et botilbud i 2014 Der ved flere tilsynsbesøg ikke har været anledning til yderligere efterfølgende. 6

5. Pædagogisk og organisatorisk tilsyn med dagtilbud BDO Kommunernes Revision har gennemført 1 uanmeldt pædagogisk organisatoriske tilsyn med kommunens beskyttede beskæftigelse og dagtilbud. Der er af forvaltningen, efter modtagelse af BDO`s tilsynsrapport, givet et påbud og en anbefaling. 6. Sundhedsfagligt tilsyn Embedslægeinstitutionen Øst har gennemført i alt 4 uanmeldte tilsynsbesøg i henhold til kontrakt mellem Rudersdal Kommune, Psykiatri og Handicap og Embedslægeinstitutionen Øst. Følgende tilbud har haft uanmeldt tilsyn: Botilbud Ebberød Dag- og Botilbud Gefion Botilbud Dronninghus. Botilbud Ebberød har haft uanmeldt tilsyn to gange i 2014 med et halvt års interval på baggrund af den første tilsynsrapports konklusioner. I forbindelse med det sundhedsfaglige tilsyn vurderer embedslægen, om der i fornødent omfang er instrukser, således at de ansatte kan gennemføre plejen og behandlingen sundhedsmæssigt forsvarligt, om den sundhedsfaglige dokumentation og medicinhåndtering er tilstrækkelig, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Endvidere vurderer embedslægen, om den hygiejniske standard er tilfredsstillende, om beboernes behov for sund kost og ernæring tilgodeses samt, om beboere med særligt behov, tilbydes fysisk aktivitet for at vedligeholde deres funktionsniveau. Endelig har embedslægen vurderet, om den nødvendige dokumentation i Bostedsystemet er tilgængelig og opdateret. Tilsynet følger Sundhedsstyrelsens "Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder af december 2001. Embedslægeinstitutionene Øst har i 2014 i alt meddelt tilbuddene 21 krav, som skal være opfyldt for, at de kan efterleve Sundhedsstyrelsens vejledning. Embedslægeinstitutionen Øst havde i 3 botilbud i 2013 fundet fejl og mangler. I et botilbud var der fulgt op på kravene fra 2013. I et botilbud var mangler i opfølgningen, og i et botilbud var der ikke stillet nogle krav. 7

I forbindelse med de 4 uanmeldte tilsyn, blev der foretaget stikprøver hos 12 tilfældigt valgte beboere for at belyse den sundhedsfaglige indsats. 4 af disse beboere indgik i Embedslægeinstitutionen Øst`s tema 2014, som var: Behandling af beboere med antipsykotiske lægemidler. Generelt har de gennemførte tilsyn vist følgende: I 2 botilbud blev der ikke fundet fejl og mangler Der blev fundet fejl og mangler i et botilbud. I dette botilbud indebar fejl og mangler patientsikkerhedsmæssige risici i relation til instrukser, den sundhedsfaglige dokumentation, medicinhåndtering samt dokumentation af patientrettigheder. På baggrund af tilsynets konklusion anmodede Psykiatri og Handicap Embedslægeinstitutionen Øst om at gennemføre et ekstra tilsyn i dette botilbud Ved dette tilsyn var det Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at der var sket en markant forbedring af de sundhedsfaglige forhold, og at ledelse og medarbejdere havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme krav ved det ordinære tilsyn. Botilbuddet havde på nær enkelte områder efterlevet Embedslægeinstitutionen Øst`s krav. Det kunne konstateres, at implementeringen af kontaktsygeplejerske funktionen i de enkelte huse og bogrupper ikke var gennemført, og at Sygeplejefunktionen fortsat dokumenterede i de daglige journalnotater og ikke som planlagt oprettede delmål i relation til de sundhedsfaglige problemstillinger. Embedslægeinstitutionen Øst kunne også ved dette ekstra tilsyn konstatere, at flere af medarbejderne i den ene bogruppe ikke fulgte retningslinjerne for god håndhygiejne, idet de havde henholdsvis ur og ring på hænder og underarme. I et af botilbuddene var der fulgt op på kravene fra 2013 I et af botilbuddene var der mangler i opfølgningen I et af botilbuddene blev der ingen krav stillet i 2013. Sammenfatning af Embedslægeinstitutionen Øst`s vurderinger og krav: I alle 3 botilbud var der skriftlige instrukser for de områder, som Embedslægeinstitutionen Øst stiller krav om, at der skal være instrukser for. Alle de eksisterende instrukser var i overensstemmelse med retningslinjer og vejledninger De 11 sygeplejefaglige problemområder var ikke dokumenteret korrekt i 2 af 12 stikprøver 8

