DKTE&opgave2013 TemporomandibularDysfunktion TMD Discus&displacering,diagnostikoghåndtering Vejledningtilbrugidenkommunaletandpleje TandlægeCharlotteSkou
TMD$ Diskus)displacering,$diagnostik$og$håndtering$ $ $ Indholdsfortegnelse$ Side3Indledning Side5Kæbeleddetsanatomi Side7Anteriordiskus9displacering Side8Epidemiologi Side8Ætiologi Side10Diagnostik Side13Behandling/håndtering Side17Henvisningsmuligheder Side18Referencer Bilag1DC/TMD,ExaminationForm(Akse1),PatientQuestionnaire(Akse2)og Decision9tree. Bilag2DC/TMD,Akse2ScreeningogShortFormPatientQuestionnaire. Bilag3VAS,fraDanskselskabfororalfysiologi Bilag4Fysiurgiskeøvelser,ÅrhusTandlægeskole. 2
Vejleder'Lektor,'PhD'Nuno'Hermann,'Afd.'for'Pædodonti'og'Klinisk'Genetik,'Sektion'5,' Tandlægeskolen,'Sundhedsvidenskabeligt'Fakultet,'Københavns'Universitet.' Denne DKTE rapport er udformet som et udkast til vejledning omkring børn/unge patienter med Temporomandibulær dysfunktion (TMD) p.g.a. anterior diskusa displaceringtilbrugiklinikkenidenkommunaletandpleje. Vejledningenindeholderenoversigtoverætiologiskefaktorer,samtforholdomkring diagnostikogpsykologisk,fysiologiskogmedicinskhåndtering. Skemaer til brug for anamnese og klinisk undersøgelse samt fysiologiske øvelser ses sombilag. Temporomandibulærdysfunktion(TMD)erengruppeaftilstandekarakteriseretved smerterikæbeledog/ellertyggemuskler,knækellerkrepitationikæbeleddetog/eller nedsatbevægelighedafkæben. Vejledningen omhandler anterior discusadisplacering, da vi af og til støder på denne tilstandhosvoresungepatienter,somhenvendersigakutpåklinikken,ogerurolige overtilstanden,deroftekanværeledsagetafsmerte.derforerderbrugfor,atvisom behandlere diagnosticerer og håndterer tilstanden korrekt og er istand til at give fyldestgørendeinformationtildenungeogforældre. Der er taget udgangspunkt i nyere faglitteratur, i CochraneAreviews og i relevante artiklersøgtipubmed. Indledningsvistgennemgåskortkæbeleddetsanatomiogfysiologi. 3
Ætiologien for TMD er multifaktoriel med forskellige kendte risikofaktorer og disponerende faktorer, der vil blive gennemgået. Screening for TMD indgår i den almindelige undersøgelse, og vejledningen vil indeholde forslag til indhold af screening.detinternationaleklassifikationssystemdc/tmdmedundersøgelsesskema vil kort blive gennemgået og skemaerne er vedhæftet som bilag. Da der ikke findes evidensbaseredetiltag,somumiddelbarthelbrederkæbeleddetefteranteriordiscus& displacering,byggerhåndteringenalenepåkliniskerfaring.vejledningenvilgennemgå forslagtilhåndtering,meddetudgangspunkt,atdemestenklebehandlingerforsøges først. Alternativ behandling som fx akupunktur og hypnose samt mere avanceret fysiurgisk, medicinskog kirurgisk behandling er udeladt, da det ikke skønnes at være relevantialmindeligdagligpraksis.enkeltesværetilfældeaftmd,ogtilfældederikke responderer på indledende håndtering, kan kræve henvisning til specialiseret undersøgelse/behandling,ogderelevantehenvisningsmulighedervilbliveforeslået. 4
Kæbeleddetsanatomi 1. Musculuspterygoideuslateralisøvrehoved(tilhæftningpådiscusogkondyl) 2. Musculuspterygoideuslateralisnedrehoved(tilhæftningpåcollum) 3. Fossamandibularis(ledskål) 4. Ledbruskifossa 5. Discus,intermediærezone 6. Discus,posteriorebånd 7. Discus,posteriorebånd 8. Ledbruskpåkondyl 9. Kondyl(ledhoved) 10. Retrodiscalezone 11. Ledkapsel,posterioredel 12. +13.Ledkapsel,anterioredel Kæbeleddeteretsynovialled.Detadskillersigfradeflesteandreledikroppenved,at densåkaldteledbruskpåartikulationsfladerneifossaogpåkaputyderstharetfibrøst bindevævslag med tykke strøg af kollagene fibre. Det betyder stor kapacitet til regeneration. Skader som følge af konstante små belastninger, småtraumer, slid og aldringkanistorudstrækningudbedres,ogleddetkantilpassesigpåvirkningerne(1) Endvidere aflastes leddet af en discus(ledskive), som består af tykt fibrøst colllagent bindevæv, der har et tyndt centralt område omgivet af tykkere anteriore og posterioreområder.discusersetanteriortfratykkeremedialtendlateralt.discuser anteriortogposteriortforbundettilledkapslenmedligamenter.medialtoglateralter 5
