Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Transkript

1 Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så længe som muligt, med alt hvad dette indebærer, er noget alle ønsker. Derfor har Social og Sundhed startet et omfattende og ambitiøst projekt omkring hjemmetræning, der skal gøre hjemmehjælpere til hjemmetrænere. Dette vil ikke nødvendigvis være muligt for alle borgere. Men hos dem, der har potentialet, skal der gøres en indsats for at bringe dem op på et bedre funktionsniveau. For nogen vil det betyde, at de kan klare sig helt uden hjælp. Mange af jer har sikkert hørt om projektet, eller lignende projekter fra fx Fredericia Kommune. De første medarbejdere er allerede i gang med undervisning, hvor bl.a. trænende terapeuter sætter fokus på at give hjælpen som hjælp til selvhjælp. Via nye tiltag omkring visiteringen og nye Træningspakker afsættes der også tid til at træne mere og tidligere med borgerne end før. I dette nummer af nyhedsbrevet kan du høre forskellige synspunkter omkring projektet, bl.a. fra en borger, en terapeut, en hjemmetræner og formanden for Social- og Sundhedsudvalget. Formålet med projektet er at øge livskvaliteten hos borgerne, der kan opnå større medbestemmelse over deres eget liv og samtidig frigøre hænder til at klare de mange udfordringer, der møder os fremover.

2 Vi Vil Klare Os Selv - ifølge Terapeuten Af Britt Iversen, Ergoterapeut Projekt Vi Vil Klare Os Selv er et nyt projekt i Holstebro kommune, der har til formål at træne kommunens borgere til at blive mere selvhjulpne. Projektet er målrettet: borgere, som aldrig har modtaget hjælp fra hjemmeplejen før, men som nu føler et behov for hjælp borgere, som har modtaget hjælp, og oplever behov for mere hjælp Behovet for hjælp kan skyldes længere tids tab af evner eller pludselig funktionsnedsættelse, f.eks. ved fald, sygdom eller efter indlæggelse på hospitalet. Det giver mere livskvalitet at kunne gøre tingene selv Hjemmehjælperne modtager undervisning og bliver til hjemmetrænere. Det bliver herefter dem, der kommer til at forestå det meste af træningen hos borgeren. Træningen kommer til at foregå i tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter enten i form af sidemandsoplæring, dialog eller skriftlig kommunikation. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at hjemmetræneren har mere tid til den enkelte borger. Terapeuten vurderer, hvor meget tid der skal bruges, for at borgeren kan deltage i træningen, og borgeren visiteres til en træningspakke med ekstra tid. For borgeren kommer det til at betyde, at træningen tilbydes tidligere i forløbet end normalt, og at den kan gives dagligt og mere intensivt. Det giver borgeren en øget selvbestemmelse over eget liv, og en mulighed for at gøre tingene, som de plejer, med de begrænsninger, de nu har. Samtidig bliver der mere tid med hjemmetræneren, så besøget kan foregå i et roligere tempo. Hjemmetrænerne træner de aktiviteter, som borgeren normalt skulle have hjælp til. Det kan være påklædning, anrette mad eller tage bad. Målet med træningen er, at borgeren bliver så selvhjulpen og deltagende som muligt. Det betyder mere frihed til den enkelte borger, og at der kan frigives ressourcer til andre, mere plejekrævende borgere. Ud over en økonomisk gevinst vil det betyde, at flere vil kunne klare sig selv i længere tid, inden de bliver plejekrævende. Dette er også en nødvendighed, da der uundgåeligt bliver flere ældre og færre til at tage sig af dem i fremtiden. Jo mere borgeren kan selv, jo mere kan han/hun selv bestemme over sit liv og, hvordan tilværelsen skal tilrettelægges, mht. bad, toilet, besøg, måltider osv. Det giver en større frihed, når borgeren fx ikke skal være hjemme til et bestemt tidspunkt. Derudover bliver tingene igen gjort på borgerens måde, og som de plejer at gøre det. Det giver mere livskvalitet at kunne gøre tingene selv. Side 2

