Liberal Alliances Finanslovsudspil 2015. Ansvarlighed og frihed tilbage i dansk økonomi

Relaterede dokumenter
MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

Finansudvalget L 1 Bilag 6 Offentligt

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2014

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Beredskab: VLAK 2025-plan

Et Danmark med overskud

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt

Skattereformen i hovedpunkter.

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Væsentlig mere end en milliard

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Stærke værdier sund økonomi

Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

Skatteudvalget L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

Tema 1. Økonomi krisepakker?

To streger under facit Nyt kapitel

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej Gentofte T F

Et trygt og sammenhængende Danmark

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Et Danmark med overskud

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Uddannelse er vejen til vækst

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Aftale om finansloven for 2016

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen

Tables BASE % 100%

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

OK 2017 Er der råd til lønstigninger?

l. Hvad er problemstillingen (kort)

Finanslov I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Åbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013

Gallup om vækst og kontanthjælp

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Kan ministeren bekræfte, at selv om han i pressemeddelelsen. til fremtidens skattevæsen (den 31. august

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

En af vores tids helt store udfordringer er den globale opvarmning.

Til Folketinget Skatteudvalget

Hvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Transkript:

Liberal Alliances Finanslovsudspil 2015 Ansvarlighed og frihed tilbage i dansk økonomi

Indledning Dansk økonomi er fortsat under pres, og de op mod 175.000 arbejdspladser, som er forsvundet siden krisen brød ud, kommer ikke tilbage af sig selv. I Liberal Alliances finanslovsudspil for 2015 letter vi derfor skatten for at skabe øget økonomisk aktivitet, og så danskerne får lov at bestemme over en større del af deres egne penge. Samtidig nedbringer vi underskuddet med 10 mia. kroner i forhold til regeringens udspil. Det er vigtigt, for hvis regeringens planer bliver til virkelighed, ender Danmark med et budgetunderskud på 3 pct. af BNP og dermed på den grænse, som EU har fastsat og som ikke må overskrides. I 2013 var der næsten nulvækst, og i andet kvartal i år faldt Danmarks BNP. Samtidig spår en lang række økonomer, at væksten i år og næste år bliver lavere, end regeringen forventer. Der er med andre ord behov for forandring. Hvis stilstanden og de kedelige udsigter skal vendes, er det nødvendigt at sætte skatter og afgifter ned. Med finanslovsudspillet for 2015 bringer vi skatten på arbejde ned, vi styrker grobunden for investeringer og gør det billigere at producere og drive forretning i Danmark. Vi giver et af de store, potentielle markeder i Danmark, nemlig turismen, en økonomisk håndsrækning, og så ser vi på, hvordan mobiliteten i vores lille land kan øges, så det bliver hurtigt og billigt at komme fra a til b. Selvfølgelig vil vi også se på den nu forvredne og uretfærdige boligbeskatning, og vi vil indføre en mere fornuftig og omsorgsfuld socialpolitik.

