. t. Krlgen i hovedbunden Omkring en tredjedel af alle skoleborn har lus i lgbet af et ir. Og danskerne bruger tocifrede millionbelob i kampen mod lusene - ofte forgaves Tekst: Liv Mygind lllustration: Llustra Lus har eksisteret lige si lange som menneskeheden selv. Men hvem er det, der fir lus? Er det fattige,jyder, dem med tykt hir, dem med sgdt blod eller blit blod? Og hvad virker egentlig i kampen mod lusene? Samvirke har forsogt at tage livtag pi hovedlusen og fiet FDB Analyse til at sporge knap zooo danskere om tus. z4 procent af alle bornefamilier svarede, at de har haft levende lus mindst en gang i lobet af det sidste &r. og de, der of test har lus, er familier med skoleborn. )Det er utroligt, at si mange skal plages af lus, nir det er se relativt enkeltat bekampe dem,< siger miljobiolog Alice Olsen, der i rz ir var ansat pi Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus U niversitet. Det klor, nir lusen suger blod. ) AFLVNNG MYTER S Lus kan ikke leve vak fra hovedbunden. En velnaret lus kan maksimalt overleve 48 timervak fra hovedet. Derfor er der ingen grund til at fryse tojdyr eller sengetoj - man kan nojes med at lagge dem til side. S [us har ikke vinger, og de kan hverken flyve eller hoppe. S Lus er nasten blinde og kan ikke se, om du har lekkert hir. f Man kan ikke blive smittet med luseag. i ggene sidder fast pl hirene og kan ikke falde af. f luseag i hiret betyder ikke nodvendigvis, at du har lus. Hvis de sidder mere end en centimeter fra hovedbunden, er de dode eller tomme ag.
Krigen i hovedbunden Men selv om kloe og smi sar i hovedbunden er den eneste gene ved lus, sl skal de bekampes. >Ellers vil de opformere sig oegote livet hedt for den lusebefengte. Jeg modte en narkoman, der havde sl utrolige mangder lus, at hun ikke kunne sove - det var ubeskriveligt uappetitligt,< siger Alice Olsen, der kamper en indadt kamp mod lusene og blandt andet har taget initiativ til)store Lusedag<, hvor foraldre landet over opfordres til at se deres born efter for lus. Dagen gennemfores niende gang 31. ianuar 2010. tgegade LUS. Tallene fra FDB Analyse viser, at lus er ligeglade med, om man har en indkomst pl roo.ooo kroner om mlneden eller iret. Lus vil bare have os, si lange vi har hud og h&r. Man mente ellers i gamle dage, at folk, der var urenlige og fattige, oftest var plagede af lus. Lus er heller ikke et udpreget jysk problem, som man antog det f or at vare i r89o'erne. Den gang hed det sig, at alle jyder havde lus. >Og man talte i andre egne sigar om de store jy- Jydelus Pediculas jutlandia Am. lus Pediculushumanus HOTDER GODT FAST Lusene har gennem deres udvikling tilpasset sig, si de er blevet suverene til at holde fast om det hir, de kravler pi. >Pi hvert ben har lusene en slags klq der lige passer til at holde om et hir. Forskning peger pi at der er smi forskelle p& lusekloerne fra land til land. Si danske lus har nok en klo, der passer bedre til et nordisk hir end et krollet, kantet, tykt og sydlandsk hir,a siger Mette Knorr f ra Skadedyrlaboratoriet pi Aarhus Universitet. Lus kan ogsi skifte farve efter det hir, de lever i, si de lettere kan gemme sig. Det er ikke som en kamaleon - men over en lang periode, mener man, at deres farve endrer sig, si de lettere kan gemme sig. Farven kan variere fra narmest gennemsigti grihvid til meget mork. Men lus er meget gennemsigtige, si den mest markante forskel pi lusens farve er, hvorvidt de lige har suget blod eller ej. l : i samvirke.dk
