Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for at gennemføre det uanmeldte tilsyn side 3 2. Læsevejledning side 3 3. Tilsynsdato og tidspunkt side 3 4. Tilsynsresumme side 4 5. Beboertilfredshed side 4 6. Personalet og magtanvendelse side 4 7. Samarbejdet med pårørende side 5 8. Plejebog dokumentation side 5 9. Pleje og Omsorg side 5 10. Aktiviteter side 5 11. Hygiejne side 5 12. Personale, trivsel og muligheder for kompetenceudvikling side 5 13. Personale, samarbejde og arbejdsmiljø side 5 14. Medicin side 6 15. Konklusion og anbefalinger side 6 16. Vurderingsskema side 7 2
1. Baggrund, mål og metode for at gennemføre det uanmeldte tilsyn Med henvisning til 151 i lov om social service, gennemføres det årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem og centre i Furesø kommune. Tilsynet har fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86, og de af byrådet vedtagne kvalitetsstandarder for pleje- og praktisk hjælp samt aktiviteter og træning. I Furesø kommune foretages tilsynet af Tilsynsførende fra Ældre, sundhed og voksen-handicap. Målet med tilsynet er ved stikprøver se på: Om beboerne får den hjælp og pleje de er berettiget til jf. kvalitetsstandarderne. Om hjælpen og plejen gives på en faglig forsvarlig måde Om plejehjemmene/centrene lever op til relevant lovgivning. Følgende metoder anvendes: Dialog med beboere, personale og evt. pårørende. Tilsynet bevæger sig frit omkring på institutionen uden ledsagelse, med det formål at få et generelt indtryk af stedet og den praksis, der er her. Skabeloner der er lavet på baggrund af den gældende lovgivning, de vedtagne kvalitetsstandarder, og socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem. Skabelonerne skal sikre at institutionerne bliver vurderet på de samme områder. Der udarbejdes en rapport, som danner grundlag for det anmeldte tilsyn, hvor eventuelle udviklingspunkter drøftes med ledelse og medarbejdere. 2. Læsevejledning Rapporten er opbygget sådan: et kort resumme af de væsentligste områder, der har været i forbindelse med tilsynet. en nærmere beskrivelse af de observerede områder, og eventuelle bemærkninger/anbefalinger bagerst findes vurderingsskemaet, der er et udtryk for den samlede vurdering af det uanmeldte tilsyn. 3. Tilsynsdato og tidspunkt Tilsynet blev foretaget af tilsynsførende Lene Haase den 14. december 2010 og den 16. februar 2011. 3
Tilsynet startede hos Forstander Mette Krenzen, derefter var tilsynsførende ude i de forskellige afdelinger, hvor tilsynet gennemføres sammen med medarbejdere. 4. Tilsynsresumme Det kommunale tilsyn følger op på de bemærkninger, der var i forbindelse med embedslægetilsynet og de kommunale tilsyn 2009. Embedslægens tilsynsrapport 2009 konkluderer, at de ikke foretager tilsyn på Ryetbo før i 2011, da Sundhedsstyrelsen kun har nogle få anbefalinger. Tilsynet kan konstatere, at der er arbejdet med de anbefalinger, begge rapporter har peget på. Opfølgning fra det sidste Embedslægetilsyn: Den ordinerende læges navn skal fremgå af medicinlisten Det gør det nu. At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser På alle nyindflyttede beboere er der taget stilling til, hvem der varetager de helbredsmæssige interesser, mens de øvrige beboere mangler denne gennemgang. At effekten af træningen dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser Ryetbo har to fysioterapeuter, de dokumenterer effekten af træningen på et skema de har udarbejdet, og ikke direkte i de sygeplejefaglige optegnelser. Opfølgning fra det sidste kommunale tilsyn: Den skriftlige dokumentation havde mangler i forhold til beboernes plejeplaner. Tilsynet kan konstatere, at der er aktuelle plejeplaner i de 8 stikprøver, der blev foretaget, de var aktuelle, detaljerede, let tilgængelige og samlet i en mappe. Dog manglede der en plejeplan på en beboer for aftenen og natten. Tilsynet kan konstatere at den skriftlige dokumentation endnu ikke opfylder Sundhedsstyrelsens krav om dokumentation og en behandlingsplan for beboere med kroniske sygdomme. Aktuelle tilsyn: Beboerne udtrykker deres tilfredshed med at bo på plejehjemmet, de siger at personalet er imødekommende og hjælpsomme. Personalet udtrykker stor tilfredshed med deres arbejdsplads, de er glade for kollegaer og ledelse. En beboer havde ikke mulighed for at tilkalde hjælp, beboeren er ikke i stand til at bevæge sig fra sin stol over til nødkaldet eller på toilettet. 5. Beboertilfredshed De beboere tilsynet talte med udtrykte stor tilfredshed med personalet, den ene var glad for at bo på plejehjemmet, en anden syntes, der var kedeligt især om aftenen, der blev foreslået nogle aktiviteter i afdelingen, som fx at se en film som Matador. Maden var der delte meninger om, både tilfredshed og forslag om mere tidssvarende retter og flere grøntsager. 6. Personalet og magtanvendelse Personalet giver udtryk for, at de kender til reglerne om magtanvendelse, de ved hvor de finder Håndbog om magtanvendelse. 4