I alle 3 botilbud skete udlevering af medicin på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og fødselsdag og år eller ved sikker genkendelse. I alle 3 botilbud sikrede medarbejderne, at beboerens identitet var i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller på anden medicinbeholder ved udlevering Stilprøverne viste, at der ikke er overensstemmelse mellem lægens ordination og ordinationen på medicinlisten i 2 af 12 stikprøver I alle 12 stikprøver var antallet af tabletter i doseringsæskerne / dosisposerne korrekt Medicinordinationen var dokumenteret korrekt i 11 af 12 stikprøver. I en af stikprøverne fremgik behandlingsindikationen ikke Reglen om, at der ikke må findes fælles medicin blev ikke overholdt i det ene botilbud Ved gennemgang af stikprøverne var det i 6 af 12 stikprøver ikke angivet, i hvilket omfang beboeren selv var i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om de var varetaget af pårørende eller værge I alle 3 botilbud havde medarbejderne fulgt anbefalingerne om ikke at bære smykker og ur på hænder eller underarme. Dog var det ikke tilfældet ved det ekstra tilsyn i det ene botilbud Det fremgik ikke i 6 af 12 stikprøver, om beboeren / pårørende var informeret om iværksat pleje og behandling, og hverken beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse på baggrund af den givne information var angivet. 7. Dialogbaseret tilsyn Der gennemføres i foråret 2015 dialogbaseret tilsyn, hvor områdechef og afdelingschef deltager i møder med brugerråd eller pårørenderåd i de enkelte tilbud. 8. Forvaltningens opfølgning på tilsynsrapporter Tilsynsrapporterne bliver gennemgået af områdechef, afdelingschef samt juridisk konsulent efterhånden, som de modtages i forvaltningen. Hvis der er emner beskrevet i rapporterne, som giver anledning til bekymring eller handling, tager afdelingschefen straks kontakt til botilbuddet. På baggrund af gennemgangen beslutter områdechefen, hvilke anbefalinger, henstillinger eller pålæg, der skal meddeles dag- og botilbuddene. Derefter bliver tilsynsrapporterne sendt til kommentering i brugerråd eller pårørenderåd, og centerleder bliver anmodet om at indsende en tids- og handleplan for tilbuddets arbejde med at efterkomme evt. anbefalinger, henstillinger eller pålæg. Hvis tids- og handleplanen er tilfredsstillende, godkendes den umiddelbart. Hvis det ikke er 9

tilfældet aftales tilretning med tilbuddets centerleder. Herudover følger afdelingschefen løbende op på tids- og handleplanens effektuering på månedsmøder med den enkelte centerleder. Hvert kvartal holder områdechef, afdelingschef og juridisk konsulent møde, hvor det drøftes, om botilbuddene planmæssigt får effektueret de handleplaner, som de indsender vedrørende effektuering af anbefalinger, henstillinger eller pålæg. Endelig drøftes, om der er behov for yderligere uanmeldte tilsyn. I 2015 vil der blive gennemført ekstraordinært internt sundhedsfagligt tilsyn med det botilbud, som ikke har levet op til Embedslægeinstitutionen Øst`s anbefalinger i 2014. 9. Opsummering af tilsynsrapporterne vedrørende de enkelte botilbud Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen Anmeldt driftsorienteret tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under det driftsorienterede tilsyn fokus på kvalitetstemaerne vedrørende selvstændighed og relationer samt fysiske rammer. Fokuspunkterne blev belyst ud fra interview med medarbejdere, ledelse, borger og pårørende. På baggrund af tilsynsbesøget er det Socialtilsynets konklusion, at Dag- og Botilbud Ebberød i deres pædagogiske indsats opsætter mål for borgernes sociale kompetencer men i mindre grad for borgernes selvstændighed. Der arbejdes relevant med at sikre bevarelse og dannelse af sociale relationer, både i og udenfor tilbuddet. Dette gøres ved at inddrage faglige vurderinger af borgernes individuelle sociale kompetencer og ud fra borgernes egne ønsker og behov samt via observationer og medarbejdernes tolkning af adfærd. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet vægter udvikling af borgernes kommunikative færdigheder for at sikre styrkelse af borgernes med- og selvbestemmelse, hvor tilbuddet er i en begyndende proces i forhold til at få implementeret forskellige værktøjer til gavn for borgernes udtryk af ønsker og behov samt indflydelse. Tilsynsrapporten gav anledning til følgende anbefaling: Anbefaling: Det anbefales ledelsen, at: Dag- og Botilbud Ebberød i deres pædagogiske indsats opsætter mål for borgernes selvstændighed. 10

