Nr. 80 nov. 2009NYHEDSJOURNALEN N Y H E D S B R E V F R A L Æ G E R U D E N G R Æ N S E R / M S F I D A N M A R K Foto: Mikkel Dalum/MSF Millioner af spædbørn kan reddes Hvert år dør syv millioner børn under graviditet, fødsel eller inden de er en måned gamle. Formand med nødhjælpserfaring Mød Jesper H. L. Jørgensen, ny formand for Læger uden Grænser i Danmark. Red liv til jul Støt Læger uden Grænsers arbejde ved at sende et julekort eller lægge et smykke under træet.
Nyhedsjournalen nr. 80 FØDSELSHJÆLP 2 L E D E R Et nyt liv Danmark er det en naturlig ting, at I kvinder bliver fulgt tæt af læger og jordemødre under deres graviditet, at der er uddannede hjælpere under fødslen, og at både mødrene og deres børn kan få medicinsk hjælp, hvis der skulle opstå komplikationer. Millioner af kvinder i verdens fattigste lande må derimod bringe de kommende generationer til verden vel vidende, at deres graviditet og forestående fødsel er forbundet med livsfare. Læger uden Grænser mener ikke, at kvinder skal være tvunget til at sætte børn i verden med deres eget og barnets liv som indsats. Som du kan læse i dette nummer af Nyhedsjournalen, arbejder vi mange steder i verden på at sikre livet for de ufødte og nyfødte ved at tage vare på deres mødre. Det var med både glæde og ydmyghed, at jeg i midten af september sagde ja til at stå i spidsen for Læger uden Grænser i Danmark. Der er mange forventninger til en formand. Han skal være visionær, have holdninger og være god til at kommunikere, og ikke mindst skal han hele tiden have fokus på de mennesker ude i verden, som ikke har adgang til medicinsk hjælp. Alt dette synes jeg, at min forgænger, speciallæge Søren Brix Christensen, til fulde levede op til, og jeg vil gerne takke ham for hans helt unikke indsats for organisationen gennem mange år. Og så vil jeg benytte lejligheden til takke dig, der med din støtte til Læger uden Grænser, er med til at sikre, at nye liv kan komme sikkert til verden. Jesper H.L. Jørgensen Formand for Læger uden Grænser i Danmark Kawyas vej tilbage til livet Kort efter fødslen får den nyfødte pige kramper. Jordemoder Diana Krabbe kæmper for at få pigen til at overleve. Det er midt om natten, da en ung kvinde får veer. Hun er gravid i niende måned, og sammen med en masse andre højgravide er hun indlogeret i et hus i tilknytning til en af Læger uden Grænsers klinikker i Sydsudan. Det er kvindens tredje graviditet, men hun er endnu ikke mor til et levende barn. De første to fødsler foregik i en lerhytte uden professionel hjælp, og mens ét barn døde under fødslen, gav et andet op få dage gammelt. Nu har hun igen chancen for at blive mor, og denne gang er der både en læge og to jordemødre til at hjælpe
K A N R E D D E S P Æ D B Ø R N Nyhedsjournalen nr. 80 3 Læger og jordemødre fra Læger uden Grænser hjælper hver dag børn til verden, og i 2008 hjalp organisationen til ved 101.585 fødsler. Indsatsen redder både mødres og børns liv. Foto: Sergio Cecchini/MSF hendes barn til verden. Men fødslen trækker i langdrag, barnets hjertelyd falder, og da det endelig lykkes at få den lille pige ud, er hun blå og slap. Den danske jordemoder Diana Krabbe går med det samme i gang med at genoplive hende. På den sparsomt indrettede klinik er hendes eneste muligheder at frigøre den nyfødtes luftveje ved at suge slim ud af næse og mund og at give hende ilt gennem en maske. Efter fire lange minutter skifter spædbarnet farve fra blå til lyserød, og hun begynder at skrige. Da jeg står med det livløse barn hopper mit hjerte, for det er jo ikke ligesom i Danmark, hvor vi har alt muligt udstyr til at genoplive nyfødte. Derfor er det en utrolig stor tilfredsstillelse, at det lykkedes at få liv i hende, fortæller Diana Krabbe. A P P E L Nogle forældre får ikke en chance for at lære deres børn at kende. De dør under graviditet, fødsel eller i løbet af deres første levemåned. Læger uden Grænser (MSF) hjælper kvinder i verdens fattigste lande med at bringe deres børn sikkert til verden. Hjælp os med at hjælpe. Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde ved at bruge det vedlagte girokort, indbetale et bidrag på giro 008-1000 eller via vores hjemmeside www.msf.dk Tilbageslag Både mor og datter har det tilsyneladende godt. Men efter et halvt døgn begynder pigen at få kramper, og hun vil ikke spise. Det er ret bekymrende, når en nyfødt får kramper. Vi ved ikke, om det er fordi, hun har fået en hjerneskade på grund af iltmangel under fødslen, om hun har en infektion, eller om hun har lavt sukkerindhold i blodet. Jeg frygter, at kvinden endnu engang skal opleve at miste et barn, husker Diana Krabbe. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor spædbarnet får kramper, og personalet prøver derfor alt, hvad der står i dets magt: Hun får sondemad, antibiotika mod infektioner og medicin mod kramperne. Imens kæmper moren for at hjælpe sin datter hun giver hende kropsvarme og bliver ved med at forsøge at lægge hende til brystet. Belønningen Efter to dage ændres pigens tilstand. Hun begynder så småt at spise ved sin mors bryst, og kramperne forsvinder. Vi er alle sammen så lettede og glade, da det går op for os, at hun vil overleve. Det er den ultimative belønning at se, at det kan lykkes at redde et liv med så få ressourcer. Havde kvinden endnu en gang født ude i bushen, var Foto: François Dumont/MSF hendes datter helt sikkert død, siger Diana Krabbe. Efter få dage bliver moren hentet af sin mand, og stolte forlader familien hospitalet med deres første levende barn. De kalder hende Kawya.
Nyhedsjournalen nr. 80 FØDSELSHJÆLP 4 Uddannet fødselshjælp redder nyfødte Mange spædbørn ville overleve, hvis deres mødre fik mulighed for at gå til graviditetskontrol og at føde med hjælp fra en læge eller jordemoder. Forskellen mellem liv og død behøver ikke at være ret stor for en nyfødt og det kræver ikke nødvendigvis det mest avancerede udstyr at redde et spædbarns liv. Til gengæld er den rigtige viden om, hvornår en fødsel bliver kritisk helt afgørende for barnets chancer for at overleve. Er der en læge eller jordemoder til stede, kan de vurdere, hvornår morens og barnets liv kommer i fare, og hvornår det er nødvendigt at gribe ind for eksempel ved at tage barnet med tang eller sugekop eller at sørge for, at kvinden får et kejsersnit, forklarer jordemoder Thilde Knudsen, som er ansat på Læger uden Grænsers hovedkontor i Bruxelles. Hun har ansvaret for at rådgive og vejlede organisationens jordemødre og evaluere indsatsen på området. Genoplivning Er barnet livløst lige efter fødslen, kan enkle midler nogle gange være nok til at genoplive det lille menneske. Jordemoderen kan for eksempel gnubbe den nyfødte med et håndklæde, suge slim ud af dens mund og sætte gang i vejrtrækningen med en håndpumpe og på den måde få barnet til at overleve de første, kritiske minutter. Det lyder simpelt, men i verdens fattige lande er hovedreglen, at kvinderne føder uden professionel hjælp, og det kan få fatale konsekvenser. Mange steder i Afrika betragter man barnet som tabt, hvis det ikke begynder at skrige, så snart det kommer ud af maven. Derfor gør man ikke noget, hvis det ikke trækker vejret. Det er så ærgerligt, for ofte vil simple metoder kunne genoplive barnet, forklarer Thilde Knudsen. Nytårsmorgen 2007 hjalp jordemoder Thilde Knudsen dette barn til verden i Pakistan. Udover Pakistan har hun været udsendt med Læger uden Grænser til Sierra Leone, Elfenbenskysten og DR Congo. Foto: MSF Fakta Hvert år kommer 133 millioner levende børn til verden. Derudover fødes 3,2 millioner dødfødte børn. Yderligere 3,8 millioner børn dør inden for de første 28 dage efter fødslen. De mest almindelige årsager til, at børn dør under graviditet, fødsel eller i de første leveuger, er for tidlig fødsel, et langt fødselsforløb, infektioner og iltmangel under fødslen. Langt de fleste dødsfald kan undgås, hvis kvinden har adgang til graviditetskontrol og