Forord. Denne pjece er udarbejdet af: Sexolog og læge Anette Løwert Senest revideret i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Denne pjece er udarbejdet af: Sexolog og læge Anette Løwert Senest revideret i 2014"

Transkript

1 Seksualitet

2 Forord Seksualitet er en følelse, der vedkommer alle, men det er meget forskelligt, hvordan man forholder sig til denne følelse. Det vigtigste er, at du er tilfreds med dit seksualliv, hvad enten det indebærer aktiv sex eller ej. Seksualitet påvirkes livet igennem af mange forhold i dagligdagen. Det kan være forhold som kultur religion opdragelse viden erfaring uddannelse arbejde graviditet og fødsel børn sygdom og dødsfald i den nærmeste familie økonomiske vanskeligheder boligproblemer aldersforandringer misbrug af alkohol eller medicin og selvfølgelig parforholdet. Denne pjece er skrevet til nyresyge og deres partnere. Pjecen forsøger at give svar på de problemer og tanker, der kan opstå, når den ene i et parforhold bliver nyresyg, og seksuallivet bliver svært. Pjecen kan også bruges af nyresyge, som ikke er i et parforhold. Denne pjece er udarbejdet af: Sexolog og læge Anette Løwert Senest revideret i 2014 Seksuallivet kan påvirkes for en tid, når der opstår bekymringer i dagligdagen. I det øjeblik den ene bliver syg, ændres parforholdets sædvanlige struktur. Som et resultat af forandringer i parforholdet kan der let opstå seksuelle problemer. 2

3 INDHOLD Kroppens forandringer s. 8 4 Nyresyg - Hvad så med mit liv? 8 Kroppens forandringer 11 Seksuelle problemer 13 Behandling og medicinens bivirkninger 15 Prævention og graviditet 16 Hvad kan jeg selv gøre? 18 Hvor kan jeg henvende mig? 18 Litteratur Seksuelle problemer s. 11 Bivirkninger s. 13 3

4 Nyresyg - hvad så med mit liv? De fleste bliver forskrækkede, når de får at vide, at der er noget galt med nyrerne. Undersøgelser, blodprøver, røntgen, ultralyd, indlæggelser mm. er ofte gået forud for den endelige diagnose af nyresygdommen. Ventetiden kan være en vanskelig tid at komme igennem, fordi du bekymrer dig om det endelige resultat, og mange spørgsmål dukker op: Hvor syg er jeg? Bliver jeg rask igen? Hvad kommer det til at betyde for mig at være nyresyg? At være nyresyg får næsten altid betydning i hverdagen. Sygdommen kan give smerter, men træthed er ofte det, der får den største betydning. Mange nyresyge ser ikke syge ud, og omgivelserne kan derfor have svært ved at forstå, at den nyresyge ikke har kræfter til at deltage i sit sædvanlige hverdagsliv. Misforståelser kan let opstå, hvis omgivelserne oplever, at den nyresyge bare ikke gider at være sammen med dem. At man ikke længere har energi til at deltage i de gøremål, man gerne vil, og som ellers har givet en glæde, er med til at øge følelsen af tristhed. Selvværdet daler drastisk, når man ikke har det samme overskud som tidligere. Mange nyresyge skal indlægges til undersøgelser eller behandling, og den nyresyge kan opleve at blive skubbet væk fra dagligdagen. Den, der er syg, har rigeligt at gøre med bekymringer om sygdommen, og hvis ikke omgangskredsen er meget opmærksom, kan venskaber gå tabt i forbindelse med indlæggelserne. Følelsen af ensomhed kan let opstå. Alle disse følelser af træthed, tristhed, manglende selvværd og ensomhed er faktorer, der kan være medvirkende til, at der opstår seksuelle problemer. Kærlighed og seksualitet Kærlighed og seksualitet er ofte tæt forbundet, men nogle gange opleves de også uafhængigt af hinanden. Mange par fortæller, at deres seksualliv ikke er tilfredsstillende uden en tilhørende kærlighed. I forbindelse med at den ene bliver nyresyg, kan kærligheden komme på en prøve, men de allerfleste bevarer da heldigvis den kærlighed, de har bygget op gennem årene. En måde at vise sin kærlighed på er gennem respekt. Netop respekten for hinanden er vigtig, når den ene bliver syg. Respekten skal være gensidig og viser sig tydeligst, når I giver hinanden mulighed for BÅDE at få sagt, hvad I har på hjerte, OG der bliver lyttet. Med kærlighed og respekt for hinanden er det meget lettere at håndtere eventuelle seksuelle problemer, der måtte opstå som følge af nyresygdommen. Sex er rart, når man er forelsket eller elsker hinanden og føler sig tilfreds i sit parforhold. Sex er ikke blot en fysisk handling, der kan virke afstressende sex kan være en måde at vise hinanden kærlighed og respekt. Sex behøver ikke nødvendigvis at være samleje men kan være andre seksuelle handlinger, der stadig kan være dejlige. 4