Forvaltningen har anmodet ledelsen af Botilbud Ebberød om en tids- og handleplan, hvoraf det fremgår, hvordan de vil følge op på de givne anbefalinger. Sundhedsfagligt tilsyn: Ordinært uanmeldt Embedslægetilsyn: Embedslægen fandt ved tilsynet fejl og mangler, som samlet indebærer risiko for patientsikkerheden. Ved tilsynet kunne det konstateres, at flere af de sundhedsfaglige instrukser ikke blev fulgt konsekvent af medarbejderne i det daglige arbejde. Det var ligeledes Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at indsatsen for at sikre medarbejdernes kendskab til instruksernes indhold og placering bør skærpes. I 4 af de 6 stikprøver fandt Embedslægeinstitutionen Øst, at den sundhedsfaglige dokumentation på flere områder ikke var fyldestgørende og ikke levede op til Embedslægeinstitutionen Øst`s krav. Der var derfor risiko for, at beboerne ikke modtog korrekt pleje og behandling, hvilket kunne medføre risiko for patientsikkerheden. Det var Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at Botilbud Ebberød ikke havde formået at efterleve vejledninger og retningslinjer på det sundhedsfaglige område på samme høje niveau, som ved tilsynet i 2013. Nedenfor er angivet de 15 krav, som skal være opfyldt, for at Botilbud Ebberød efterlever Embedslægeinstitutionen Øst`s regler for de sundhedsmæssige forhold: At ledelsen sikrer, at medarbejderne er introduceret til instrukserne, og at medarbejderne følger instrukserne i det daglige arbejde At de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme At aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet At de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk At den sundhedsfaglige dokumentation føres i én journal 11

At behandlingsindikationer fremgår korrekt af den sundhedsfaglige dokumentation At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har gennemgået beboerens medicin, og medarbejderne har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen At der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin At der ikke findes fælles medicin med undtagelse af adrenalin At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato At der er anbrudsdato på medicinske salver og dråber, hvor holdbarheden er forringet efter anbrud At det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygepleje-faglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information fremgår af dokumentationen. Forvaltningen har anmodet ledelsen af Botilbud Ebberød om en tids- og handleplan, hvoraf det fremgår, hvordan de vil efterkomme de givne påbud og anbefalinger. Forvaltningen har efterfølgende godkendt den indsendte tids- og handleplan. Opfølgende Embedslægetilsyn: Det opfølgende uanmeldte tilsyn blev planlagt efter anmodning fra Psykiatri og Handicaps områdechef, der ønskede et ekstra tilsyn på Botilbud Ebberød på baggrund af konklusionen fra det ordinære tilsyn. Det fremgik af rapporten fra det ekstraordinære tilsyn, at der blev fundet mindre fejl og mangler i relation til den sundhedsfaglige dokumentation, medicinhåndtering og dokumentation af patientrettigheder. Desuden blev der fundet fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden i den ene bogruppe, idet medarbejderne ikke fulgte retningslinjerne for god håndhygiejne, og havde henholdsvis ur og ring på hænder og underarme. Det var Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at der ved det ekstraordinære tilsyn var sket en markant forbedring af de sundhedsfaglige forhold, og at botilbuddet på nær enkelte områder havde efterlevet de stillede krav. 12