får hjælp fra uddannet personale under fødslen og akut fødselshjælp ved komplikationer. I 2008 hjalp Læger uden Grænser til ved 101.858 fødsler og kejsersnit. Graviditetskontrol Muligheden for at blive fulgt under graviditeten er også afgørende for børns chancer for at blive bragt sikkert til verden. Infektioner, som rammer rigtig mange kvinder i verdens fattige lande, kan nemlig sætte fødslen i gang før tid. Det gælder blandt andet malaria og kønssygdomme som klamydia, gonoré og syfilis. Når Læger uden Grænser har en kvinde til graviditetskontrol, får hun derfor stivkrampevaccination, ligesom personalet undersøger og behandler hende for sygdomme, som kan have konsekvenser for graviditetsforløbet. I sidste ende kan det redde barnets liv, fordi vi på den måde kan forhindre, at moren føder før tid, siger Thilde Knudsen. Også de første uger efter fødslen er kritiske for spædbørn i udviklingslandene. Hvert år dør knap fire millioner børn, inden de er en måned gamle tre millioner af dem inden for den første uge. Rigtig mange kunne overleve ved, at de fik noget så simpelt som varme, mad og antibiotika til at forebygge og behandle infektioner. Kilder: Læger uden Grænser, WHO og BioMed Central: Stillbirths the global picture and evidence based solutions
F O R M A N D Nyhedsjournalen nr. 80 5 I hundredvis af flygtninge strømmede hver dag til den lejr i Kukës i Albanien, som Jesper H. L. Jørgensen stod for at opbygge i 1999. I løbet af to-tre uger voksede lejren fra et par hundrede til 8.000-10.000 mennesker. Opgaven bestod blandt andet i at sørge for, at de alle fik husly, mad, tøj og lægehjælp. Foto: MSF Jeg har set, hvor stærke mennesker kan være Mennesker kan bevare håbet og glæden under de mest frygtelige vilkår. Det har Læger uden Grænsers nye formand oplevet under sine mange udsendelser. Læger uden Grænsers nye formand, Jesper H. L. Jørgensen, kan fortælle masser af historier om sult, død og ødelæggelse fra verdens brændpunkter. Som udsendt for organisationen har han boet og arbejdet nogle af de hårdeste steder i verden. Men det indtryk, de mange udsendelser især har efterladt hos ham, er, at end ikke de mest umenneskelige vilkår kan slukke håbet og glæden. Alle de steder, jeg har været i verden, har jeg set smil og oplevet en positiv tilgang til tingene. Om så kuglerne flyver om ørene på befolkningen, har jeg mødt mennesker, der har fundet glæde i de små ting og på den måde har formået at holde modet oppe. Det siger noget om, hvor stærke mennesker kan være, mener Jesper H.L. Jørgensen, som er uddannet sygeplejerske og fra 1998 til 2001 arbejdede i Rusland, Albanien, Afghanistan, Somalia og Sudan. Hans opgaver var blandt andet at træne nationale sygeplejersker, opbygge flygtningelejre, koordinere Læger uden Grænsers indsats og at være medicinsk ansvarlig. På den måde har han været vidt omkring, både fagligt og geografisk. Da Jesper H. L. Jørgensen stiftede familie, valgte han dog at blive i Danmark, hvor han fortsatte arbejdet for Læger uden Grænser som international HR-chef på kontoret i København. I dag arbejder han som international HR-konsulent i NNIT, men den stærke tilknytning til Læger uden Grænser har han holdt ved lige med først en bestyrelsespost og nu formandskabet for den danske del af organisationen. Hans drivkraft er ønsket om at nå helt derud, hvor livet ikke er en selvfølge. Jeg har oplevet at skulle fortælle mennesker, at det ikke lykkedes os at redde deres pårørende, og så har deres reaktion været at sige: Tak, fordi vi fik chancen. Det betyder utrolig meget for mig, at vi kan vise de mennesker, at der er nogen, der gerne vil hjælpe dem at der er et håb, forklarer han. Jesper H. L. Jørgensen er 38 år og bor i Roskilde med sin kone og deres tre børn. Rettelse På side 10 i Nyhedsjournalen nr. 79 skrev vi i forbindelse med regnskabet for 2008, at hensættelserne pr. 31. december 2008 udgør kr. 316.083.147. Der skulle have stået kr. 16.083.147 vi beklager fejlen.
