Pessar K L A R B E S K E D
Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og derved hindrer sædcellerne i at komme op i livmoderen. Hvis du vil undgå at blive gravid, skal du sørge for: at pessaret passer nøjagtigt til dig. at du altid sætter pessar med creme op, før du skal have samleje. at du ikke fjerner pessaret før seks til otte timer efter endt samleje. Fordele Hvis du bruger pessar og creme rigtigt og hver gang, er der 97 procents sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. Pessar med creme kan sættes op ca. to timer før samleje. Når pessaret er rigtigt anbragt, kan hverken du eller din partner mærke det under samlejet. Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Ulemper Pessar og creme sikrer ikke mod seksuelt overførbare sygdomme og hiv. Pessar og creme skal sættes op før hvert samleje. Hvis du har flere samlejer efter hinanden, skal du indføre ekstra creme. Cremen kan give lidt svien i skeden. Nogle kvinder er overfølsomme overfor gummi eller sæddræbende creme.
Hvem kan bruge pessar? De fleste kvinder kan bruge pessar. En underlivsundersøgelse hos lægen vil vise, om metoden er egnet til dig. Det kan kræve lidt øvelse at få pessaret anbragt korrekt. Lægen skal undersøge, om du sætter det rigtigt op. Sådan sætter du pessaret op: 1 Smør creme på over- og underside og langs kanten af pessaret. Sæt dig på hug eller stil dig foran en stol med den ene fod oppe på kanten af sædet. Hold pessaret som vist på figur 1. 2 Skub pessaret langt bagud og opad i skeden, mens du stadig klemmer det sammen, se figur 2 3 Når pessaret er helt inde i skeden, skubber du den forreste kant opad med fingerspidsen. Pessaret skal sidde i spænd mod kønsbenet. 4 Med en fingerspids kan du mærke, om livmodermunden er dækket af pessaret, og om forkanten af pessaret sidder lige bag kønsbenet. Livmodermunden føles omtrent som en næsetip, se figur 3. Sådan tager du pessaret ud: Pessaret må først fjernes seks til otte timer efter sidste samleje. Af hygiejniske grunde skal pessaret dog helst tages ud en gang i døgnet. Når pessaret tages ud, anbringer du dig i samme stilling, som da du satte pessaret op. Stik fingeren ind i skeden og bøj den frem mod kønsbenet. Så kan du let få fat i kanten af pessaret og trække det nedad, fremad og ud. Pessaret vaskes med lunkent vand og evt. sæbe, skylles og tørres omhyggeligt. Pessaret holdes op mod lyset, så du kan se om det er helt. Pessaret opbevares i æsken. Det er både praktisk og hygiejnisk. Pessaret tåler kun den sæddræbende creme.
Fig. 1 Fig. 2 Urinblære Kønsben Skede Livmoder Endetarm Fig. 3 Fig. 4
Sådan får du pessar Ved en underlivsundersøgelse tager lægen mål til pessar, så det kommer til at passe nøjagtigt til dig. Lægen viser dig, hvordan du skal sætte pessaret op, og hvordan du tager det ud. Pessaret skal skiftes ud cirka en gang om året, fordi gummiet kan blive mørt. En fødsel kan forandre din krop lidt, og måske skal du have en anden størrelse pessar, efter du har født. Derfor skal du undersøges hos lægen, så du får et pessar, der passer. Hvis du har aborteret, eller du er blevet opereret i underlivet, skal lægen kontrollere, om dit pessar stadig passer. Husk at Hvis der er gået mere end to timer, fra du satte pessaret op, til samlejet finder sted, skal du bruge ekstra creme. Pessaret skal blive siddende, mens du indfører mere creme i skeden. Brug doseringssprøjte. Hvis du har flere samlejer efter hinanden, skal du bruge ekstra creme hver gang. Hvis du holder op med at bruge pessar, og du ikke ønsker at blive gravid, så tal med lægen om en anden metode. Pessar er en effektiv metode uden hormonelle bivirkninger
Du kan Få vejledning om pessar på Sex-linien tlf. 70 20 22 66 (mandag til fredag kl. 15-17) og på apoteket. Yderligere oplysninger kan hentes på www.abortnet.dk www.sexlinien.dk www.sexogsamfund.dk Læs også pjecerne om de andre præventionsmetoder: Kondom Nødprævention P-piller/minipiller Prævention Spiral Sterilisation Pjecerne fås hos Foreningen Sex & Samfund eller på apoteket. Udarbejdet af Rosenørns Allé 12, 1. 1634 København V Tlf. 33 93 10 10 arbejder med oplysning, holdning til og viden om seksualitet.