5 Kærlighed, forelskelse, seksualitet, erotik og sex - Hvad er det? Det kan være at hjælpe hinanden at vise omsorg for hinanden at vise hinanden respekt at være ærlig at lytte til hinanden et smil et kærestebrev et kys et knus et kærligt strøg over håret et klap bagi at kæle en fræk hilsen sexet undertøj seksuelle fantasier seksuel lyst onani samleje gensidig kælen og stimulation oralsex og analsex seksuelle hjælpemidler Sex kan blive svært Sex kan være svært at tale om selv med sin partner. I det øjeblik der ikke længere er et velfungerende seksualliv, bliver det endnu sværere at tale med nogen om problemerne. Det kan godt være, at det kun er den ene, der har symptomet, men det er parret, der har problemet! Sex kan blive vanskeligt at forholde sig til, netop fordi I er to om seksuallivet men det kan også være styrken at være to, for så kan I bruge hinanden til at få problemerne løst. Ofte kan I selv løse problemerne med en god snak, men nogle gange kan man få brug for professionel hjælp. Selvom det kan være svært, så kan det betale sig at få taget hul på bylden. Sex når man er syg Mange oplever seksuelle problemer ved sygdom. Selv banale sygdomme som forkølelse og influenza fratager os lysten til sex. Hvis du eller din partner er langvarigt eller alvorligt 5

6 syg, er det naturligt, at der opstår problemer i seksuallivet. Problemerne kan være små eller store, og de kan være forbigående eller blivende. Selve sygdommen kan i sig selv give seksuelle problemer, men også bekymringer i forbindelse med sygdommen kan give seksuelle problemer. Det er almindeligt, at lysten til sex helt forsvinder ved meget alvorlige sygdomme i hvert fald for en periode. At være nyresyg er en alvorlig tilstand, der påvirker mange forhold i dagligdagen, og at være nyresyg kan også påvirke seksuallivet. Et af menneskets grundlæggende behov er at modtage og give kærlighed og ømhed. Selv om den ene i et par bliver nyresyg, er der intet til hinder for, at begge stadig kan modtage og give ømhed. I starten af sygdommen er de fleste nyresyge så fysisk påvirkede, at de ikke tænker meget på sex de mister gerne lysten et stykke tid. Det er ikke kun de fysiske gener, især træthed, der påvirker seksualiteten, men også de mange bekymringer, der naturligt dukker op i starten af sygdommen. Det kan være bekymringer om det daglige liv med familie, arbejde og økonomi. Det er almindeligt, at den raske partner har lige så mange bekymringer, og også partneren kan tabe lysten til sex på grund af bekymringer. Pas på, I ikke blot kommer til at ynke hinandens bekymringer, men prøv i stedet at tage fat om nældens rod og få talt om de seksuelle problemer. Efterhånden vil lysten til sex atter dukke op. Lysten kommer ikke samtidigt, og det kan give problemer. Enten kan den, der ikke har lyst, føle sig presset til at skulle være seksuel uden at have lyst til det. Eller den, der har lyst, kan føle sig afvist. Både at føle sig presset eller afvist er følelser, der ikke hænger sammen med et velfungerende seksualliv. Det er derfor meget vigtigt, at I får talt om jeres seksualliv. Det kan være svært, hvis man aldrig har talt med hinanden om sex. Men det kan også være svært, fordi seksuallivet ikke er, som det plejer. Vi mennesker tror ofte, at vi ved, hvad andre tænker og føler. Hvor mange, der har levet sammen med deres mand eller kone i flere år, vil ikke påstå, at de kender hinanden så godt, at de ved, hvad den anden føler? Det kan godt være, at I har en fornemmelse af, hvad den anden tænker, men når noget er svært, er en fornemmelse ikke tilstrækkeligt man skal vide. Det bedste råd er derfor: Tal med hinanden om den nye situation tal om sygdommen tal om bekymringerne tal om hvilke konsekvenser sygdommen får i dagligdagen tal om kærlighed og ømhed tal om respekt for hinanden tal om sex. Brug eventuelt spørgsmålene på side 16 til inspiration. Alene og seksualitet Hvis du er alene som nyresyg, er det normalt at være bange for at indlede et forhold, der indebærer sex. Du føler dig måske anderledes, fordi du er syg, og der skal eventuelt tages visse hensyn. Du er måske i tvivl om, hvornår du skal fortælle, at du er nyresyg. Nogle synes, det skal være tidligt, for at den anden ikke føler sig snydt. Andre vil foretrække at 6

7 vente lidt. Det vigtigste er, at du vælger det tidspunkt, som du synes, er det rigtige. Det kan være svært at få taget hul på emnet, og det gamle ordsprog om, at øvelse gør mester, gælder også i denne sammenhæng. Det kan være en god ide at øve dig på det, du vil sige, gerne højt, så du ikke bliver forskrækket over dine egne ord. Det er vigtigt, at være herre over situationen, og det er du bedst ved at være den, der bestemmer, hvornår tingene skal siges. Husk på, at du selv bestemmer, hvor meget du vil fortælle. Mange, der ikke kender til nyresygdom, kan stille nysgerrige spørgsmål, men deres nysgerrighed kan de få dækket et andet sted, hvis du ikke ønsker at fortælle dem alt. Onani kan være en god måde at blive fortrolig med sin seksualitet ved at røre ved sig selv, kæle for sig selv eller onanere. Brug Nyreforeningen Det kan være fornuftigt at tale med andre, der er i en lignende situation. Ved at henvende dig til Nyreforeningens socialrådgiver kan du få gode råd, og ved at deltage i foreningens arrangementer møder du andre nyresyge, der er alene. Nyreforeningen har bl.a. en ungdomsgruppe for unge under 30 år, som holder ungdomskurser med emner, der er af speciel interesse for unge. Du kan også blive medlem af Nyreforeningens Facebook-grupper. Her kan du stille alle de spørgsmål, du har lyst til. Der er masser af andre nyresyge og pårørende, som gerne vil hjælpe dig og dele ud af deres egne erfaringer. 7

