Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne arbejde enkeltvis eller to og to. 2. Efter fælles gennemgang: Gennemgå og ret opgaverne med eleverne. Ad. 10 ord i teksten. Linje 2 mussen = musen l. 5 skule = skulle l. 6 stile = stille l. 10 fader = fadder l. 14 fedtkruken = fedtkrukken l. 17 hede = hedde l. 27 væde = vædde 1. 30 kropen = kroppen l. 46 ræker = rækker l. 50 ædder = æder Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikarrespons (Afleveres i lærerens dueslag/skuffe) Til (klassens lærer) Klassen havde i dag, dag d. 20 vikar fra kl. til kl. Klassen arbejdede med opgaven: Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikarens bemærkninger: 1. Var alle elever til stede i timen? 2. Hvor meget af materialet nåede I igennem? 3. Var der nogen gode/dårlige oplevelser i timens forløb? 4. Hvordan vurderer du vikartimens forløb? (sæt kryds) Meget godt Godt Nogenlunde Ikke godt Meget dårligt 5. Øvrige bemærkninger: Venlig hilsen Fortsæt gerne med beskrivelser på bagsiden Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Enkelt - eller dobbeltkonsonant Hvis et ord har enkeltkonsonant, bliver vokalen foran lang. Fx hestene har lange haler. Hvis et ord har dobbeltkonsonant, bliver vokalen foran kort. Fx håndboldholdet spillede i de nye haller. Indsæt det rigtige ord læse/læsse Jeg elsker at læse. Min far arbejder med at læsse vognen med brænde. læge/lægge Jeg skal til læge i morgen. Sig hun skal lægge mine ting på plads. tiger/tigger På gaden sad en fattig tigger. Manden blev ædt af en tiger. lige/ligge Lad nu bolden ligge! Jeg skal lige på toilettet. være/værre Det var et værre stormvejr. Lad mig være, sagde hun surt. vise/visse Der er visse ting, man ikke skal gøre. De tre vise mænd kom med gaver til Jesusbarnet Enkelt - eller dobbeltkonsonant - Vikarens udgave Vikartimen.dk Side 3 af 5
Skriv sætninger med følgende ordpar: biler/biller, bluse/blusse, brede/bredde, ruse/russer, hede/ hedde, fine/finne, geder/gedder, mader/madder, pude/pudder, krybe/krybbe, føder/ fødder, pile/pille. Der er 10 fejl i teksten. Find dem og ret dem. Katten og musen fra Grimms Eventyr En kat havde engang gjort bekendtskab med en mus og fortalte den så meget om den store kærlighed, den følte for den, at mussen til sidst gik ind på at flytte sammen med katten og føre fælles husholdning. "Nu må vi samle sammen til vinteren, så vi ikke kommer til at sulte," sagde katten, "og du må være meget forsigtig, så du ikke går i en fælde." De købte nu en krukke fedt, men kunne ikke blive enige om, hvor de skule gemme den. Katten tænkte sig længe om, og endelig sagde den: "Vi kan ikke stile den noget sikrere sted end i kirken, der er der ingen, som tør tage noget. Vi sætter den under alteret og rører den ikke, før vi er hårdt nødt til det." Krukken blev altså bragt i sikkerhed der, men det varede ikke ret længe, før katten fik lyst til at smage på fedtet. En dag sagde den til musen: "Det er sandt, lille mus, jeg er bedt til barnedåb hos min kusine. Hun har født en søn, der er hvid med brune pletter, ham skal jeg stå fader til. Du kan nok passe huset alene i morgen." "Gå du kun i Guds navn," svarede musen, "og tænk på mig, når du spiser noget godt. Jeg kunne også nok have lyst til at smage den søde, røde vin." Det var imidlertid slet ikke sandt, at katten skulle til barnedåb, den havde ikke engang nogen kusine. Den gik lige hen i kirken til fedtkruken og slikkede