7. Samarbejdet med pårørende Der er et godt samarbejde med pårørende. 8. Plejebog og dokumentation Der er aktuelle og detaljerede plejeplaner hos de 8 beboere, tilsynet gennemgik, dog manglede der i et tilfælde plejeplaner for aften og nat. Personalet udtrykte, at de var meget tilfredse med disse plejeplaner, det gør det nemt at hjælpe på tværs af afdelingerne, og vikarer kan hurtigt få et overblik over, hvordan beboeren hjælpes bedst muligt. Kvaliteten af den dokumentation der blev gennemgået var af meget svingende kvalitet (tilsynet gennemgik to plejemapper på hvert afsnit, 8 mapper i alt). I flere tilfælde manglede der evalueringer på handlinger, der var i gang eller afsluttet. Ved første besøg i december 2010, mangler der planer for opfølgning på kroniske sygdomme, ved andet besøg to måneder senere er planen indhentet fra egen læge, men den er ikke effektueret. Ledelsen oplyser, at det ofte er problematisk at få kontakt til den praktiserende læge, plejepersonalet bruger rigtig meget tid på at komme igennem på telefonen. Ved Lægekontakt mangler der dokumentation for, at der er indhentet samtykke af beboeren til at videregive helbredsoplysninger. 9. Pleje og Omsorg Personalet fortalte, at de bruger det meste af deres tid på at opfylde beboernes basale behov, dvs. personlig pleje, omsorg og maden. Der er fokus på ernæring alle beboere vejes hver måned, når der er tale om undervægt udarbejdes der en ernæringsplan og beboeren vejes hver uge. 10. Aktiviteter Plejehjemmet har tilbud om at deltage i gymnastik daglig. Der er et ugeskema på forskellige andre aktiviteter (alle hverdage) i dagtimerne som fx vandrelaug, læsegrupper og folkedans. Beboerne giver udtryk for, at de savner aktiviteter i fællesrummet på afdelingen især om aftenen.. 11. Hygiejne Personalet overholder reglerne for god hygiejne, ingen bærer smykker, alle har uniformer. 12. Personale, trivsel og muligheder for kompetenceudvikling Alle nye medarbejdere og elever bliver introduceret efter et fast introduktionsprogram, der løber over 14 dage. Der er udarbejdet instrukser på ansvars, kompetence og opgavefordeling indenfor de forskellige faggrupper. Medarbejderne giver udtryk for, at indenfor den enkelte faggruppe er de helt klar over eget ansvars og kompetenceområde. Personalet mener, der er muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. De medarbejdere tilsynet talte med, havde været på praktikvejlederkursus, demens og blekursus. 13. Personale, samarbejde og arbejdsmiljø Personalet synes, der er et godt arbejdsmiljø, og et godt samarbejde både i den enkelte afdeling og på tværs af alle afdelinger, siden sidste tilsyn har der været fokus på at arbejde på tværs af 5
afdelingerne, og det er blevet rigtig godt, de synes, det er lærerigt, at komme rundt i huset, og se hvad der sker. Personalet synes, der er et rigtig godt samarbejde med fysioterapeuterne, de er ansat på Ryetbo, og de er nemme at komme i kontakt med, hvis der er spørgsmål eller problematikker, der skal drøftes. 14. Medicin Medicinlisterne er nu elektroniske, og de aktuelle lister er samlet i en mappe. Lægens navn fremgår af listerne. Det skal fremgå af medicinlisten om der er kendte former for medicin som kan udløse allergiske reaktioner. Dette Cavefelt er ikke udfyldt i 7 ud af 22 tilfælde. 15. Konklusion og anbefalinger Tilsynet kan konkludere, at Ryetbo er et velfungerende plejehjem, hvor beboerne får en faglig og god pleje og omsorg. Der er et varieret tilbud af daglige aktiviteter som der er mulighed for at deltage i. Ledelsen oplyser, at der er arbejdet målrettet på at følge op på de anbefalinger, der var, ved de sidste tilsyn. Tilsynsførende kan konstatere at de anbefalinger der blev givet af embedslægen i 2009 på medicinområdet er fulgt, men anbefalingerne omkring beboernes retsstilling i forhold til videregivelse af helbredsoplysninger ikke er fuldt ud implementeret endnu. http://www.laeger.dk/portal/page/portal/laegerdk/laegerdk/p_l_o/praksis/lovstof%20og %20vejledninger/ptts_retsstilling_plhjem_plboliger.pdf Der skal gøres en indsats for at få viden om beboerens eventuelle overfølsom overfor medicin, da det kan have fatale følge, hvis denne viden ikke er tilgængelig for behandlende læge. Vedrørende kontakt til de praktiserende læger, bør der ses på en bedre og lettere kommunikationsvej. Tilsynet anbefaler, at lave egenkontrol på områderne den skriftlige dokumentation og beboernes retsstilling. Alle beboere skal have mulighed for at tilkalde hjælp, når de har behov for det. 6
Vurderingsskala. Vurderingskriterier: Plejehjem/Center: Ryetbo Dato: 14. december 2010 og 16. februar 2011 Samlet konklusion: 2 1. Ingen bemærkninger Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. 2. Bemærkninger Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Men der er forhold, som plejehjemmet/plejecentret skal handle på. Løsningen på disse forhold evalueres ved det efterfølgende anmeldte tilsyn. 3. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede på nogle områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Plejehjemmet/plejecentret udarbejder tids-og handleplan indenfor 10 dage. Handlingsplanen sendes til tilsynet, som foretager opfølgningsbesøg, og handleplanen er omdrejningspunktet i det efterfølgende anmeldte tilsyn. 4. Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede på flere områder ikke lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instrukser, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Plejehjemmet/plejecentret udarbejder en tids-og handleplan indenfor 4 dage og sender den til tilsynet, som herefter vil foretage de nødvendige tilsynsbesøg, og handleplanen er omdrejningspunktet i det efterfølgende anmeldte tilsyn. 7
8