8 Kroppens forandringer Når du bliver nyresyg, kan der ske forskellige forandringer med kroppen, og nogle af disse kan få indflydelse på dit seksualliv. Vægtændring I begyndelsen er der mange, der taber sig, men sygdommen kan også vise sig ved, at man får vand i kroppen (ødemer) og dermed tager på i vægt. Senere er det ofte medicinen, der kan give vægtændring. Mange er meget optaget af deres vægt, og hvis vægten ændres, forandrer din egen kropsopfattelse sig måske. Det kan være med til at give seksuelle problemer, hvis du føler dig mindre attraktiv med den nye vægt. Kvalme Mange nyresyge får kvalme i løbet af deres sygdomsforløb. Kvalmen kan være så udtalt, at den kan få indvirkning på dagligdagen og på sexlivet. Kvalmen er som regel ikke lige voldsom dagen igennem, og måske kan man bedre nyde at have sex på de tider, hvor kvalmen er mindst. Hvis kvalmen er mindre efter et måltid, kan det anbefales at spise lidt, inden man har sex. Lugt Når nyrerne ikke fungerer normalt, ophobes affaldsstofferne fra nyrerne i blodet, og du får det, der kaldes uræmi. Mange med uræmi får en let gulligbrun farvning af huden, og der kommer en karakteristisk lugt, som ikke bare kan vaskes væk. Farven er for de fleste ikke så generende, men lugten generer mange. Den seksuelle lyst kan hæmmes, hvis du ikke føler dig seksuelt attraktiv på grund af lugten. Selvom lugten ikke kan vaskes væk, kan det være et godt råd at tage bad lige inden samlejet, og deodorant eller lidt parfume kan være med til at skjule lugten. Vær opmærksom på, at parfume lugter forskelligt på forskellige personer. Prøv altid duften på huden inden et køb. Træthed De fleste sygdomme giver træthed. Nyresygdomme giver ofte svær og langvarig træthed. Mange nyresyge lider af jernmangel og lav blodprocent. En kost med ekstra jern og vitamintilskud kan mindske trætheden en del. Tal med lægen eller nyrespecialisten om sammensætningen af kosten, så den passer bedst til din sygdom. Voksne synes måske, det er pinligt at sove til middag, men det kan være nødvendigt at lægge sig ½ -1 time midt på dagen eller efter arbejdstid. Trætheden kan let blive sexlivets fjende nr. 1 men du er langt hen ad vejen selv herre over, hvor stor en indflydelse trætheden skal få på dagligdagen. Du vælger selv din holdning til trætheden enten som åh jeg kan ingenting, for jeg er så træt, eller som jeg er lidt træt, men jeg vil nu alligevel gerne Sexlivet kan let påvirkes af trætheden ved, at lysten forsvinder. Brug tidspunkterne, hvor trætheden er mindst til at have sex og husk, at sex kan også være den livsbekræftelse, der får trætheden til at forsvinde for en stund. 8

9 Ar Nogle nyresyge bliver opereret under deres sygdomsforløb, og en operation vil efterlade et ar. I starten har du ondt i både arret og på operationsstedet, men smerterne aftager som regel hurtigt. Nogle mærker dog fortsat smerter i bestemte stående, siddende eller liggende stillinger. Omkring arret er de fine nervetråde til hudens følsomhed skåret over i forbindelse med operationen, og huden kan føles død eller anderledes end før operationen. Der sker ikke noget ved at røre arret, efter forbindingen er fjernet. Mange transplanterede er bange for at miste deres nye nyre og undgår berøring omkring transplantatet. Transplantatet tager ikke skade af almindelig berøring, men har selvfølgelig ikke godt af slag. Sammenvoksede ar er meget stærke og kan derfor ikke springe op, selvom der sker træk på stedet. Nogle synes deres ar er skæmmende og er flove over at vise sig uden tøj. Flovheden kan være medvirkende til, at man afviser seksuelle situationer. Prøv i en almindelig afslappet situation, der ikke har undertoner af sex, at vise din partner arret og lad ham eller hende røre arret og området omkring arret. Mange partnere ved ikke, hvordan de skal forholde sig til arret så hjælp hinanden til at få talt om hinandens bekymringer om arret. Hvis du er flov over dit ar, og du gerne vil skjule det, kan du bruge undertøj eller brede bælter, der dækker arret. Endelig kan man dække arret med lidt farvet hudcreme. Det første år efter operationen er arret særlig følsomt for sol og kan blive vedvarende mørkfarvet, hvis du ikke passer på og smører solcreme med høj solfaktor på selve arret. Katetre, fistler og P-rør Ligesom det er beskrevet ovenfor om operationsar, kan fistler og P-rør give anledning til generthed hos nyresyge. Det er stadig vigtigt, at man vedgår sig de synlige kropsforandringer og sammen med partneren taler om, hvilke problemer det giver dels for den nyresyge, dels for partneren. Tal både om blufærdigheden, ængstelsen og eventuelle smerter og find sammen ud af, hvilke hensyn det er nødvendigt at tage. Mange med kateter føler sig generede af kateteret og ikke blot af følelsesmæssige grunde, men de tror fejlagtigt, at man ikke kan have sexliv, hvis den ene er kateterbærer. Dels kan kateteret sagtens tåle, at man har samleje, dels er det vigtigt at huske, at et velfungerende sexliv kan være andet end samleje. Der findes en lang række måder for gensidig kælen og stimulation, som er egnede, når et egentligt samleje ikke kan gennemføres. Gensidig kælen og det at give den anden orgasme, uden at man måske selv hver gang oplever orgasme, kan være en stor glæde i sig selv. Hormonforstyrrelser Uræmi ophobning i blodet af affaldsstoffer, der normalt udskilles gennem nyrerne kan give hormonforstyrrelser. Indholdet af testosteron (mandligt kønshormon) kan falde hos mænd, og det kan give rejsningsbesvær, men selvom man giver tilskud af testosteron, er resultaterne desværre ringe. Et andet hor- 9