Det var tydeligt, at ledelse og personale havde arbejdet konstruktivt og målrettet med at sikre en fyldestgørende sundhedsfaglig dokumentation samt korrekt medicinadministration og medicinhåndtering. Det kunne dog også konstateres, at implementeringen af kontaktsygeplejerske funktionen i de enkelte huse og bogrupper ikke var gennemført, og at Sygeplejefunktionen fortsat dokumenterede i de daglige journalnotater og ikke som planlagt oprettede delmål i relation til de sundhedsfaglige problemstillinger. I tilsynsrapporten er angivet 6 krav som skal være opfyldt, for at botilbuddet efterlever Embedslægeinstitutionen Øst`s retningslinjer for de sundhedsmæssige forhold. Botilbuddet skal sørge for, at: Medarbejderne overholder instruksen for korrekt håndhygiejne De problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet De sygeplejefaglige optegnelser føres systematisk Det fremgår af journalen, at den behandlingsansvarlige læge har gennemgået beboerens medicin Det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, hvem der giver stedfortrædende samtykke for en inhabil beboer. Forvaltningen har anmodet ledelsen af Botilbud Ebberød om en tids- og handleplan, hvoraf det fremgår, hvordan de vil følge op på de givne anbefalinger samt forholde sig til bemærkningerne. Forvaltningen har efterfølgende godkendt den indsendte tids- og handleplan, som der vil blive fuldt op på ved ekstraordinært internt tilsyn i 2015. Dronninghus Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet har under det driftsorienterede tilsyn haft fokus på kvalitetstemaet målgruppe, metoder og resultater. Efter tilsynsbesøget har Socialtilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, som efterfølgende har været fremsendt til ledelsen af Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter til faktuel høring. 13

Det er Socialtilsynets konklusion, at Dronninghus er et velegnet tilbud til målgruppen, og dermed lever op til Kvalitetsmodellen på de undersøgte indikatorer. Der er en rød tråd mellem ledelsens pædagogiske vision, og den praksis medarbejderne gennemfører hver dag, og som borgerne mærker effekten af. Medarbejderne fremstår fagligt dygtige, engagerede og reflekteret. Borgerne virker tilpasse og trygge i rammerne. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet i foråret 2015 skal flytte til en ny adresse. Der er under tilsynsbesøget ikke fundet forhold, der giver anledning til yderligere. Sundhedsfagligt uanmeldt tilsyn Det fremgik af tilsynsrapporten, at tilsynet ikke gav anledning til bemærkninger. Det var Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at ledelsen og medarbejderne havde fortsat det konstruktive og målrettede arbejde for at imødekomme Embedslægeinstitutionen Øst`s krav på det sundhedsfaglige område. Ved tilsynet kunne det således konstateres, at alle krav var opfyldt. Dag- og Botilbud Gefion Anmeldt godkendelse ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under det anmeldte godkendelsestilsyn fokus på alle syv kvalitetstemaer. Socialtilsynet vurderede ved tilsynet, at Gefion har fokus på borgernes dagbeskæftigelse, hvor borgerne understøttes i at få størst muligt udbytte og udvikling i tilbuddet. Socialtilsynet bemærker, at dagtilbuddet på Gefion ikke systematiserer og dokumenterer mål for dagbeskæftigelsen. Socialtilsynet vurderer det hensigtsmæssigt, at tilbuddet indarbejder procedurer omkring visitation af dagtilbud eller beskæftigelse for borgere, der benytter botilbuddet i dagtimerne. Socialtilsynet vurderede endvidere, at Gefion arbejder fundamentalt med borgernes selvstændighed og medbestemmelse. Tilbuddet arbejder med borgernes individualitet og med borgernes med- og selvbestemmelse indenfor deres respektive funktionsniveau og evne til at kunne rumme sine omgivelser. Tilbuddet kan med fordel opstille konkrete mål omhandlende selvstændighed, således at indsigten i udviklingen bliver mere gennemskuelig. Tilbuddet har en klar målgruppe og arbejder med fagrelevante metoder, der tilpasses den enkelte 14

