Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november 2013 - oktober 2014
Rapporten er udarbejdet af: Mariann Chriél, Mette Sif Hansen, Gitte Larsen, Elisabeth Holm, Tim Kåre Jensen, Charlotte Kristiane Hjulsager, Bertel Strandbygaard, Heidi Enemark Veterinærinstituttet Sektion for myndighedsbetjening, beredskab og kommerciel diagnostik Adresse: Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Telefon: +45 35 88 68 19 Forsidebillede: kronisk disko-osteomyelitis i mink med renkultur af Staphylococcus schleiferi
Forord Denne rapport er udført som et led i samarbejdet med Kopenhagen Diagnostik og Sektion for Diagnostik og Beredskab, DTU Veterinærinstituttet. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Indhold Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund... 5 1.2 Bemanding ved Sektion for Diagnostik og Beredskab.... 5 1.3 Kvalitetssikret diagnostik ved DTU-Veterinærinstituttet... 5 2. Diagnostiske undersøgelser i perioden november 2013 - oktober 2014... 7 2.1 Indsendelser... 7 2.1.1 Årsfordeling af indsendt materiale... 7 2.1.2 Svartider... 8 2.2 Minkåret 2013-2014 overblik... 10 2.2.1 Smitsom lungebetændelse... 12 2.2.2 Plasmacytose... 12 2.2.3 Hvalpesyge... 13 2.3 Bakteriologiske undersøgelser... 14 2.3.1 Tarm... 14 2.4 Virologiske undersøgelser... 15 2.4.1 Tarm... 15 2.4.2 Andre virologiske undersøgelser... 15 2.5 Undersøgelser på vilde dyr... 16 2.5.1 Hvalpesyge i vildtlevende dyr... 16 2.5.2 Plasmacytose i vilde fauna... 16 3. Resistens og antibiotikaforbrug... 18 4. Publikationer... 21 5. Tak til... 22 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
1. Indledning Denne rapport udgør DTU Veterinærinstituttets årsrapport vedrørende diagnostiske undersøgelser af pelsdyr og en kort opremsning af igangværende forskningsaktiviteter ved sektionen. Afrapporteringen for minkdiagnostikken følger mink-året det vil sige fra november 2013 til udgangen oktober 2014. 1.1 Baggrund Samarbejdsaftalen mellem DTU Veterinærinstituttet og Kopenhagen Diagnostik skal sikre rammerne for et langsigtet samarbejde inden for grundvidenskabelig og anvendelsesorienteret forskning i pelsdyr og pelsdyrsygdomme. Hensigten er, at forskningsresultaterne skal udnyttes i produktionen og indgå i beredskabet til vurdering af velfærd, sundhed og sygdom hos pelsdyr. Forskningen skal også bidrage til en forbedret kommunikation af forskningsresultater omkring sundhed og sygdom i pelsdyrproduktionen. Aftalen bidrager desuden til at sikre videreuddannelse indenfor især patologi, virologi og molekylærbiologiske diagnostiske metoder med henblik på fortsat at sikre et højt niveau i beredskabet til vurdering af sundhed og sygdom hos pelsdyr. Kun velkvalificerede og specialiserede medarbejdere på højt videnskabeligt niveau kan bidrage til rådgivning og diagnostik til gavn for pelsdyrerhvervet. 1.2 Bemanding ved Sektion for Diagnostik og Beredskab. DTU Veterinærinstituttet står både nationalt og internationalt for at rådgive myndigheder, erhverv og interesseorganisationer om husdyrsygdomme, og har ansvaret for det laboratoriemæssige veterinære beredskab i Danmark. Sektion for Diagnostik og Beredskab ved DTU Veterinærinstituttet har mere end 50 ansatte, der står for at obducere dyr, der indsendes til undersøgelse og udføre opfølgende diagnostik. I forbindelse med indsendelse af pelsdyr udføres der histologi, bakteriologi og resistensundersøgelser. På denne måde hjælpes pelsdyravlerne til at få igangsat den bedst mulige behandling. Der foretages også undersøgelser i forhold til forekomst af virus og parasitter af indsendt materiale. Detaljer følger ved de relevante opgørelser. 