4. Juleaften, o hvor er du sød, så skal alle folk ha' risengrød; æbleskiven bliver flittigt vendt, gåsestegen er til bag'ren sendt. Bonden sidder tidligt ved sit fad, sikken Guds velsignelse af mad, lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide, det er jul, den skal også vide, det er jul. :/: 5. Når man ikke er en doven krop, står man julemorgen tidligt op, klokken kimer, gaden er så glat, kirken lyser i den stille nat. Indenfor er sang og festlig fred, og man føler sig så vel derved, allerhelst når præk'nen ikke dur, thi så får man sig en lille lur, :/: lur, lur, lur, lur, lur, lur, thi så får man sig en lille lur. :/: 6. Opad dagen går man byen rundt, trækker vejret lidt, det er så sundt; alle folk er i den nye stads, men om aftnen er der fint kalas. Gud velsigne dem, der først opfandt det at lege jul og give pant; unge pige! Lad os lege skjul, giv mig kun et kys, det er jo jul giv mig kun et kys, det er jo jul. :/: 7. Du, som sendte os den skønne fest, hvad der båder os, det ved du bedst; dog jeg har det håb, at før jeg dør, du ej nægter mig en vis favør; drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med - thi den er falsk og hul - rør blot ikke ved min gamle jul! rør blot ikke ved min gamle jul! :/: Tekst: Peter Faber 1848 Melodi: Adolf Müller til Lumpazivagabundus Musik til hæftet, e-bog til mobil og print. Find det gratis på syngjulenlang.dk Syng Julen Lang med 56 salmer og sange sælges som booklet og e-bog med musik. Design og copyright: Niels Larsen syngjulenlang@hotmail.com 12
1. Barn Jesus i en krybbe lå, skønt himlen var hans eje; hans pude her blev hø og strå, mørkt var der om hans leje. Men stjernen over huset stod, og oksen kyssed barnets fod. Halleluja, halleluja, barn Jesus! 2. Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad, ryst af din tunge smerte! Et barn er født i Davids stad til trøst for hvert et hjerte; til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind. Halleluja! Halleluja! Barn Jesus! Tekst: H. C. Andersen 1832 Melodi: Niels W. Gade 1859 6. Oh, hvor er den blød og rar, sikken dejlig hue! Den skal sikre bedstefar imod frost og snue. Lotte hun kan være stolt, tænk jer, hun har garnet holdt! Det kan Hanne ikke; hun kan bare strikke. 7. Børn, nu er jeg blevet træt, og I får ej mere; moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge. Tekst: Peter Faber 1848 Melodi: E. Hornemann 1848 2. Dejlig er jorden! Prægtig er Guds Himmel! Skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. 2. Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang; aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang. 3. Englene sang den først for markens hyrder, skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig: os er en evig frelser fød! Tekst: B.S. Ingemann 1850 Melodi: Sclesisk 18. årh. 2 12. Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm; lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt. Midt på gaden sælges træer og frugt, se butikken, hvor den stråler smukt, varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare under indkøbspris, :/: pris, pris, pris, pris, pris, pris, tænk Dem bare under indkøbspris. :/: 2. Håndværksmanden han må holde her, kunstneren har også sit besvær, og hans værker spredes trindt omkring takket være Hornemann og Bing. Man af kundskabsvæsnet dagligt ser, at poeterne bli'r fler og fler, selv min lille bly, forfrosne fugl kvidrer med i dag, for det er jul, kvidrer med i dag, for det er jul. :/: 3. Pyntet smukt af en usynlig hånd står nu træet der med lys og bånd, døren åbnes, og man strømmer ind, kredsen sluttes med begejstret sind. Børnene de hopper rask af sted, bedstefader han er også med, lad os tage del i deres sang, brødre, vi var også børn engang, :/: gang, gang, gang, gang, gang, gang, brødre, vi var også børn engang. :/: 11
11. Højt fra træets grønne top stråler juleglansen; spillemand, spil lystigt op! nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises. 2. Se, børnlil, nu går det godt, I forstår at trave, lad den lille Signe blot få sin julegave. Løs kun selv det røde bånd! Hvor du ryster på din hånd! Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. 3. Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger; hver gang han den kommer nær, vil han ikke længer. Hvad du ønsker skal du få, når jeg blot tør stole på, at du ej vil tromme, før min sang er omme. 4. Anna, hun har ingen ro, før hun får sin pakke, fire alen merino til en vinterfrakke. Barn, du bli'r mig alt for dyr; men da du så propert syr, sparer vi det atter, ikke sandt, min datter? 3. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. 2. Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol. 3. Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. 4. Vise mænd fra Østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund. 5. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. 6. Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. 7. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. Tekst: N. F. S. Grundtvig 1810 og 1853 Melodi: J. G. Meidell 1846 5. Denne fane ny og god, giver jeg til Henrik; du er stærk, og du har mod, du skal være fændrik. Hvor han svinger fanen kækt! Børn, I skylder ham respekt. Vid, det er en ære Dannebrog at bære. 10 3