10 mon, prolaktin, der produceres i hypofysen, findes forhøjet hos nogle af de nyresyge, der får uræmi. Det kan give rejsningsbesvær hos mænd, og desværre kan man heller ikke afhjælpe denne hormonforstyrrelse gennem medicinsk behandling. Se mulige løsninger på rejsningsproblemer i afsnittet om dårlig eller manglende rejsning på side 11. Kvinder kan også få hormonforstyrrelser ved uræmi. Selv om østrogen (kvindeligt kønshormon) måles til at ligge i normalområdet i hormonbalancen, kan der alligevel ses forstyrrelser i hormonbalancen, der viser sig ved manglende eller uregelmæssige menstruationer. Når uræmi mindskes via behandling, bedres hormonforstyrrelserne også. Binyrebarkhormon Binyrebarkhormon (steroid) påvirker kroppen på flere måder. Der kan ske påvirkninger i fedtfordelingen, der viser sig ved, at man har sværere ved at holde sin sædvanlige vægt, og vægtøgning er ikke ualmindeligt. Udseendet kan ændres, kinderne bliver runde og ofte bliver huden tyndere, så de små blodkar i huden kan ses, og huden får derfor en blåviolet farve. Især på mave, balder og lår vil den tynde hud betyde, at huden lettere trækkes fra hinanden, hvilket kan give røde strækmærker. Med tiden bliver stregerne hvide, men de forsvinder desværre ikke helt. Det er de samme streger, man kan se på maven hos gravide kvinder. Binyrebarkhormon kan give øget skægvækst, og det har jo ingen betydning, når man er en mand, men mange kvinder føler sig meget generet af denne skægvækst. Det er forskelligt, hvor mange, hvor kraftige og hvor mørke hårene på overlæbe og hage kan blive. Man kan få fjernet hårene hos en kosmetolog eller hudlæge, og hvis de er så generende, at de giver psykiske problemer, kan man få tilskud til behandling gennem sin læge. Foruden de fysiske bivirkninger kan binyrebarkhormon give seksuelle problemer som omtalt i afsnittet Medicin og sex på side

11 Seksuelle problemer Mindsket eller manglende lyst til sex Der kan være flere grunde til, at lysten til sex mindskes. Psykologiske faktorer, som bekymringer over sygdommen og konsekvenserne af at være alvorligt syg, er den mest almindelige grund til mindsket lyst til sex. Der er flere kvinder end mænd, der oplever, at lysten til sex mindskes i forbindelse med bekymringer, for i vores kultur er det ikke almindeligt, at kvinder prioriterer deres seksualliv særligt højt, hvis de samtidig har bekymringer. Den mindskede lyst til sex kan være fysisk betinget som en seksuel bivirkning til medicin eller skyldes nyresygdommens påvirkninger af hormonbalancen. Det er nødvendigt at få talt med sin partner om den mindskede lyst til sex. Hvis man undlader at tale om det, vil den anden let føle sig afvist, og kimen til den onde cirkel er lagt. Jo mindre og nyere problemet er, jo lettere er det at tale om. Mange med mindsket lyst til sex siger, at de slet ikke har lyst eller lysten mangler helt. Det er faktisk meget sjældent, at lysten helt forsvinder, men den kan mindskes i mildere eller sværere grad. For de fleste vil der være en rest af den seksuelle lyst, og det er vigtigt, at I benytter jer af lysten, når den er der. Mange har et mere eller mindre vanepræget seksualliv, og det er ikke sikkert, at den manglende lyst til sex passer ret godt i det gamle mønster. Nytænkning kan være en nødvendig og god hjælp. Det gælder også i den daglige væremåde over for hinanden. Mange glemmer, hvordan de opførte sig overfor hinanden, mens de var forelskede. Dårlig eller umulig rejsning (rejsningsbesvær) Problemer med rejsningen kan have både psykisk og fysisk baggrund. De fysiske årsager skyldes dårlig blodforsyning eller nervepåvirkning og kan opstå som bivirkning til medicin eller som resultat af operation, hvis operationen berører de blodkar og nerver, der er nødvendige for rejsningen. De psykiske årsager til rejsningsproblemer kan skyldes bekymringer. Nogle mænd bliver meget forskrækkede, hvis de blot en enkelt gang oplever, at rejsningen ikke er lige så god som sædvanlig. De frygter, at det samme sker igen, og frygten kan i sig selv give rejsningsbesvær. Ærlighed og åbenhed om problemet er nødvendigt for, at I kan hjælpe hinanden til en løsning, og løsningerne kan være mange: måske kræver det mere stimulering af penis for at få rejsning. måske sikrer nogle samlejestillinger en bedre rejsning. måske er der tidspunkter på dagen, hvor det er lettere at få rejsning. måske kan den ufrivillige rejsning, mange mænd vågner med om morgenen, udnyttes og viderestimuleres. måske er hjælpemidler enten mekaniske eller medicinske nødvendige. eller måske finder I jeres helt egen personlige løsning. Hvis problemet ikke kan løses ved åbenhed og gode råd, bør I søge hjælp hos en læge, sygeplejerske eller sexolog, der kan hjælpe med at finde årsagen til rejsningsproblemerne. 11