NYT BUNDFRADRAG Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at det for 330.000 danskere dårligt kan betale sig at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Faktisk vil hele 14.250 personer opnå en nettogevinst ved at sige deres job op og i stedet lade sig forsørge af det offentlige. Og for 57.000 danskere på overførselsindkomst er gevinsten ved at bytte offentlig forsørgelse ud med et arbejde mindre end 1.000 kr. Det er hverken rimeligt eller godt for samfundsøkonomien, og derfor vil Liberal Alliance sikre, at det altid kan betale sig at tage et arbejde. Liberal Alliance har et princip om, at ingen skal forsørge staten, før de kan forsørge sig selv, og derfor foreslår vi konkret, at der indføres et nyt fradrag i bunden for beskæftigede danskere. Det skal sikre, at ingen i arbejde skal betale skat af de første 7.000 kr., de tjener hver måned. Det betyder, at alle, der går på arbejde, får en skattelettelse på 19.900 kroner om året. FØRSTE SKRIDT MOD NUL TOPSKAT Knap 600.000 danskere skal betale ekstra skat af deres løn i form af topskatten, som ikke bare er urimelig, men som også har negative konsekvenser for samfundet. Topskatten hæmmer både lysten til at tage en uddannelse, starte egen virksomhed og tage en ekstra tørn på jobbet. Samtidig fører topskatten til mere sort arbejde. Liberal Alliance synes hverken det er rimeligt eller fornuftigt, at flid og dygtighed skal beskattes med højere procenter. Vi ønsker, at Danmark skal være et attraktivt land at investere og arbejde i. Derfor foreslår vi, at vi med finansloven for 2015 indleder en afskaffelse af topskatten. STOP DEN STIGENDE GRUNDSKYLD En lang række boligejere vil i de kommende år få en stor ekstraregning ind ad brevsprækken som en konsekvens af de stigende boligskatter. I værste fald kan det føre til, at nogle må gå fra hus og hjem. Det skyldes ikke mindst den galoperende grundskyld, som et meget stort flertal i Folketinget ikke ønsker at ændre på. I flere kommuner løber den ekstra regning for grundskylden op i mange tusinde kroner hver måned, og kommunerne bærer et ansvar for at gøre noget ved det problem. Men det gør Christiansborg også, og derfor vil Liberal Alliance i forbindelse med finansloven for 2015 frede boligejerne mod de varslede grundskyldsstigninger. 3

AUTOMATISK TILBAGEBETALING AF FOR MEGET OPKRÆVET EJENDOMSSKAT Rigtig mange boligejere er blevet opkrævet mere i ejendomsskat end loven foreskriver. Faktisk har Rigsrevisionen peget på, at hele 41 pct. af de offentlige ejendomsvurderinger har været for høje. Alligevel er et flertal i Folketinget ikke villige til at betale det tilbage, som boligejerne har betalt for meget i ejendomsskat. Det er ikke i orden, og Liberal Alliance vil ved de kommende finanslovsforhandlinger stille krav om, at de danskere, som har betalt for meget i boligskat, automatisk får deres egne penge tilbage. Når der er blevet begået så alvorlige fejl, er det kun rimeligt, at Folketinget retter op på dem. Det skylder vi de danskere, som er blevet snydt. GRATIS FOR BILISTER AT KØRE OVER STOREBÆLT Danskerne betaler i forvejen så rigeligt for at køre på de danske veje. Derfor, og for at støtte områderne på begge sider af broen, foreslår Liberal Alliance, at det fremover skal være gratis for biler, busser og lastvogne at køre over Storebæltsbroen. De afgifter, som danskerne betaler for biler og brugen af dem overstiger langt de offentlige omkostninger ved trafikken, og den nuværende omkostning ved at køre over broen udgør en barriere for udviklingen, især på Fyn og det vestlige Sjælland. Hvis afgiften fjernes, vil det umiddelbart kunne aflæses i områdernes økonomiske vækst, og det vil binde Danmark endnu bedre sammen. Hvis forslaget bliver til virkelighed, går A/S Storebælt glip af omkring 2,6 mia. kroner i indtægt om året. En del af de penge, 900 mio. kroner, er afsat til den såkaldte infrastrukturfond, der investerer i andre trafikprojekter ifølge transportaftalen fra 2009, som Liberal Alliance er en del af. Den aftale vil Liberal Alliance holde fast i, men vi ønsker at finansiere aftalen anderledes. Efter indregning af tilbageløb er nettoomkostningen for statskassen ved at finansiere en afskaffelse af broafgiften 2,0 mia. kr. MINDRE SKAT BEDRE BILER Hvert år afleverer danske bilister 43 mia. kr. til statskassen via registreringsafgift, vægtafgift, ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter. Til gengæld viser en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, at statens årlige udgifter til bilisme i form af ulykker, uheld, trængsel, støj, klimapåvirkninger og 4