discus forbundet med ligamenter til kondylen. Ligamenterne består af kollagent bindevæv, er ikke elastiske og holder discus på plads omkring kondylen. Den retrodiscale zone posteriort for discus består af løst elastisk bindevæv, der er rigt innerveretogvaskulariseret.detretrodiscalevævforbinderdiscusmedbådefossaog kondyl. Discus deler kæbeleddet op i et øvre og nedre ledkammer, der indeholder synovialvæske.ledkamrenesoverfladererdækketafsynovialmembranen(1). Musculus pterygoideus lateralis øvre hoved hæfter på den mediale del af kondyl og discus, og trækker dermed discus og kondyl fremad&indad. Musklen er en del af tyggemuskulatur&kompleksetogstabilisererdiscus/kondylvedf.eks.unilateraltygning, menerundernormaleforholdpassiviåbnebevægelsen(1). Kæbeleddetharsomandreledetsystemafstabiliserendeligamenter,derbeståraf bindevævsfibre(1). Ledkapsel, synovialmembran, muskler og ligamenter er tæt innerveret med nociceptorer,dererknyttettilsmertesansning.ledbruskogdiscusharikkehardisse nervetråde(1). I hvile er kondylen placeret i fossa på centrale del af discus. Første del af åbnebevægelsen(ca.25&30mmmundåbning)erenrotationsbevægelse.vedmaximal mundåbning (ca.40&50 mm mundåbning) translaterer kondylen ud af fossa over tuberkulum. Samtidig roterer discus posteriort på kondylen. De retrodiscale elastiske fibreaktiveresundertranslationsbevægelsenogtrækkerdiscusposteriort,såkondylen nu har kontakt på den forreste del af discus. I lukkebevægelsen er det modsat. De elastiske fibre afslappes og øget tonus i M.pterygoideus lateralis øvre hoved trækker discus fremad og tilbage til udgangsposition, hvor kondylen er placeret på discus centraleområde(1).mundåbningen/gabeevnenmindskesmedalderen(1). Ved funktion, fx. tygning, bevæger kondylerne sig varierende i rotations& og translationsbevægelse samt sideudslag. discus og kondyl bevarer stort set det oprindeligeforholdmedkondylplaceretpådiscuscentraledel(1). 6
Anteriordiscus&displacering Discuskanforskydesanteriortpåkondylen,hvisdiscusmorfologiændres,hvisdeikke& elastiske ligamenter strækkes og hvis de elastiske retrodiscale fibres funktion kompromitteres, så M.pterygoideus lateralis kan trække discus fremad og/eller medialt.tilstandenkanforekommeideteneellerbeggekæbeled(1). Iførstemegettidligestadievilåbnebevægelsenoplevessomenujævnbevægelse,og dervilofteværeetklikibegyndelsenafåbnebevægelsen,svarendetilatkondylglider overdiscusposteriorefortykkelsetildetcentraleområde.restenafåbnebevægelsen samt lukkebevægelsen vil forløbe normalt. Hvis kondylen til sidst i lukkebevægelsen igenglideroppådiscusposterioredel,fremkalderdetetandetknæk(reciprokt).der vilofteikkeværesmerte,ogdenstørstegenevilværeselvekæbeledsknækket(1). Hvisdiscuspermanentforskydesanteriort,kanderværesmerteivarierendegradfra fibreogligamenter,ogdervilværeenfølelseaflåsningafkæbeledddet(1).sålænge tilstandenerperiodiskogkæbeleddetkanlirkespåpladsvedegenhjælpklassificeres tilstanden som discus&displacering med reduktion. Der vil oftest kun være brug for informationomtilstanden(1). Derertaleomdiscus&displaceringudenreduktionmednedsatgabningidensituation, hvordiscuspermanenterplaceretanteriort,oghvorgabeevnenstortseternedsattil det rotationsbevægelsen tillader(1). Der vil være nedsat bevægelighed til kontralaterale side og deviation af underkæben til afficerede side. Da discus er placeret permanent anteriort vil der ikke forekomme knæk. Tilstanden forekommer akut og er ofte ledsaget af smerte, da kondyl artikulerer på det højt innerverede retrodiscaleområde.smerternekanpersistereiflereuger,sådervilværebehovfor håndtering(1,2). Når gabeevnen og bevægeligheden efterhånden normaliseres klassificeres tilstanden somdiscus&displaceringudenreduktionudennedsatgabning(1).derkanforekomme let krepitation, som tegn på erosion af kaput. Der er oftest ingen eller ubetydelige gener, og kæbeleddets strukturer adapterer sig til tilstanden med den permanent displaceredediscus(1). 7