1.3 Kvalitetssikret diagnostik ved DTU-Veterinærinstituttet Materiale indbragt til sektionen underkastes en standardiseret undersøgelse med udgangspunkt i oplysninger på den medfølgende indsendelsesseddel. Instituttets arbejde er kvalitetssikret i henhold til aftale med DANAK, akkr.nr. 0536. Når undersøgelsen er afsluttet meddeles svaret skriftligt til indsenderen. Instituttet gemmer ikke rutinemæssigt prøvemateriale, ligesom der af hensyn til potentiel smitterisiko ikke udleveres restmateriale efter afsluttet undersøgelse. Dog kan enkelte organprøver og blodprøver opbevares med henblik på evt. videre undersøgelser og anvendes til forskningsformål. Omkostninger ved de diagnostiske undersøgelser afholdes direkte af pelsdyravleren, der gennem indsendende dyrlæge kan få undersøgt materiale. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Dyrlæger, der fungerer som rådgivende dyrlæge for udenlandske pelsdyrfarme med enten danske eller udenlandske ejere, kan få undersøgt diagnostisk materiale på DTU Veterinærinstituttet, såfremt der foreligger en importtilladelse fra Fødevarestyrelsen til indførsel af relevant materiale/dyr. Denne tilladelse skal foreligge før undersøgelserne kan gennemføres. I modsat fald vil materialet blive destrueret. 6 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
2. Diagnostiske undersøgelser i perioden november 2013 - oktober 2014 2.1 Indsendelser I minkåret 2013-14 blev der indsendt materiale fra 835 farmede pelsdyr, prøver eller organer til undersøgelse. Endvidere var der modtaget materiale fra 5 udenlandske farme. Data fra disse er ikke inkluderet i rapporten. Danske indsendelser fordeler sig som det ses i tabel 1. Tabel 1 - Fordeling af antallet af danske dyr/prøver og indsendelser for minkåret 2013-14. Antal dyr Antal indsendelser Mink 826 236 Ræv 3 2 Chinchilla 5 4 Ilder 1 1 Ialt 835 243 Der blev indsendt materiale fra 826 danske mink fordelt på 236 indsendelser, svarende til 3,5 mink pr indsendelse et svagt fald i forhold til 2012-13 (3,8). Det fordelte sig over 187 minkfarme med 1,3 indsendelser gennemsnitligt. Det højeste antal indsendelser fra en specifik farm var 4, se tabel 2. Tabel 2 - Antal indsendelser fordelt på minkfarme, minkåret 2013-14 Antal indsendelser pr farm Antal minkfarme 1 156 2 22 3 6 4 3 Det danske mink-materiale fordelte sig desuden på indsendelser fra 48 forskellige dyrlægepraksis samt Kopenhagen Diagnostik. 2.1.1 Årsfordeling af indsendt materiale Sammenlignet med 2013, fordelte indsendelserne i 2014 sig lidt anderledes, idet der var indsendt flere småprøver/organer til verifikation eller diagnostik, mens antallet af hele kadavere faldt lidt. Der ses en top i antallet af indsendte prøver april som følge af eksport af mink til Island. Stigningen i antallet af indsendelser i efteråret skyldes særlig udbrud af influenza i Holstebro-området (figur 1). Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Antal indsendelser Antal 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 2013 Måned 2014 Indsendelser Prøver/dyr Figur 1 - Fordelingen af mink og indsendelser, pelsdyråret 2013-2014 2.1.2 Svartider Som nævnt i tidligere rapporter opgøres svartiden i det antal dage, der går fra materialet modtages til der udsendes det endelige skriftlige svar og forud for dette er der typisk udsendt midlertidigt svar på del-undersøgelser. Af de 243 indsendelser var 4 ubesvarede ved opgørelsestidspunktet. 