borgers handicap og ressourcer. Gefion kan med fordel udforske de digitale tilbud/metoder, altså de teknologiske tiltag på området i forhold til målgruppen, der er under kraftig udvikling i øjeblikket. Socialtilsynet fandt, at Gefion med fordel kan udbrede de positive resultater ved i højere grad at systematisere dokumentationen. Gefion har samlet set relevante kompetencer og uddannelser i organisationen, men Socialtilsynet fandt, at der skal ses på fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede medarbejdere. Samlet set udgør Gefion et målrettet tilbud med høj faglighed og en etik, der udgør et solidt fundament for den enkelte borger. Foranstaltninger, som begrænser borgernes bevægelsesfrihed og griber ind i selvbestemmelsesretten, bør have særlig bevågenhed. Borgernes individuelle personligheder, ressourcer og begrænsninger tilgodeses i et fagligt miljø med en leder, der formår at udøve ledelsesstrategier, der samtidig bevarer et godt arbejdsmiljø. Ledelsen har fokus på strategi og organisation. Borgerne opleves i centrum i forbindelse med nye tiltag. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen i højere grad kan inddrage medarbejdergruppen i strategi mv. for at sikre forståelse og ejerskab over forandringer. De fysiske rammer med en nærhed mellem dag- og døgntilbud vurderes for de fleste borgere at være en stor fordel. Socialtilsynet støtter op om tilbuddets overvejelser om ændring i indretning af lokaler i dagtilbuddet, så borgere med behov for afskærmning i højere grad kan tilgodeses. Tilsynsrapporten gav anledning til følgende påbud, anbefalinger og bemærkninger: Påbud: Dagtilbuddet på Gefion skal systematisere og dokumentere mål for dagbeskæftigelsen. Anbefalinger: Det anbefales. at der opstilles konkrete mål omhandlende selvstændighed, således at indsigten i udviklingen bliver mere gennemskuelig. Det anbefales. at de teknologiske tiltag på området udforskes. Det anbefales. at Gefion udbreder de positive resultater ved i højere grad at systematisere dokumentationen. 15

Det anbefales, at der skal ses på fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede medarbejdere. Bemærkninger: Foranstaltninger, som begrænser borgernes bevægelsesfrihed og griber ind i selvbestemmelsesretten, bør have særlig bevågenhed for ledelse og medarbejdere i dag- og Botilbud Gefion. Sundhedsfagligt uanmeldt tilsyn Af Embedslægeinstitutionen Øst`s rapport fremgår det, at tilsynet ikke har fundet anledning til bemærkninger. Det var Embedslægeinstitutionen Øst`s vurdering, at ledelsen og medarbejderne havde fortsat det konstruktive og målrettede arbejde for at imødekomme krav fra det ordinære og opfølgende tilsyn i 2013, og derved efterlevede Embedslægeinstitutionen Øst`s retningslinjer og vejledninger på det sundhedsfaglige område. Ved tilsynet kunne det konstateres, at alle Embedslægeinstitutionen Øst`s krav var opfyldt. Embedslægeinsitutionen Øst fandt dog ved tilsynet følgende udfordring: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre. 10. Opsummering af tilsynsrapporten vedrørende dagtilbud Værkstederne ved Rude Skov Uanmeldt pædagogisk og organisatorisk tilsyn ved BDO BDO udførte for Rudersdal Kommune uanmeldt tilsyn af Værkstederne ved Rude Skov. Det overordnede indtryk af Værkstederne ved Rude Skov er, at det kvalitativt er et yderst velegnet tilbud, der både er individuelt og fællesskabsorienteret. Tilbuddet demonstrerer en stor grad af imødekommelse af målgruppens forudsætninger, potentialer, behov og interesser. De pædagogiske rammer og metoder fremstår evident og integreret i hverdagen med opmærksomhd på brugernes trivsel. 16

Der er tale om en stor grad af lydhørhed overfor både individet og fællesskabet. Under det uanmeldte tilsyn oplevede tilsynet en venlig, positiv og imødekommende modtagelse af både ledelse, medarbejdere og brugere. Tilsynet vurderer, at der generelt er fulgt relevant op på Rudersdal Kommunes anbefalinger overfor ledelsen. Et område er ikke helt opfyldt, idet der fortsat ikke er visualiseringer af tal overfor brugerne. Tilsynet gav anledning til følgende: Bemærkninger: Tilsynet bemærker, at både de skriftlige udarbejdede og dialogen om pædagogiske planer formuleres i et etisk og ordentligt relevant sprog. Anbefalinger: Tilsynet anbefaler, at der blandt medarbejdere og ledelse fortsat er dialog om fænomenet gråzoneområder i relation til magtanvendelse, så medarbejdere fastholder klare retningslinjer for ageren i områderne. Påbud: Tilsynet giver anledning til påbud om, at medarbejdere rustes til at udarbejde visualiseringer af tal, så brugernes behov i større udstrækning imødekommes på dette specifikke område. Værkstederne ved Rude Skov er anmodet om at fremsende tids- og handleplan til forvaltningen. 11. Opsummering af tilsynsrapporterne vedrørende de enkelte bofællesskaber Bofællesskabet Bregnerødvej 1 A. Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Tilsynet blev gennemført med udgangspunkt i temaet fysiske rammer. 17