12 Endelig er der mulighed for via medicin at forbedre rejsningen enten med en tabletbehandling eller ved en injektionsbehandling. Medicinen er på recept og kræver en konsultation hos lægen. Dårlig eller manglende orgasme/tilfredsstillelse Noget medicin kan have den bivirkning, at muligheden for at få orgasme/tilfredsstillelse påvirkes. Det kan skyldes, at fugtigheden i skeden mindskes, hvorved den seksuelle stimulering for både manden og kvinden kan være så nedsat, at orgasme eller tilfredsstillelse ikke er muligt. Spørg lægen om de eventuelle seksuelle bivirkninger ved din medicin. Ofte kan et medicinskift eller doseringsændring forbedre symptomerne væsentligt. Fugtigheden kan øges ved at bruge eksplorationscreme (der kan købes på apoteket) eller babyolie. Brug aldrig creme, der indeholder duft eller parfume, da huden omkring kønsorganerne er meget sart. Husk desuden at give tid til et seksuelt forspil, der kan være med til at øge fugtigheden i skeden. Smerter ved samleje Smerter ved samleje skyldes næsten altid noget fysisk. En infektion med bakterie eller svamp vil næsten altid give svie eller smerter ved samleje. Infektionen må behandles hos lægen. Ved længerevarende behandling med binyrebarkhormon kan slimhinden i skeden eller på penishovedet blive tyndere, og der kan lettere opstå smårifter. Noget medicin kan give tørhed i skeden, så der kommer smerter, da den manglende fugtighed øger risikoen for rifter og sår. Spørg lægen, om din medicin har disse bivirkninger. En sund kost med et godt vitamintilskud, især af stærkt B-vitamin, kan forbedre slimhindernes tilstand. Pas på med hyppig sæbevask omkring kønsorganerne, da huden dermed lettere irriteres. Brug eventuelt eksplorationscreme (der kan købes på apoteket) eller babyolie til at fugte skeden, så slimhinderne skånes mest muligt. Sex kan være andet end samleje, og selv med seksuelle vanskeligheder kan man have et seksualliv, der kan være tilfredsstillende for begge parter. Noget medicin, f.eks. mod depression, påvirker seksualiteten ved, at det kan være sværere at opnå orgasme eller tilfredsstillelse. Spørg din læge om din medicin kan ændres. 12

13 Behandling og medicinens bivirkninger Behandlinger, som f.eks. dialyse, og de nogle gange store mængder medicin, man som nyresyg skal tage, kan have indflydelse på dit sexliv. Dialyse og sex Når nyresygdommen kræver dialyse, er det tegn på, at sygdommen er alvorlig. Seksualiteten kan påvirkes ved de bekymringer, man har omkring sygdommen og dens forløb. De fleste i dialyse oplever, at kroppen reagerer på den medfølgende uræmi, hvor affaldsstofferne ikke på naturlig vis renses ud gennem nyrerne. En del patienter får væskeophobning, og nogle føler sig utilpas i dagene mellem dialyserne. De fleste dialysepatienter føler sig meget bundet af behandlingen. Det kan være svært at bevare et almindeligt familieliv, når der også skal tages hensyn til behandlingerne. Dialysepatienterne kan opleve, deres liv bliver slået i stykker. Det er nødvendigt at tage hensyn til behandlingerne, men behandlingerne skulle nødigt styre ens liv fuldstændigt. Nogle føler sig trætte efter en dialysebehandling, mens andre bliver mere friske efter behandlingen. Det er vigtigt at indrette sit sexliv efter de perioder, hvor man er mindst træt og dermed har mest energi og lyst til sex. Medicin og sex De fleste sygdomme kræver medicinsk behandling, og nu om dage ved man en del om medicins seksuelle bivirkninger. Alle, der får medicin, bør informeres om både virkninger og eventuelle bivirkninger, herunder de seksuelle bivirkninger. Mange patienter med nyresygdom får meget medicin, og en del af denne medicin kan give seksuelle bivirkninger. På indlægssedlerne, der udleveres sammen med medicinen, nævnes alle de bivirkninger, der er konstateret ved medicinen. Der står også, hvis medicinen kan have seksuelle bivirkninger. For nogle af medicinpræparaterne ses de seksuelle bivirkninger hos ganske få procent af patienterne, men for enkelte præparater er det op til en fjerdedel af patienterne, der får de beskrevne seksuelle bivirkninger. Det er vigtigt at huske, at det ikke er alle patienter, der får alle bivirkninger. Mange får ingen bivirkninger af den medicin, de tager. Hvis du oplever seksuelle bivirkninger ved din medicin, kan de oftest bedres ved at mindske dosis eller ved at skifte præparat. Tal med din praktiserende læge eller speciallægen, hvis du mener, at problemet skyldes medicinen. Nedenfor er en liste med medicin, der gives til nyresyge. For hver gruppe medicin er anført de seksuelle bivirkninger, der eventuelt kan opstå. 13

