Klima- og miljøregnskab i tal 2015

Relaterede dokumenter
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Klima- og miljøregnskab 2015

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Kommunens grønne regnskab 2011

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Supplerende indikatorer

Byens Grønne Regnskab 2012

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Supplerende indikatorer

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Grønt regnskab kort udgave.

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Klima- og miljøregnskab 2013

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Klima og miljø i Nykredit og vejen frem mod 2020

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Supplerende indikatorer

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Kommunens grønne regnskab 2012

Miljørapportering 2010

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

1-22 Bispeparken Bispeparken

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Supplerende indikatorer

Klimakommunerapporten 2015

1-22 Bispeparken Bispeparken

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Klimakommunerapporten 2014

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

CO 2 regnskab

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Klimakommunerapporten 2016

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Odense Kommune CO 2 regnskab

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Klimakommune Statusrapport

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Grøn styring i Rødovre Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Energivejleder-forløb

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

Transkript:

Klima- og miljøregnskab i tal

INDLEDNING I Nykredit arbejder vi hele tiden på at integrere klima- og miljøforbedringer - både i samarbejdet med vores kunder og ved at reducere vores eget forbrug. Indholdet i denne rapport synliggør, hvordan Nykredit efterlever følgende principper om miljøhensyn jf. UN Global Compact s 10 universelle principper: Princip 7: Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. Princip 8: Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. Princip 9: Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Derudover er indholdet struktureret, så der bliver skabt transparens til det internationale rapporteringsunivers GRI, som Nykredit har valgt at afrapportere imod. I denne rapport rapporteres der på engelsk på følgende GRI-indikatorer: G4-EN1: Materials used by weight or volume. G4-EN2: Percentage of materials used that are recycled input materials. G4-EN3: Energy consumption within the organization. G4-EN4: Energy consumption outside the organization. G4-EN6: Reduction of energy consumption. G4-EN8: Total water withdrawal by source. G4-EN15: Direct greenhouse gas (GHG) emissions (Scope 1). G4-EN16: Energy greenhouse gas (GHG) emissions (Scope 2). G4-EN17: Other indirect greenhouse gas (GHG) emissions (Scope 3). G4-EN23: Total weight of waste by type and disposal method. G4-EN30: Significant environmental impacts of transporting products and other goods and materials for the organization s operations, and transporting members of the workforce. Redaktion: Nykredit, Klima og Miljø: klimaogmiljo@nykredit.dk 1

