Gundsømagle, Roskilde Kommune Den bæredygtige landsby Idékatalog
Idékatalog Indholdsfortegnelse 1. OM PROJEKTET DEN BÆREDYGTIGE LANDSBY 4 2. OM GUNDSØMAGLE 6 3. GUNDSØMAGLE DEN GODE HISTORIE 11 4. UDFORDRINGER 22 5. HANDLEPLAN 24 6. KONKLUSION 28 EFTERSKRIFT - DET GJORDE VI OGSÅ 30 Lokale indbyggere og politikere i fodbold- dyst, Juni 2012. 2
Forord ved borgmester Joy Mogensen Som borgmester er jeg stolt af Roskilde Kommunes mange landsbyer i smukke omgivelser tæt på marker, skov og fjord. Flere af disse fungerer godt og har trivsel og vækst på trods af, at landdistrikterne generelt er under pres i disse år. Gundsømagle er en af de velfungerende landsbyer. Og som borgmester er jeg glad for, at Zealand Business Connection i projektet Den Bæredygtige Landsby har udvalgt Gundsømagle til at fortælle den gode historie om, hvad der skaber en succesfuld landsby. Ildsjælene og de mange foreninger i landsbyerne er helt afgørende for, at de lever og ånder som aktive samfund. Roskilde Kommune er samtidig helt bevidst om sin rolle i at bevare og udvikle rammerne for landsbyerne. Kommunen støtter bl.a. kulturlivet og bidrager med fysiske rammer for et bredt spektrum af aktiviteter. Roskilde Kommune vil også i fremtiden støtte landsbyerne, så de bevares og udvikles til glæde for indbyggerne. Byrådet i Roskilde har senest sat et samarbejde i gang med udvalgte landsbyer og kommunen, som sikrer en tæt dialog om løsninger på fælles udfordringer. Dette idékatalog har til formål at tjene som idékatalog for andre landsbyer, der kan drage nytte af de mange gode eksempler fra Gundsømagle. At se det kan lade sig gøre, kan være den bedste inspiration. Borgmester Joy Mogensen Roskilde Kommune og medlem af bestyrelsen i Zealand Business Connection (ZBC) Idékatalog: Den bæredygtige landsby Gundsømagle, Roskilde Kommune Ansvarshavende: Erhvervsudviklingschef John Neel Redaktion: Maria Møllerstrøm Mikkelsen Susanne S. Frederiksen Layout: www.filtenplus.dk Foto: Palle Gram Jørgensen Susanne S. Frederiksen Martin Gjerskov Carsten Sønderskov Idékataloget er medfinansieret af: Landdistriktpuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 3
1. Om projektet Den bæredygtige landsby Der er landsbyer, der trives med blomstrende foreningsliv og velholdte huse, i andre landsbyer krakelerer facaderne, og folk flytter væk. Findes der en formel på en succesfuld landsby? Hvad får en landsby til at trives, mens andre mistrives? Det spørgsmål søger Zealand Business Connection (ZBC) svar på gennem projekt Den Bæredygtige Landsby, der tager udgangspunkt i landsbyen Gundsømagle ved Roskilde. Landsbyen har gennem de senere år oplevet en tilvækst i antallet af indbyggere. I dette idekatalog giver projektet nogle bud på, hvad der kan gøre landsbysamfundene attraktive for indbyggerne og tilflyttere. Resumé Dette projekt har med Gundsømagle i Roskilde Kommune som case undersøgt, hvad der kan få en landsby til at trives. Tre overordnede temaer viser sig: netværksdannelse, erhverv i lokalsamfundet, og synlighed. Et af hovedbudskaberne i dette idékatalog er, at samspillet mellem de lokale kræfter (bl.a. ildsjæle, erhvervsaktører), eksperter og offentlige myndigheder er vigtigt for en bæredygtig udvikling i landsbyerne. En offentlig støtte til områderne kan være et lille nødvendigt skub. Men den egentlige udvikling skal komme fra det lokale erhvervsliv, foreninger, ildsjæle og netværk i området. Et bæredygtigt erhverv, et stærkt foreningsliv, lokale ildsjæle i gode rammebetingelser (skole, service og pasningstilbud, naturressourcer) er samlet set betydningsfuldt for et levende lokalt miljø, hvor indbyggerne kan mødes på tværs. 1.1 Det gode eksempel skal hjælpe andre landsbyer videre Den Bæredygtige Landsby er et forsøgsprojekt, der med støtte fra Landdistriktspuljen har til formål at skabe nye initiativer, der fremmer attraktive levevilkår i landdistrikterne. Projektansvarlig er ZBC, der er netværksorganisation og samarbejdspartner for turistbranchen og erhvervslivet i Lejre og Roskilde Kommuner. ZBC fører forskning og erhvervsliv sammen, yder turist- og erhvervsservice samt driver udviklingsprojekter, iværksætterrådgivning og erhvervsfremme. Dette idékatalog indeholder en række gode eksempler på de forhold, der karakteriserer trivsel og vækst i en udvalgt landsby med et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, forbedrede levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. I idékataloget indgår også en handleplan med konkrete forslag, der beskriver, hvordan andre landsbyer kan bruge de gode erfaringer som inspiration. Formålet er at danne udgangspunkt for at igangsætte en række mindre projekter og tiltag i lokale landsbyer i Roskilde, Ringsted og Lejre Kommuner for at undgå udflytning og negativ befolkningsvækst. Målgruppen for idékataloget er beboere, foreninger mfl. i landsbyer, der vil kunne drage nytte af idékatalogets anbefalinger og resultater. Desuden henvender kataloget sig til politikere og embedsmænd i landdistrikterne. Maria Møllerstrøm Mikkelsen Zealand Business Connection (ZBC). Det er ikke fordi at befolkningstilvækst kan løse alle problemer, men der skal som minimum sikres et stabilt antal beboere i landsbyerne. De potentielle sovebyer skal derfor udvikles i stedet for afvikles. Det kræver, at vi får en viden om hvilke rammevilkår, der er behov for, så der kan ske en udvikling af landsbyerne. 4