227 (86%) af de afsluttede indsendelser havde en svartid på under 2 uger. Fordelingen af svartider i dage for indsendt materiale kan ses i figur 2. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Svartid i dage Figur 2 - Svartid i dage for en indsendelse af materiale, pelsdyråret 2013-14 8 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Antal sager Der har været udtrykt bekymring for svartidens længde og at den har været stigende efter at undersøgelserne er flyttet fra Aarhus til København. For at belyse dette er data opgjort for pelsdyrårene 2006-07 til 2013-14, hvoraf det fremgår, at svartiden har været faldende både procentuelt (Figur 3) og i faktuelle sager (Figur 4). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 1-3 4-7 8-14 15-21 22-28 29-35 36-42 >6 uger Ikke afsluttet Figur 3 Procentuel fordeling af svartider for sager ved DTU-Vet, 2006-07 til 2013-14 160 140 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 120 100 80 60 40 20 0 0 1-3 4-7 8-14 15-21 22-28 29-35 36-42 >6 ugerikke afsluttet Dage til sagsafslutning Figur 4 - Svartider i dage for indsendelser til diagnostik ved DTU-Vet, 2006-07 til 2013-14. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Antal 2.2 Minkåret 2013-2014 overblik Minkåret 2013-2014 var præget af udbrud af influenza med i alt 27 inficerede danske minkfarme med materiale fra i alt 38 farme og 103 dyr, hvoraf de 58 mink var positive primært for influenza A pandemisk H1N1. Næsten alle smittede minkfarme modtog foder fra samme fodercentral. Udbruddene varer ofte ca. 3 uger for at løbe i gennem en farm med nysen, blod fra næsen og stor dødelighed. Hvalpesyge var stadig et problem i enkelte farme også nord for Limfjorden. Der var endvidere en rævefarm, der var blevet smittet med hvalpesyge. Fordelingen af prøvemateriale/organer udtaget og undersøgt fra de indsendte mink kan ses i figur 5. Her kan det ses, at der blev foretaget flest undersøgelser på lungevæv. Årsagerne (anamnese) til indsendelse af mink fra danske farme kan ses i tabel 3. Ved nogle indsendelser er angivet flere årsager til indsendelse. I tabel 3 kan det ses, at den hyppigste årsag til indsendelse er dødsfald blandt minkene i besætningen, men en fjerdedel af indsendelserne har ikke anført en årsag til indsendelse. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 459 446 349 232 205 165 160 50 49 21 16 6 3 Materiale Figur 5 - Fordeling af materiale-hovedgrupper fra alle indsendte mink, pelsdyråret 2013-2014 Der er været foretaget parasitologisk undersøgelse af fæces fra 80 mink fordelt på 23 farme. Der var 7 dyr fra 4 farme der havde massiv udskillelse af coccidier, men øvrige havde lavgradig til moderat. Betydningen af coccidier hos mink kendes ikke med sikkerhed, idet der er en del avlere, der får indsendt materiale til undersøgelse i forbindelse med diarré efter at man har oplevet at antibiotika ikke har haft effekt. Det bør derfor overvejes, om der skal gennemføres en systematisk undersøgelse af betydningen af disse fund. 10 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Tabel 3 - Antallet af indsendelser af mink fra danske minkfarme fordelt på forskellige indsendelsesårsager, minkåret 2013-2014. Indsendelsesårsag Antal Dødsfald 81 Diarré 32 Luftvejslidelse 23 Hudlidelse 8 Hvalpesyge 8 CNS 6 Smitsom lungebetændelse 6 Plasmacytose 5 Utrivelighed 4 Aflivet 2 Ikke anført 61 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Antal 2.2.1 Smitsom lungebetændelse Der blev påvist