CO 2 -udledning Transport Kpi er Forbrugsdata Nykredit fakta RESSOURCEFORBRUG Nykredit ønsker at drive en bæredygtig og ansvarlig forretning. Derfor har vi sat os et mål om at reducere vores egen CO 2 -udledning med 65% inden udgangen af 2020. Status er, at vi har nået 46% af målsætningen. 2014 2012 Hovedsæde + stabshuse Centre Datterselskaber JN Data *** **** **** Indeks 2014- Indeks 2012- Antal lokationer 10 53 1 1 65 67 74 97% 88% Heraf lejemål 6 42 1 49 48 56 102% 88% Opvarmet areal (m 2 ) 72.229 49.864 879 2.483 125.455 142.626 146.784 88% 85% Antal ansatte (Total) 2.980 1.198 35 97 4.310 4.562 4.807 94% 90% Antal fuldtidsansatte (FTE) 2.359 1.113 33 97 3.602 4.006 4.100 90% 88% Elforbrug (MWh) 7.564 2.725 84 3.255 13.630 15.172 16.054 90% 85% Elforbrug via VE-anlæg (MWh) 226 77 303 241 126% Opvarmning (MWh) 5.001 5.001 936 124 11.062 11.024 12.010 100% 92% Opvarmning - Graddagekorrigeret (MWh)* 6.042 6.012 1.309 124 13.486 13.509 14.094 100% 96% Direkte energiforbrug (MWh)** 354 496 420 1.270 963 806 132% 158% Indirekte energiforbrug (MWh) 13.478 8.318 973 3.379 26.148 27.958 29.343 94% 89% Totalt energiforbrug (MWh) 13.832 8.814 1.393 3.379 27.418 28.922 30.149 95% 91% Opvarmet areal pr. medarbejder (m 2 ) 31 45 27 26 35 36 35 98% 100% Elforbrug pr. medarbejder (kwh) 3.302 2.518 2.545 33.557 3.868 3.847 3.773 101% 103% Elforbrug pr. kvadratmeter(kwh) 108 56 96 1.311 111 108 107 103% 104% Varmeforbrug pr. medarbejder (kwh) 2.561 5.401 39.656 1.276 3.744 3.372 3.312 111% 113% Varmeforbrug pr. kvadratmeter (kwh) 84 121 1.489 50 107 95 94 113% 114% Totalt energiforbrug pr. medarbejder (kwh) 5.863 7.919 42.212 34.835 7.612 7.220 7.085 105% 107% Totalt energiforbrug pr. kvadratmeter (kwh) 191 177 1.585 1.361 219 203 200 108% 109% Firma-bruttokontraktbiler (km) 727.718 4.591 55.052 787.362 891.928 927.097 88% 85% Transport i egne biler (km) 4.495.846 282.834 4.778.680 5.350.187 6.426.549 89% 74% Taxakørsel (km) 278.094 2.086 2.477 282.657 385.884 524.697 73% 54% Tog (km) 1.489.526 27.505 30.122 1.547.153 1.789.138 2.170.475 86% 71% Fly (km) 3.792.129 11.191 110.840 3.914.160 5.173.146 9.119.566 76% 43% Totalt varmeforbrug (ton) 756 783 198 16 1.752 1.701 1.688 103% 104% Elforbrug (ton) 2.485 896 28 1.069 4.478 6.175 6.609 73% 68% Fly (ton) 480 1 12 493 718 1.191 69% 41% Tog (ton) 58 1 1 60 68 52 88% 115% Transport i egne biler (ton) 629 40 669 883 1.060 76% 63% Firma-bruttokontraktbiler (ton) 102 1 8 110 147 143 75% 77% Taxakørsel (ton) 41 0 0 42 57 78 74% 54% Total CO 2 -udledning (ton) 4.551 1.679 269 1.106 7.604 9.749 10.821 78% 70% CO 2 -udledning pr. medarbejder 1 (tons pr. FTE) 1,93 1,51 8,15 11,4 2,11 2,43 2,64 87% 80% *Dataopgørelsen er baseret på graddagekorrigeret varmeforbrug svarende til et normalår. **Den største del af stigningen for direkte energiforbrug er et resultat af, at vores strømproduktion på Nykredits solcelleanlæg er steget. ***Energiforbruget hos JN Data er i indregnet med en andel på ca. 18%, idet Nykredit har beslaglagt ca. 1/5 af driften. Antal kilometer og udledning fra transport for JN Data er baseret på den fordeling, som også anvendes til udgiftsfordelingen. ****Opgørelsen af 2012 og 2014 er taget fra de offentliggjorte CO 2-regnskaber for de samme år. 1 På grund af en trykfejl i Nykredits CO2-regnskab for 2012 er indekstallet opgjort til 2,54. Det er rettet til det korrekte 2,64 i denne og fremtidige publikationer. 2

STATUS PÅ MÅL OM 65% REDUKTION CO 2 GRAFISK OVERSIGT CO 2 -udledning udvikling siden basisåret 2012 og fordelt på kilder Udvikling i CO 2 -udledning (ton) CO 2 -udledning i fordelt på kilder F Energiforbrug pr. medarbejder og pr. kvadratmeter CO 2 -udledning udvikling på transport 3