1.2 Udvikling af landsbyerne et politisk indsatsområde Livet i landsbyerne har ændret sig meget over de seneste generationer. Fra at være små, selvforsynende bysamfund i tæt symbiose med landbruget er mange landsbyer nu rene bosætningssteder uden ret mange jobmuligheder. Det gør dem afhængige af at kunne tilbyde gode rammer om fritidsog familielivet for ikke at ende som sovebyer med tomme gader. Gennem de senere årtier er der sket en kraftig urbanisering, hvor folk forlader lokalsamfundene ude på landet typisk for at arbejde og bo i eller tæt ved de større byer. Samtidig er livet i landsbyerne blevet udfordret af finanskrise og økonomiske besparelser, der har medført lukning af de lokale skoler og forringede servicetilbud i landsbyerne nedlæggelse af posthuse og biblioteker, samt butiksdød. Som konsekvens heraf er en række landsbyer blevet affolket, og det er svært at tiltrække nye tilflyttere til det, der nu betegnes Udkantsdanmark. Casen i dette idékatalog, Gundsømagle, kan bl.a. som følge af nærheden til København og Roskilde ikke betragtes som en del af Udkantsdanmark. Landdistriktpuljen er et eksempel på et af de mange politiske tiltag, som man i Danmark har initieret gennem de senere år for at forbedre vilkårene i landsbyerne. I internationalt regi har EU bl.a. afsat en række midler til forbedring af vilkårene i landdistrikterne. De udmøntes bl.a. i transnationale, regionale og lokale projekter. Landdistriktspuljer og EU-programmer har til formål at sikre bedre levevilkår og flere arbejdspladser i landsbyerne. Lokalt gør mange regioner og kommuner også en stor indsats for landsbyerne. 1.3 Gundsømagle - et godt eksempel Som projektansvarlige er vi bekendt med at Gundsømagle er en privilegeret landsby tæt ved København og især Roskilde, som er en populær handelsby med et levende erhvervsliv og et stort udvalg af uddannelsesinstitutioner. Det er derfor ikke projektets formål at nedtone eller afvise de udfordringer, som landsbyer i andre dele af landet måtte stå overfor. Alligevel vil man som læser kunne få inspiration fra de beskrevne erfaringer og tiltag i Gundsømagle. De lokale foreninger og indbyggere i Gundsømagle har hilst initiativet velkommen og er stolte af, at deres landsby kan inspirere til udvikling i andre landsbyer til gavn og glæde for indbyggerne og nærområdet. Samtidig med at idekataloget har til formål at præsentere den gode historie fra landsbyen, er det væsentligt at inddrage de udfordringer som landsbyens indbyggere, foreninger og erhvervsaktører også er oppe imod. 1.4 Idékatalogets opbygning: Struktur og indhold Idékataloget tager udgangspunkt i fortællingerne om den den gode historie baseret på interviews og casestudies blandt indbyggere og erhvervsdrivende i Gundsømagle, samt repræsentanter fra offentlige institutioner og myndigheder (skole, kirke, politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune osv.). Idékataloget er udarbejdet med udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem ZBC og ovennævnte aktører. De har alle på hver deres måde bidraget til landsbyens udvikling og opretholdelse. Idékataloget inddrager også materiale og data fra Roskilde Kommunes erhvervsstrategi, lokalplaner, visioner og målsætninger for kommunens landsbyer. Desuden indeholder kataloget input fra øvrige relevante undersøgelser og rapporter. 5
Fokus er helt bevidst hovedsageligt lagt på de borgerdrevne indsatsområder og aktiviteter: den sociale kapital. Dog har de overordnede rammebetingelser som lokale erhvervsforhold, infrastruktur, kommunale indsatsområder og naturressourcer en stor betydning for betingelserne i landsbyen, herunder for vækst og udvikling samt tilflytning af nye borgere. Idékataloget gør rede for en række af disse vilkår, som har væsentlig betydning for Gundsømagle som en attraktiv landsby. 1.5 Begrebsafklaring - bæredygtig landsby I dette idékatalog fortolkes bæredygtighed som de betingelser, der skal være til stede for, at et landsbysamfund trives og vokser. At der er et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, gode levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. Bæredygtighedsbegrebet indeholder således: Højt serviceniveau (inkl. skole, pasnings- og servicetilbud) Indkøbsmuligheder Erhverv Infrastruktur Social organisering, kulturliv, mødesteder Lettilgængelige og attraktive naturområder 2. Om Gundsømagle De ydre betingelser som beliggenhed, skole og pasningstilbud, infrastruktur, lokalplaner, erhverv og beskæftigelsesmuligheder spiller en væsentlig rolle for landsbyernes udvikling og vilkår. Disse forhold i Gundsømagle bliver belyst nedenstående. Eli Niemand Pedersen Tidl. førstelærer & skoleinspektør 1941-1979, Pederskerskole. Hvis landsbysamfundet skal overleve, er det nødvendigt med en aktiv indsats for at bevare skolerne, forretningerne og andre aktiviteter i landsbyen. Idékataloget viser, at der er vigtigt, at landsbyerne tilbyder indbyggerne en service af høj kvalitet. Således er kvaliteten af skolevæsenet, børnepasningsordningerne, kommunal service i almindelighed, naborelationer, naturoplevelser m.m. af væsentlig betydning for indbyggerne i landsbyerne. Lokale indkøbsmuligheder og mødesteder som det lokale bibliotek vægtes også højt. Derimod er der knapt så meget fokus på at bevare de traditionelle arbejdspladser helt lokalt. Ikke at forstå som behovet for bevarelse og skabelse af arbejdspladser nedprioriteres, men disse spredes over et større geografisk område end tidligere, ligesom fritids- og indkøbsaktiviteter gør det. 3 Frem til 2007: Gundsø Kommune. 