slitage af vejene kun udgør omkring 17 mia. kr.. Danske bilister betaler altså for meget mere og andet end blot det at eje og køre bil. Derudover koster biler meget mere i Danmark end i andre lande. Faktisk betaler vi i Danmark mere for biler end i noget andet EU-land, og en dansk bil er 55 pct. dyrere end gennemsnitsprisen i EU. De høje danske priser skyldes delvist grønne afgifter, men det er især registreringsafgiften, som er 105 pct. af værdien op til 80.500 kr. og 180 pct. af resten, der banker prisen i vejret på danske biler. Det betyder, at mange danskere enten må tage til takke med en lille og mindre sikker bil eller en gammel og brugt bil, der slet ikke lever op til de høje miljø- og sikkerhedsstandarder, nye biler har. Udover registreringsafgiften betaler danske bilister også rigtigt mange penge for benzin og diesel. Faktisk så meget, at statskassen vil tjene penge på at nedsætte afgiften. Således har Skatteministeriet selv slået fast, at selvfinansieringsgraden ved den første lettelse af benzin- og dieselafgiften er på 115 pct. For registreringsafgiften gælder det, at selvfinansieringsgraden er 95 pct., så det er med andre ord tæt på omkostningsfrit at sænke registreringsafgiften, mens der kan tjenes penge ved at sænke afgiften på benzin og diesel*. Det ønsker Liberal Alliance at udnytte, og derfor foreslår vi, at overskuddet fra at sænke benzin- og dieselafgiften bliver brugt på at lette registreringsafgiften. Det vil være en ren win-win situation. NOTE: * Svar på SAU alm.del, spørgsmål 231, samling 2012/2013 FRIT SKOLEVALG De frie privat- og grundskoler er en vigtig del af det danske skolesystem, da de er med til sikre mangfoldighed i uddannelsessystemet og dermed også det frie skolevalg. Desværre har friskoler fået færre penge de seneste år, fordi partierne bag Genopretningspakken i 2010 besluttede, at den såkaldte koblingsprocent, som er friskolernes andel af det statstilskud, som folkeskolen modtager, skulle falde fra 75 til 71 procent, som den ligger på i dag. Det betyder, at friskolerne i dag skal drive skolerne for 240 mio. kr. mindre end i 2010. Dette indhug i tilskuddet til friskolerne bekymrer Liberal Alliance, for dermed er der større risiko for, at fri- og privatskoler kan ende som elitens skole. Derfor foreslår vi, at koblingsprocenten sættes op til 80 5

pct., så langt flere familier har mulighed for at vælge en fri- eller privatskole. Samtidig ønsker vi, at der etableres flere fripladser på skolerne, som skal komme særligt trængende familier til gavn. Samlet set vil vi afsætte 500 mio. kr. til at hæve koblingsprocenten og sikre flere fripladser. SOCIALT FRIKORT For nogle mennesker er den bedste terapi at føle sig værdsat og være i stand til at bidrage. Derfor vil Liberal Alliance give de mest udfordrede borgere et særligt socialt frikort, som gør det muligt at arbejde skattefrit på en helt ubureaukratisk måde i en begrænset periode. Det skal give mulighed for at søge kortvarig beskæftigelse, eksempelvis på dagsbasis, mod kontant betaling. En sådan form for beskæftigelse giver plads til, at der er dage, hvor man er hårdt ramt af angst, udmattet af den træthed som man som hepatitis- eller hiv-smittet kan overvældes af, eller har voldsomme smerter. Omvendt vil det også være muligt at lave en konkret aftale om for eksempel at feje fortovet eller skovle sne foran en butik eller bistå caféerne med at sætte stole og borde ud og tilbage, når overskuddet for den enkelte er der. Et socialt frikort vil reelt udvide arbejdsmarkedet, så de svært udsatte, som i dag er langt fra arbejdsmarkedet, tør nærme sig det igen på en for dem håndterlig måde. Målgruppen for et socialt frikort kan være dem, som er omfattet af servicelovens 81 (udsatte voksne), og senest hvert halve år kan der, forud for eventuel genbevilling af socialt frikort, holdes et statusmøde, hvor man vurderer, om den pågældende nu vil være i stand til at påtage sig arbejde på ordinære vilkår. FASTE LÆGER Beboerne på landets plejehjem vil få meget bedre lægehjælp og slippe for flere tusinde indlæggelser, hvis hvert plejehjem fik tilknyttet en fast læge. Det viser et forsøgsprojekt på syv plejehjem i fem kommuner, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har evalueret på. I forsøgsperioden blev antallet af indlæggelser på de syv plejehjem nedbragt med mere end 250 om året, og hvis det resultat overføres til alle plejehjem, så vil det ifølge SFI være muligt at nedbringe antallet af indlæggelser med flere tusinde og dermed spare mere end 232 mio. kr. i løbet af 18 måneder. På baggrund af de gode resultater har regeringen sagt, at den vil arbejde på at udbrede ordningen med faste læger til alle plejehjem i Danmark. Det støtter Liberal Alliance, men vi mener allerede, at dette arbejde 6