Nyhedsjournalen nr. 80 STØTTE 6 Læger uden Grænser er der, hvor nøden og behovet er størst. Her er en læge ved at undersøge et barn i Mardan i Pakistan, hvor omkring to millioner mennesker er flygtet fra deres hjem, siden kampe brød ud i august 2008. Foto: Marta Ramoneda Dit testamente kan redde liv Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser (MSF) kan du være med til at sikre en fremtid for nødlidende børn og voksne. Hvis du ønsker at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få bistand hos advokatfirmaet DANDERS & MORE uden beregning. Læger uden Grænser er fritaget for den såkaldte boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til Læger uden Grænser, går ubeskåret til vores arbejde for mennesker i nød. Kontakt DANDERS & MORE på telefon 33 12 95 12 og henvis til aftale med Læger uden Grænser. Læs mere på www.msf.dk. Du kan også kontakte vores medarbejder Ramy Antoine Hoffmann på telefon 39 77 56 00 eller arv@msf.dk Støt med mobilsnak Nu kan du støtte Læger uden Grænser, når du taler i mobiltelefon. Læger uden Grænser har nemlig et samarbejde med HumanMobile et mobilselskab med fokus på humanitær støtte. Læs mere på www.msf.dk/støtteinitiativer eller www.humanmobile.dk
J U L Nyhedsjournalen nr. 80 Julegaver Red liv med et smykke Sangerinden Katie Melua har i samarbejde med smykkefirmaet PILGRIM designet et smykkesæt til fordel for Læger uden Grænser. Sættet består af en halskæde og et armbånd med kugler belagt med sterlingsølv på en sort lædersnor. Både halskæde og armbånd har et lille Læger uden Grænser-logo. For hvert solgt smykkesæt går 50 procent til Læger uden Grænsers arbejde. Smykkesættet koster 249 kr. inklusive moms. Se også det øvrige udvalg af smykker i Læger uden Grænsers netbutik. Julegaver og kort kan købes på www.msf.dk eller bestilles på telefon 39 77 56 00 Julehilsen med mening Læger uden Grænser har lavet et særligt julekort, der udover at være en julehilsen er en støttegave på 45 kr. Billedet på kortet er fra Sierra Leone, hvor underernæring og malaria er udbredt, og børnedødeligheden er blandt de højeste i verden. Julekortet leveres med konvolut. Til dig, der ønsker et mere traditionelt julekort har vi to julekortpakker at vælge imellem. Hver pakke indeholder fire julekort med to forskellige motiver. Kortene har Læger uden Grænsers logo på bagsiden og leveres med konvolutter. En pakke koster 50 kr. inklusive moms. Lav din egen indsamling I anledning af julen kan du lave din egen indsamling for eksempel i forbindelse med en julefrokost, et skolearrangement eller lignende. Hos Læger uden Grænser kan du rekvirere en indsamlingsbøsse/- montre. Kontakt vores medarbejder Søren Gyllström på sg@msf.dk eller telefon 39 77 56 00. Gavebevis Med et gavebevis kan du glæde en, du holder af og samtidig støtte Læger uden Grænsers arbejde. Gavebeviset indeholder fotos, historier og fakta fra nødhjælpsarbejdet. Gavebeviserne har en værdi af henholdsvis 250 og 500 kr., men de kan også bestilles med en anden værdi. Fra 1. december kan du deltage i Læger uden Grænsers julekalenderquiz. Test din viden og vind flotte præmier på www.msf.dk/julekalender 7 Din virksomhed kan hjælpe verdens fattige til jul Har din virksomhed lyst til at støtte Læger uden Grænser i forbindelse med julen 2009 og dermed give verdens fattigste en tiltrængt håndsrækning? Så læs mere om de mange nemme muligheder, din virksomhed har for at støtte på www.msf.dk/jul Du kan også være med til at engagere din omverden ved at sørge for, at de ansatte i din virksomhed får et stempel i bunden af deres e-mail, der fortæller, at Vi støtter Læger uden Grænser med 10 øre per e-mail. Kampagnen kører de første 24 dage af december. Læs mere og tilmeld dig på www.msf.dk/julestempel Frister for fradrag i 2009 Vi minder om, at donationer, som du ønsker fradrag for i 2009, skal overholde følgende frister: Giro/bank: indbetaling via giro eller (net-)bank skal foretages senest på årets næstsidste bankdag. Bemærk, at betalingen skal være gennemført i 2009 for at tælle med. Online: online-donationer via www.msf.dk skal være gennemført senest den 31. december 2009 kl. 23.59. Check: checken skal dateres senest den 31. december 2009 og skal være Læger uden Grænser i hænde en af de første dage i det nye år.