delus,< stir der i det historiske opslagsverkfolk og Fauna af V. J. Brondegaard fra r985. dag er der lige si mange lus pi fynboerne og kobenhavnernes born som pijydernes. Dog er der 6n ting, lusene ser ud til at foretrakke. Og det er piger. 75 procent af dem, der har haft lus det sidste ir, er piger eller kvinder. )Det er et godt sporgsmil, hvorfor lus er vildest med piger. Hvis der er en fysiologisk irsag dertil, s& har vi ikke fundet den. Si lange vi ikke er klogere, kan vi kun pege pi, at det har med adfard og hirlangde at gore. Piger gir tattere sammen, nusser mere og bruger hinandens borster. Derfor har lusene nemmere ved at komme fra et hoved til et andet,( siger Mette Knorr, biolog hos Skadedyrlabora-mest problematiske er, at vi ikke kender langtidsef fekten toriet oi Aarhus U niversitet. TL KAMP MED KAM. Det er ellers i princippet nemt at sli lus ihjel, hvis de bare ikke sad pivores hoveder, siger Mette Knorr: >Man kan fjerne alle borebiller f ra et hus ved at brande huset ned. Si er borebillerne vek, men det er huset ogsi. Det samme gelder for lus. Her er problemel at lus kravler pi borns hoveder, si man skal passe pi ikke at gore noget, der er skadeligt for bornene.< 93 procent af dem, der har lus, bruger tettekam til at bekempe dem med. Og det er en god nyhed, at si mange kammer, for kemning er nemlig det eneste, der duer, skriver Skadedyrlaboratoriet i sin vejledning. Alice Olsen er enig: ))l ojeblikket har man kun to mulighederforat bekampe lus, man kan kamme dem ud af hiret eller kvale dem med f.eks. olier eller silikoneprodukter. Lusener blevet resistente over for insektgiftene i luseshampooen, og derfor mi vi tilbage til de gamle metoder.< Det er mest ef fektivt at kamme i vadt her, det viser et tysk forskningsprojekt. For lus sidder mere stille, nir de er vide. For at vare sikker pi, at lusener vak, skal kamning gentages hver anden dag i r4 dage. Alice Olsen anbefaler en kam, der kemmer si f int, at den ogsl fanger forste lusenymfestadium. F.eks. Bug Buster f ra apote ket. zoo5 lavede Skadedyrlaboratoriet en stor undersogelse, finansieret af det davarende ndenrigs- og Sundhedsministeriet, af luseshampoo. Den viste, >at en meget stor del af de danske lus er resistente over for de legemidler, der er pi markedet<. Faktisk overlevede 7z procent af alle lusene, der blev vasket med luseshampooen Nix, ) og 35 procent overlevede pivirkningen med lusemidlet Prioderm. GFT SHAMPOO. Selv om mange lus er resistente, bruger danskerne stadigvek luseshampoo. Apotekerne solgte mere end roo.ooo pakninger af Nix og Prioderm i zoo8. Midlerner mere end blot ineffektive. de kan vere skadelige, siger Alice Olsen: >Jeg ville aldrig bruge luseshampoo, det er helt forkasteligt, at de stadigvek er pi markedet - nogle af dem slir ikke engang halvdelen af lusene ihjel. Og si er det nervegif te alt sammen, som giver hovedpine, hvis man fir for meget. Det af at bruge luseshampoo. Flere af de nervegif te, der bliver brugt i lusemidlet, er under mistanke for at vare kraf t- f rem kaldende.< Hun forteller, at det er helt de samme gif tstofer, der er i luseshampoo, som der sprojtes med p& markerne for at LU5 SOM LAGEMDDET Hvis du trenger til et humoristisk indslag i lusejagten, kan det anbefales at lase V.J. Brondegaards afsnit om f us i opslagsvarket Folk og Fauna t, hvor man blandt meget andet kan lase, at de smi kra er blevet brugt som lagemiddel: >Mod gulsot, blegsot, appetitmangel, blareslaphed, koldfeber, malaria skulle spises tre eller ni lus fanget pi en person af det modsatte kon og bagt ind i en pandekage. Til kvinder bruges tre lus fra mend med ens for- og efternavn (f.eks. Jens f ensen), som altes i smor og spises pi brod, uden at patienten ved det...< lri Samvirke.august 2oo9 33
Krigen i hovedbunden - -: ^ -. ": d C':--?'( 2l -=,::".:;:irr-<, '. v a;.lr r-.rrcrm je ii'.jil C l:r lavisi, l. -'-ric?in? 'd(e iar :? lt sit i-e eif e {i il for kammens tander af i et stykke fugtig, hvid kgkkenrulle for hvert strog. 5i du kan se, om du fanger noget. Gentag kamning hver anden dag i r4 dage. Prov ogsi at kvale lusene med f.eks. olier eller silikoneprodukter - sisom Hedrin eller Lusefri. Man kan ogsi forsoge sig med at putte spiseolie i heret og tage en badehatte pe natten over. fi Endelig er der ))stovsugermetoden<, der ogsi kaldes lusesnapperen. Hvor man kommer et lusefilter pi en sarlig lusestovsuger og stovsuger i tort hir - si magter lusene ikke at holde sig fast i luftstrommen. Lusene samles pi et filter i en beholder, der kan lukkes med et gennemsigtigt leg, si man kan se pi sin fangst. fi Helt alternativt kan man bruge myrer! En aldre mand fra Rodding beretter fra sin barndom: >Da jeg var dreng i