3 Aktiv hele livet Af David Staal, Fuldmægtig Jytte Stockholm Søndergaard er det, man kan kalde en aktiv pensionist. Hun har en stor vennekreds og er meget aktiv i bl.a. Aktivitetscentret og Sct. Georgs Gilderne i Holstebro. For mig var det afgørende, at Britt (ergoterapeut Britt Iversen) hjalp til med træningen. Det med træningen går nemlig begge veje når træneren eller terapeuten er der, gør man sig mere umage. Jeg kunne mærke, at jeg ikke altid fik trænet lige så meget, når jeg skulle gøre det alene. til bussen er glat og iset. Men ellers foretrækker Jytte at klare sig selv. Jytte har alligevel holdt fanen højt og træner selv hver morgen. Hun laver de øvelser, hun fik besked på at lave, da hun var indlagt på sygehuset. I forbindelse med projektet trænede hun sammen med Britt. Træningen bestod bl.a. i at tage bussen. Det har hun haft stor glæde af, da hun flere gange om ugen er af sted, bl.a. som frivillig i Aktivitetscentret i Danmarksgade. Det er ikke altid lige let at få rollatoren ud af bussen, men hvis det er en flink chauffør, plejer det at gå, fortæller Jytte. Det kan - i ny og næ - være nødvendigt at tage en taxa, især når vejen Derfor bruger hun også gerne 5 til 10 minutter hver dag på at træne sine øvelser. Ud over friheden til selv at kunne færdes uden for hjemmet, kan hun også selv klare de fleste huslige opgaver og tage bad, når det passer hende. Det er ikke nyt for Jytte at være aktiv. Fra barnsben har hun gået til spejder i mange år og ligeledes haft mange interesser som voksen. Træner selv For ca. to år siden faldt hun og brækkede hoften. Hun kom på hospitalet og fik en ny hofte. Jytte var dog opsat på at vende hurtigt tilbage til sin aktive pensionisttilværelse. I den forbindelse kom hun med i projekt træning før varig hjælp for borgere, der via træning bl.a. skulle lære at tage bad selv. Her blev hun kyndig vejledt af ergoterapeut Britt Iversen. Jytte mener selv, hun har haft stor glæde af at være med i dette forløb. Jeg var virkelig glad for at være med i projektet. Jeg følte der skete noget. Det hjælper at der er nogen, der giver en hånd med træningen. Den aktive pensionist, Jytte Stockholm Søndergaard, har haft stor glæde af at træne med ergoterapeut Britt Iversen. Min motivation for at træne hver dag og klare mig selv kommer fra, at jeg har haft et aktivt liv, og det vil jeg fortsætte med. Jeg dur ikke til at sidde stille og se fjernsyn der skal ske noget, siger Jytte, der gruer ved tanken om at sidde alene hjemme hver dag. I julen har Jytte haft ekstra meget luft under vingerne, og tog såmænd en tur med fly til Tyskland for at holde jul med familien, der bor i udlandet. Dette stemmer godt overens med Jyttes holdning til tilværelsen: Det hjælper at være positiv og udadvendt, det er det vigtigste her i livet. Side 3

4 Fra Hjemmehjælper til Hjemmetræner Af Tove Søgaard, Ældrechef Vi vil klare os selv. Ja hvem vil ikke helst kunne det? Borgere i Holstebro Kommune, skal nu og i fremtiden hjælpes til i størst muligt omfang at kunne klare sig med mindst mulig hjælp fra socialog sundhedspersonalet - til størst mulig tilfredshed for den enkelte borger. Når de ældre bliver mere uafhængige af hjælp fra andre, opleves også en bedre livskvalitet. I stedet for blot at tildele hjemmehjælp med det samme vil kommunen nu tilbyde hjemmetræning, så mange af de ældre bliver i stand til at få hverdagen til at fungere med begrænset hjælp eller uden hjemmehjælp. For at kunne leve så uafhængigt som muligt, er det vigtigt, at så meget som mulig af den fysisk aktivitet bevares hos den enkelte borger. Det er vigtigt at hverdagen er så aktiv som muligt og en forudsætning at træning varer hele livet. Social og Sundhedspersonalets reaktion på den ændrede tilgang er: Det er dejligt at vi får mulighed for at gøre det, som vi har lært er godt og rigtigt. Tidspres er ofte en hindring for at gøre det optimale og sikre en trænende indsats men nu bliver der mulighed for at træne og så derefter at reducere hjælpen til borgerne. Det har før været sådan, at en god og tjenestevillig hjemmehjælper gjorde gerne lidt ekstra for den ældre borger. Vi skal vænne os til at rutiner kan forandres. Vi skal bidrage til at forandre vores opfattelse af hvad god hjælp