TMDepidemiologi TMDerdenhyppigsteårsagtilkroniskansigtssmerte(1,2). Hyppigheden af symptomer på TMD, herunder diskus&displaceringer forekommer sjældent hos børn før puberteten, stiger igennem teenageårene, er højest i aldersgruppenca.25&45år,forherefterataftagemedalderen(1,3,4,5,6,7). Ca.7%afungeialderen12&19årharsmerteframuskler/kæbeled,ogherafvilca. halvdelenhavebrugforhåndteringaftilstanden.ungemeddissesmerterharpåvirket livskvalitet med større forbrug af smertestillende medicin og hyppigere fravær fra skoleendraskeungeisammealdersguppe(3,4,10). TMD&symptomer findes oftest hos piger/kvinder(9,10,11). De subjektive symptomer klingeroftestafefteruger/månederogkunfåharsymptomer,derpersistererudover 1år(1). Ætiologi Ætiologien for TMD er multifaktoriel. Der er forskellige risikofaktorer og prædisponerende faktorer der har betydning for, om personen udvikler TMD, herunderanteriordiscus&displacering(1,2,12,13,14,15,16,17,18,19).nedenforerlistet defaktorer,dererrelevanteforteenage&gruppen. Risikofaktorer:, Traume,direkte(slagpåkæben) Traume,indirekte(fxpiskesmæld) Muskelhyperaktivitet/overbelastning (fx tyggegummi, neglebidning, tandpres, tungepres,bidningiblyant,holdemobiltlf.øremodskulder) Bruksisme 8
Malokklusion Kropsholdning/hovedholdning Psykologiskefaktorer(stress,depression,angst,somatisering), Kvindekøn/kvindeligekønshormoner Genetiske Alder Hypermobilitet Anatomiske faktorer (stejl tuberkulum artikulare, kondyl& og fossamorfologi, tilhæftningafmusculuspterygoideuslateralis) Adherencer(kondyl&discus,fossa&discus) Andresmertetilstande Kroniskelidelser(f.eks.generelleledsygdomme,eks.juvenilidiopatiskarthritis) Det er veldokumenteret at kvindekøn/kvindelige kønshormoner samt psykologiske faktorerervæsentligerisikofaktorer(1,13,15,16,17).iteenage&gruppenskalmanvære opmærksom på forskellige vaner, som særligt kan prædisponere for TMD: f.eks. langvarig tygning af tyggegummi, hyppig tygning i fx bolsjer eller isterninger eller habituel bidning i fremmedlegmer. Støtte mobiltelefon øre/skulder eller støtte på kæben med hånd kan ligeledes være en faktor i denne gruppe, hvis der er tale om dagliglangvariguvane(20,21,22). OrtodontiisigselvøgerikkerisikoenforudviklingafTMD.Okklusionsforholdforklarer kunca.5&25%aftmd&tilfælde(23,24). 9
Diagnostik TMD&screening indgår i den almindelige undersøgelse, og ved positive fund anamnestisk og/eller klinisk foretages en fuldstændig TMD&undersøgelse for udredning,diagnostikogbehandlingsplan. Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (DC/TMD) er et internationalt diagnose&klassifikationssystem med nøje beskrevede undersøgelsesprocedurer. DC/TMDerdennyeudgaveafRDC/TMD&systemetfra1992(25).Detbeståraftodele: AkseIsombeskriverdenfysiskestatusogAkseIIsombeskriverdensmerterelaterede funktionsnedsættelseogpsykologiskestatus(bilag1). AkseI&undersøgelsesskemaet(ExaminationForm)ersystematiskopbyggetmedplads til egne kommentarer. Akse II(Patient History Questionnaire) er udformet som et spørgeskema samt en skitse til visuel gengivelse af afficerede områder. Skemaet er opdelt i 4 afsnit: Chronic Pain scale(gcp), PHQ&15, PHQ&9 og GAD 7. Akse II&skemaet findesogsåienudgavetilbrugvedtmd&screeningogienkortform(bilag2).isystemet indgår et Diagnostic Decision Tree der refererer til både anamnestiske og kliniske fund(markeretmedrødtf.eks.e4,phq3).dc/tmd&skemaerneerendnuikkeoversat til dansk. Systemet med specifikationer kan ses online på www.rdc& tmdinternational.org. Der er en meget udførlig og detaljeret vejledning med illustrationer i anbefalede undersøgelsesprocedurer, og der vil blive oploadet videomateriale til brug for den kliniske undersøgelse. DC/TMD&systemet vil løbende bliveopdateretpåwebsitet.enakseiiimedbiomarkørererunderudarbejdelse. Som supplement til TMD&screening og DC/TMD&skemaerne kan bruges et smerteregistreringsskema,somf.eks.vas(visualanalogscale),someretvelkendtog nemtanamnestiskhjælpemiddel(bilag3). 10