2.1 Gundsømagle beliggenhed og historisk udvikling Landsbyen Gundsømagle ligger ca. 12 km nord for Roskilde og ca. 35 km fra København. Efter kommunalreformen i 2007 blev Gundsømagle en del af Roskilde Kommune. 3 Gundsømagle går som by helt tilbage til år 1370. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet blev opført en række bygninger til beboelse og erhverv: smedje, bageri, købmand, brugsforening, skole og forsamlingshus. De fleste af de tidligere forretninger og erhvervsbygninger er i dag omdannet til beboelse. 6
Bosætning I dag er den gamle landsbykerne omkranset af større områder med nye parcel- og rækkehuse. Især i 1960 erne og 1970 erne havde byen stor befolkningstilvækst, idet den kommunale administration for Gundsø Kommune blev placeret her. Gundsømagle er i dag kendetegnet ved store parcelhuskvarterer med mange unge familier, der er flyttet til landsbyen fra Storkøbenhavn. Infrastruktur Fra at have været et bondesamfund, hvor hovedparten af indbyggerne levede og arbejdede i og omkring landsbyen, er Gundsømagle i dag, ligesom flere andre landsbyer, præget af borgere, der pendler til deres job uden for landsbyen hovedsagelig til Roskilde og København. Gundsømagle er centralt placeret i forhold til både motorvejsnettet bl.a. til/fra København og togforbindelser til Frederikssund/København. Der er endvidere flere daglige busforbindelser til Jyllinge, Veksø, Roskilde og Frederikssund. 2.2 Befolkningsudvikling og -sammensætning Gundsømagle har gode bosætningskvaliteter, hvilket bl.a. afspejles i, at landsbyen har oplevet en tilflytning de senere år. I mange andre landsbyer har tendensen været modsat. Gundsømagle har i vid udstrækning boliger, der tilgodeser forskellige behov, en velfungerende lokal skole, gode daginstitutioner samt et godt nærmiljø, som giver tryghed. Udbygningen af Gundsømagle med moderne familieboliger gennem de senere år har ført til en befolkningstilvækst i landsbyen særligt med tilflytning af børnefamilier. Der er endvidere opført et antal ældreboliger, der giver mulighed for at indbyggerne i nogle af landsbyens parcelhuse kan flytte til en mindre bolig, typisk med en lille have, tæt ved deres tidligere hjem og derved blive i landsbyen. Ifølge Danmarks Statistik er der 2648 indbyggere i Gundsømagle Sogn (2012 tal). Roskilde Gundsømagle København 7
Tabel 1 viser en befolkningstilvækst på 81 indbyggere eller 5,9 % fra 2007 til 2012. Der er flest indbyggere i aldersgrupperne 40-49 årige, 484 personer og 70-79 årige, 406 personer. I perioden fra 2007 til 2012 er der sket en stigning i indbyggertallet i alle aldersgrupper dog med undtagelse af gruppen af 30-39 årige, hvor indbyggertallet er faldet fra 407 til 329 personer (19,2 %). Der er 719 børn mellem 0-19 år i Gundsømagle Sogn, det er en vækst på 13 børn siden 2007 (1,8 % ). Tabel 1: Befolkningsudvikling, Gundsømagle 2007-2012 2650 2645 2640 2635 2630 2625 2620 2615 2610 2605 2600 2595 2590 2585 2580 2575 2570 2565 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik til tabel 1 og 2 Tabel 2 viser befolkningstallet i 2012 fordelt på alder. Tabel 2: Folketal fordelt på aldre, Gundsømagle 2012 0 50 150 200 250 300 350 400 450 500 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-49 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år 100-109 år 110 år+ 8
2.3 Skole, service- og pasningstilbud Gundsømagle har en række lokale servicetilbud, som medvirker til, at landsbyen er et attraktivt sted at bo for bl.a. børnefamilier. Margretheskolen (bygget i 1965) blev renoveret i 2006 og har elever fra 0-9 klasse. I alt 336 elever. 4 Til skolen er knyttet en SFO med pasningstilbud til de yngre elever. Fritidsklubben Engbækgård har fritidstilbud til skolebørnene og fungerer også som heldagsskole, som er et tilbud til de 13-18 årige elever, der har behov for andre undervisningstilbud end folkeskolens. 4 Roskilde Kommune, 2009. Derudover findes der to integrerede børneinstitutioner med børnehave og vuggestue samt et antal dagplejere til pasning af de mindste børn. Den samlede normering er på 229 børn. Af dem bliver 184 brugt (august 2012). Endvidere har Gundsømagle eget lægehus (Gundsølægerne). Der ligger i en af de gamle gårde i landsbyerne. Praksis er en kompagniskabspraksis, der drives af tre læger. Klinikken er en uddannelsespraksis, hvor der løbende er tilknyttet yngre læger. Desuden er tre 3 konsultationssygeplejersker ansat på klinikken. 2.4 Erhverv Bæredygtig erhvervsudvikling i landsbyerne handler i meget høj grad om at skabe gode betingelser for det lokale erhverv. Det indebærer en styrkelse og udvikling af erhvervsaktører, så de skaber værdi for slutbrugere, at deres virksomhed skaber økonomisk overskud, samt de tager hensyn til miljø og mennesker. I Gundsømagle findes ud over enkelte aktive landbrug en del gårde, der nu huser selvstændige erhverv som entreprenørfirmaer, synshal og autoværksted mv. Hovedparten af erhvervet i Gundsømagle består af mindre enkeltmandsvirksomheder, som håndværkere, serviceerhverv (frisører, zoneterapeuter, mv.), samt liberale erhverv (som revisorer og konsulenter). Håndværkervænget i Gundsømagle er et velfungerende erhvervsområde for mindre håndværksvirksomheder. Virksomhederne beskæftiger sig med industri, værkstedsarbejde, en gros handel, kontor- og oplagsvirksomhed o. lign., samt lastbilparkering. Enkelte virksomheder har bolig tilknyttet. 9