Nyhedsjournalen nr. 80 8 U D S E N D T M E D L Æ G E R U D E N G R Æ N S E R Vi kan redde liv med simple midler Fem spørgsmål til Anna Friis Jørgensen, dansk jordemoder, udsendt til slumområdet Martissant i Port au Prince i Haiti. Hvad har været din største oplevelse indtil nu? "I sidste uge nåede en kvinde kun lige ind i venteværelset, før hun fødte. Og det var sørme en lille en: 1.150 gram vejede han. Moderen var ikke sikker på sin termin (det er de sjældent), men det Hver dag på fødestuen er en stor oplevelse for jordemoder Anna Friis Jørgensen, som arbejder i slumområdet Martissant i Haiti. Foto: MSF svarer til, at hun har født omkring uge 28. Godt at hun nåede inden for dørene, så han kunne få hjælp til at komme i gang med at trække vejret, blive varmet igennem og hurtigt få noget mad. Han klarede det flot. Utroligt hvor stærkt sådan et lille menneske kan være." Hvad er den sværeste situation, du har været i? "Jeg synes, at noget af det sværeste er alt det, vi ikke kan ændre på. Selv om vi kan hjælpe nu og her med en fødsel, vaccination af en nyfødt eller behandling af kramper, kan vi ikke ændre på kvindernes livssituation. Det er nogle barske skæbner, vi møder." Hvorfor tog du af sted? "Jeg har et ønske om i kraft af mit fag at kunne gøre en forskel, der hvor der er brug for hjælp. Gratis adgang til uddannet fødselshjælp redder liv med simple midler. Men det skyldes ikke kun idealisme jeg er også taget af sted for at udfordre mig selv fagligt og få erfaringer, jeg ikke kan få i Danmark." Nytter det at hjælpe? "Mit arbejde her består i at rådgive og undervise jordemødrene i Martissant. På den måde håber jeg, at mit arbejde kommer til at nytte noget også efter jeg er rejst igen." Hvad savner du mest hjemmefra? "Jeg er ikke nået til det med lakridserne og rugbrødet endnu! I arbejdssammenhænge savner jeg de muligheder, vi har på et dansk hospital. I Danmark kan vi lave et kejsersnit ti minutter efter, at beslutningen er taget, men her skal vi sende patienten videre til et andet hospital, og det kan tage op til en halv time. Og selv om den haitianske regering har indført "gratis obstetrik" til alle, er det de færreste, der bliver fulgt i graviditeten, og størstedelen af de haitianske kvinder føder stadig hjemme uden professionel hjælp." D A N S K E R E I F E L T E N 1 Mohammed Eltom M. Hamid, medicinsk koordinator/læge, Zimbabwe/Harare 2 Niels M. Søndergaard, læge, Indien/Chattisgarh 3 Mogens Bernsdorff Petersen, læge, DR Congo/Kinshasa 4 Jonas Torp Ohlsen, læge, DR Congo/Niangara 5 Jan Herzog, læge, Sydafrika/Cape Town 6 Sidsel Lykke Nielsen, læge, Sydsudan/Pibor 13 7 Birgit Olsen, administrator, DR Congo/Kinshasa 8 Linda Christensen, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 9 Line Thatt Jensen, administration og finans, DR Congo/Kisangani 10 Kim Magnus Dupont Urick, logistiker, Uganda/Kitgum 11 Marianne Looft, sygeplejerske, Etiopien/Imey 12 Matthias Gamrath, administrator, Nigeria/Sokoto 13 Anna Friis Jørgensen, jordemoder, Haiti/Martissant 14 Carl Johan af Rosenborg, logistiker, Liberia/Monrovia 15 Edda Schmidt-Bambach, HR-specialist, Liberia/Monrovia 8 15 14 12 6 11 4 9 3 7 10 1 2 5 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, giro 008-1000, ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, redaktion og tekst Eline Holm, Maria Dohn og Anne Larsen. Redaktionen afsluttet den 2. november 2009, oplag 47.500 stk., ISSN 1601-5061 Repro og tryk: Arcografisk, 96 16 52 00. Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Nina Grut, grafisk design, www.ninagrut.dk Forsiden: Den danske jordemoder Sanni Bundgaard med et nyfødt barn på Læger uden Grænsers sundhedscenter i Pibor i Sudan.