14 Medicins seksuelle bivirkninger Blodtryksnedsættende medicin: rejsningsbesvær nedsat sexlyst Vanddrivende medicin: rejsningsbesvær Binyrebarkhormon: rejsningsbesvær nedsat eller øget sexlyst tørhed i skeden Antibiotika/bakteriedræbende medicin: smerter ved samleje på grund af svamp Mavesårsmedicin: rejsningsbesvær nedsat eller øget sexlyst menstruationsforstyrrelser brystspænding brystforstørrelse Cytostatika/cellegifte: træthed nedsat sexlyst sterilitet Antidepressiva/depressionsmedicin: rejsningsbesvær nedsat sexlyst orgasmeproblemer tørhed i skede Antiinflammatorika/gigtmidler: rejsningsbesvær træthed nedsat sexlyst sterilitet 14

15 Prævention og graviditet Mange har brug for prævention i forbindelse med deres sexliv. Kvinder, der ønsker at bruge p-piller som beskyttelse mod graviditet, bør tale med deres speciallæge, om nyresygdommen eller den øvrige medicin kan forhindre brug af p-piller. P-piller kan hos nogle kvinder mindske den seksuelle lyst, mens andre oplever, at sexlysten i stedet øges. P-pillerne fås på recept hos lægen. Kondomer er den eneste præventionsmulighed, hvis man har behov for beskyttelse både mod graviditet og kønssygdomme. Kondomer har i sig selv ingen bivirkninger, men nogle par synes, at anvendelse af kondom forstyrrer deres seksuelle samspil. Spiral kan give øget risiko for infektion i livmoderen, og hvis den nyresyge i forvejen har tendens til infektioner, kan spiral være et uhensigtsmæssigt valg af prævention. Det kræver en recept at få spiral, og spiralen lægges op i livmoderen hos lægen. Hvis man ikke ønsker at blive gravid, kan sterilisation være en mulig præventionsmetode, men ulempen er, at sterilisation er uigenkaldelig. Sterilisation kræver en skriftlig anmodning, som man laver sammen med lægen. Ved tvivlsspørgsmål om, hvilken præventionsmetode der er den bedste for dig, kan du henvende dig til din læge eller speciallæge. Nyresyg og graviditet Et resultat af dit sexliv kan være graviditet. Nyrerne belastes yderligere under graviditet, så kvinder med en nyresygdom bør konsultere deres speciallæge for at høre, om de kan tåle at blive gravide, eller om der er specielle hensyn, der skal tages under graviditeten. Noget medicin fraråder man at give til gravide, da medicinen kan skade fosteret. Du må tale med speciallægen om, hvorvidt den medicin, du får, er forenelig med en graviditet. Nyretransplanterede kvinder kan normalt gennemføre en graviditet, uden at nyrerne tager skade. Graviditet kan betragtes som sikker to år efter transplantation hos kvinder med god nyrefunktion. Lægerne fraråder kvinder i dialyse (både hæmodialyse og peritonealdialyse) at blive gravide. Gennem de seneste år er der imidlertid set vellykkede graviditeter hos kvinder i hæmodialyse i flere europæiske lande. Kun en lille procentdel af kvinder i dialyse er i stand til at blive gravid, og der er en høj risiko for, at graviditeten ender i en ufrivillig abort. Dialysen kan også have konsekvenser for fosteret, så hvis du er i dialyse og ønsker at blive gravid, skal du tale med din læge. 15

16 Hvad kan jeg selv gøre Det er svært at tale om sex og endnu sværere at tale om sex, når der er problemer. Hvis du oplever, at der opstår seksuelle problemer, er det derfor vigtigt selvom det også er vanskeligt at få talt med din partner om problemerne så hurtigt som muligt. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at få taget hul på bylden. Alene den åbenhed og ærlighed, I viser hinanden ved at tale om problemerne, kan være en god begyndelse til at få problemerne løst. I kan måske sammen finde jeres løsning på problemet, eller I bliver enige om i fællesskab at søge professionel hjælp hos en læge, psykolog eller sexolog. Prøv at finde svar på: Påvirker nyresygdommen din dagligdag? Hvad betyder ordet seksualitet for dig? Hvad indebærer sex for dig? og for din partner? Hvad er vigtigt for dig i dit seksualliv? Er du tilfreds med dit seksualliv? Har nyresygdommen indflydelse på dit seksualliv? Har medicin indflydelse på dit seksualliv? Er der noget omkring sex, du bør fortælle din partner? Er der noget omkring sex, du gerne vil vide? og skal du spørge din partner? Har du eller din partner symptomer, der giver seksuelle problemer? Ønsker du, at dit sexliv skal ændres? gør din partner? Hvad kan I gøre for, at jeres sexliv bliver velfungerende? - hvad kan du selv gøre, og hvad kan din partner gøre? Hvis du ikke selv kan håndtere de seksuelle problemer, hvem kan du så tale med om problemerne? 16