4. Med venlige øjne himmelblå, i vugger og i senge, vi puslinger har i hver en vrå, som blomster gro i enge; o, synger for dem, som lærker slå, som hørt de har ej længe! 4. Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. 2. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunger under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! 3. Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! 4. O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. 5. Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. 6. Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! 5. Så drømme de sødt om Betlehem, og er det end forblommet, de drømme dog sandt om barnets hjem, som lå i krybberummet, de drømme, de lege jul med dem, hvis sang de har fornummet. 6. Da vågne de mildt i morgengry og tælle mer ej timer, da høre vi julesang på ny, som sig med hjertet rimer, da klinger det sødt i højen sky, når juleklokken kimer. 7. Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige, da byder vor Herre selv Guds fred til dem, den efterhige; da åbner sig Himlens borgeled, da kommer ret Guds rige. 8. O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges. Vor Fader i Himlen! lad det ske! lad julesorgen slukkes! Tekst: N. F. S. Grundtvig 1824 Melodi: A. P. Berggreen 1832 7. Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. 8. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og Himmel-dåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. 9. Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest. Da skal med Davids-harpens klang, dig takke højt vor nytårssang. Tekst: N. F. S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1852 Melodi: C. C. N. Balle 1850 4 9
9. Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. 2. Glæden er jordens gæst i dag med Himmelkongen den lille. Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradisvejen funden! 3. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer; han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger! Tekst: B. S. Ingemann 1839 Melodi: C. E. F. Weyse 1841 10. Velkommen igen, Guds engle små, fra høje Himmel-sale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale. 2. Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I, derpå tør nok vi lide; o, ganger dog ej vor dør forbi! os volder ej den kvide! 5. Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! 2. Et fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn. 3. Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom: 4. Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær. 5. Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød. 6. Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by. 7. På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. 8. Guds engle der os lære brat at synge, som de sang i nat. 9. Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. 10. Ham være pris til evig tid for frelser bold og broder blid. Tekst: N. F. S. Grundtvig 1820 Mel: Tysk visemelodi 1600/A. P. Berggreen 1849 3. Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde; er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde! 8 5
Tegnet markerer pause 6. En stald og en krybbe, en pude af strå, så usselt var stedet, hvor Frelseren lå. Men stjernen på himlen, Guds øje i løn, i Himmelglans klæder den lille Guds søn. 2. Og englene synger om Guds velbehag, og natten forsvinder og lyser som dag. Se, mørket er svundet, nu lyser Guds søn! Kom, lad os med hyrder ne knæle i bøn. 3. Bliv hos mig, min Jesus, så ussel jeg er. og gør mig for Fade ren hellig og kær! Da ser jeg ham smile bag stjernernes gang, da genlyder jorden af englenes sang. Tekst: Luther/ m.f./ Kaj Nielsen 1978 Musik: William James Kirkpatrick 1895 7. Glade jul, dejlige jul, engle dale ned i skjul, Hid de flyve med Paradis-grønt! hvor de se, hvad for Gud er kønt, :/: lønlig iblandt os de gå. :/: 2. Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd! Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå, :/: evig er englenes sang! :/: 8. Julen har englelyd, vi med fryd os barnlig på Gud Fader forlader; vi var i nød så længe, dog hørte han vor bøn, han ved, hvortil vi trænge, vor Frelser blev Guds Søn; thi vil vi alle sjunge med hjerte og med tunge et: Ære være Gud for sit julebud! 2. Ret i en salig tid kom han hid; til levende og døde genløde de ord, der fór så vide til alle tider hen: om ham, som tog vor kvide og gav os fryd igen, gik ned for os i døden som sol i aftenrøden og stod i morgengry op for os på ny. 3. Sorg er til glæde vendt, klagen endt! Vor glæde skal hver tunge udsjunge! Syng med Guds engleskare på Jesu fødselsdag om fred, trods nød og fare, Gud Faders velbehag, som vil al sorgen vende til glæde uden ende; bær os på børnevis ind i Paradis! Tekst: Latin-dansk 1569, N. F. S. Grundtvig 1837, B.S. Ingemann 1854 Melodi: A. P. Berggreen 1852 3. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor! Engle sjunge om barnet så smukt, han har Himmerigs dør oplukt, :/: salig er englenes sang. :/: 4. Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned! Engle bringe til store og små bud om ham, som i krybben lå, :/: fryd dig, hver sjæl, han har frelst! :/: Tekst: B. S. Ingemann 1850 og 1852 Melodi: Franz Gruber 1818 6 7