Ifølge NN Markedsdata er der i 2012 registreret 301 virksomheder i Gundsømagle (2012 tal). Heraf er 176 enkeltmandsvirksomheder. Der er 42 bygge- og anlægsvirksomheder, 40 engros- og detailhandelsvirksomheder og 36 virksomheder indenfor landbrug. 41 virksomheder er etableret efter 1.1.2011 Kilde: NN Markedsdata, 2012 70 Tabel 3: Viser antal virksomheder i Gundsømagle fordelt på brancher (2012) 60 50 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice 40 30 Finansiering og forsikring Undervisning og sundhed Uoplyst 20 10 0 Landbrug, skovbrug og fiskerri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service 2.5 Indkøbsmuligheder DagliBrugsen med bager og OK-Tanken ligger ved det lille indkøbscenter Rosentorvet, centralt i Gundsømagle. Centret rummer også det lokale bibliotek, en frisør, en tøjbutik, et pizzeria, samt en pub. Brugsen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og leverer mad og drikkevarer ved arrangementer, ligesom Brugsen støtter foreningslivet som sponsor. 2.6 Foreningsliv Gundsømagle er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv med et bredt tilbud af aktiviteter for børn, unge og voksne. Idrætsforeningen G77, Gundsømagle Jagtforening, Ældremotion, Gundsømagle Dilettantforening og Hanebjælken (AOF) er nogle blandt mange. Gundsømagle har desuden et landsbyråd. Fælles for foreningerne i landsbyen er, at de alle er drevet af frivillige lokale indbyggere og ildsjæle. Roskilde Kommune har som målsætning at tilbyde kommunens borgere et levende og mangfoldigt fritids- og kulturliv med plads til alle. Kommunen støtter derfor foreningslivet og de mange aktiviteter i landsbyen med økonomiske tilskud. De lokale virksomheder bidrager også som sponsorer til foreningernes aktiviteter og arrangementerne. Ifølge NN Markedsdata er der registreret 36 foreninger i Gundsømagle, heraf 24 foreninger med frivillige medlemmer/ildsjæle. 2.7 Lokale samlingssteder Gundsømagle rummer en række lokale samlingssteder, der bruges aktivt af borgerne, herunder Gundsømagle Bibliotek, Gundsømagle Forsamlingshus, Gundsømagle Kirke og sognegård, den gamle skole, samt Gulddyssegård. 10
2.8 Natur Gundsømagle ligger naturskønt ved Gundsømagle Sø omgivet af smukke områder med bevaringsværdigt kulturmiljø (fredede gravhøje) og en nyanlagt skov, Gulddysseskoven, mod nord. Mod syd findes et unikt natur- og moseareal, og mod vest er der kun et par kilometer til Roskilde Fjord. 5 Erhvervsstrategi, Roskilde Kommune, 2009 2.9 Rammevilkår Gundsømagle i Roskilde Kommune Roskilde er et regionalt knudepunkt på Sjælland. Mange borgere i Roskilde Kommune, herunder i Gundsømagle, arbejder i hovedstadsområdet. Samtidig har Roskilde hvad angår uddannelse, handel, kultur og beskæftigelse traditionelt været vigtig for en stor del af Sjælland vest for Roskilde. 5 Roskilde er kendetegnet ved mange uddannelsesinstitutioner. Dette afspejler sig også i et meget højt uddannelsesniveau blandt indbyggerne i kommunen. Roskilde Kommune rummer mange landsbyer og arbejder i øjeblikket med at udvikle et helhedsorienteret samarbejde med landsbyerne i kommunen. Hidtil har der været tradition for, at kommunen og landsbyerne samarbejdede i enkeltstående projekter, som for eksempel lokalplanarbejde, pleje af grønne områder, idrætsliv, trafiksikkerhed, og lignende. Samarbejdet og dialogen med landsbyerne har som følge deraf ofte manglet et helhedsorienteret perspektiv. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats for kommunens landsbyer vil der komme øget fokus på de lokale styrker, samt de værdier og udviklingspotentialer, der ligger i de enkelte landsbyer. Dette skal være med til at øge interessen for landsbyerne blandt både de nuværende indbyggere og de kommende tilflyttere og sikre landsbyernes fortsatte udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Som led i den helhedsorienterede indsats har Roskilde Kommune initieret et samarbejde mellem udvalgte landsbyer og embedsmænd i kommunen. Parterne vil ud fra dialog og videndeling i fællesskab arbejde for at fremme trivsel og udvikling og finde frem til løsninger på aktuelle problemstillinger i landsbyerne. I foråret 2012 gennemførte kommunen et udviklingsprojekt til styrkelse af samarbejde og trivsel i landsbyen Ørslev, og i efteråret 2012 påbegyndes et samarbejde mellem kommunen og Gundsømagle Landsbyråd. Det uddybes nedenfor i kapitel 3. 