CO 2 -UDLEDNING: STATUS PÅ MÅL OM 65% REDUKTION CO 2 FORDELT PÅ KILDER Direkte og indirekte udledning Vi opdeler vores luftudledning i 3 kategorier: Scope 1 - Direkte drivhusgasudledning fra kilder, der enten ejes eller kontrolleres af Nykredit. Fx indeholder denne kategori udledning, som kommer fra direkte forbrænding i ejede eller kontrollerede kedler, ovne og køretøjer. Scope 2 Indirekte drivhusgasudledning fra kilder, der kommer fra forbruget af indkøbt elektricitet. Fx indeholder denne kategori udledning, som kommer fra elforbruget og fjernvarmeproduktionen. Scope 3 Anden indirekte drivhusgasudledning fra kilder, som ikke ejes eller kontrolleres af Nykredit. Fx tredjeparts leverancer, forretningsrejser og brug af solgte produkter og tjenester. Kategorien er en valgfri rapporteringskategori. Nykredit vælger at inddrage følgende elementer: CO 2 -udledning fra flyrejser og togrejser samt arbejdsrelateret kørsel i taxa og medarbejdernes egne biler. CO 2 - udledning (scopes) 2012 2013 2014 Indeks 2012 - Samlet CO 2 -udledning (ton) 10.821 9.511 9.749 7.604 70% Direkte CO 2 -udledning (Scope 1) 308 280 295 308 100% - Firma-bruttokontraktbiler (ton) 143 119 147 110 77% - Varmeforbrug (ton) - olie og gas 165 160 148 198 120% Indirekte CO 2 -udledning (Scope 2) 8.131 7.029 7.727 6.032 74% - Elforbrug (ton) 6.609 5.565 6.175 4.478 68% - Varmeforbrug (ton) - leveret fra kraftvarmeværker 1.522 1.464 1.552 1.554 102% Anden indirekte CO 2 -udledning (Scope 3) 2.382 2.202 1.727 1.264 53% - Fly (ton) 1.191 1.135 718 493 41% - Tog (ton) 52 68 68 60 115% - Transport i egen bil (ton) 1.060 955 883 669 63% - Taxakørsel (ton) 78 44 57 42 54% Fordeling af CO 2 -udledning (scope og år) 4

AFFALD I opgør Nykredit affaldsforbruget i koncernen ved følgende oversigt. Opgørelsen viser, at ca. 40% af Nykredits affald bliver genanvendt. En procent, vi har særlig fokus på at øge. Hovedsæde + stabshuse Centre Datterselskaber JN Data 2014 Indeks 2014- Total affaldsforbrug (ton) 386 144 - - 530 627 85% Affald pr. medarbejder (kg/fte) 164 129 - - 151 157 97% Affald til deponi (ton) 1 0 - - 1 0 0% Affald til forbrænding (ton) 218 59 - - 277 313 89% Affald til genanvendelse (ton) 168 85 - - 252 314 80% - heraf madaffald (ton) 53 0 - - 53 81 66% - heraf papiraffald (ton) 107 84 - - 190 197 96% - heraf elektronikaffald (ton) 3 0 - - 3 4 82% - heraf andet affald (ton) 5 1 - - 6 4 142% Genanvendelse (%) 57% 59% - - 48% 50% Øvrige fragmenter (%) 43% 41% - - 52% 50% VANDFORBRUG Vandforbrug er i adskilt som en selvstændig del af Nykredits rapportering om klima og miljø. Se tallene nedenfor. Hovedsæde Centre Datterselskaber JN Data 2014 Indeks 2014- Opvarmet areal (m 2 ) 72.229 49.864 879 2.483 125.455 142.626 88% Totalt vandforbrug (m 3 ) 28.663 14.050 254 227 43.193 48.381 89% Antal medarbejdere (FTE) 2.359 1.113 33 97 3.602 4.006 90% Vandforbrug pr. medarbejder (liter) 12.150 12.623 7.699 2.339 11.991 12.077 99% Vandforbrug pr. m 2 (liter) 397 282 289 91 344 329 105% Affaldsmængder fordelt på fragmenter (ton) Udvikling i vandforbrug (tusind liter) 5