17 At rejse er at leve sagde H. C: Andersen. En del nyresyge føler, at det er svært at rejse, hvornår de vil, hvorhen de vil, og hvor længe de gerne vil. Sygdom, dialyse eller medicinudlevering kan sætte begrænsninger for den nyresyges rejselyst. At rejse væk et par dage kan give et nyt pust til dagligdagen, og sexlivet kan måske også få et skub i den positive retning. Mange får mere lyst til sex, når dagligdagens stress er lidt på afstand. I stedet for at være trist over det, der ikke kan lade sig gøre, må du være opmærksom på de mange andre muligheder, der faktisk er. De fleste glæder sig over at se noget nyt engang i mellem, men det er ofte blot det at være hjemmefra, der er den største glæde, mens det betyder knap så meget, om det er Mallorca eller Mols. Nyreforeningens socialrådgiver vil gerne hjælpe med at anbefale egnet litteratur, give gode råd i den konkrete situation eller anvise, hvor man kan henvende sig med seksuelle problemer. Prøv først hvor langt I selv kan komme med at løse problemet det giver bedre sammenhold, hvilket kan være godt for sexlivet. Det kan være, at sexlivet ikke kan have de samme handlinger eller intensitet som tidligere. Husk på, at det seksuelle samvær kan indeholde så meget andet end et egentligt samleje. Mange finder glæde ved gensidigt at kæle for hinanden og måske stimulere hinanden til at opnå orgasme. Nogle glemmer, at de havde seksuelle problemer, inden nyresygdommen startede. Men de bliver måske først rigtigt opmærksomme på problemerne i forbindelse med sygdommen, eller sygdommen forstærker de seksuelle problemer, der allerede var til stede. Er der noget galt med mig? jeg har ingen seksuelle problemer Nej slet ikke! Der er mange nyresyge, der sagtens kan bevare et velfungerende sexliv. Det kan godt være, at sexlivet på nogle områder er ændret, men sexlivet er stadig tilfredsstillende for begge parter. Et velfungerende sexliv forbliver kun tilfredsstillende, hvis du er opmærksom på at bevare det velfungerende. Gennem åbenhed og ærlighed kan du undgå, at der opstår problemer i et ellers velfungerende sexliv. 17

18 Hvor kan jeg henvende mig? Personalet på nyreafdelingen Den praktiserende læge Nyreforeningen Herlufsholmvej 37, st., 2720 Vanløse Tlf Foreningen Sex og Samfund Rosenørns Allé 14, 1., 1634 København V Tlf Mail: info@sexogsamfund.dk Sexlinien for unge Tlf (alle hverdage kl. 15 og 17) Det er anonymt og koster almindelig telefontakst. Lokale sexologiske rådgivningsklinikker Anbefalet litteratur Om sygdom og seksualitet: Graugaard, Møhl, Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet Hans Reitzels Forlag, 2006, 369 sider ISBN 10: Emne: Seksualitet ved forskellige sygdomme En gennemgang af forskellige almindelige sygdomme og deres indflydelse på seksualiteten Om seksualitet og parforhold: Risør, Ole Lille sexologi 1. udgave, 1. oplag. Kbh.: Munksgaard, sider, ill. ISBN: Emne: sexologi; seksuelle problemer; samliv En vejledning om sex og samlivsproblemer set i sammenhæng med den øvrige daglige tilværelse med en betoning af, at personen eller parret selv må gøre en indsats og forsøge at løse problemerne. Om sex og psyke: Kristensen, Ellids Sex og psyke 1. udgave, 1. oplag. Kbh.: Psykiatrifonden, sider: ill. ISBN: Emne: seksualitet; seksuelle problemer; psykologi; seksualpsykologi; sygdomme; behandling Indhold: Sexlivet, et samspil mellem individ og kultur; Sex gennem livet; Den normale reaktionscyklus, Seksuelle forstyrrelser; Behandling af seksuelle forstyrrelser; Medicinsk behandling; Psykisk sygdom og 18