smitsom lungebetændelse med Pseudomonas aeruginosa i 17 danske minkfarme med få ugentlige udbrud (Figur 6), hvilket var langt mindre end i 2012-13. På alle 17 farme blev der foretaget en serotypning med fund af serotype 5b i 6 prøver, og serotype 6g i 11 prøver 4 3 2 1 0 45 46 29 32 33 35 36 41 42 43 44 2013 2014 Uge nr Figur 6 - Antal af diagnosticerede tilfælde af smitsom lungebetændelse i danske minkfarme, minkåret 2013-2014 Bakterien Pseudomonas aeruginosa forårsager smitsom lungebetændelse hos mink. Ved smitte på en minkfarm ses ofte en høj dødelighed, hvor op til 20 % af minkene dør. Sygdommen er den lidelse, der forårsager størst dødelighed, da der ofte ikke rutinemæssigt vaccineres forebyggende mod infektionen. P. aeruginosa antages at være en almindelig forekommende miljøbakterie. Bakterien danner biofilm i vandingsanlæggene hvorfor desinfektion af disse bør foretages regelmæssigt. Der går relativ kort tid fra en mink bliver smittet indtil den viser symptomer. Ofte går der ikke mere end 24 timer. Smitte af minken sker gennem luftvejene. Bakterien forårsager celledød og blodpropper i lungerne, sprængning af blodkar samt blodforgiftning og død. Symptomerne på smitsom lungebetændelse er blødning fra næsen eller munden, åndedrætsbesvær og hurtige dødsfald. Ofte vil der ikke være forudgående symptomer, før de første dødsfald observeres. 2.2.2 Plasmacytose Alle prøver/mink fra de indsendende farme blev undersøgt for antistoffer mod plasmacytose, hvilket resulterede i 451 tests af mink fra danske minkfarme. Ud af disse var 15 mink positive for antistoffer mod plasmacytose (ADV). De positive prøver kom fra 4 minkfarme. 12 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
2.2.3 Hvalpesyge I minkåret 2013-2014 fortsatte der med at være minkbesætninger smittet med hvalpesyge og i alt er der diagnosticeret 6 nye tilfælde. Der blev i alt undersøgt materiale fra 67 mink og 2 ræve (28% positive) fra 26 farme. Desværre viste 2 af tilfældene sig i diegivningsperioden, der medfører store tab, da det ikke er muligt at vaccinere hvalpene i denne periode. Sygdommen blev konstateret i en rævefarm nord for Limfjorden. Hvalpesyge er ikke en kun en lidelse, der kan smitte mink. Andre rovdyr kan også blive smittet, og i det aktuelle udbrud der startede i 2011 er sygdommen konstateret i ilder, husmår, ræv, mårhund, og grævling. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
2.3 Bakteriologiske undersøgelser I minkåret 2013-2014 blev der fundet 643 bakterieisolater fra mink. I tabel 4 ses fordelingen af bakterietyper på de organsystemer, hvor der i alt blev fundet mere end 10 positive fund. Ud over de bakterieisolater, der fremgår af tabel 4,Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. blev der fundet yderligere 147 bakterieisolater fra andre organer og prøvetyper. Tabel 4 - Bakteriologisk fund i mink fra danske minkfarme, minkåret 2013-2014. Fordelingen af bakterietyper ses på de organer med mere end 10 positive fund eller særlig alvorlige bakterier. Bakterie-isolat Lever Lunge Milt Urin/nyre Uterus Clostridium perfringens 2 Clostridium septicum 18 18 Hæmolytiske E. coli 71 120 3 1 4 Non-hæmolytiske E. coli 33 56 1 Plesiomonas shigelloides 3 3 Proteus 5 6 1 Pseudomonas aeruginosa 32 45 3 Salmonella 3 3 1 Staphylococcus aureus 1 Staphylococcus spp. 25 23 4 10 1 I alt 190 275 14 12 5 Ikke påvist 144 119 9 3 2 Overvokset med Proteus 12 13 1 2.3.1 Tarm I figur 7 ses fordelingen af bakterietyper fra tarmprøver fra mink fra danske