buch & nørgaard REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: bn-aps@post.tele.dk www.buchognoergaard.dk RevisorInformerer Juli 2007 Feriebolig i udlandet hvad med skatten? Mange danskere nøjes ikke med at drømme om sommerhus i det varme Sydeuropa. De realiserer drømmen men drømmen er skattepligtig. I 2005 oplyste 8.054 danskere på deres selvangivelse, at de ejer en feriebolig i udlandet. Eksperter mener dog, at mindst 20.000 danskere i dag ejer en feriebolig i Frankrig, Spanien, Tyrkiet eller andre steder i sydens sol. Ejendomsværdiskat Uanset hvor i verden du køber feriebolig, skal du betale ejendomsværdiskat til den danske stat. Skatten udgør en pct. af boligens værdi op til 3.040.000 kr. og tre pct. af resten. Den eneste undtagelse fra denne hovedregel er Frankrig, hvor en gammel regel om dobbeltbeskatning gør, at Danmark ikke kan opkræve ejendomsværdiskat. Lejeindtægter beskattes i Danmark Når du bor i Danmark, skal du betale skat af alle dine indtægter til den danske stat, uanset hvor i 104915
verden de stammer fra. Det gælder også, når du udlejer din feriebolig i udlandet. Hvis du udelukkende udlejer din feriebolig, kan din udlejningsvirksomhed indgå i virksomhedsskatteordningen. Det kræver, at du fraskriver dig retten til at benytte din feriebolig privat. Den største fordel ved virksomhedsskatteordningen er i den sammenhæng, at du får fuldt fradrag for renteudgifterne, også selvom udlejningen giver underskud. Bruger du også din feriebolig privat, kan du derimod bruge den såkaldte sommerhusregel. Reglen går kort og godt ud på, at de første 7.000 kr. i lejeindtægt er skattefri, og resten beskattes med 60 pct. Du får altså et fradrag på 40 pct., og du skal ikke dokumentere dine udgifter. Sommerhusreglen kan bruges både på danske og udenlandske sommerhuse. Salg af feriebolig Hvis du sælger din ferielejlighed eller dit sommerhus i udlandet, er din fortjeneste som hovedregel skattefri i Danmark. Det siger den såkaldte parcelhusregel. Betingelsen er blot, at du har brugt ejendommen privat i en del af den tid, du har ejet den. Desuden må grunden ikke være større end 1.400 kvadratmeter, og den må ikke udstykkes til selvstændig bebyggelse. Oplysning på selvangivelsen De fleste køb af ferieboliger i udlandet bliver ikke registreret af det danske skattevæsen. Du har pligt til at oplyse om et køb af feriebolig i udlandet og evt. udlejning på din selvangivelse. 2
Mærkatordning for gulpladebiler Fra den 3. juni 2007 skal alle gulpladebiler, der må benyttes privat, forsynes med en mærkat i bagruden. Bilen må bruges privat Mærkatordning for gulpladebiler Skatteministeriet har udsendt en bekendtgørelse, hvor det fremgår, at alle vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt under fire ton skal forsynes med en mærkat bag på bilen, hvis bilen helt eller delvist må benyttes til privat kørsel. Det gælder dog ikke varebiler, der er registreret første gang før den 3. juni 1998. Kravet om mærkat gælder fra 3. juni, og herefter kan man straffes med bøde, hvis man ikke har sat mærkat på bilen eller bruger mærkaten i strid med reglerne. SKAT udsender automatisk mærkat med posten Ifølge bekendtgørelsen sender SKAT automatisk en mærkat til alle ejere, der allerede er registreret som indehaver af en varebil, der helt eller delvist må benyttes til privat kørsel. Virksomhederne bør indføre klare regler Det bliver mere synligt i gadebilledet, hvilke biler der må bruges privat, og hvilke der ikke må bruges privat. Derfor bør virksomheder indføre klare regler for brug af virksomhedens varebiler. En regel kunne være en aftale om, at varebilerne altid skal holde på arbejdsgiverens parkeringsplads efter endt arbejdstid, medmindre andet er aftalt. Medarbejderens ansvar Det vil formentlig