3. Gundsømagle den gode historie Dette kapitel illustrerer, hvad der gør Gundsømagle til et godt sted at bo og drive erhverv, samt hvilke udfordringer og mangler, som landsbyen også står overfor. I kapitlet har vi valgt at prioritere de forhold, aktiviteter og rammer i Gundsømagle, som interviewpersonerne selv har fremhævet som noget af det vigtigste for deres landsby. En levende landsby skabes af de indbyggere, der lever i landsbyen. De ydre rammer som skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder er med til at skabe rammerne for landsbyens beboere jf. kapitel 2. Men det er de enkeltes engagement og bidrag til lokalsamfundet, der skaber livet i byen på tværs af interesser, alder, osv. Nedenstående case illustrerer nogle af de kriterier, prioriteter og værdier, der førte til, at en familie valgte at flytte til Gundsømagle. Familien er repræsentativ for en stor gruppe af nytilflyttere i landsbyen. 11
Case: Den unge familie: Hvorfor blev det Gundsømagle? I 2004 flyttede familien til et parcelhus i en af de ældre udstykninger i Gundsømagle. Familien består af far, mor og to dengang helt små børn. Familien flyttede til Gundsømagle fra en mellemstor by på Midtsjælland for at komme nærmere til de udearbejdende voksnes arbejdspladser i Storkøbenhavn. Gundsømagle blev valgt som det perfekte kompromis mellem ønsket om gerne at ville bo i et mindre lokalsamfund i et naturskønt område og samtidig være tæt på arbejde og storby. I processen med at finde ny bolig var et par mindre byer i spil. De gode rammer, med pasnings- og indkøbsmuligheder og kulturtilbud, der var til rådighed i Gundsømagle gjorde udslaget for familien. Derudover har det gode fællesskab på vejen, hvor de bor, og i landsbyen i det hele taget, betydet meget for familien. Familien oplever, at nye tilflyttere hurtigt kommer med i et fællesskab. For børnene virker det gode fællesskab både, når de leger sammen i børnehave, SFO, klub og hjemme på vejen. Familien peger på, at de dygtige, engagerede voksne, som børnene møder i deres hverdag i Gundsømagle, har en stor del af æren for, at der er et godt fællesskab mellem børnene i byen, og de ser det som en stor fordel for børnene, at der er mange legekammerater lige i nærheden. I familien sætter man pris på det sociale samvær, der er i byen, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes til gode aktiviteter i foreningslivet og ved de sociale begivenheder i byen som bl.a. byfest, fastelavnsfest og dilettant. Disse aktiviteter arrangeres af engagerede frivillige. Familien oplever, at man i lokalsamfundet nemt kan blive en del af fællesskabet omkring de frivillige aktiviteter, hvis man har lyst. For at få hverdagens gøremål, med arbejde, familieliv og fritidsaktiviteter til at gå op, har familien, ligesom de fleste andre familier i Gundsømagle, to biler. Det sikrer, at man efter arbejde hurtigt kan være hjemme i de naturnære omgivelser, som var en af parametrene for at flytte til Gundsømagle. 3.1 Frivillighed og foreningsliv Ildsjælene i landsbyerne bliver ofte nævnt som den vigtigste, lokale ressource, og med et stærkt lokalt engagement kan en landsby drive det vidt. Mange steder yder borgerne et stort stykke frivilligt arbejde med at bygge og vedligeholde fællesfaciliteter og skabe nye projekter. De frivillige ildsjæle i Gundsømagle har en stor betydning for livet i landsbyen og er drivkraften bag det stærke foreningsliv og de mange aktiviteter, der finder sted. De er med andre ord uundværlige for at landsbyen har et stærkt foreningsliv, mange tilbagevendende aktiviteter og begivenheder og de spiller en vigtig rolle som landsbyens talerør til politikere og embedsmænd. Den frivillige indsats møder stor opbakning fra de øvrige indbyggere i landsbyen og de lokale erhvervsdrivende. Frivilligt arbejde er en af vejene frem til et godt kendskab til hinanden i lokalmiljøet. Det betyder meget for et fælles engagement og deltagelse i lokalsamfundet på tværs af borgerne og det lokale erhverv. Som et eksempel kan fremhæves oprensningen af den lokale sø, Lille Ejle Sø, hvor flere lokale frivillige, herunder de lokale entreprenører, ved fælles hjælp var i stand til at handle hurtigt og få de gode ideer gjort til virkelighed. De mange kulturelle aktiviteter og aktive foreninger sikrer et bredt fritids- og kulturliv i Gundsømagle, hvilket betyder meget for indbyggerne i landsbyen. Fælles for initiativerne er, at de alle er drevet ved hjælp af frivillige kræfter. 12
Indbygger i Gundsømagle Byens frivillige gør et stort stykke arbejde. En indsats i mindre målestok tæller også med der er brug for alle. Nedenfor præsenteres udvalgte cases fra Gundsømagle, der beskriver nogle af de aktiviteter og opgaver, som de frivillige ildsjæle i landsbyens foreninger står i spidsen for. Busy Boots Linedance er et ekesempel på hvordan en idé blandt to af indbyggerne om et fællesskab i dansens tegn er blevet realiseret i landsbyen. Case: Linedance i landsbyen Stifterne af Busy Boots Linedance fortæller: Vi var to piger der begyndte at danse linedance i 2006 og tænkte, at det kunne være sjovt selv at starte en klub her, hvor vi bor. Det blev starten på Busy Boots Linedance i Gundsømagle. Vi var endda så heldige, at vi fik en super instruktør til at være med helt fra begyndelsen. Vi ville gerne vise alle - i Gundsømagle og omegn - hvor sjovt og dejligt det er at danse linedance. Det var med stor spænding Busy Boots Linedance åbnede dørene for første gang torsdag den 13. september 2007 i festsalen på Margretheskolen i Gundsømagle. Den første gang var der 12, så 24 og 3. torsdag var der 34. Vi var bare stolte, og danserne var glade. Siden er det faktisk gået forrygende med to - tre og nu til den kommende sæson 2012/2013 fire instruktører, så vi nu kan tilbyde fuldt program for begyndere, letøvede, øvede og rutinerede dansere. Og vi er stadig stolte. Busy Boots Linedance er en aktiv forening med mange medlemmer. De er gerne med til at gøre begivenheder i Gundsømagle ekstra festlige. 13