den øverste fede hinde af. Så gik den sig en tur på byens tage, så sig om og solede sig og slikkede sig om munden, hver gang den tænkte på fedtet. Først om aftenen kom den hjem igen. "Nå, er du der," sagde musen, "du har nok moret dig godt." "Å ja," svarede katten. "Hvad kom barnet til at hede?" spurgte musen. "Hindenaf," sagde katten. "Hindenaf!" råbte musen, "det var dog et mærkeligt navn. Bruger man det i jeres familie?" "Tag den med ro," sagde katten, "det er da lige så godt som brødkrummetyv, sådan som din gudsøn hedder." Kort tid efter blev katten igen lækkersulten. "Du må gøre mig den tjeneste at passe på huset i dag," sagde den til musen, "jeg er igen bedt til barnedåb, og da barnet har en hvid ring om halsen, kan jeg ikke sige nej." Den skikkelige mus gjorde ingen indvendinger, og katten listede sig igen ind i kirken og spiste halvdelen af fedtet. "Der er dog ingenting, der smager så godt, som det man selv spiser," tænkte den, velfornøjet med sit dagværk. Da den kom hjem, spurgte musen: "Hvad kom så dette barn til at hedde?" "Halvtforbi," svarede katten. "Halvtforbi! det var dog løjerligt. Det navn har jeg aldrig hørt," sagde musen forundret, "jeg tør væde, det står ikke i kalenderen." Det varede ikke ret længe, før kattens tænder igen løb i vand. "Alle gode gange er tre," sagde den til musen, "i dag skal jeg igen til barnedåb. Barnet er helt sort med hvide poter og ellers ikke et hvidt hår på hele kropen. Sådan noget sker højst hvert andet år. Du har vel ikke noget imod, at jeg går derhen?" "Hindenaf, Halvtforbi, det er sådan nogle mærkelige navne," svarede musen, "de får mig til at tænke på så mange ting." "Du sidder herhjemme i din grå vadmelskjole og fanger griller," sagde katten, "det kommer der af aldrig at gå ud om dagen." Mens katten var borte, gjorde musen orden i hele huset. Katten listede sig imidlertid hen og spiste fedtet helt op. "Når det hele er ædt, får sjælen ro," sagde den til sig selv, og først ved nattetid kom den hjem, tyk og mæt. Musen spurgte straks, hvad det tredie barn var kommet til at hedde: "Det navn vil du vel heller ikke kunne lide," sagde katten, "det hedder Heltforbi." Enkelt - eller dobbeltkonsonant - Vikarens udgave Vikartimen.dk Side 4 af 5
"Heltforbi," råbte musen, "det navn har jeg endnu aldrig set på tryk. Heltforbi, hvad skal det sige?" Den rystede på hovedet, rullede sig sammen og lagde sig til at sove. Nu blev katten aldrig mere bedt til barnedåb. Da det blev vinter, og de ikke kunne finde mere føde, tænkte musen på deres vinterforråd og sagde til katten: "Kom, lad os gå hen og hente det fedt, vi har gemt, det skal smage godt." "Ja, det tror jeg," sagde katten, "det vil vist smage, som når man ræker tungen ud af vinduet." De begav sig på vej, og da de kom til kirken, stod krukken der nok, men den var tom. "Å," peb musen, "nu kan jeg forstå det hele. Nu kommer det nok for dagen, hvor god en ven du har været mig. Du har spist det alt sammen, dengang du sagde du var til barnedåb. Først hinden, så det halve, så..." "Vil du holde mund," sagde katten, "hvis du siger et eneste ord til, ædder jeg dig." "Det hele," havde den stakkels lille mus allerede på tungen, men næppe havde den sagt det, før katten sprang på den, greb den og åd den. Sådan er verdens gang. Skriv de 10 ord korrekt stavet Hvad tror du er budskabet i eventyret? Enkelt - eller dobbeltkonsonant - Vikarens udgave Vikartimen.dk Side 5 af 5