KLIMA, ENERGI OG NYKREDITS KUNDER Med introduktionen af Nykredits BoligBank er der sat fokus på at integrere klima og miljø som en naturlig del af boligens løbende vedligeholdelse. Herudover giver Nykredit mulighed for at investere i Klima og Miljø aktier og belåne projekter i forbindelse med samfundets omstilling til vedvarende energi. I dette afsnit har vi samlet nogle nøgletal om Nykredits kundevendte indsats, hvor klima og energi indgår som et element. Nykredits kundevendte indsats 2014 EnergiEftersyn til boligejere Energiforbedringer i boligen. Antal 500 Omdannet til BoligEftersyn BoligEftersyn til boligejere Overblik over vedligeholdelse, energiforbedring og klimatilpasning af boligen. Antal bestilte rapporter - 469 Gnsntl. omkostning for udbedringer 190.000 kr. Gnsntl. økonomisk besparelse pr. boligejer pr. år - 5.800 kr. BoligkøbsEftersyn til boligkøbere Overblik over boligens tilstand, inden du køber med fokus på vedligeholdelse, energiforbedring og klimatilpasning. Klima og miljø SRI Afdelingen investerer alene i selskaber, hvis forretningsmodel er bundet op på klimaomstilling, vandforsyning eller bekæmpelse af forurening. Antal bestilte rapporter 115 Gnsntl. omkostning for udbedringer Gnsntl. økonomisk besparelse pr. køber pr. år 160.000 kr. - 2.500 kr. Omfang 36 mio. Afkast 17,11 % (benchmark 9,74) Rating 4 ud af 5 stjerner Herudover anvender Nykredit bæredygtighedsanalyser mere generelt i investeringsprocessen. Disse analyser inddrager energibesparelser, klimaudfordringer og mulighederne inden for grøn omstilling, hvor det er relevant. I nogle sektorer fx bilindustrien inddrages flere elementer, mens det spiller knap så stor rolle i medicinalindustrien. 6

RAPPORTERINGSPRINCIPPER FOR REDUKTIONER I NYKREDITS BYGNINGER Rapporteringsperioden for strækker sig fra 1. oktober 2014 til 30. september. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at sætte Nykredit i stand til at rapportere klima- og miljørelaterede data i det kommende års begyndelse. Undtagelser for dette er angivet ud fra den pågældende indikator i regnskabet. Det dækker årsopgørelsen: Nykredits ressourceforbrug og CO 2-udledning for hele den danske del af koncernen og dertil knyttede datterselskaber, som er 100% ejede af Nykredit (Nykredit Leasing). JN Data bliver inkluderet med en andel på 17,69% baseret på Nykredits andel af omkostningerne. Basisår: 2012 er valgt som basisår i forhold til Nykredits fremadrettede målsætninger for koncernens reduktioner af CO 2-udledningen som illustreret i Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020. Areal og antal medarbejdere: Det opvarmede areal defineres som de kvadratmeter, som Nykredit har operationel kontrol over. Uopvarmede arealer ved facader og parkeringskældre ekskluderes. Opgørelsen af de arealer, som danner baggrund for det opvarmede areal følger standarden B311. Antallet af medarbejdere udregnes ved hjælp af koncernens HR-system. Både antal kvadratmeter og antal medarbejdere er opgjort ultimo september. El- og varmeforbrug: Dette er for hovedparten af koncernens lokationer baseret på automatiske dataoverførsler fra intelligente målere. Enkelte steder er varme- og vandforbruget dog baseret på kvartalsvise måleraflæsninger eller beregninger ved hjælp af data på opgørelser fra energiselskaber og udlejere. For enkelte centre er tallene for vand og varmeforbrug baseret på tidligere års forbrugsdata. Hvis hverken aflæsningen eller en erklæring fra udlejer er tilgængelig for en lokation, vil forbruget blive estimeret på grundlag af det gennemsnitlige el- eller varmeforbrug for koncernens andre lokationer. Vandforbrug: Dette er beregnet på baggrund af automatiske dataoverførsler, hvor disse er sat op i koncernen. Det er primært i hovedsædebygninger og stabshuse, at vi har mulighed for at registrere et specifikt vandforbrug. Hvis hverken aflæsningen eller en erklæring fra udlejer er tilgængelig for en lokation, vil vandforbruget blive estimeret på grundlag af det gennemsnitlige vandforbrug for koncernens andre lokationer. Affald: Affald genereret af Nykredits medarbejdere sorteres i varieret omfang rundt om i koncernen. Al affald, der ryger i Nykredits containere opstillet til formålet registreres i affaldshåndteringssystemet Wastenet. Her opgøres affaldsfraktion, udgifter og kg pr. lokation pr. måned. I opgørelsen over affald fremgår brændbart og genanvendeligt affald. Til genanvendeligt affald hører: Elektronisk affald, papir, pap, madaffald, glas, batterier og andet ikke-brændbart. Opgørelsen over affaldsforbrug er ekskl. JN Data. Brændbart affald fra vores lejemål indgår ikke i vores statistik, da dette bliver bortskaffet af udlejer i form af almindeligt dagrenovation. Transport: Transport i firmabiler/bruttokontraktbiler omfatter transport med koncernens egne og leasede varevogne, firmabiler og interne postbiler. Forbruget af kørte kilometer for Nykredits egne biler er baseret på estimerede gennemsnitlige betragtninger ud fra antallet af kilometer, som en firmabil kører på et år. For deciderede firmabiler bliver omkostningen til drivmiddel halveret, så det kun er 50% af det estimerede forbrug, som medregnes i Nykredit. Den resterende del er brugerens private kørsel. For leasede firmabiler/bruttokontraktbiler udregnes transporten som antal kørte kilometer på baggrund af opgjorte antal liter brændstof købt pr. bil (indhentes via Nykredit Leasing). For deciderede firmabiler bliver omkostningen til drivmiddel halveret, idet den resterende del er brugerens private kørsel. For medarbejdere, som rejser ved hjælp af egen bil beregnes kilometer via den årlige udbetalte kørselsgodtgørelse divideret med gældende statslige takster (3,70 kr. i ). Udgifter til antal kilometer kørt med taxa er baseret på den årlige udgift, som afholdes i koncernen via regnskabet. Der regnes med en takst på 18,30 kr. pr. km udregnet som gennemsnitspris pr. km på baggrund af de samlede udgifter og kørte kilometer i. Rejser med fly er beregnet i kilometer på basis af kvartalsvise opgørelser fra koncernens eksterne rejsebureau BCD Travel, som benytter information fra reservationssystemet Amadeus og de billetter, de booker for Nykredit i systemet. 7