skal gå i gang med finansloven for 2015. I livets sidste fase oplever mange et stigende behov for lægehjælp, og i den situation er det vigtigt, at beboerne på landets plejehjem bliver mødt af en læge, som kender til deres historie og skavanker. Med faste læger på plejehjemmene kan vi både skabe en mere tryg tilværelse for de ældre og undgå unødvendige indlæggelser, som tærer på kræfterne i livets afslutning og koster dyrt. Alt tyder på, at ordningen med faste læger hurtigt vil blive en gevinst for statskassen, men for at være på den sikre side regner Liberal Alliance blot med, at ordningen vil være omkostningsneutral. Eventuelle gevinster vil vi bruge på at nedbringe statens gæld. FLERE INVESTERINGER MERE IVÆRKSÆTTERI Ifølge Ernst & Young har Danmark verdens højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning, og det skader vores evne til at tiltrække investeringer inden for blandt andet teknologi, maskiner og forskning. I sidste ende betyder det lavere produktivitet og mindre velstand, fordi særligt mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at skaffe den finansiering, der skal til, før deres projekter kan føres ud i livet. Dermed må iværksættere enten droppe den gode idé eller søge til udlandet, hvor det er lettere at finde finansiering. Det synes vi i Liberal Alliance er ærgerligt, fordi Danmark har hårdt brug for højere produktivitet, iværksættere og mere velstand. Det er både dyrt og dumt, at vi går glip af investeringer på grund af vores høje skat, og derfor foreslår vi at sænke aktie- og kapitalbeskatningen. Til det formål vil vi afsætte 1,5 mia. kr., som skal bidrage til at skabe flere investeringer og dermed mere velstand. BEDRE FORHOLD MERE LANDBRUG Danske landmænd og virksomheder indenfor fødevareklyngen (forarbejdning, enzymer og agroteknologi) stod alene i 2013 for 25 pct. af Danmarks samlede vareeksport, svarende til 156 mia. kr. Ifølge regeringens eget vækstteam for fødevarer kan eksporten øges med 50 mia. årligt og give beskæftigelse til yderligere 25.000 mennesker, primært i yderområderne, hvis vi ændrer reguleringen på en række punkter. Der er behov for et grundlæggende paradigmeskifte, som beskrevet i LAs landbrugspolitiske udspil. Et enkelt sted at begynde er at fjerne arveafgifterne for fortsættende landbrugsejendomme, så vilkårene for generationsskifte forbedres. 7