minkfarme, minkåret 2013-2014. De hyppigst isolerede bakterier fra tarmen udgjorde non-hæmolytisk E.coli 52,1 %, og hæmolytisk E.coli 14,6 %. Andelen af dyr hvor Proteus isoleres er faldet gennem årene et godt tegn på at dyrlægerne er opmærksomme på kvaliteten af det materiale der indsendes og i 2013-2014 var kun 3 % af prøverne var overvokset med Proteus. Bakterien ses ofte, hvis vævet er begyndt at gå i forrådnelse. Dette kan ses efter indsendelse af selvdøde dyr, der er ligget for længe på farmen, før de er blevet fundet og indsendt, eller hvis forsendelsen er foretaget i højsommeren uden køleelementer. 14 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Antal isolater 60 50 40 30 20 10 0 Figur 7 Bakterie-isolater fra tarm og fæces fra mink fra danske minkfarme, minkåret 2013-2014 Få Campylobacter (11 i alt) og Salmonella (3 i alt) er blevet isoleret fra tarmen eller afføring fra mink på danske minkfarme. Der undersøges kun for Campylobacter, hvis den indsendende dyrlæge anmoder om dette. Det skyldes, at fund af Campylobacter ikke altid er ensbetydende med sygdom hos minken. I slutningen af juni måned blev der diagnosticeret Clostridium septicum i 6 farme alle med anamnesen om store hanhvalpe med blod fra næsen og hævede hoveder. Ved obduktionen fandtes krepiterende hud i hovedet med luft og ødem subcutant. Enkelte havde endvidere krepiterende hud og luft under huden over hele kroppen, eller luft omkring nyrerne så nyrekapslen var udspændt i en bue omkring nyrerne, samt luftbobler i miltvævet og levervævet. Årsagen til udbruddet kendes ikke, men det formodes at det er fordringsbetinget, da det optrådte på farme, der får foder fra samme fodercentral, hvorfor Kopenhagen Fur blev informeret. 2.4 Virologiske undersøgelser 2.4.1 Tarm 26 minkfarme fik undersøgt materiale fra 161 mink for enteritisvirus ved antigen ELISA test, og der blev ikke påvist virus i nogen af disse prøver. 2.4.2 Andre virologiske undersøgelser 42 mink blev undersøgt for astrovirus, heraf blev 20 fundet positive. De 20 positive mink kom fra 6 forskellige danske minkfarme. Heraf var de 16 undersøgelser foretaget på hjernevæv, hvoraf 13 var positive. Disse kom fra 3 forskellige farme. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
2.5 Undersøgelser på vilde dyr 2.5.1 Hvalpesyge i vildtlevende dyr Der er undersøgt materiale fra i alt 77 vildtlevende dyr for hvalpesygevirus, hvoraf der er fundet hvalpesygevirus i 3 grævling og 11 ræve, men ikke i de undersøgte vilde mink (figur 8). 120 100 80 60 40 20 0 Påvist Ikke påvist Figur 8 - Undersøgelser for hvalpesygevirus i vildtlevende fauna, 2014 Der er endvidere testet for tilstedeværelsen af hvalpesyge antistoffer i blodprøver fra 120 vilde dyr fordelt på 7 dyrearter inkl. vilde mink. Der er fundet tegn på antistoffer i 19 dyr med relativt lave titre (24-135) (Tabel 5). Tabel 5 Undersøgelse af hvalpesygeantistoffer med serumneutralisationstest i blod fra vilde fauna, 2014 Dyreart Antal dyr testet Antal positive NT titer range Grævling 12 0 - Husmår 6 1 135 Vilde mink 22 9 24-113 Mårhund 17 2 24-47 Odder 13 1 48 Ræv 49 6 24-57 Skovmår 1 0 - Ialt 120 19-2.5.2 Plasmacytose i vilde fauna Der er undersøgt for antistoffer hos 450 vildtlevende dyr fordelt på 10 arter (Tabel 6). I alt 132 vilde mink blev undersøgt for antistoffer, hvoraf 15 var antistofpositive for plasmacytose. Alle disse mink var 16 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
indsendt fra Bornholm. Hovedparten af de undersøgte dyr var indsamlet fra Jylland og kun 2 fra Sjælland og 38 fra Bornholm. Analyser for plasmacytose-antistoffer udføres på Kopenhagen Diagnostik. Tabel 6: Resultatet af undersøgelser for antistoffer mod plasmacytose i vilde fauna, 2014 Dyreart Ikke påvist Påvist Bæver 2 Grævling 38 9 Husmår 10 Ilder 4 Mink 132 15 Mårhund 122 1 Odder 40 Ræv 99 Skovmår 2 Vaskebjørne 1 Total 450 25 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
3. Resistens og antibiotikaforbrug Diagnostikken kræver i mange tilfælde gennemførelse af en resistensundersøgelse med henblik på at kunne ordinere et effektivt antibiotikum til behandling af lidelser i farmen. Undersøgelserne har taget udgangspunkt i det resistenspanel der er anvendt til DANMAP-overvågningen og består af følgende 17 antibiotika: amoxicillin + clavulanat, ampicillin, apramycin, cefotaxim, ceftiofur, chloramphenico, ciprofloxacin, colistin, florfenicol, gentamicin, nalidixan, neomycin, spectinomycin, streptomycin, sulfamethoxazole, tetracyklin; og trimethoprim. Der er imidertid nu ændringer på vej, der gør at mange at disse stoffer ikke er relevante for husdyrproduktionen. Der arbejdes derfor sammen med laboratoriet for svinesygdomme i Kjellerup om at sammensætte en veterinært relevant panel. I minkåret 2013-2014 blev der gennemført resistensundersøgelse af 66 hæmolytiske E. coli isolater og af 44 non-hæmolytiske E.coli. I Tabel 7 kan der ses resultaterne af resistensundersøgelser af hæmolytiske E.coli fra organer, hvor der er isoleret mere end ét isolat, ligeledes kan resultater for non-hæmolytisk E.coli ses i Tabel 8. De antibiotika-typer, der ikke er anført i forhold til det undersøgte panel er alle isolater fuldt følsomme overfor. Tabel 7 - Resistensundersøgelse af 66 isolater af hæmolytiske E. coli fra organer fra danske mink, minkåret 2013-14. Resultatet er angivet i procent ikke-fuldt følsomme isolater. Antibiotika Fæces (n=4) Lever (n=11) Lunge (n=48) Mælkekirtel (n=3) Amoxicillin + clavulanat 0% 9% 0% 0% Ampicillin 100% 91% 79% 67% Gentamicin 0% 0% 9% 0% Neomycin 50% 0% 4% 0% Spectinomycin 0% 18% 17% 0% Streptomycin 75% 55% 44% 67% Sulfamethoxazole 25% 55% 46% 67% Tetracyklin 75% 36% 62% 0% Trimethoprim 25% 45% 35% 67 Tabel 8 - Resistensundersøgelse af 44 isolater af non-hæmolytiske E. coli organer fra danske mink, minkåret 2013-14. Resultatet er angivet i procent ikke-fuldt følsomme isolater. Antibiotika Fæces (n=9) Lever (n=14) Lunge (n=21) Amoxicillin + clavulanat 10% 0% 0% Ampicillin 33% 36% 57% Ciprofloxacin 0% 14% 14% Gentamicin 11% 0% 0% Nalidixan 0% 14% 10% Neomycin 0% 7% 0% Spectinomycin 11% 21% 19% Streptomycin 33% 43% 52% Sulfamethoxazole 33% 43% 43% Tetracyklin 11% 29% 38% Trimethoprim 22% 36% 33% 18 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Kg active compound Number of breeding females in 2010 (in mill.) Der er foretaget resistensundersøgelse på 16 isolater af Staphylococcus, hvor fund i urinveje er et hyppigste sted (n=5) med 3 isolater resistent for Tetracyklin, samt i svaberprøver for at lede efter MRSA (n=5) alle med negativ resultat. Isolater af Streptococcus (n=10) er fundet i lever, lunge og yvervæv. Der er hyppig og udbredt forekomst af resistens mod op til 8 forskellige antibiotika, hvorfor det er særlig vigtigt at få foretaget resistensbestemmelse på netop streptokokkerne. Forbruget af antibiotika er steget igennem perioden 2004-2012, men med et fald fra i 2013, der er fortsat her i 2014 (figur 9), mens antallet af avlsdyr fortsat er steget. I minkåret 2013-2014 kan man se, at