Diagnoser,Discus2displacering:,, Discus&displaceringmedreduction SubluxatioDisciArticulationisTemporomandibularis Dicus&displaceringudenreductionmednedsatgabeevne DislocatioAcutaDisciArticulatonisTemporomandibularis Dicus&displaceringudenreductionmednedsatgabeevne DislocatioDisciArticulationisTemporomandibularis Differentialdiagnostiske,overvejelser:,, Knæk,enkelteller reciprokt Ingenledlyd.Låsning. Nedsatgabeevneog sideudslag.deviation vedmundåbning. Letkrepitation,intet knæk. Oplysningomtidligere nedsatgabeevneog knæk. Osteoarthritis: Inflammatorisk tilstand i kæbeleddet. Oftest bilateralt. Kendetegnet ved smerte, også i hvile og grov krepitation som tegn på degeneration af ledkomponenter(1). Juvenil0 Idiopatisk0 Arthritis0 (JIA): 20&30% får affektion I kæbeled. Sjældensygdom (ca.1barnudaf1000).debutererfør16&årsalderen.smerteforekommerivarierende grad afhængig af type, ligesom der kan være systemisk påvirkning. Flere led erofte afficerede(26). Ved akut JIA i kæbeleddet er der typisk kraftig indskrænket bevægelighedogsmertervedfunktionogpalpation(26,27). 11
TMD&screening Anamnese, +/& Hovedpine Ansigtssmerter Gabebesvær Tyggebesvær Kæbeledslyd Tandslid Klinisk,ekstraoral, og,intraoral, undersøgelse, Hævelser Asymmetrier Kæbeled: Bevægelighed (gabning,sideudslag) Lyd Smerte Tyggemuskler (M.masseter, M.temporalis) Tandslid Engangomugenellermere Engangomugenellermere Hvorofte? Hvorofte? Hvorofte? Følsomhed,kosmetiskskæmmende? Beskrives Afvigelser? Bevægelighedikæbenmålesvedmaksimalgabeevne og maksimal sideudslag, samt ved at inspicere evt. deviationer, og om bevægelsen er ujævn eller hoppende. Bevægeligheden betragtes normalt som indskrænket ved maksimal gabning under 40 mm (inklusiv det incisalevertikaleoverbid),ogvedsideudslagunder8 mm. Begge dele måles fra Incisale hjørner på fortænder.derkanværenaturligindividuelvariationi bevægelighed,derogsåændrersigmedalderen. Lydfænomener(knæk,krepitation)noteres. Kapselømhed bestemmes ved palpation af kæbeled lateralt og posteriort lige foran øret ved mundåbning/lukning Palpationsømhed. Tyggemusklerne palperes med 2&3 fingre, med et tryk svarende til 1kg(kan afprøves på køkkenvægt). Moderat til stærk ømhed/smerte registreres(synligreaktionvedpalpation) Grad1&4 Tungeuvaner Tungeimpressioner, tegn på kind& og/eller læbebidning Okklusion/artikulation Afvigelser? 12
Behandling/håndtering Enstorgruppeafungemedsubjektiveogobjektivesymptomer(f.eks.knæk)påTMD, harikkebrugforandenhånteringendgrundiginformationomtilstanden,hvisderikke samtidigersmerte,f.eksdiscus&displaceringmedreduktion. Hvis der er smerte, er der behov for håndtering, da smerte kan påvirke den unges livskvalitet i form af problemer med fødeindtag, tale, tandbørstning, og f.eks være årsagtilfraværfraskole/uddannelse(28,29). Der findes ingen evidensbaseret behandling af TMD, så håndtering er traditionsbaseret, idet der tages hensyn til invasitet, irreversibilitet og bivirkninger(1,26,29). Det betyder i praksis, at det mest enkle behandlingstiltag forsøgesførst,effektenkontrolleresogbehandlingenjusteresogsuppleresevt.deter vigtigt,attageudgangspunktidenindividuellepatient,dadeætiologiskefaktorerer multiple, ligesom symptomernes sværhedsgrad kan variere. Behandlingsmålet er