Liberal Alliance er i øvrigt en del af den vækstaftale for fødevareerhvervet, som sikrer, at randzonerne er blevet halveret. Vi ønsker dog at gå et skridtet videre og afskaffe randzonerne helt, da 25.000 hektar privatejet landbrugsjord stadig beslaglægges med de tilbageværende randzoner. Det er ikke rimeligt over for landmændene, som får frataget retten til at dyrke egen jord, og det er med til at mindske produktiviteten i landbrugserhvervet og forringe landbrugets konkurrenceevne, som i forvejen er svækket. Derudover har landbruget selv bevist, at det uden randzonerne er i stand til at reducere udledningen af kvælstof hvilket ellers er formålet med randzonerne. Liberal Alliance ser et stort behov for at skabe bedre vilkår for dansk landbrug, og derfor vil vi allerede med finansloven for 2015 gøre en ende på randzonerne. VÆK MED PSO-AFGIFTEN Når danske virksomheder og husholdninger skal betale for strøm, bliver de mødt af en ekstra afgift på elregningen. Det er PSO-afgiften, som i år forventes at beløbe sig til over 6,5 mia., og som hovedsageligt bliver brugt på at garantere vindmølle-ejere en fast pris for den strøm, som møllerne leverer. Når en vindmølle-ejer for eksempel er sikret en pris på 1,05 kr/kwh, men kun kan sælge sin strøm til 25 øre/kwh på den nordiske el-børs, så går PSO-afgiften ind og dækker den udeblevne indtægt på 80 øre. I forbindelse med vækstpakken fra 2014, blev det besluttet, at PSO-afgiften i 2020 skal være reduceret med 13 mia. kr., men det ændrer ikke på, at danske virksomheder og husholdninger kan se frem til en ekstra regning på. 45 mia. kr. på grund af afgiften. For danske virksomheder betyder det, at de stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter, som ikke rammes af denne afgift, og for danske familier er PSO-afgiften en væsentlig årsag til, at de rammes af verdens højeste el-priser. Liberal Alliance vil med finansloven for 2015 bringe PSO-afgiften yderligere ned, og det skal være første skridt hen i mod en fuld afskaffelse af afgiften. LAVERE AFGIFTER MERE TURISME Turister bidrager med rigtig mange penge til dansk økonomi, og de er med til at skabe danske arbejdspladser. Erhvervet omsætter årligt for anslået 82 mia. kr. og har indflydelse på omkring 120.000 arbejdspladser. Derfor er der særlig grund til at have fokus på turismen, men vi må desværre sande, at mange turister 8

igennem flere år har fravalgt Danmark, når de skal holde ferie. Det har kostet erhvervet dyrt, og vi er dermed gået glip af massevis af arbejdspladser. En væsentlig forklaring på den manglende interesse for at besøge Danmark er de danske priser på hoteller, restauranter og fødevarer generelt, som er langt højere end i andre europæiske lande - ikke mindst på grund af høje skatter og afgifter. Hvis Danmark skal blive et attraktivt rejsemål kræver det derfor, at det bliver billigere at spise og overnatte på dansk grund. Således foreslår Liberal Alliance, at momsen på hotel-, restaurations-, og campingydelser sættes ned fra 25 til 7 procent, og at danske virksomheder får mulighed for at trække den fulde moms på hotel- og restaurantydelser fra. Det vil medføre, at den danske momssats på dette område vil komme ned på niveau med vores nabolande. Forslaget vil i sidste ende koste 4,3 mia. kr., og ifølge HORESTA vil det skabe omkring 12.000 nye arbejdspladser. FINANSIERING: MERE FOR PENGENE Det offentlige forbrug i Danmark er meget stort også i internationale sammenligninger. Men vi behøver faktisk ikke bruge så mange penge, for den offentlige sektor kan drives langt mere effektivt, uden at det går ud over servicen. Ifølge regeringens Produktivitetskommission kan produktiviteten i den offentlige sektor øges med mindst 10 procent. I tråd med Produktivitetskommissionen foreslår Liberal Alliance derfor, at vi sætter os det mål, at den offentlige sektor skal være 10 procent mere effektiv i 2020. Det handler om at gøre tingene på en anderledes måde, så vi dermed kan levere den samme service, men for færre midler. Udover denne effektivisering bør det offentlige forbrug holdes i ro frem mod 2020, og derfor ønsker Liberal Alliance, at der med finansloven for 2015 sættes en stopper for yderligere forbrug i det offentlige. MERE ANSVAR FOR DANSK ØKONOMI Regeringen har lagt op til, at underskuddet på de offentlige finanser i 2015 skal være på hele 59,9 mia. svarende til 3 procent af BNP. Det er næsten en fordobling af det underskud, som regeringen overtog fra VK i 2011, og dermed vil underskuddet være meget tæt på den grænse, som EU tillader med dets vækst- og stabilitetskrav. En overskridelse af grænsen vil føre til en henstilling fra EU, og det vil ramme omverdenens tillid til dansk økonomi. Det ønsker Liberal Alliance ikke. 9