Case: Gundsømagle Landsbyråd landsbyens stemme Gundsømagle Landsbyråd har for tiden en bestyrelse på 15 medlemmer. Landsbyrådet har stor opbakning i landsbyen og er med til at drive og styrke et lokalt interessefællesskab blandt foreningerne, erhvervslivet og den enkelte borger i Gundsømagle. Landsbyrådets formål er at være samlingssted for flest mulige initiativer og arrangementer, der kan bidrage til kulturel, samfundsmæssig, trafikmæssig, miljømæssig og social styrkelse af Gundsømagles position i nærsamfundet, samt i regionalt og landsdækkende perspektiv. Landsbyens stemme: Gundsømagle Landsbyråd har overordnet en vigtig funktion i at samle landsbyen indadtil i drøftelsen af aktuelle sager vedrørende trivsel og udvikling, samt at fungere som landsbyens stemme udadtil bl.a. i samarbejdet med kommunens embedsmænd og andre landsbyråd. Dialog og debat: Med udgangspunkt i en række mærkesager som trafik og trafiksikkerhed, kultur og naturforskønnelse, er Landsbyrådet det samlende talerør på vegne af indbyggerne i landsbyen bl.a. i dialogen med politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune. Landsbyrådet fik i 2009 foretræde for Folketingets Trafikudvalg som led i en aktiv protest mod den kommende motorvejstilkørsel i nærområdet. Landsbyrådet er debatskabende og med til at sætte landsbyen på det politiske landkort. I 2011 stod landsbyrådet i spidsen for et borgermøde på Gundsømagle Bibliotek i protest mod den varslede lukning af biblioteket og biblioteket fik lov at blive. Tidligere har landsbyrådets medlemmer aktivt arbejdet for bedre trafiksikkerhed i landsbyen bl.a. for flere og bedre cykelstier til de mange skolebørn, der dagligt skal gennem landsbyen til den lokale skole, Margretheskolen, beliggende i udkanten af landsbyen. Arrangementer: Landsbyrådet står i spidsen for en række arrangementer i byen, der er med til at bringe borgerne sammen på tværs af alder og interesser. Rådet har også en vigtig funktion med at inddrage de nye indbyggere i landsbyen bl.a. den årlige byfest. Synlighed: Gundsømagle Landsbyråd har en velfungerende hjemmeside (www.gundsoemagle-landsbyraad.dk), der synliggør landsbyrådets arbejde med mærkesager. Her præsenteres også lokalt nyhedsstof og kommende aktiviteter. To gange årligt udgiver landsbyrådet bladet Gundsømagle Landsby Nyt, der orienterer om lokale begivenheder og arrangementer samt aktuelle sager, som landsbyrådet varetager. Landsbyrådet er desuden aktiv på Facebook. Som eksempel på gensidig lokal opbakning er det lokale foreningsliv og erhvervsliv synlige med flittig annoncering på landsbyrådets hjemmeside og i Gundsømagle Landsby Nyt. Indbygger i Gundsømagle Her i Gundsømagle har vi et aktivt og meget velfungerende landsbyråd, men det er værd at huske, at det ikke altid har været sådan. Jeg tror det er vigtigt at vise mulighederne for, at ting kan lade sig gøre - og at tingene ikke bare altid har været sådan et sted[..].[..]. Det er ikke en umulig opgave at starte noget nyt op. De gode eksempler kan nogle gange være de bedste motivationsfaktorer. 14
Borgere i Gundsømagle tog aktivt fat i en udfordring. Medlemmer fra landsbyrådet ved Christiansborg i forbindelse med foretræde for Trafikudvalget. Unge og ældre mødes på de skrå brædder. Gundsømagle Dilettantforening og Gulddyssegården er to andre foreninger i Gundsømagle, der er båret af frivillige ildsjæle. Dilettantforeningen har en lang historie og mange traditioner, hvorimod Gulddyssegården er et nyere tiltag i landsbyen. Case: Gundsømagle Dilettantforening - succes på de skrå brædder Gundsømagle Dilettantforening består af lutter glade amatører, der dyrker amatørteater for at få en god oplevelse, og for at glæde andre, hvilket har været foreningens kendetegn siden oprettelsen i 1931. 6 Dilettantforeningen opfører hvert år et stykke i marts, som spilles tre weekender. Forestillingen er udelukkende båret frem af frivillige, der står for alt fra at slå sine folder på de skrå brædder, til scenearbejde med rekvisitter, kulisser, kostumer og meget mere - Vi har det som en stor familie. 6 www.dilettant.dk Dilettantforeningen har en aktiv bestyrelse. De årlige forestillinger støttes af de lokale erhvervsdrivende med sponsorater. Forestillingerne finder sted i Gundsømagle Forsamlingshus. I Dilettantforeningen mødes deltagerne på tværs af generationer og baggrund om en fælles interesse. 15