Socialtilsynet konkluderer i tilsynsrapporten, at tilbuddets fysiske rammer er meget nedslidte og misligholdte, men Socialtilsynet er samtidig opmærksom på, at tilbuddet flytter til helt nye bygninger og omgivelser pr. 1. april 2015. På trods af bygningens beskaffenhed konkluderer Socialtilsynet, at tilbuddets fysiske rammer et langt stykke hen ad vejen understøtter borgernes udvikling og trivsel, og at udsagn fra borgerne understøtter dette. Da tilbuddet flytter til helt nye bygninger og omgivelser pr. 1. april 2015, har der ikke i forbindelse med ovenstående besøg været anledning til, at der skulle foretages yderligere, og der er således ikke fra forvaltningen givet nogen påbud, anbefalinger eller bemærkninger. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 57. Driftsorienteret uanmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under tilsynet fokus på kvalitetstemaerne målgruppe, metoder og resultater samt fysiske rammer. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en klar målsætning, som understøttes af relevante metoder. Der arbejdes fagligt kompetent med borgernes individuelle mål, og medarbejderne har fokus på at inddrage borgerne i deres eget liv. Tilbuddet arbejder aktivt med og kompetent med at understøtte borgerne i henhold til deres sundhed og har fokus på motivationsarbejde i henhold til sund kost. Herudover konkluderer Socialtilsynet, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen og understøtter tilbuddets formål. Borgerne har mulighed for både privatliv og kan samtidig deltage i et fællesskab. Den endelige tilsynsrapport gav ikke anledning til påbud eller anbefalinger. Forvaltningen har anmodet det Overordnede Brugerråd i Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter om at afgive et høringssvar. Bofællesskabet Gl. Holtegade 9. Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet 18

Socialtilsynet havde under tilsynet fokus på kvalitetstemaet fysiske rammer. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets fysiske rammer grundlæggende understøtter borgernes udvikling og trivsel, og at udsagn fra borgerne understøtter dette. Socialtilsynet er i den forbindelse opmærksom på, at borgerne giver udtryk for, at de bor i et bofællesskab, hvor de desuden træffer og snakker med naboer, som ikke direkte har noget med tilbuddet at gøre. Socialtilsynet konkluderer på baggrund af rundvisning i tilbuddet, at de fysiske rammer fremstår velholdte og rene, både i fællesarealer og borgernes private boliger. Desuden er især de private boliger lyse og venlige, hvilket borgerne selv nævner som meget vigtigt for deres trivsel. Socialtilsynet ser endvidere, at borgerne betragter tilbuddet som deres hjem, og at medarbejdernes faglige tilgang understøtter dette, for eksempel ved at motivere og støtte borgerne til at tage ansvar for gennemførelse af husmøder og lignende aktiviteter. Tilsynsbesøget gav ikke anledning til påbud, anbefalinger eller bemærkninger fra forvaltningen. Bofællesskabet Birkerød Parkvej 18. Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Tilsynsbesøget havde under tilsynet fokus på kvalitetstemaet fysiske rammer. Socialtilsynet vurderede på baggrund af tilsynsbesøget, at tilbuddets fysiske rammer grundlæggende understøtter borgernes udvikling og trivsel, og at udsagn fra borgerne understøtter dette. Socialtilsynet ser endvidere en tydelig sammenhæng mellem tilbuddets indretning af fællesrum og den af medarbejderne udmeldte tilgang om at skabe rum for aktiviteter og fællesskab med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Socialtilsynet vurderede på baggrund af rundvisning i tilbuddet, at de fysiske rammer fremstår velholdte og rene, både i fællesarealer og borgernes private boliger. Socialtilsynet er i den forbindelse opmærksom på, at der ikke er særlige muligheder for, at borgerne kan lave mere individuelle aktiviteter i tilbuddet, og at en borger kompenserer for dette ved at bruge fælles gangareal til værktøj og høvlebænk. Socialtilsynet bedømmer endvidere, at medarbejderne er opmærksomt på denne situation og forsøger at understøtte borgerens ønsker på bedst mulig måde. 19