En af forklaringerne på det varslede underskud er, at regeringen med dens finanslovsudspil for 2015 vil afsætte en halv milliard kroner årligt, som skal bruges på at fordoble fradraget for fagforeningskontingenter. Liberal Alliance ønsker ikke at lade dem, der ikke er medlem af en fagforening, betale for dette ekstra fradrag til fagforeningsmedlemmer, og derfor vil vi sløjfe dette forslag, som dybest set må betragtes som en gave til fagbevægelsen midt i et valgår. Foruden den halve milliard til fagforeningskontingenter foreslår regeringen, at der med finansloven 2015 etableres en pulje på halvanden milliard kroner årligt fra 2015-2018. Regeringen har endnu ikke besluttet, hvad disse penge skal bruges til, og det vil først blive afgjort i forhandlingerne om selve finansloven. Samtidig vil regeringen bruge 350 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. fra 2016-2018 på initiativer, som heller ikke er fastlagt endnu. Alt imens regeringen har valgt at køre underskuddet helt ud til EU s tilladte grænse, er der altså afsat mere end 9 mia. kr. frem mod 2018, som regeringen langt hen ad vejen ikke ved, hvad der skal ske med. Liberal Alliance ønsker ikke at bruge penge på højere fagforeningsfradrag, og besparelsen for dette forslag vil vi, sammen med de penge, der gemmer sig i regeringens puljer, og øvrige spareforslag fra Liberal Alliances 2025-plan bruge på at bringe underskuddet ned. På den måde værner vi om tilliden til dansk økonomi og holder os på tryg afstand af nye EU-henstillinger. 10

MERE ANSVAR FOR DANSK ØKONOMI Momsnedsættelse på turisme På vej mod ingen skat af de første 7.000 kroner om måneden På vej mod afskaffelse af topskat Afskaffelse af broafgift, Storebæltsbroen Iværksætteri Fastfrysning af grundskyld Tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat Lavere PSO-afgift Frit skolevalg Socialt frikort Lettelse af registreringsafgiften Afskaffelse af randzoner Faste læger Produktivitetsforbedring på 1,5 pct. i det offentlige forbrug i 2015 Besparelse på den aktive beskæftigelsesindsats (aktivering) Nulvækst i det offentlige forbrug i 2015 Beskeden brugerbetaling i sundhedsvæsenet Reduktion i erhvervsstøtteordninger Reduktion af udviklingsbistand Afskaffelse af reserve til finanslovsforhandlinger Afskaffelse af højere fradrag for fagforeningskontingenter Afskaffelse af reserve til regeringsinitiativer Afskaffelse af partistøtte I alt 2015: Nedbringelse af underskud for 2015 i alt: Finansieringsbehov 2015-4,3 mia. kr. -3,5 mia. kr -3,5 mia. kr. -2 mia. Kr -1,5 mia. kr. -1 mia. kr. -1 mia. kr. -1 mia. kr. -0,5 mia. kr. -0,25 mia. kr. Finansieres af lettelsen af benzinog dieselafgiften (så den går i nul) Omkostningsfrit Omkostningsfrit -18,55 mia. kr. Finansiering 2015 Ca. 8 mia. kr. 5,3 mia. kr. Ca. 4 mia. kr. 3,4 mia. kr. 3 mia. kr. 2,59 mia. kr. 1,5 mia. kr. 0,5 mia. kr. 0,35 mia. kr. 0,1 mia. kr. 28,74 mia. kr. 10,19 mia. kr. 11

Liberal Alliance Christiansborg 1240 København K liberalalliance.dk fb/liberalalliance @LiberalAlliance