Case: Gulddyssegård fra landbrug til kulturudstillinger og jazzkoncerter Gulddyssegård er et eksempel på et samarbejde mellem lokale ildsjæle i en forening, og Roskilde Kommune, for et fælles samlingspunkt for landsbyens borgere. Foreningen Gulddysse Kulturgård har til formål: Igennem istandsættelse og drift af Gulddyssegård at etablere et kreativt miljø som grundlag for at fremme den skabende kunst inden for kulturlivet i Roskilde Kommune. Foreningen består af frivillige ildsjæle med en håndværksmæssig baggrund. Den står for en bred vifte af kulturaktiviteter, og er med til at skabe samvær, trivsel og glæde igennem fælles aktiviteter. På Gulddyssegården har frivillige ildsjæle sammen med Roskilde Kommune skabt lokaler, hvor både værkstedsaktiviteter og kulturelle indslag har gode rammer. Der er hurtigt skabt tradition for tilbagevendende arrangementer på Gulddyssegården, bl.a. jazzkoncerter to gange årligt. De gode rammer giver også plads til ekstraordinære kulturelle tiltag, som sætter landsbyen på verdenskortet. F.eks. blev der i august 2012 holdt Kinesiske Kulturdage med repræsentation fra Den kinesiske Ambassades kulturafdeling. Drivkræfter fra Gulddyssegården stod bag arrangementet med støtte fra Roskilde Kommune. Gulddyssegård modtog i 2009 Roskilde Kommunes Kulturpris. Gulddysse Kulturgård er en velfungerende, kreativ ramme for mere end 250 kunstnere. Gårdens istandsættelse er sket ved en stor frivillig indsats. Stedets gode faciliteter for kulturudfoldelse blev sat på verdenskortet, da der i august 2012 blev holdt Kinesiske Kulturdage med optræden og udstillinger. 3.2 Mødesteder Som beskrevet ovenfor har de mange lokale foreninger og arrangementer stor betydning for at bringe indbyggerne i landsbyen tættere på hinanden. Byens rum, som grønne pladser og fælles lokaler, hvor folk kan mødes, er også vigtige forudsætninger for en levende landsby. Gundsømagle Forsamlingshus, kirken, og den gamle skole bruges flittigt af foreningerne i landsbyen, og til en række arrangementer for både unge og ældre. Indbygger i Gundsømagle Et fælles samlingssted i byen er alfa og omega. Vores forsamlingshus spiller f.eks. en vigtig rolle i byen. 16
Indbygger i Gundsømagle Kirken skal være åben ikke lukket men åben for alle. Vi har bl.a. haft store koncerter i kirken. Til Nytårskoncerterne kommer store kunstnere, bl.a. har Ghita Nørby været her hun var formidabel. Butikslivets bidrag til liv i lokalsamfundet er væsentlig for trivslen. Dagli Brugsen i Gundsømagle holdt velbesøgt 122 års fødselsdagsfest i 2012. Gundsømagle kirke fungerer som et åbent mødested og danner rammen om mange aktiviteter. Den mere uformelle og daglige kontakt mellem beboerne (når man f.eks. løber på hinanden i den lokale brugs eller på biblioteket), samt personligt kendskab til den lokale el-montør, VVS mand, brugsuddeleren, bibliotekaren, mv., er også af stor betydning. At have ansigt på den enkelte og at vide hvem der kan hvad, styrker tilliden til den enkelte og skaber tryghed i lokalmiljøet både for børn, unge og voksne, og også de ældre indbyggere. Det er derfor vigtigt for indbyggerne at bevare den lokale Daglig Brugs og biblioteket. Her får de hilst på hinanden og får vendt dagligdagstingene over indkøbene og bøgerne. Indbyggerne værner meget om disse rammer. 3.3 Samarbejde Samarbejde ud fra dialog, åbenhed og forventningsafstemning er nogle af nøgleordene for et lokalmiljø med trivsel og vækst. Det er vigtigt, at lokale beboere, forenings- og erhvervsliv får afstemt forventningerne og ønskerne til fremtiden med kommunen. Kommunen og borgerne kan sammen afdække landsbyens potentialer, ønsker og udviklingsmuligheder og dernæst formulere en række initiativer og projekter, som landsbyen og kommunen har mulighed for at realisere. Der er stor forskel på, hvordan det daglige samspil mellem kommunerne og lokalsamfundene i landdistrikterne er organiseret. 17
Indbyggere i Gundsømagle Man skal virkelig ikke underkende bibliotekets betydning. Her mødes folk og får en snak, og det et uformelt samlingspunkt for mange. Biblioteket er en vigtig lokal kulturinstution, og en kulturperle i byen. Da politikerne varslede lukninger af de små landsbybiblioteker rejste der sig en storm af protester mod lukningen af Gundsømagle Bibliotek fra de lokale. Frem til 2007 var Gundsømagle en del af den tidligere Gundsø Kommune. Rådhuset lå i Gundsømagle med kort afstand mellem indbyggerne, politikerne og embedsmændene, der ofte var en del af lokalmiljøet i landsbyen. Som et eksempel har den tidligere borgmester i Gundsø Kommune i perioden 2002-2007, Evan Lynnerup, en tæt relation til landsbyen og er aktiv i det lokale foreningsliv. Med kommunesammenlægningen i 2007, hvor den tidligere Gundsø Kommune blev en del af Roskilde Kommune, fik landsbyens indbyggere længere vej til politikere og embedsmænd. 