Socialtilsynet observerede, at borgernes boliger fremstår hjemlige og indrettet efter borgernes egne ønsker og behov. Socialtilsynet er i den forbindelse opmærksom på, at der ikke er tilknyttet pulterkamre eller anden opmagasineringsmuligheder til boligerne, og at borgerne efterspørger dette. Tilsynsbesøget gav ikke anledning til påbud, anbefalinger eller bemærkninger fra forvaltningen. Bofællesskabet Langebjerg 3, Nærum. Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under tilsynet fokus på kvalitetstemaerne selvstændighed og relationer, medarbejdernes kompetencer samt målgruppe, metoder og resultater. Socialtilsynets konkluderer, at tilbuddet via medarbejdernes sammensætning, erfaring med målgruppen og deres fagrelevante kompetencer, opfylder borgernes behov for støtte. De anvendte metoder og støttesystemer er medvirkende til, at borgerne får styrket deres sociale kompetencer, så de kan leve så selvstændigt, som det er muligt. Tilbuddet arbejder målrettet med borgerne og opstiller individuelle mål, der løbende følges op på, og der dokumenteres i det elektroniske dagbogssystem, Bosted. Borgerne inddrages alt efter deres funktionsniveau. Borgerne indgår i sociale relationer både i tilbuddet, i RAS og i det omgivende samfund og har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt med familie og netværk. Socialtilsynet anerkender botilbuddet for, at der målrettet bliver arbejdet på at implementere velfærdsteknologi for borgerne i den kommende tid, hvilket yderligere kan være med til at øge borgernes mulighed for at handle selvstændigt. Tilsynsbesøget gav ikke anledning til bemærkninger, anbefalinger eller påbud.. Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63. Driftsorienteret uanmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under tilsynet fokus på kvalitetstemaerne uddannelse og beskæftigelse samt selvstændighed og relationer. 20

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet arbejder med at understøtte borgernes potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse, men at tilbuddet ikke kan fremvise mål for arbejdet med at understøtte borgernes beskæftigelse i de pædagogiske planer. Det er ligeledes tilsynets konklusion, at tilbuddet har stort fokus på borgernes selvstændighed og ansvarstagen og ikke mindst inddragelse i eget liv, og der kan ses et tæt samarbejde med borgerne herom. Herudover understøttes borgernes kontakt til og samvær med familie og netværk. På baggrund af tilsynsrapportens konklusioner har forvaltningen givet 2 anbefalinger. Anbefalinger: Det anbefales ledelsen, at: Der arbejdes med mål for understøttelse af arbejdet, med borgernes beskæftigelse i de pædagogiske handleplaner, således at målene fremgår af de pædagogiske planer Der arbejdes med konkrete mål i de pædagogiske planer, der vedrører udviklingen af selvstændighed og sociale relationer. Forvaltningen har anmodet Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter om at fremsende en tids- og handleplan for, hvordan ledelsen vil forholde sig til de givne anbefalinger. Tids- og handleplanen er efterfølgende fremsendt til forvaltningen, hvor ledelsen har godkendt denne. 12. Opsummering af tilsynsrapport vedrørende RusmiddelRådgivning Driftsorienteret uanmeldt tilsyn ved Socialtilsynet. Socialtilsynet havde under det uanmeldte tilsyn fokus på kvalitetstemaerne selvstændighed og relationer, målgruppe, metode og resultater samt fysiske rammer. Socialtilsynet konkluderer, at RusmiddelRådgivning beskriver en praksis, som tager udgangspunkt i relevante faglige tilgange og metoder, der medfører positive resultater for de borgere, som er tilknyttet RusmiddelRådgivning. Socialtilsynet konkluderer endvidere, at tilbuddet arbejder helhedsorienteret og derigennem har fokus på at inddrage borgernes pårørende i behandlingsarbejdet. Endvidere bemærker Socialtilsynet, at der beskrives en praksis, hvor de faglige tilgange og metoder løbende tilpasses målgruppen og den enkelte borger. Tilbuddet er ligeledes opmærksomme på at dokumentere 21

indsatsen og har udarbejdet retningslinjer for dette,samt at de fysiske rammer understøtter borgernes mulighed for behandling. 22