ikke være lovligt at pålægge medarbejderen ansvar for betaling af moms eller bøder. Men det kan ikke udelukkes, at arbejdsgiver efterfølgende kan anlægge sag mod medarbejderen og kræve erstatning for tab som følge af forsætlig eller groft uagtsom tilsidesættelse af aftalen. Det vil typisk være situationer, hvor den ansatte har benyttet varevognen til private formål helt uden sammenhæng med arbejdet. Rene linjer Hvis medarbejderen eller indehaveren ønsker at benytte varebilen til privat kørsel, bør man tage konsekvensen ved at foretage momsregulering og betale tillægsafgift for privat benyttelse, så der er rene linjer og mærkat i bagruden. Klare regler skal kommunikeres til de medarbejdere, der har rådighed over en firmabil. Det kan bl.a. ske ved at bede medarbejderen underskrive en erklæring med følgende ordlyd: Undertegnede medarbejder er bekendt med, at varebil X, reg. nr. xxxxxxxx, ikke må benyttes privat, og at forsætlig eller groft uagtsom benyttelse af bilen i strid med aftalen kan medføre afskedigelse. Undertegnede medarbejder er endvidere bekendt med, at privat kørsel i varebilen kan medføre, at SKAT pålægger medarbejderen skat af fri bil i op til tre år tilbage, og at denne skat er arbejdsgiver uvedkommende. Undertegnede medarbejder er endelig bekendt med, at privat kørsel i varevogn kan medføre tab for arbejdsgiver i form af tilbagebetaling af moms, betaling af bøde samt betaling Erklæring af tillægsafgift. Privat kørsel i varevognen uden sammenhæng med arbejdets udførelse vil blive betragtet som en grov misligholdelse af ansættelseskontrakten, hvorfor arbejdsgiver i disse situationer forbeholder sig ret til evt. at kræve erstatning for tab i henhold til funktionærlovens 4. 3
Gulpladebiler i søgelyset - konsekvenser for moms og skat Gulpladebiler, der bliver anvendt 100 pct. til erhvervskørsel, vil få særlig opmærksomhed i 2007. SKAT vil slå hårdt ned på privatkørsel i gulpladebiler, der er anmeldt 100 pct. til erhvervskørsel, og hvor der ikke kommer mærkat i bagruden. Privat brug af den type bil har konsekvenser både i forhold til moms og skat. Det kan sætte skub i overvejelserne om fremtidig brug af gulpladebilerne. Moms, når bilen ændrer status Er du ejer af en gulpladebil, der hidtil er brugt 100 pct. til erhvervskørsel, og har du fratrukket moms af bilkøbet, skal momsen reguleres, hvis du fremover ønsker at bruge bilen til privatkørsel. Som ejer af bilen kan du til enhver tid ændre anmeldelsen af bilen fra 100 pct. erhvervsbrug til helt eller delvist privatbrug. Konsekvensen er, at den moms, du trak fra ved køb af bilen, skal tilbagebetales. Du får dog et nedslag i tilbagebetalingsbeløbet, som udgør 20 pct. for hvert år bilen har været anvendt 100 pct. til erhvervskørsel. Eksempel En virksomhed har i 2005 købt en gulpladebil, og ved køb af bilen er der fratrukket 100.000 kr. i moms. I 2007 vil bilens ejer ændre på bilens brug, så den fremover også må benyttes til privatkørsel. Det betyder, at bilens ejer skal tilbagebetale moms efter regnestykket 100.000 kr. - (2 x 20.000 kr.) = 60.000 kr. Skat, når bilen ændrer status Anvender du virksomhedsskatteordningen, kan du vælge, om din bil fortsat skal indgå som et aktiv i den ordning, eller den skal flytte ud af ordningen og blive et privat aktiv. Bilen fortsætter som virksomhedsaktiv Anvender du virksomhedsordningen, er der intet, der forhindrer, at bilen fortsætter med at være et virksomhedsaktiv. Bruger du bilen til både privat- og erhvervskørsel, vil det betyde, at du skal betale skat af fri bil. Hvis bilen bliver i virksomhedsskatteordningen er der fortsat fuldt skattemæssigt fradrag for afskrivning og driftsudgifter. Bilen bliver et privat aktiv Hvis bilen indgår i virksomhedsskatteordningen, og du vil ændre