smertelindring og restitution af kæbeledsfunktion. Patientens motivation og complianceerenvæsentligfaktorihåndteringenaftmd(1,26,30). Nårenbehandlingeriværksatkontrollereseffektenefterenuge,foratværesikkerpå, at informationer er forstået, og at anbefalede tiltag følges. Herefter kontrolleres tilstanden som udgangspunkt efter henholdsvis fire og otte uger efter behandlingsstart.dervilkunneforventesbedringaftilstandenefterfireugerellerfør, menmanbørforberedepatientenpå,atderkangålængeretid.hvistilstandenide førstemåndederforværresbetydeligteller,hvisdervedotte&ugers&kontrollenikkeer effekt af valgte behandlingstiltag eller forværring af tilstanden, skal henvisningsmulighederovervejes(29).hvisdervedotte&ugers&kontrollenergodeffekt af behandlingstiltag og bedring af tilstanden, vuderes det, om der skal ske en justering/aftrapning,idetmanskalværeopmærksompå,atderkanskerecidiv,hvis kæbeleddet ikke er tilstrækkeligt restitueret(29). Tilfælde med persisterende kronisk smertekankrævehenvisningtilsupplerendeundersøgelserogrelevantudredninghos f.eks.egenlæge.sesenereforhenvisningsmuligheder. 13
Vedmistankeomf.eks.JIAhenvisesstrakstilTandlægeskolensLansdelscenterforbørn medjia,idetnedbrydningenafkæbeleddetskermegethurtigt. Der er ikke evidens for, at forskellige typer ortodontisk apparatur kan afhjælpe TMD(31). Ipraksiserfølgendehåndteringsmulighederaktuelle,ogderviloftestværebrugforen kombinationaftiltag: Psykologisk:, Omfatterinformationogrådgivningtilpatientogforældreomtilstandenogmulige årsagertilsymptomer.derrådgivesomoraleuvaner,stresshåndteringog søvn/afspænding/afslapning(32).goddialogomdeanamnestiskefundervigtig,så patientenkanerkendeegnemulighederforhåndteringafsmerteoplevelsen.patienten instrueresiatskånekæbeledvedatundgåhårdkostogekstrembelastningog bevægelse.derorienteresomkontrolbesøgogforventetprognose. Fysiurgisk:, Forskelligestræk&ogmuskeløvelserogmassageafevt.ømmemusklermedvirkertilat bevareellerøgemobilitetenikæbeledogtyggemuskler(1,26).holdningstræning, stræk&ogafspændingsøvelserforhals&,nakkeogskuldrekanforebyggeoverbelastning afmusklerihoved,nakkeogskulderogerrelevantatværeopmærksompåi teenagegruppen(21,28).ideflestetilfældekanpatientenselvudføreet øvelsesprogramhjemmeefterinstruktion,menhenvisningtilafspænding,massage, fysioterapiellerlignendekanværenødvendigtfornogleunge.itilfældeafkraftig smertevedkæbevægelse,måsmertelindringvedhjælpaffarmakaafventes. Varmelindrersymptomervedatstimuleremuskelafslapningogblodgennemstrømning superficielt.derkanf.eks.benyttesvarmepudeellerris&ellerkirsebærstenspude (opvarmesimikrobølgeovni2&3min.elleriovn100graderi10min.). Varmeskalikkebrugesienakutfase(under72timer)elleritilfældeafinflammation ellerinfektion(26). 14
Kulde/ispakningvirkeranalgetiskoganti&inflammatorisk,ergodtidenakuttefase, menskalikkebrugestilpatientermeddårligblodcirkulation(26).enkuldepakningkan lavesvedlæggeenris&ellerkirsebærstenspudeifryseren,pakkeensports&ispose,en poseisterningerellerfrosneærterindiviskestykke.patienteninstrueresi,atfjerne ispakningvedubehag/forfrysning. Bidskinner,uansetudformning,kanhaveenpositiveffektpåsymptomeriforbindelse meddiscus&displacering,ogderersvagevidensfor,atenplanstabiliseringsskinne (hårdakrylskinne)kanlindresymptomervednatligbrug(2,33,34).bidskinnenbøraltid dækkeheleokklusaifladen,dapartielleskinnerkanmedføreelongationogåbent bid(33,34).indenbeslutningomfremstillingafbidskinneafventeseffektaf psykologiske,farmakologiskeogandrefysiurgisketiltag.itilfældeafbruksismevilen hårdellerblødbidskinnekunneforebyggeattrition(35)., Farmakologisk:, Paracetamolbrugessomførstevalgvedsvageellermoderatesmerterhos unge(36,37).vedutilstrækkeligeffektellerstærkesmertervælgesnsaidilavest muligedoseringogikortestmuligperiode(36,37).tilbørn/ungeover12årdoseres somtilvoksne,idetderdogevt.justeresforfysiskstørrelse.forbeggepræparaters vedkommendegælder,atder,alteftersmerteintensitetogindividuelvurdering,kan doseresefterbehovellerienfastdosering,evt.iformafdepottabletter.afhensyntil mulighedforobservationafbivirkninger,børnsaidikkefrabegyndelsendoseressom depottabletter.patientogforældreoplysesommuligebivirkningerog maksimaldosis(36). 15