er. Hjemmetræner En hjemmetræner er en omdefinering af hjemmehjælperfunktioner, hvor tilgangen vil være langt mere målrettet hjælp til selvhjælp. En del af kommunens hjemmehjælpere skal derfor uddannes til at håndtere denne tilgang. Uddannelsen er igangsat i efteråret 2010 og færdiggøres i foråret Med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og muligheder vil vi gennem træning hjemme hos de ældre, styrke og udvikle deres ressourcer, så de kan klare meget mere selv. Det giver stolthed, større selvværd og øget livskvalitet for den enkelte. I første omgang vil tilbuddet om hjemmetræning rette sig mod nye borgere, som søger om hjemmehjælp. I hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om den ældre gennem målrettet træning kan bringes til at klare sig uden hjemmehjælp eller med hjemmehjælp i begrænset omfang. Der bliver flere og flere ældre, og hospitalerne er hurtigere til at sende patienterne hjem til mere pleje og efterbehandling. Det giver øget pres på ældreplejen i kommunerne. Derfor er det meget vigtigt, at så mange borgere som muligt gøres uafhængige af hjælp og i stand til at klare sig selv selvfølgelig efter en individuel vurdering. Vi vil klare os selv det giver god mening. Billedet: Tove Søgaard flankeret af Winnie Munk og Gitte Cramer under en workshop, der blev afholdt i efteråret 2010 omkring projekt Vi Vil Klare Os Selv. Side 4

5 Udvalget bakker op Af Anne Lise Holst Jensen, Formand for Social- og Sundhedsudvalget Vi hører gerne i medierne, at den nye generation af ældre vil være forkælede og krævende. Det er bestemt ikke mit indtryk, tværtimod. Jeg har i løbet af det første år som formand for Social- og Sundhedsudvalget mødt rigtig mange borgere i netop denne aldersgruppe og lidt yngre, og det er det stik modsatte jeg hører, nemlig: Vi vil klare os selv. Derfor passer dette navn rigtigt godt til Holstebros udgave af det meget omtalte projekt fra Fredericia Kommune der hedder længst muligt i eget liv. I Social- og Sundhedsudvalget er vi overbevist om, at målgruppen via hjemmerehabilitering eller intensiv træning efter sygehusophold vil kunne undgå at blive afhængige af andres hjælp eller typisk udsætte tidspunktet. Erfaringerne fra Fredericia Kommune viser tydeligt, at dette øger borgerens livskvalitet. Vi ved, at levealderen er stærkt stigende. Det har derfor stor betydning, at tidspunktet for, hvornår vi har brug for hjælp, udskydes. Social- og Sundhedsudvalget glæder sig over, at projektet udbredes til hele Holstebro Kommune her i foråret Det har derfor stor betydning, at tidspunktet for, hvornår vi har brug for hjælp, udskydes Vi vil klare os selv Af Lene Holm, Rehabiliteringschef Hvis man spørger i en forsamling, hvad almindelige menneskers mål med alderdommen er, vil folk næppe svare: bare jeg kan få så meget hjælp som muligt. De fleste vil svare, at de gerne vil kunne klare sig selv længst muligt. Det er den følelse, projektet Vi vil klare os selv bygger på. Det er interessant, hvad der fører til, at en borger får brug for hjælp. Det kan være et fald eller sygdom, som gør, at man ikke længere kan klare sig selv. På netop det tidspunkt, hvor hjælpebehovet opstår, vil vi gerne i kontakt med borgeren og gøre en forskel. Vi vil tage fat i borgerens ønske om at bevare styringen i eget liv, hvor de selv kan bestemme og dermed ikke være afhængig af hjælp. I den periode skal hjælpen naturligvis gives, men den skal gives trænende, så den understøtter borgerens mulighed for at kunne genvinde sin selvhjulpethed. Det skal være hjælp til selvhjælp. Erfaringer fra det projekt vi har haft tidligere i Holstebro Kommune, Træning før varig hjælp og fra Fredericia viser, at det lykkes mange borgere at genvinde de tabte funktioner og færdigheder, og at de derved bliver selvhjulpne. Social- og sundhedshjælperne er uddannet til at give hjælpen trænende, men de oplever ofte, at tidspresset hos borgerne er så stort, at de ikke har tid til at vente på, at borgeren selv kan. Det betyder, at der nu visiteres mere tid, så der bliver ro i den enkelte situation til, at borgeren selv kan gøre tingene. Samarbejdet mellem social- og sundhedshjælperne, sygeplejersker og terapeuter bliver afgørende for at det kan lykkes, og vi glæder os meget til, at vi alle kommer i gang i hele kommunen. At denne ændrede måde at arbejde på samtidig hjælper med til at løse de problemer, der på lidt længere sigt bliver i forhold til mangel på hænder, er en rigtig god sidegevinst, men hovedformålet er stadig, at man som borger bevarer kontrollen med sit eget liv. Og selvfølgelig vil hjælpen stadig være der til dem, der ikke kan klare sig selv, det er klart. Side 5