på det, er der et par skattetekniske aspekter, du gør klogt i at være opmærksom på, når du flytter bilen væk fra virksomhedsskatteordningen. Genvundne afskrivninger Hvis en bil, som benyttes til privat- og erhvervsmæssig kørsel i virksomheden, flyttes til at være et privat aktiv, skal den flyttes ud af virksomhedsskatteordningen. Flytningen bliver skatteteknisk sidestillet med et salg af bilen til handelsværdi. Du skal derfor betale skat af genvundne afskrivninger, hvis bilens handelsværdi overstiger den værdi, bilen er nedskrevet til ved brug af skattemæssige afskrivninger. Det gælder ifølge reglerne også, selvom bilen fortsat benyttes erhvervsmæssigt. Skattefælde Når en bil flytter fra at være et virksomhedsaktiv i virksomhedsskatteordningen til at være et privat aktiv, er der en skattefælde, du med lidt teknisk snilde kan undgå. Når du flytter din bil ud af virksomhedsskatteordningen, skal det ske til handelsværdien. Flytningen af bilen sidestilles med hævning af midler i virksomhedsskatteordningen, som kan koste en utilsigtet ekstraskat. Den kan du undgå, hvis du inddrager din revisor i bilovervejelserne, inden du træffer en beslutning. 4
Varebiler til både privat- og erhvervskørsel Mange varebiler bliver brugt både til privat- og erhvervskørsel. Det udløser tit spørgsmål om regler for moms og skat ved brug af bilen. Reglerne er da heller ikke helt enkle, det gælder bl.a. reglerne om momsfradrag på de løbende driftsudgifter. I en momsregistreret, personligt ejet virksomhed kan en varebil skattemæssigt behandles på tre forskellige måder: 1) Bilen er placeret i virksomhedsskatteordningen, og ejeren bliver beskattet af fri bil. 2) Bilen er placeret uden for virksomhedsskatteordningen, og ejeren kan få godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med en forholdsmæssig del af de faktiske udgifter. 3) Bilen er placeret uden for virksomhedsskatteordningen, og ejeren kan få godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel efter statens takster (3,30 kr./km i 2006). Ifølge skattereglerne skal varebilens kilometerregnskab fordeles på henholdsvis privat- og erhvervskørsel i situation 2 og 3. Momsfradrag for driftsudgifter Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst tre ton i totalvægt, kan trækkes fra med 100 pct., også selv om bilen kun delvist bliver brugt i en virksomhed, der er momsregistreret. Det gælder, uanset om bilen er placeret i virksomhedsskatteordningen eller ej. Momsfradraget gælder for alle driftsudgifter som for eksempel reparation og vedligeholdelsesudgifter på bilen. Vær opmærksom på, at der har været tvivl om momsfradraget på driftsudgifter, når bilen er placeret uden for virksomhedsskatteordningen, og ejeren får godtgørelse for erhvervskørsel efter statens takster. Men der er ingen grund til tvivl. Der er også fradrag for moms på driftsudgifterne i denne situation. Reglen om momsfradrag gælder også, selv om det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer varebilen. Leasede varebiler Vælger man at lease bilen i stedet for at købe den, gælder der særlige regler for momsfradrag for selve leasingydelsen. Er der tale om en vare- eller lastbil på højst tre ton i totalvægt, er der fuldt fradrag for driftsudgifterne, selv om bilen bruges til både privat- og erhvervskørsel. Herudover er der fradrag for en tredjedel af momsen på selve leasingydelsen. 5