Luftudledning: CO 2-udledningen er dels beregnet på grundlag af koncernens energiforbrug, og dels på forbrugsdata fra rejser med bil, tog og fly. Kvaliteten af CO 2-udledningsfaktorer kan variere, afhængigt af tilgængelighed af specifikke faktorer. Derfor forsøger vi at identificere de nyeste og mest opdaterede udledningsfaktorer til udregning af luftudledning. Flere af vores lokationer bliver forsynet med fjernvarme, som produceres i samproduktion med elektricitet. Udledningen fordeles på disse anlæg i et fast forhold mellem el og varme (200%-metoden). Ved udarbejdelse af Nykredits årlige klima- og miljøregnskab anvendes miljødeklarationer/udledningsfaktorer udregnet efter 200%-metoden. Metoden er udtryk for en fordelingsnøgle, hvor miljøfordelene ved kraftvarmeproduktion deles ligeligt mellem henholdsvis el og fjernvarme. For udledning fra elforbruget bruger vi udledningsfaktorer offentliggjort på energinet.dk. For fjernvarme og gas anvendes den senest tilgængelige udledningsfaktor fra ens.dk. For transport med bil (firmabil, taxa og transport i egen bil) benyttes udledningsfaktorer offentliggjort på ens.dk. Via offentliggjorte tal for CO 2-udledningen på indregistrerede biler i Danmark i 2006 og 2012 findes gennemsnittet for biludledning i Nykredit. Udledningen, som stammer fra kørsel med tog fremskaffes via DSB, mens udledning fra flyrejser indberettes direkte af vores rejsebureau BCD Travel. Rejsebureauet benytter en opgørelsesmetode indeholdende forskellig udledning fra kort, mellem og langdistance flyvninger. Metoden baseres på den officielle og internationale standard DEFRA (Department for Environment Food and Rural Affairs). Vi rapporterer så vidt muligt drivhusgasudledning i CO 2-ækvivalente mængder. Men da størstedelen af drivhusgasserne er CO 2, har vi generelt valgt at bruge udtrykket CO 2-udledning uden angivelse af ækvivalenter. 8