3.3.1 Samarbejde med Roskilde Kommune Som nævnt i kapitel 2 har landsbyrådet og Roskilde Kommune indgået en aftale om et fælles projekt, som skal mindske afstanden fra rådhuset til lokalsamfundet. Case: Kick start til nyt projekt mellem landsbyrådet og kommunen I oktober 2011 blev Gundsømagle udvalgt til at indgå i et tættere samarbejde med Roskilde Kommune for at initiere nye aktiviteter og håndtere udfordringer i lokalsamfundet. Samarbejdet er forankret i en direkte personlig kontakt mellem parterne. Foruden et indledende møde mellem landsbyrådet og kommunens medarbejder er det planen at afholde et større borgermøde, hvor samtlige indbygger i landsbyen får mulighed for at komme til orde og drøfte konkrete mærkesager med kommunens repræsentanter. Nogle af de emner, der i øjeblikket er planer om at arbejde med, i samarbejde med kommunen, er: - Fremtidsvisioner for Gundsømagle Bibliotek, - Byforskønnelse - Forbedring af den lokale busdrift - Organisering af de lokale foreninger i landsbyen en fælles stemme til myndigheder/kommunen - Velkomstfolder til nytilflyttere i landsbyen. 3.3.2 Samarbejde i landsbyen De mange foreninger i Gundsømagle, indbyggere og erhvervsaktører er gode til at samarbejde på tværs og gøre brug af hinandens ressourcer. Ældresagen i Gundsø er et eksempel på en forening, der rækker på tværs af landsbyerne i det nordlige Roskilde Kommune, og samarbejder med andre foreninger i lokalområdet. De offentlige institutioner, som kirken og den lokale skole, bidrager også aktivt til et samarbejde på tværs af landsbyen i fællesskab med foreningslivet. 3.4 Erhvervsliv i lokalsamfundet Et væsentligt element i landsbyernes bæredygtighed er det lokale erhverv. Uden det lokale erhverv risikerer landsbyerne at ende som rene kulissebyer uden liv i dagtimerne. Fordi landbruget spiller 18
Gundsømagle bibliotek fungerer som et aktivt mødested for indbyggerne i landsbyen. en stadigt mindre rolle, og antallet af produktionsvirksomheder aftager, drænes mange landsbyer for den type erhverv, der gennem tiden har været med til at sikre landsbyernes vækst og udvikling. I mange landsbyer nedlægges eller lukker landbrug og andre lokale erhverv. De tomme gårde bliver ofte lejet ud til bolig, og en nabolandmand driver jorden. Selvom der i Gundsømagle fortsat findes enkelte traditionelle landbrug, er det andre typer af erhverv inden for håndværks- og servicefagene, samt liberale erhverv, der nu præger bybilledet. Flere af virksomhederne har til huse i landsbyens landejendomme, der tidligere har fungeret som traditionelle landbrug. Her er der plads til anlægsmaskiner, værkstedsfaciliteter mv. Frem for at stå tomme og ubrugte hen får gårdene nyt liv med nye kreative tiltag, der bidrager til vækst og trivsel i landsbyen. Hovedparten af de lokale erhvervsdrivende i Gundsømagle har valgt at drive erhverv i byen, fordi de gerne vil kunne bo og arbejde der. Som nævnt i kapitel 2, driver en del virksomhed fra deres privatadresse, hvilket er med til at sikre aktivitet og liv i boligområderne i dagtimerne. Der er ingen overordnede faktorer, der peger på nogen større interesse blandt udefrakommende iværksættere og virksomheder for at drive erhverv i Gundsømagle, medmindre der er tale om en personlig tilknytning til landsbyen. Det lokale erhvervsliv er med til at sikre en vis grad af aktivt liv i landsbyen, og de støtter de mange aktiviteter i landsbyen. Det er her de bl.a. mødes med de andre indbyggere, kunder og andre erhvervsfolk. Det er ofte i det uformelle forum og gennem det lokale netværk, man indgår aftaler om et samarbejde, eller der kommer nye opgaver i ordrebøgerne. Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann med domicil på en gård lige uden for Gundsømagle er et eksempel på en virksomhed, som har formået at tilpasse sig udviklingen i branchen og efterspørgslen blandt kunderne. Dyssegården, der også ligger i udkanten af Gundsømagle er et andet eksempel på nytænkning og udvikling af de klassiske erhverv tilpasset nutidens forbrugere. 19
Case: Samarbejde om specialiserede opgaver Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann drives af to lokale indbyggere, født og opvokset i Gundsømagle. Begge har gennem en årrække drevet hver deres selvstændige virksomhed i landsbyen. I 2012 gik de sammen om en fælles virksomhed og har herved draget fordel af den øgede maskinpark, ekspertise og service de sammen råder over. Virksomheden har adresse på den gård, hvor Lars også bor, og tilbyder løsning af specialiserede opgaver. De udfører f.eks. klipning af vegetation på enge og i moser og bortskafning af vegetationen på miljørigtige vilkår og i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Over 90% af virksomhedens opgaver udføres i lokalsamfundet, og der lægges i virksomheden stor vægt på vedligeholdelse af det lokale kendskab og det gode ry virksomheden har. Det er især synligheden her, der sikrer dem nye opgaver. Oprensningen af Lille Ejlesø er et godt eksempel på et samarbejde på tværs mellem en grundejerforening, Gundsømagle Vandværket, Roskilde Kommune, Gundsømagle Landsbyråd og Lars Fuglsang som lokal entreprenør, om oprensning af en tilgroet sø midt i byen og etablering af et rekreativt område. Virksomhedens gode lokale fundament ses også ved brugen af lokale underleverandører, f.eks. den lokale tømmerhandel, vognmand og elektriker. Det kommer den lokale kunde til gavn, da parterne i opgaven kender hinanden godt, og hurtigt finder den gode, fleksible løsning på eventuelle udfordringer. Virksomhedens regnskab er lagt i hænderne på lokale revisorer, som de har en stor tillid til på baggrund af mange års kendskab. Ulrich Schliemann og Lars Fulgsang 20