Kantineordninger kort og godt Mange virksomheder tilbyder madordninger til deres ansatte i form af en kantineordning, som virksomheden selv driver. Andre vælger at købe mad fra et cateringfirma ude i byen. Hvordan er det med skat og moms af mad- og kantineordninger? Medarbejderens bidrag er momspligtigt En virksomhed skal betale moms af kantinedrift, uanset om virksomheden i øvrigt driver momspligtige aktiviteter. Når en medarbejder betaler til kantineordningen, bliver beløbet betragtet som en indtægt, som virksomheden skal betale moms af. Det beløb, som medarbejderen betaler til en kantineordning, behøver ikke nødvendigvis dække de omkostninger, som virksomheden har i forbindelse med driften af kantinen. En kantineordning må godt have et momsmæssigt underskud. Selv om medarbejderens betaling til kantineordningen er lavere end de samlede kantineomkostninger, vil virksomheden fortsat kunne trække købemomsen fra. Virksomhedens momsfradrag for omkostninger Virksomheden kan fratrække momsen på direkte omkostninger forbundet med kantinedrift. Det gælder også momsen på udgifter til vedligeholdelse, indretning og inventar i kantinelokalet. Virksomheden kan trække momsen fra på disse udgifter, uanset om det er virksomhedens eget personale, der driver kantinen, eller om opgaven købes ude i byen. Mad, skat og virksomhed En virksomhed kan trække alle udgifter til kantinedrift eller medarbejdernes kost fra i skat. Mad, skat og medarbejder Medarbejderen skal ikke betale skat af en kantineordning, vedkommende selv betaler til, når blot medarbejderens egenbetaling nogenlunde svarer til de udgifter, som virksomheden har i den forbindelse. Udgifter til husleje, varme og løn til kantinepersonale regnes ikke med. SKAT har ikke fastsat en egentlig beløbsgrænse for sparet udgift i forbindelse med fri kost. Fri kost til rådighed Medarbejderen skal betale skat af fri kost i virksomheden. Værdien af fri kost fastsættes ud fra et skøn, som svarer til den udgift, medarbejderen sparer ved ikke selv at skulle sørge for mad. Der er dog fastsat særlige beløbsgrænser for kost og logi, der gælder for f.eks. landbrugsmedhjælpere og sygehuspersonale. Generelt vil medarbejderens egenbetaling på 10 kr. pr. dag for frokost normalt dække virksomhedens omkostninger til indkøb af kost. Kaffe er gratis Goder som fri kaffe, te og kager er helt skattefrie for medarbejderen. 6
Lavere selskabsskat Gammel regel Regeringen har ændret på selskabsskatten. Med virkning for indkomståret 2007 vil selskabsskatten blive sat ned fra 28 pct. til 25 pct. Som led i regeringens indgreb mod kapitalfonde bliver selskabsskatten nedsat og afskrivningsreglerne strammet. Lavere skat for selskaber og virksomheder En lavere selskabsskat giver i sig selv en lavere værdi af fradragene, men hvis virksomheden har overskud, er en lavere selskabsskat en klar fordel. Satsen er i dag på 28 pct., men sænkes til 25 pct. med virkning for indkomståret 2007. I en personligt ejet virksomhed i virksomhedsskatteordningen er der også fordele ved lavere skattesats, men kun for overskud, der ikke bliver hævet. Ordningen sikrer, at skatten for selskaber og virksomheder er den samme for beløb, du ikke hæver, men lader stå i virksomheden. Ny sats for beskatning af aktieindkomst Efter de gamle regler blev skattesatser for aktieindkomst afstemt efter niveauet på selskabsskatten. Og aktieindkomsten blev beskattet som følger: En gift person har et overskud på 100.000 kr. i virksomheden. Efter selskabsskat på 28 pct. (svarende til 28.000 kr.) er der 72.000 kr. tilbage. Ejeren hæver 72.000 kr. i udbytte og betaler herefter 28 pct. i skat af beløbet i udbytte (svarende til 20.160 kr.) Tilbage til selskabets ejer er der 51.840 kr. Ny regel 28 pct. i skat op til en årlig aktieindkomst på 45.500 kr. 43 pct. i skat på beløb over 45.500 kr. Regeringen har valgt at fastholde den lave sats, men forhøjer i stedet den høje skattesats fra 43 pct. til 45 pct. i skat for aktieindkomst på mere end 100.000 kr. For aktieindkomst mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. bevares den gamle sats på 43 pct. For ægtepar er disse grænser for aktieindkomst dobbelte. Hvis et selskab har betalt selskabsskat af et tidligere optjent overskud, er der indført en overgangsordning, så aktionærerne ikke skal betale den høje sats på 45 pct. af udbytter, som bygger på dette gamle overskud. I sådanne tilfælde kan aktionæren opgøre en særlig overgangssaldo. Spørg din revisor om dette, hvis du har opsparede overskud i selskabet. Lavere afskrivningssats Eksempel Med de nye regler skal selskabet betale 25 pct. i selskabsskat og har derfor 75.000 kr. tilbage til at udbetale udbytte af. Udbyttet beskattes med 28 pct. i aktieindkomstskat (svarende til 21.000 kr.), hvorefter der er 54.000 kr. tilbage. Med et årligt overskud i selskabet på 100.000 kr., vil de gifte ejere af selskabet få en skattelettelse på 2.160 kr. Samtidig har regeringen nedsat den årlige afskrivningssats på bygninger og installationer fra 5 pct. til 4 pct., som får virkning fra og med indkomståret 2008. Afskrivningssatsen på de fleste almindelige driftsmidler er i dag på 25 pct. og denne sats bliver fastholdt. Kun for skibe, fly og visse store, faste anlæg sker der stramninger. Spørg din revisor. 7
Vigtige datoer 2007 Juni 11. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (små) 25. Moms (store) 29. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (store) Juli 1. Selvangivelse selvstændige 2. Frivillig indbetaling af restskat under 40.000 kr. 10. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (små) 11. Feriekonto 16. ATP, lønsumsafgift 20. B-skat + AM-bidrag selvstændige 31. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (store) August 10. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (små) 15. Endelig lønsumsafgift 2006 for personlige virksomheder 17. Moms (mellem og store) 20. B-skat + AM-bidrag selvstændige 27. Moms (store) 31. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (store) September 3. Moms (små) 10. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (små) 20. B-skat + AM-bidrag selvstændige, restskat 25. Moms (store) 28. A-skat + AM-bidrag lønmodtagere (store) Godt at vide Dagpenge 2007 Max. pr. dag Max. pr. uge Sygedagpenge 2007 683 kr. 3.415 kr. Max pr. uge 3.415 kr. Yderligere oplysninger: www.bm.dk Diskontoen 9. marts 2007 3,75 pct. 8. december 2006 3,50 pct. 6. oktober 2006 3,25 pct. 9. juni 2006 2,75 pct. 3. marts 2006 2,50 pct. Yderligere oplysninger: www.nationalbanken.dk Befordringsfradrag 2007 0-24 km 0 25-100 km 1,78 kr. Over 100 km 0,89 kr. Kørselsgodtgørelse 2007 Egen bil eller motorcykel pr. km Indtil 20.000 km Over 20.000 km Egen cykel eller knallert pr. km 3,35 kr. 1,78 kr. 0,40 kr. Rejsegodtgørelse 2007 Logi efter regning eller pr. døgn 184 kr. Fortæring pr. døgn 429 kr. Tilsluttende døgn pr. time 7,88 kr. Fri morgenmad 64,35 kr. Fri frokost 128,70 kr. Fri middag 128,70 kr. 25 pct. godtgørelse 107,25 kr. Mindsterenten 1. januar 2007 30. juni 2007 3 pct. Yderligere oplysninger: www.skat.dk Nettoprisindeks 2006-2007 Marts 2007 115,1 Februar 2007 114,7 Januar 2007 113,3 December 2006 113,6 November 2006 113,6 Oktober 2006 113,6 September 2006 113,8 August 2006 113,5 Juli 2006 113,5 Juni 2006 113,7 Maj 2006 113,5 April 2006 113,4 Marts 2006 112,8 Yderligere oplysninger: www.dst.dk/priser RevisorInformerer udgives af Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Åmarksvej 1, 2650 Hvidovre. Tlf. 3634 4422, fax 3634 4444, frr@frr.dk. Redaktion: Henrik Brusgaard (redaktør), Mette Kingod og Anne Grethe Høegh (red.sekretærer), Helle Ebsen, Mads Grønnegaard, Robert Fosbo, Henrik Carmel og Gitte Jensen. RevisorInformerer udkommer fem gange årligt i 56.000 eks. Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN 0108-125X. Redaktionen er afsluttet 27. marts 2007 Eftertryk er ikke tilladt Foreningen Registrerede Revisorer FRR