r93o'erng var der en familie med mange bgrn, og ligesom alle andre fik de af og til lus. Nir det si blev for slemt, tog deres far dem med ud i granskoven pi en lille udflugt, hvor de blev bedt om at stikke hovedet i en myretue, og damyrerne var hurtigetil atvejre lusene, togdet kun etoieblikat komme om bord i hovedbunden. Og en halv time efter var de renset for lusene. Selvfolgelig kriblede og krablede myrerne, varre end luseng og bornene skreg og hylede. Men det hjalp, og bagefter blev myrerne fjernet med en kam. Og belonningen var saftevand og kager. Alt var i den skonneste orden igen. lndtil naste skovtur,< fortaller H.P. Dinesen. Las mere: hovedlus.dk eller doil.dk samvirke.dk
sll insekter ihjel. Og pi det omride har Fgdevarestyrelsen storopmerksomhed pi, atder ikke mivere giftrester ivores l(orn og gr0ntsager. De danske apoteker salger stadigvak Nix og Prioderm, selv om det er pivist, at midlerne ikke har den store effekt. Helle Jacobsgaard, farmaceut hos Apotekerforeningen, forteller, at si lange bide Nix og Prioderm godkendte legemidler, se er apotekerne forpligtet til at selge dem. >Men vi salger langt mindr end for. Man skal selvfolgelig vere meget opmarksom pl resistensen, men det er jo ikke sldan, at det er alle steder, at lusene er resistente. 0g der er stadigvek foraldre, der gerne vil kobe legemidlerne Nix og Prioderm,< siger Helle Jacobsgaard. Der er heller ikke politisk vilje til at fjerne Nix og Prioderm f ra hylderne, forklarer sundhedsministerjakob Axel Nielsen (K): >Som far til to nu store piger, hvor det heldigvis ikke er et problem langere, kan jeg godt skrive under pi, at lus er mogirriterende ikke nodvendigvis forsvinder helt, bare fordi man vasker hiret i en gang luseshampoo. Der skal som regelvaskes og kaemmes ogvaskes og kammes mindst i en uges tid, tar de smi baster er vek. Selv om shampooen ikke gor det alene, har den altsi som regel en effekt, ogderforvil vi heller ikke uden videre pille den af hylderne.< KOSTER MANGE PENGE. Hos Apotekerforeningen har analysechef Per Nielsen regnet ud, at salget af Nix og Prioderm er faldet til en tredjedel siden zoo4. irene efter zoo5 dukkede der nye midler op pi markedet, som kvaler lusene. Siledes var danskernes foretrukne lusemiddel i zoo8 silikoneproduktet Hedrin, der indkapsler lusene og blokerer deres indehuller. De nastmest populere lusebekampelsesmidler er Prioderm og Nix. Apotekernes salg af de tre mest populere produkter har kostet danskerne omkring 3o millioner kroner. Derudover salges der ogsi andre lusebekempelsesmidler pi apoteket, nettet og i Matas. Forskerne pe Skadedyrlaboratoriet har ikke undersogt, om de nye lusemidler virker. Mette Knorr fortaller, at engelske og argentinske undersogelser viser, at de silikonebaserede lusemidler som Hedrin og Lusef ri har en god virkning. >Men der er rigtig mange forskellige slags, og sammensetningen er afgorende for, om de virker og slir eg ihjel,< siger Mette Knorr. tus SOM TDSFORDRV Under Forste Verdenskrig legede soldaterne med deres lus. De holdt bl.a. lusevaddelol og det foregik pi den mide, at hver af deltagerne anbragte en lus pi sekundviseren pi sit lommeur, og den lus, der kunne tage flest omgange uden at springe (falde) af i farten, havde vundet. Kilde: f ra bogen Pli Etens tu nge Bud af Thomas Dinesen DET KLOR Grunden til, at det klor, nir lusen suger blod, er, at lusene spytter ned i siret, si blodet ikke storkner. Lus lever helt inde ved hovedbunden, hvor der er varmt (cirka 3o grader), lidt fugtigt, og hvor de er tat pi skalpen, som de suger blod fra flere gange om dagen. Nyklakkede lus er omkring 1 mm, og voksne lus er z-3 mm. Hunnern er storst. En lus er nymfe i cirka ro dage, hvor den ikke er gammel noktilat legge ag. Herefter lever den en voksentilverelse icirkatre uger, og i den tid kan en hunlus lagge fem-otte ag. Hvis man har ag eller smi lus i hiret, er de sikkert (,- klakket ieget hir. Hvis man kun har l j et par store lut er det mest sandsynligt, at man lige er blevet smittet. Dog mener nogle forskere, at luselivscyklussen er kortere. Samvirke august 2oo9