16 HåndteringafTMD Psykologisk) Information,motivation,vejledning,rådgivning. Fysiurgisk*) Øvelserhals,nakke, skuldre Gentages4gange 2gangedagligt 1.Placervenstrehåndpåhøjresideafhovedetoglavetsejt strækmodvenstre.holdhageninde.strækica.5sek. Dernæstmodsatteside. 2.Tabhovedetforoverogholdica.5sek. 3.Løftskuldrene modørene.holdica.5sek.sænkogslap af. 4.Løftskuldreneogrulførstskuldrenedenenevej,og dernæstdenandenvej. Øvelsertyggemuskler ogkæbeled. Gentages10gange 2gangedagligt. 1.Lavsmåafslappendejogge&bevægelseropognedogfra sidetilsideudentandkontakt.underkæbenerafslappet. Slapafog tab underkæbeni5sek. 2.Placerpege&oglangefingerforanøretihøjreogvenstre side.gabopudenderfølesetknæk.dereftergentages øvelsenmedunderkæbenprotruderet. 3. Gabop.Placertommelfingrepåoverkæbetænderog pegefingreunderkæbetænderibeggesiderogpres kæbernefrahinandenica.5sek. Diatermiskbehandling 1.Varme15min.2gangedagligtellermereefterbehov. 2.Kulde5min.2gangedagligt. Massage Massérdeømmeområdermedfasttrykicirkulære bevægelseri5min.2gangedagligtellerefterbehov. Tagevt.cremepåhuden. Bidskinne FladStabiliseringsskinne.Brugesnatogevt.nogletimer eftermiddag/aften. Farmakologisk) Paracetamoltabl. 500mg Paracetamolretard tabl.500mg Voksne:0,5&1g3&4gangedgl.,højst4gidøgnet. Børnoptil14år:1&2tablettermorgenogaften. Voksne>15år:2&4tablettermorgenogaften.Bemærk:Skal synkeshele NSAIDtabl.200& 600mg. NSAIDretardtabl. 200&600mg Voksne:200&600mg,3gangedgl. Voksne:400&1200mgdgl.morgenogaften. Bemærk:Depottabletternekandeleselleropslæmmesi koldvæskeumiddelbartføranvendelsen,menikketygges ellerknuses. *Hæftemedillustreretøvelsesprogram(bilag4)kanhentespå http://www.au.dk/fileadmin/tandlaegeskolen/fysio&oevelser2009.pdf
Henvisningsmuligheder0 0 Itilfældemedsværsmerteogingenresponspåpykologiske,fysiologiskeog/eller farmakologisketiltag,børpatientenhenvisestilnærmereudredning.altefter omstændighedernekanhenvisestilfølgendeinstanser: Egen,læge:Vedmistankeomgenerelledlidelse,vækstforstyrrelse,migræne, dybereliggendepsykologiskproblematik,behovforhenvisningtilfysioterapieller generel/specialiceretudredning. Kæbekirurgisk,afdeling:Vedmistankeomtraumeellertumorikæbeleddet. Tandlægeskolernes,landsdelscentre,for,børn,med,juvenil,idiopatisk,arthritis:Ved mistankeomjuvenilidiopatiskarthritis. Tandlægeskolernes,børneafdelinger,eller,kollegaer,i,primærsektoren,med,speciel,viden, om,tmd:vedbehovfornærmereudredningogevt.behandlingaftilstandenuden specifikmistankeomjuvenilidiopatiskarthritis. 17
Referencer 1.OkesonJP.ManagementofTemporomandibularDisordersandOkklusion.Mosby. ElsevirInc.7 th Ed.2013. 2.SvenssonP.rdiskOdontologiskÅrbogOdontologi.Bidfunktionsbehandlingietnyt lys.munksgaarddanmark.2003. 3.WahlundK.Temporomandibulardisordersinadolescents.Epidemiologicaland methodologicalstudiesandarandomizedcontrolledtrial.swed.dent.jsuppl. 2003;(164).2&64. 4.ListT,WahlundK,WennebergB,DworkinSF.TMDinchildrenandadolescents: prevalenceofpain,genderdifferences,andperceivedtreatmentneed.jorofac.pain. 1999;13(1):9&20. 5.TeccoS,CrincoliV,DiBisceglieB,SaccucciM,MacrĺM,PolimeniA,FestaF.Signsand symptomsoftemporomandibularjointdisordersincaucasianchildrenand adolescents.cranio.2011;29(1):71&9. 6.NilssonIM,ListT,DrangsholtM.Incidenceandtemporalpatternsof temporomandibulardisorderpainamongswedishadolescents.jorofac.pain.2007; 21(2):127&32. 7.Guarda&NardiniL,PiccottiF,MognoG,FaveroL,ManfrediniD.Age&related differencesintemporomandibulardisorderdiagnoses.cranio.2012;30(2):103&9. 8.TallentsRossH,SteinS,MacherDJ,KatzbergW,MurphyW.Predisposingand PrecipitatingFactorsinTemporomandibularDisorders.SeminarsinOrthodontics,Vol 18.2012;10&29. 9.Schmid&SchwapM,BristelaM,KundiM,PiehslingerE.Sex&specificdifferencesin patientswithtemporomandibulardisorders.jorofac.pain.2013;27(1):42&50.doi: 10.11607/jop.970. 10.HirschC,HoffmannJ,TürpJC.Aretemporomandibulardisordersymptomsand diagnosesassociatedwithpubertaldevelopmentinadolescents?anepidemiological study.jorofac.orthop.2012;73(1):6&8,10&8.doi:10.1007/s00056&011&0056&x.epub 2012Jan12. 11.KaribeH,GoddardG,AoyagiK,KawakamiT,WaritaS,ShimazuK,RuddPA,McNeill C.Comparisonofsubjectivesymptomsoftemporomandibulardisordersinyoung patientsbyageandgender.cranio.2012;30(2):114&20. 12.SharmaS,GuptaDS,PalUS,JurelSK.Etiologicalfactorsoftemporomandibularjoint disorders.natljmaxillofac.surg.2011;2(2):116&9.doi:10.4103/0975&5950.94463. 13.WarrenMP,FriedJL.Temporomandibulardisordersandhormonesinwomen.Cells TissuesOrgans.2001;169(3):187&92. 14.Nekora&AzakA.Temporomandibulardisordersinrelationtofemalereproductive hormones:aliteraturereview.jprosthet.dent.2004;91(5):491&3. 18
15.ManfrediniD,LandiN,BandettiniDiPoggioA,Dell'OssoL,BoscoM.Acritical reviewontheimportanceofpsychologicalfactorsintemporomandibulardisorders. MinervaStomatol.2003;52(6):321&6,327&30 16.SladeGD,DiatchenkoL,BhalangK,SigurdssonA,FillingimRB,BelferI,MaxMB, GoldmanD,MaixnerW.Influenceofpsychologicalfactorsonriskof temporomandibulardisorders.jdent.res.2007;86(11):1120&5. 17.PereiraLJ,Pereira&CenciT,PereiraSM,CuryAA,AmbrosanoGM,PereiraAC,Gavião MB.Psychologicalfactorsandtheincidenceoftemporomandibulardisordersinearly adolescence.brazoralres.2009;23(2):155&60. 18.KaschH,HjorthT,SvenssonP,NyhuusL,JensenTS.Temporomandibulardisorder afterwhiplashinjuri:acontrolled,prospectivestudy.jorofac.pain.2002;16(2):118& 28. 19.BrookeRI,MerskeyH.Re:Kaschetal.Temporomandibulardisordersafterwhiplash injury:acontrolledprospectivestudy2002;16:118&128.jorofac.pain.2002; 16(4):255;authorreply255. 20.BarbosaTdeS,MiyakodaLS,PocztarukRdeL,RochaCP,GaviãoMB. Temporomandibulardisordersandbruxisminchildhoodandadolescence:reviewof thelitterature.intjpediatr.otorhinolaryngol.2008;72(3):299&314.doi: 10.1016/j.ijporl.2007.11.006.Epub2008Jan3. 21.GavishA,HalachmiM,WinocurE,GazitE.Oralhabitsandtheirassociationwith signsandsymptomsoftemporomandibulardisordersinadolescentgirls.joral Rehabil.2000;27(1):22&32. 22.SandersAE,MaixnerW,NackleyAG,DiatchenkoL,ByK,MillerVE,SladeGD.Excess riskoftemporomandibulardisorderassociatedwithcigarettesmokinginyoungadults. JPain.2012;13(1):21&31.doi:10.1016/j.jpain.2011.08.003.Epub2011Oct26. 23.Gebeile&ChautyS,RobinO,MessaoudiY,AkninJJ.Canorthodontictreatment generatetemporomandibulardisordersandpain?areview.2010;81(1):85&93.doi: 10.1051/orthodfr/2010009.Epub2010Apr1. 24.MichelottiA,IodiceG.Theroleoforthodonticsintemporomandibulardisorders.J OralRehabil.2010;37(6):411&29.doi:10.1111/j.1365&2842.2010.02087.x.Epub2010 Apr9. 25.www.rdc&tmdinternational.org 26.OkesonJP.BellsOrofacialPains.TheClinicalManagementofOrofacialPain. QuintessencePublishingCo.Inc.6 th.ed.2005. 27.www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri 28.WahlundK,ListT,LarssonB.Treatmentoftemporomandibulardisordersamong adolescents:acomparisonbetweenocclusalappliance,relaxationtraining,andbrief information.actaodontol.scand.2003;61(4):203&11. 29.BakkeM.Temporomandibulærdysfunktion(TMD)&smerterfrakæbeledog tyggemuskler.tandlægebladet2010nr.4. 19