det særlig er diegivningsperioden, der er faldet i antibiotikaforbrug, men også de færre udbrud i efteråret har betydet mindre forbrug (Figur 10). På figur 11 kan ses udviklingen i, hvilken type af antibiotika, der hyppigst er brugt i minkproduktionen i løbet af de seneste 8 år og fordelingen en næsten stabil mellem årene selv om forbruget er faldet markant de seneste 2 år. 6000 5000 Kg active compound Number of breeding females 3,50 3,00 4000 3000 2000 1000 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Year 0,00 Figur 9 Vetstat data for ordineret antibiotika (kg aktiv stof) til mink i perioden 2004-2014. Antallet af avlsdyr er angivet af Dansk Pelsdyravlerforening. Data for 2014 er opgjort pr 5. januar 2015. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
Kg active compound 1.400 1.200 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1.000 800 600 400 200 0 JAN FEB MAR APR MAY JUN JUL AUG SEP OCT NOV DEC Month Figur 10 - Månedlig ordineret (kg aktiv substans) antibiotika til mink, 2007-2014. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tetracyclines Sulfa-TMP Penicillins (sim+ext) Makrolides Lincosamides Aminoglycosides Figur 11 Relativ fordeling af antibiotika-præparater af det samlede forbrug pr. år, 2007-2014 20 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
4. Publikationer Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M. (2014): Kronisk plasmacytose-infektion- hvor er virus I minken? Dansk Pelsdyravl, p. 58-59, september 2014. Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M. (2014): Monitoring chronic infection with a field strain of Aleutian mink disease virus. Veterinary microbiology, Vol. 168, No. 2-4, 2014, p. 420-427 Larsen, G., Chriél, M. (2014): Nyt fra Veterinærinstituttet: Vaccination af mink kræver omhu. Dansk Veterinærtidsskrift, Vol. 13, 2014, p. 41-41. Trebbien, R., Chriél, M., Struve, T., Hjulsager, C.K., Larsen, G., Larsen, L.E. (2014); Wildlife Reservoirs of Canine Distemper Virus Resulted in a Major Outbreak in Danish Farmed Mink. Plos One Vol. 9, No. 1, e85598, 2014. Chriél, M., Hansen, M.S., Holm, E., Larsen, G., Hjulsager, C.K., Enemark, H.L., Jensen, T.K.(2014):Rystemink. Faglig årsberetning 2013, p. 117-120, Kopenhagen Fur Hansen, M.S., Chriél, M., Larsen, G., Holm, E., Jensen, T.K.(2014):Immunhistokemisk metode til påvisning af mink virus enteritis. Faglig årsberetning 2013, p. 161-162, Kopenhagen Fur Hansen, M.S., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H., Larsen, G., Chriél, M.(2014):Undersøgelse af histologiske læsioner ved eksperimentelt mink astrovirus immuniseringsforsøg. Faglig årsberetning 2013, p. 163-170, Kopenhagen Fur. Jensen, T.H., Chriél, M. (2014): Forskning i plasmacytose. Dansk Pelsdyravl, p. 47, november 2014. Trebbien, R., Chriél, M., Struve, T., Hjulsager, C.K., Larsen, G., Larsen, L.E. (2014): Omfattende udbrud af hvalpesyge i danske mink (Neovison vison) og vilde rovdyr. Faglig årsberetning 2013, p. 171-178, Kopenhagen Fur. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet
5. Tak til Kopenhagen Fur og ikke mindst Kopenhagen diagnostik skal have en stor tak for endnu et år med godt samarbejde. Dyrlæger, der bakker op om diagnostikken gennem deres indsendelser, bidrage til et samlet overblik af danske pelsdyr sundhedstilstand. Endvidere skal Naturstyrelsen takkes for deres store indsats med at fremskaffe relevante arter til undersøgelse for bl.a. plasmacytose og hvalpesyge. 22 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet