UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard
2
3
4
Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset bevares i sin helhed. 5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Opgaven: Hvilke bygninger kan nedrives for at give plads til et nyt museumsbyggeri iii Botanisk Have? Besvarelse: 1. Botanisk Have og byen 2. Anbefaling 3. Motivering 18
Botanisk Have og byen: Den grønne ring Den grønne ring om Indre By og Christianshavn dannes af de bevarede dele af fæstningsanlægget om byen, bestående af Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet og Christianshavns Vold. 19
Botanisk Have og byen: Havens kanter: 20
Botanisk Have og byen: Havens kanter: Øster Farimagsgade siden er den byarkitektonisk svage side af haven, med en bymæssig uheldig begyndende karrédannelse. 21
22
Botanisk Have og byen: Havens kanter: 23
24
Botanisk Have og byen: Havens kanter: 25
26
Botanisk Have og byen: Havens kanter: 27
Anbefaling: Motiveret ud fra den bymæssige betragtning anbefales de eksisterende bygninger mellem den ældste del af Sølvtorvskomplekset og væksthuset nedrevet for at give mulighed for opførelse af en ny solitær beliggende museumsbygning. 28
Anbefaling: Eksisterende bygninger mellem den ældste del af Sølvtorvskomplekset og Væksthuset nedrevet for at give mulighed for opførelse af en ny solitær beliggende museumsbygning. 29
Anbefaling: Eksisterende bygninger mellem den ældste del af Sølvtorvskomplekset og Væksthuset nedrevet for at give mulighed for opførelse af en ny solitær beliggende museumsbygning. 30
Anbefaling: Eksisterende bygninger mellem den ældste del af Sølvtorvskomplekset og Væksthuset nedrevet for at give mulighed for opførelse af en ny solitær beliggende museumsbygning. 31
Anbefaling: Eksisterende bygninger mellem den ældste del af Sølvtorvskomplekset og Væksthuset nedrevet for at give mulighed for opførelse af en ny solitær beliggende museumsbygning. 32
Væksthuset set fra havesiden med den eksisterende bygning langs Østre Farimagsgade i baggrunden. Væksthuset set fra havesiden hvor den eksisterende bygning langs Østre Farimagsgade er fjernet. 33
Kommentar: Enkelte bygninger med høj bevaringsværdi nedrives for at forstærke et væsentligt byarkitektonisk træk. 34
Motivering: Historisk udvikling 1874 1992: Organisk udbygning på baggrund af successivt opståede behov. I hjørnet mod Sølvtorvet og Øster Farimagsgade, har udbygningen langsomt sløret oplevelsen af overgangen mellem byen og haven. 35
Motivering: Udvidelse af arkitekt J. E. Gnudtzmann 1903 1906: 36
Motivering: Udvidelse af arkitekt J. E. Gnudtzmann 1903 1906: 37
Motivering: Karrédannelsen mod Øster Farimagsgade har fjernet oplevelsen af haven Opført 1890 Opført 1906 38
Opført 1890 Opført 1906 39
Reference: Sølvtorvskompleksets syd vestlige hjørne mod Øster Farimagsgade / haven. Perspektivskitse 1898. Fra Johan DanielHerholdtog og hans Værker 1989 udgivet af hans elever ved A. Clemmensen, Hans J. Holm og H. Storck. 40
41
Reference: Historisk foto udateret. 42
Motivering: Geologisk Museum opleves, trods sin størrelse, som en markering af havens hjørne. Og underbygger derved den bymæssige præmis om at bygninger i haven opleves overvejende som solitært beliggende indenfor havens udstrækning. 43
Sølvtorvskompleksets originalitet: I Auditoriefløjen er betydningsmæssigt højest placeret i anlæggets arkitektoniske hierarki. Her er hovedtrapperne er fjernet, og hermed nogle af de væsentligste bevaringsværdier. 44
Sølvtorvskompleksets originalitet: Hovedtrapperne er fjernet og nye indskudte etagedæk er etableret ifb. ombygning til herbarium. originaltegninger 45
Sølvtorvskompleksets originalitet: Hovedtrapperne er fjernet og nye indskudte etagedæk er etableret ifb. ombygning til herbarium. nuværende forhold 46
J.D. Herholdt 1818 1902 Johan Daniel Herholdt var en af de mest betydningsfulde arkitekter i sin samtid, med en veludviklet konstruktiv sans, hvor han altid søgte overensstemmelse mellem konstruktion og ydre form. Han dyrkede de ægte materialer og stofvirkninger, og den blanke facademur blev et dominerende træk i hans produktion. Han var meget omhyggelig med detaljens gennembearbejdning måske nok ofte på helhedens bekostning og lagde i det hele taget stor vægt på en solid håndværksmæssig udførelse. Men arkitektur var alligevel for Herholdt primært et spørgsmål om historisk efterdigtning; konstruktion og materialer var kun midler. For hver ny opgave søgte han blandt fortidens bygværker efter et hovedmotiv, som passede til opgavens indhold, og herefter arbejdede han frit videre i den valgte stilart. Hvor romantisk Herholdt end var i sin glæde over norditaliensk arkitektur, er han dog meget dansk i sin lidt tørre, men beskedne og sunde arkitektur. Kilde : Tobias Faber, Dansk Arkitektur 47
Værker: Børnehospitalet i Rigensgade, København (1847 48, 48, nedlagt 1879) Duebrødre Hospital, Roskilde (tegnet 1878, opført 1879 80) 80) Assessor, senere justitsminister A.L. Casses villa, Carit Etlars Vej 3, Odense Rådhus (1881 83, 1. præmie 1880, sammen med Carl Frederiksberg (1851) Lendorf) Herregården Erholm (1851 54, fredet) 1. del af Bikuben, Silkegade/Pilestræde, København (tegnet 1881, Etatsråd Raffenbergs villa, Frederiksberg (1852, nedrevet) opført 1883 84, fredet) Universitetsbiblioteket, Fiolstræde, København (1857 61, 1. Botanisk Laboratorium, Botanisk Have, Gothersgade 140, præmie 1855 56, 56 fredet) Hotel Storebælt, nu adm. for Korsør Havn, Amerikakajen 1, Korsør (1856) Herregården Selchausdal (1856, havefacade dog tegnet af Vilhelm Klein, fredet) Landsbyskoletyper for Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsen (1856 57) Egen villa, Ewaldsgade 9, Nørrebro, København (1858, fredet) P.C. Skovgaards villa, Rosenvængets Hovedvej 27, Rosenvænget, Østerbro, København (1860, fredet) M.E. Grøn & Søn's varepakhus, Holmens Kanal 7, København København (tegnet 1881 83, 83 opført 1888 90) Kapel på Østre Kirkegård, Roskilde (tegnet 1883, opført 1885, nedrevet) Polyteknisk Læreanstalts oprindelige del, Sølvgade, København (tegnet 1886, opført 1887 90) Gravkapel, Store Heddinge Kirkegård (1887) Helsingør Toldkammer (1887 91, fredet) Næstved Toldkammer (1887 91) Restaureringer: Herlufsholms Kirke (1861 63) (1862 63, restaureret 1990 91, fredet) Vordingborg Kirke (1863) Herregården Enrum ved Vedbæk (1862 64, fredet) Dekoration af kor og sakristi (1876), skib (1879) og tårn og Hovedbygningen på herregården Gyldenholm (1863 64, fredet) våbenhus i Vordingborg Kirke (1881) Grosserer Levins villa, Havnegade 29, Gammelholm, København Sankt Knuds Kirke i Odense (tegnet 1864, udført 1868 74) (1866, fredet) Nedbrydning og nyopførelse af Herlufsholms søndre og vestre Sankt Pouls Kirke, Torvet, Korsør (1869 71) klosterfløje (1868 69) Agersø Kirke (1872) Restaurering og ombygning af Gisselfeld ld (1869 74) Villa for boghandler Otto Schwartz, Helsingørsvej 3, Fredensborg Fortsættelse af Christian Hansens restaureing af Roskilde (1873) Domkirke, vestgavlen (1871 74) Rosings Minde, Jernbanegade, Fredensborg (1873) Kirken i Nykøbing Falster (1873 74) Kreditkassen i Bergen (1874) Slagelse Hospital, nordfløjen ombygget og forhøjet med en etage Aalborg Diskonto, Laane og Sparebank i Aalborg 1874, (1877) Kysthospitalet på Refsnæs1874 75 Sankt Peders Kirke, Slagelse (tegnet 1877, udført 1879 80) Vindinge Kirke ved Roskilde (1874 75) Klosterporten i Sorø (tegnet 1882, udført 1883 94) Musik og gymnastikbygning på Herlufsholm (tegnet 1875, opført Fortsættelse af Christian Hansens restaurering af Sorø 1876 77, fredet) Klosterkirke (fra 1883) Paradedrivhus, Gisselfeld (1876, ombygget 1894 ved Hans J. Næstved Kirke 1883 85, Holm, fredet) Kildebrønde Kirke 1885 Ballerup Kirke 1886 Talrige restaureringsforslag for Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsen 48
J.D. Herholdt 1818 1902 Universitetsbiblioteket 1861 49
J.D. Herholdt 1818 1902 Botanisk Laboratorium 1890 50
51
52
53
54
Kommentar til anbefaling: Anbefalingen søger at definere en balance mellem hensynene til: En af Københavns byarkitektoniske kvaliteter Havens kulturhistoriske udvikling Havens bygningshistoriske og arkitektoniske udvikling Sølvtorvskomplekset som en repræsentant for en bygningstype Sølvtorvskomplekset l k t som et værk af arkitekt kt Johan Daniel Herholdt Sølvtorvskompleksets grad af originalitet Anbefalingen forudsætter at den/de nye bygninger tager den her opstillede præmis på sig og evner at formgive så højeste arkitektoniske kvalitet opnås. Ellers er princippet som ligger til grund for idékonkurrencens vinderforslaget bedre. 55
56
57
at forstå hvorfor, og for hvem, noget bevares grundlag for at træffe de rigtige arkitektoniske valg 58