30.CarlsonCR,BertrandPM,EhrlichAD,MaxwellAW,BurtonRG.Physicalself& regulationtrainingforthemanagementoftemporomandibulardisorders.jorofac. Pain.2001;15(1):47&55. 31.LutherF,LaytonS,McDonaldF.Orthodonticsfortreatingtemporomandibularjoint (TMJ)disorders.CochraneDatabaseSystRev.2010.(7):CD006541.doi: 10.1002/14651858.CD006541.pub2. 32.VishalRAggarwal,KarinaLovell,SarahPeters,HaniehJavidi,AmyJoughin,Joanna Goldthorpe.Psychosocialinterventionsforthemanagementofchronicorofacialpain. CochraneDatabaseSystRev.2011.DOI:10.1002/14651858.CD008456.pub2 33.MZiadAl&Ani,StephenJDavies, RobinJMGray,PhilipSloan,Anne&MarieGlenny. Stabilisationsplinttherapyfortemporomandibularpaindysfunctionsyndrome. CochraneDatabaseSystRev.2009.21.DOI:10.1002/14651858.CD002778.pub2 34.PettengillCA,GrowneyMRJr,SchoffR,KenworthyCR.Apilotstudycomparingthe efficacyofhardandsoftstabilizingappliancesintreatingpatientswith temporomandibulardisorders.jprosthet.dent.1998;79(2):165&8. 35.FaramarzJ.Dreyer&NielsenP.DagsdottirL.AbrahamsenR.CastrillonE.Baad& Hansenl.SvenssonP.rdiskOdontologiskÅrbogOdondologi2013.Bruksismehos voksneogbørn&enoversigt.munksgaarddanmark. 36.www.promedicin.dk 37.HelenRMujakperuo,MargaretWatson,RoderickMorrison,TatianaVMacfarlane. Pharmacologicalinterventionsforpaininpatientswithtemporomandibulardisorders. CochraneDatabaseSystRev.2010.DOI:10.1002/14651858.CD004715.pub2 20
DC/TMDExaminationForm Patient Examiner Date filled out (mm-dd-yyyy) 1a. LocationofPain:Last30days(Selectallthatapply) RIGHTPAIN ne Temporalis Othermmuscles nmast Masseter TMJ structures 2. Incisal Relationships Referencetooth FDI#11 FDI#21 Other LEFTPAIN ne Temporalis Othermmuscles nmast Masseter TMJ structures 1b. LocationofHeadache:Last30days(Selectallthatapply) ne Temporal Other ne Temporal Other Horizontal Incisal Overjet Ifnegative mm Vertical Incisal Overlap Ifnegative mm Midline Deviation Right Left N/A mm 3. OpeningPattern(Supplemental;Selectallthatapply) UncorrectedDeviation Straight Correcteddeviation Right Left 4. OpeningMovements A.PainFreeOpening mm B.MaximumUnassistedOpening mm RIGHTSIDE LEFTSIDE Pain Familiar Familiar Familiar Pain Pain Headache Pain Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ TMJ OtherMMusc OtherMMusc nmast nmast Familiar Headache C.MaximumAssistedOpening mm D.Terminated? Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ TMJ OtherMMusc OtherMMusc nmast nmast 5. LateralandProtrusiveMovements A.RightLateral mm RIGHTSIDE LEFTSIDE Pain Familiar Familiar Familiar Pain Pain Headache Pain Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ TMJ OtherMMusc OtherMMusc nmast nmast Familiar Headache B.LeftLateral C.Protrusion Ifnegative mm mm Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ TMJ OtherMMusc OtherMMusc nmast nmast Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ TMJ OtherMMusc OtherMMusc nmast nmast
6. TMJisesDuringOpen&CloseMovements RIGHTTMJ LEFTTMJ Examiner Painw/ Familiar Examiner Patient Patient Open Close Click Pain Open Close Click Click Crepitus Crepitus Painw/ Click Familiar Pain 7. TMJisesDuringLateral&ProtrusiveMovements RIGHTTMJ LEFTTMJ Painw/ Familiar Examiner Patient Click Pain Examiner Patient Click Click Crepitus Crepitus Painw/ Click Familiar Pain 8. JointLocking RIGHTTMJ Locking Reduction Patient Examiner WhileOpening WideOpenPosition LEFTTMJ Reduction Locking Patient Examiner WhileOpening WideOpenPosition 9. Muscle&TMJPainwithPalpation RIGHTSIDE LEFTSIDE (1kg) Familiar Familiar Referred Familiar Familiar Referred Pain Pain Headache Pain (1kg) Pain Pain Headache Pain Temporalis Temporalis Masseter Masseter TMJ Pain Familiar Pain Referred Pain Pain Familiar Pain Referred Pain Lateralpole(0.5kg) Lateralpole(0.5kg) Aroundlateralpole(1kg) Aroundlateralpole(1kg) 10. SupplementalMusclePainwithPalpation (0.5kg) RIGHTSIDE Pain Familiar Pain Referred Pain (0.5kg) LEFTSIDE Pain Familiar Pain Referred Pain Posteriormandibularregion Posteriormandibularregion Submandibularregion Submandibularregion Lateralpterygoidarea Lateralpterygoid area Temporalistendon Temporalistendon 11. Comments