6 Det handler om en positiv indstilling Af Hanne R. Jepsen og David Staal, Fuldmægtig Hanne Rubitsø Jepsen er glad for, at Social og Sundhed har startet projekt Vi Vil Klare Os Selv. Nyhedsbrevet har spurgt social- og sundhedshjælper Hanne Rubitsø Jepsen om hendes syn på projektet, fra hendes position som medarbejder - og nu også hjemmetræner. Hvad synes du om projektet? Jeg synes, jeg er heldig, at jeg har været med i projektet. Det er dejligt, at der er lidt ekstra tid, så vi kan give hjælpen trænende. Det tager jo lidt længere tid, når borgeren selv skal gøre det. Jeg synes, det er spændende at være med, når der skal udvikles noget nyt. Jeg var også med i et projekt tidligere, der handlede om, at hjælpen skulle samles i pakker. Mange tror, de kan få hjælpen permanent, lige gyldigt hvilket niveau de er på. Derfor er det godt, at vi udfordrer borgerne og siger, at de kan selv. Jo længere tid borgeren har fået hjælp, jo sværere er det at tage den fra dem igen. Hvordan ser du den nye rolle som hjemmetræner? Det er en ny måde at være i dialog med borgeren. Derfor er det vigtigt, hvordan vi møder borgeren. Det er også vigtigt med den rette indstilling både hos borgeren og personalet. Hvorfor skal vi give hjælpen trænende, i stedet for at gøre det hele for borgeren? Jo, der er mange, der stadig har brug for hjælp, men samtidig er der mange, der gerne vil mere selv. Nu har vi så en mulighed for at lade borgerne klare flere opgaver selv. Hvad bliver de største udfordringer? Inden for vores fag er man opdraget til at være omsorgsfuld over for borgerne. Det kan være svært at slippe indstillingen, at man vil gøre alt for borgeren. Udfordringen bliver, at bruge omsorgen til at se borgerens muligheder ikke begrænsninger og støtte dem i deres ønske om at kunne klare sig selv. Mange borgere er mest trygge og træner bedst, når der er en medarbejder hos dem. Det bliver en udfordring at få dem til at træne selv. Her må vi så støtte dem og evt. give gode råd om fx hjælpemidler, der kan støtte deres træning og få dem til at føle sig trygge, når de skal klare opgaverne selv. Nogen kan måske mene, at det kan være at problem, at vi skal træne med nogle borgere og ikke nogle andre altså tænde og slukke for hjemmetræner-rollen. Det mener jeg dog ikke er et problem vi er jo vant til at give forskellige typer af hjælp hele tiden i vores dagligdag. Hvad skal vi fokusere på fremover? Det gælder om at gøre tingene så meget som muligt efter borgerens ønske og have øje for, hvad der er vigtigt for dem. Rigtig mange borgere, uanset funktionsniveau, har et træningspotentiale. Det gælder bare om at finde det og dernæst få dem guidet rigtigt. Det gælder om at være konkrete og få dem forklaret, hvad meningen med træningen er. Det er også vigtigt at huske, at vi er i en læreproces på nuværende tidspunkt både borgere og medarbejdere. Til sidst vil jeg sige, at det allervigtigste er at have en positiv indstilling til projektet og hjemmetræning i det hele taget. Vi kan nå meget langt, hvis vi bare tror på det. FAKTA: Der er ansat 4 terapeuter, der primært skal arbejde med hjemmetræning i samarbejde med social- og sundhedspersonalet (hjemmetrænerne) Projekt Vi Vil Klare Os Selv bygger på erfaringer fra projektet Træning før varig hjælp et projekt om træning til nyvisiterede borgere, som blev gennemført i 2008 samt erfaring fra Fredericia Kommune Projektet er startet i Distrikt Sønderland og skal i foråret 2011 bredes ud i hele Holstebro Kommune. Side 6