19 seksualitet; Kropslig sygdom og seksualitet; Medicin og seksualitet; Seksuelle hjælpemidler; Køn og kønsidentitetsforstyrrelser; Seksualkriminalitet. For kvinderne: Ahlburg, Kirsten Ikke i aften, skat! når lysten forsvinder 1. udgave, 2. oplag. Valby: Borgen, sider. ISBN: Emne: seksualitet; seksualliv; seksuelle problemer; kvinder; parforhold; lyst. Om de forskellige problemer der kan bevirke at kvinder mister lysten til sex. Henvender sig til både kvinder og par, og giver en række praktiske øvelser der kan hjælpe med at bearbejde problemstillingerne. For mændene: Pedersen, Beth Lilja; Gerstenberg, Thomas C. Mandens fysik mest under bæltestedet Bearbejdet og revideret udgave. Kbh.: Akademisk Forlag, sider, ill. ISBN: Emne: mænd; seksualfysiologi; kønsorganer; seksualitet; seksuelle problemer; sygdomme; andrologi. Indhold: Krop og lyst (Seksuelle fantasier; Observationer à la Masters og Johnson; Rejsning; Mandemyter); Seksuelle problemer (Funktionsproblemer; Sexterapi; Rejsningsbesvær); Forplantning (Prævention til mænd; Ufrivillig barnløshed); Inde i manden (Fra intetkøn til hankøn; Sten, sæd og samlerør; Penis; Blæren); Mandesygdomme (Skaldethed; Penis- og urinrørslidelser; Blærehalskirtlen alias prostata; Blære- og peniskræft; Smerter i pungen; Vokseværk i pungen; Testiklen på afveje) For de unge: Brandt, Aage Sexikon om kærlighed og sex 2. oplag. Kbh.: Gyldendal, sider, ill. ISBN: Emne: seksualitet; seksualvejledning. Fra 13 år. Leksikal del med ordforklaringer og korte artikler. Anden del af bogen med bredere afsnit om kærlighedslivet, f.eks.: Fra kærlighed til barn, fra barn til voksen, kærlighed og sex, prævention, abort, seksuelt overførte sygdomme, kærlighedens mindretal samt voldtægt og incest. Hjemmesider: Hjemmeside med mange artikler og et specielt forum for unge. 19

20 Nyreforeningen Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: mail@nyreforeningen.dk For 250 kr. om året bliver du medlem af Nyreforeningen og får en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet Patientinformation Sterilisation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om sterilisation. Pjecen informerer

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Nyrenyt. Tema: Seksualitet. Kroppen forandrer sig. Sexolog: Vi skal tale om sex

Nyrenyt. Tema: Seksualitet. Kroppen forandrer sig. Sexolog: Vi skal tale om sex Nyrenyt december 2014 ÅRGANG 39 / NR. 6 NYREFORENINGEN.DK Tema: Seksualitet Sexolog: Vi skal tale om sex Kroppen forandrer sig Medicinens bivirkninger Karsten: Udnyt de gode dage Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser ADHD OG SEKSUALITET Forord 5 Seksuel appetit 6 En historie om sex og grænser 10 En historie om sex og koncentration 14 Hvad kan man gøre? 18 Sex og ADHD kan være sjovt! 22 4 FORORD Erfaringer fra samtaler

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Pårørende. livet med en nyresyg

Pårørende. livet med en nyresyg Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder

bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro

Læs mere

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud

Læs mere

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SEX OG ÆLDRE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Kroppen ændrer sig med alderen Kroppens funktioner ændrer sig livet igennem, men der er intet der tyder på at kvaliteten af sexlivet bliver dårligere

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Kroniske sygdomme og intimitet/seksualitet hvordan kan vi tale med borgerne om dette. Rikke Thor Sexolog og sygeplejerske www.rikkethor.

Kroniske sygdomme og intimitet/seksualitet hvordan kan vi tale med borgerne om dette. Rikke Thor Sexolog og sygeplejerske www.rikkethor. Kroniske sygdomme og intimitet/seksualitet hvordan kan vi tale med borgerne om dette Rikke Thor Sexolog og sygeplejerske www.rikkethor.dk Sexualitet Det drejer sig om livsglæde og livskvalitet. Det drejer

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Behandling med kemoterapi

Behandling med kemoterapi Du skal i behandling med kemoterapi. Kemoterapi er en medicinsk behandling med ét eller flere kemiske stoffer, der standser cellers vækst og dermed virker celledræbende på såvel raske som syge celler.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kondom er en effektiv præventionsmetode

Kondom er en effektiv præventionsmetode Kondom K L A R B E S K E D Kondom Kondom er en nem præventionsmetode, der kan bruges af alle. Kondomet er lavet af meget tyndt naturgummi og formet som et langt hylster, der rulles på mandens rejste penis

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata

Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. KEN NINN-PEDERSEN DR.MED Speciallæge i øjensygdomme DR.MED Speciallægeklinikken Centralen Speciallæge Roskildevej i 296 øjensygdomme Speciallægeklinikken 2610 Rødovre 36491200 Centralen Roskildevej (Hjemmeside:

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Brystreduktion. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Brystreduktion www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystreduktion. Pjecen informerer

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Strålebehandling efter brystoperation

Strålebehandling efter brystoperation Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

Min nyre kan blive din - men vil jeg?

Min nyre kan blive din - men vil jeg? Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du?

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Patientinformation om igangsættelse af fødsler

Patientinformation om igangsættelse af fødsler Patientinformation om igangsættelse af fødsler Denne pjece gælder kun for kvinder, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. I Danmark sættes ca. 25

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig

FORELSKELSE. FORELSKELSE KAN OGSÅ VÆRE SVÆRT Måske har du forelsket dig i den forkerte, eller det føles i hvert fald, som om det er en umulig OM PUBERTET FORELSKELSE DET ER FEDT AT VÆRE FORELSKET Både drenge og piger synes, det er dejligt at være forelsket. Og hvis du ikke har prøvet det, skal du ikke være nervøs det skal nok komme. Hvordan

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere