DanRIS Hvad skal/kan det bruges til

DanRIS Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 18/5 2009

DanRIS DanRIS er et registreringssystem, hvor stofmisbrugeres belastning ved indskrivning, og de tilbud, de tilbydes, registreres på en sådan måde, at de forskellige kommuners og døgninstitutioners tilbud kan sammenholdes. Der kan f.eks. være tale om stoffri døgnbehandling (DanRIS-Døgn); stoffri dagbehandling; ambulant social opfølgning af klienter i metadonbehandling; motivationsgruppe med henblik videre stoffri døgnbehandling med videre.

Der registreres altså primært Ydelser Typer Hvem der varetager dem Hvem der modtager dem Dato for påbegyndelse/afslutning Ophørsårsag Belastninger EuropASI

DANRIS 6 formål 1. Klinisk: Sikre sig alle klientens problemer belyst. 1. Herunder at identificere forskellige risiko- og ressourcegrupper for de enkelte tilbud og dermed skabe et systematisk grundlag for visitation og matchning. 2. Lokale enheder: Selvevaluering, kvalitets-udvikling mm. 1. Herunder at identificere klienter der ikke profiterer af specifikke tilbud og hermed skabe grundlaget for ændring af strategi 3. Kommuner: Visitation og overblik 1. Herunder at etablere en lokal registrering, der kan give den enkelte kommune overblik over sine egne tilbud, sammenligne dem med andre kommuners og identificere forskellige målgrupper og korttidseffekter knyttet til de enkelte tilbud 4. Nationalt: Register over stofmisbrugere i behandling og de ydelser de modtager 1. Herunder at etablere en national registrering af tilbud, som ud fra nærmere bestemte standarder kan gøre kommunernes forskellige indsatser sammenlignelige og identificere, hvilke tilbud der gives til hvilke typer klienter. 5. Internationalt: Sammenligne med tilsvarende data fra andre lande 6. Forskning: Som baseline for undersøgelser, undersøge særlige grupper og problemstillinger mm.

Hvad er social stofmisbrugsbehandling? En social indsats med det formål at stabilisere, reducere eller bringe et problematisk forbrug af rusmidler til ophør med en intensitet, der mindst svarer til ambulant behandling (tilbud om mindst to samtaler om måneden).

Formål Ophør. Behandlingsformål, der består i at bringe et stofmisbrug til ophør, herunder også evt. substitutionsbehandling eller anden medicinsk behandling rettet mod reduktion af rusmidler (f.eks. antabus, risolid e.a.). Anden lægeordineret medicinsk behandling indeholdes ikke i definitionen. Reduktion. Behandlingsformål, der består i at reducere forbruget af rusmidler eksklusive lægeordinerede rusmidler som metadon og buprenorfin (eksempler nedenfor) Stabilisering Behandlingsformål, der består i at stabilisere en tilstand opnået gennem stofmisbrugsbehandling. Intensitet Ad hoc Intensitet, hvor der leveres en ydelse under hver 14. dag (ikke social stofmisbrugsbehandling) Ambulant Intensitet, der tilbyder en ydelse, enten individuelt eller i grupper, mindst hver 14.dag og højst 2 gange om ugen Ambulant dag Intensitet, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 dage om ugen af højst 2 timers varighed Dag Intensitet, hvor der leveres en ydelse 3 til 5 gange om ugen i mere end 2 timer. Kriterierne for dagbehandling kan også opfyldes, hvis der leveres ydelser i 2 dage i over 2 timer og 2 dage i under 2 timer, således at der tilsammen er leveret ydelser i mindst 3 dage i mere end 2 timer. Døgn Behandlingsintensitet, hvor der leveres en ydelse hver dag, og hvor ydelsen inkluderer overnatning.

5. DEFINITION AF TILBUD For at kunne monitorere de tilbud, en klient tilbydes i en given kommune/misbrugscenter, er det nødvendigt at formulere et tilbudskatalog. Spørgsmålet er her, hvilke tilbud vi har til en stofmisbruger, der anmoder om at komme i stofmisbrugsbehandling i vores kommune/på vores center. Hypotetisk kunne det blandt andet bestå af følgende: - Motivationsbehandling - Ambulant samtaleforløb - Familievejledning - Stabiliseringsbehandling - Tilbagefaldsforebyggende gruppe (TBF) - Efter behov-støtte (EBS) - Skadesreduktionstilbud - Stoffri dagbehandling - Stoffri døgnbehandling - Stabiliserende døgnbehandling Hvad de forskellige tilbud døbes kan være meget forskelligt på tværs af kommuner/behandlingscentre. Derfor er det nødvendigt nærmere at indkredse, hvad der menes med f.eks. motivationsbehandling i den givne kommune/center. Dette gøres ved at definere hvert enkelt tilbud ud fra følgende skabelon:

Intensitet: ad hoc ambulant ambulant dag dag døgn Behandlingsform: individuel par gruppe familie Behandlingsformål: ophør reduktion stabilisering Behandlingsindhold Afgiftning Substitution Stoffri behandling Lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) Tilbagefaldsforebyggelse Tilbuddet varetages af Pædagog Socialrådgiver Psykolog Læge Psykiater Sygeplejerske Anden Anden beskrivelse af tilbuddet: SoSu assistent SoSu hjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Lærer Anden Beskrivelse af tilbud Indirekte tilknyttet Pædagog Socialrådgiver Psykolog Læge Psykiater Sygeplejerske SoSu assistent SoSu hjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Lærer Anden Målgruppe: unge under 25 år voksne 25 år og derover mænd kvinder gravide misbrugere med børn klienter i substitutionsbehandling Klienter under afgiftning/afrusning hiv-positive og aids-syge sindslidende (ICD diagnose på målgruppen foreligger) intellektuelt/kognitivt forstyrrede (ICD diagnose på målgruppen foreligger) hjemløse prostituerede ingen særlig målgruppe anden målgruppe (beskriv)

Eksempel på tilbud Intensitet: ambulant Behandlingsform: gruppe Behandlingsformål: reduktion og ophør Behandlingsindhold afgiftning, substitution, stoffrihed Motivationsbehandling Varetager tilbudet: pædagog, anden Indirekte tilgængelig: socialrådgiver, læge Målgruppe: ingen særlig målgruppe Anden beskrivelse: gruppe x1 ugentlig

Status for afslutning af tilbud 01 Afslutter som planlagt 02 Skifter efter aftale tilbud 03 Anbefales at afslutte tilbuddet 04 Ønsker at afslutte tilbuddet 05 Udeblevet fra tilbuddet 06 Bortvist fra tilbuddet 07 Overflyttes til andet regi

Status for afslutning på indskrivning 01 - Færdigbehandlet 02 Klients anmodning 03 - Udeblevet 04 - Død 05 - Udskrevet til anden stofmisbrugsbehandlingsenhed 06 - Udskrevet til hospital 07 Overgået til kriminalforsorgen 08 - Bortvist 09 Fraflyttet 10 Skiftet til ikke stofbehandling (fx psykiatri) 11 - Andet

10 FAQ

1. Hvem skal/skal ikke registrere deres tilbud i DanRIS ambulant? Alle tilbud efter SL 101, der tilbydes stofmisbrugere indskrevet i offentlig ambulant misbrugsbehandling, skal registreres i DanRIS-Ambulant. Derudover skal registreres stofmisbrugerens belastning ved indskrivning. Det er myndighedskommunen, der har ansvaret for, at registreringen af stofmisbrugerens belastning og 101 tilbud finder sted. Myndighedskommunen kan dog efter aftale uddelegere registreringen til en anden kommune eller behandlingssted. Registreringen af belastning og tilbud vil typisk blive foretaget af et behandlingscenter. Døgnbehandlingscentre skal ikke registrere i DanRIS-Ambulant, men fortsætte deres registrering af klienterne i DanRIS-Døgn. Belastninger og tilbud tilbudt til unge under 18 år skal ikke registreres i DanRIS-Ambulant, og behandlingstilbud for stofmisbrugere under Kriminalforsorgen skal heller ikke registreres i DanRIS-Ambulant.

2. Hvor meget skal der registreres pr. klient i DanRIS-Ambulant? EuropASI ved indskrivning til nyt behandlingsforløb (ikke nyt tilbud) Hvilke tilbud der gives (herunder en definition på tilbudet/kun én gang) Dato for påbegyndelse af hvert iværksat tilbud Dato for afslutning af hvert iværksat tilbud Årsag til ophør for hvert enkelt tilbud.

3. Hvor ofte skal klienternes belastning vurderes og registreres? Belastningen vurderes ved, at klienten interviewes ud fra EuropASI spørgeskemaet. Det er obligatorisk, at EuropASI spørgsmålene udfyldes ved indskrivning. Det vil sige, når klienten kommer fra ingen stofmisbrugsbehandling eller fra en anden kommune. Det er ikke obligatorisk at udfylde EuropASI før hvert tilbud.

4. Skal fremmøde og udeblivelse registreres? Det er muligt at registrere fremmøde og udeblivelse i DanRIS-Ambulant portalen. Dette er dog ikke et krav.

5. Hvor ofte skal årsag til ophør registreres? Årsag til ophør skal registreres efter hvert afsluttet tilbud. F.eks. ved afslutning på et motivationsforløb eller et stoffrit dagbehandlingsforløb. Årsag til ophør skal desuden registreres ved endelig udskrivning fra behandling

6. Hvad er et special/hjælpeydelse? Special-/hjælpeydelser er ydelser i stofmisbrugsbehandlingen, som ikke kan placeres under 101 og skal alene ses som special-/hjælpeydelser i forhold til en 101 social behandlingsydelse. Der kan f.eks. være tale om isolerede sundhedsydelser (herunder medicinsk behandling), sagsbehandling (f.eks. anvisning af bolig eller arbejdsformidling) mm. Man kan udmærket forestille sig et 101 tilbud benævnt som en hjælpeydelse i et sundhedsperspektiv, men i DanRIS-Ambulant perspektiv er det 101 tilbuddet, der er det primære, og her bliver sundhedsydelsen en hjælpeydelse. Special-/hjælpeydelser kan registreres, men det er ikke noget krav.

7. Vil sundhedsydelser blive registreret i DanRIS-Ambulant? Ikke direkte, men under beskrivelsen af de 101 sociale tilbud, kommunen tilbyder klienten, skal der svares på, om der gennem tilbuddet er adgang til en læge, psykiater, socialrådgiver mm. Kommunen/indberettende myndighed kan dog, som nævnt i punkt 7, registrere f.eks. sundhedsydelser, hvis det ønskes.

8. Kan stabiliserende behandling opfylde behandlingsgarantiens krav? Sædvanligvis ikke som det første behandlingstilbud. I tilfælde af, at en klient f.eks. flytter fra misbrugsbehandling i én kommune til misbrugsbehandling i en anden kommune, er stabiliseringen dog ikke at betragte som første behandlingstilbud (selvom det er første behandlingstilbud i den aktuelle kommune). Stabiliserende behandling kan såvel være tilbagefaldsforebyggelse som fastholdelse af ophør/reduktion i forbrug af illegale stoffer for klienter i metadonbehandling. En sådan stabiliserende indsats opfylder behandlingsgarantiens intentioner.

9. Hvad menes der med intensitet? Der differentieres mellem ad hoc (under én samtale hver 14. dag), ambulant (mindst to gange om måneden og højst otte gange om måneden), ambulant dag (tre til fem dage om ugen af højst to timers varighed), dag (tre til fem gange om ugen i mere end to timer hver dag) og døgn (bor på behandlingsstedet). Overholdelse af behandlingsgarantien kræver sædvanligvis en intensitet svarende til mindst ambulant behandling.

10. Kan ad hoc samtaler opfylde behandlingsgarantiens krav? Nej sædvanligvis ikke som det første tilbud. For en klient, der har været længere tid i behandling, og hvor stabilisering er det umiddelbare formål med indsatsen, kan ad hoc samtaler være såvel klientens ønske som behandlingsstedets anbefaling. Ad hoc indsatsen vil her ikke stå i modsætning til behandlingsgarantiens intentioner

Hvad kan det f.eks. bruges til?

Antal indskrevne i døgnbehandling siden 2006 1600 1400 1200 1096 1228 1419 1000 800 600 623 473 650 578 726 693 400 200 0 2006-1 2006-2 2007-1 2007-2 2008-1 2008-2

Signifikante ændringer i belastninger - ca. 1000 pr. år 0,50 0,45 0,40 0,35 Stoffer Kriminalitet Psykiatrisk 0,30 0,25 0,20 2004 2005 2006 2007 2008

Andel der gennemfører 60% 55% Gennemført som planlagt 54% 50% 48% 50% 49% 45% 40% 40% 41% 35% 30% 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Indlæggelsesdage 140 138 135 130 125 Dage indskrevet 130 127 127 120 115 118 121 110 105 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Priser Der blev brugt ca. 237.925.020 millioner DKK på døgnbehandling i 2008 Kbh. Kommune brugte 26.215.000 DKK Dragør brugte 18.317 DKK Pr. 1000 indbyggere brugte Kbh. Komm. 50.552; Esbjerg Komm. 104.187, Århus 14.346 og Nordfyn 688. Der bruges flest penge på Sct.Ols og Kongens Ø, Alfa-Fredensborg, Moesgaard og Hjulsøgård (1/3 af alle udgifter til døgnbehandling)

Behandlernes uddannelse Tabel 6.2 Medarbejderne i 1996-7 og 2006-7 2006-7 1996-7 n=322 n=113 p Kvinder 47,8 % 45,1 % ns Alder 45,8 år 39,2 år <.00001 Socialfaglig 50,0 % 26,5 % <.00001 Diplomgivende efteruddannelse 52,5 % 23,9 % <.00001 Anciennitet 8,6 år 5,0 år <.00001

Medarbejdere på forskellige typer institutioner M12 TS SFI Religiøse n=166 n=147 n=67 n=30 Kvinder 39,4 % 46,9 % 50,7 % 46,7 % Alder 45,5 45,3 46,2 47,8 Socialfaglig 31,8 % 44,2 % 71,6 % 53,3 % Diplom 57,6 % 57,1 % 58,2 % 13,3 % Anciennitet 8,3 8,4 10,5 7,9

Variable der forudsiger afbrud Metadon Andre opiater Beroligende medicin Hallucinogener Mere end 1 stof om dagen Vigtigt behandling stof Bekymret/besværet alkohol Dage arbejde sidste måned SU Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering Sygedagpenge Revalideringsydelse Førtidspersion vigtigt arbejde vigtigt krim Deprimeret Svær angst Koncentrationsproblemer Hallucinationer Aggression Ordineret medicin Selvmordstanker ASI Stoffer ASI Arbejde ASI Økonomi ASI Psykiatrisk Dage arbejdsmæssige problemer

Variable der forudsiger stoffrihed Dage indlagt Gennemført program Opioid-forbrug i måneden op til indskrivning Multipelt stofforbrug op til indlæggelse Økonomi op til indlæggelse Sociale konflikter op til indlæggelse Dage arbejde/lønindkomst op til indlæggelse Koncentrationsproblemer op til indlæggelse Depression Aggression Selvmordstanker Ordineret medicin

Bench marke stoffri - estimater Ved at anvende variable der forudsiger stoffrihed har vi estimeret at 369 burde være stoffri i året efter udskrivning af de 1419 der er blevet indskrevet i 2008. Det kan hver enkelt kommune regne ud og f.eks. forholde det til prisen (og se om de får det som de kan forvente for deres penge).

Fremmøde og gennemførelse af program som kvalitetskriterie i ambulant behandling Omkring 20% af de klienter der indskrives i ambulant behandling udskrives som færdigbehandlede Hvordan kan dette tal forbedres Mellem 25-50% af alle aftaler overholdes ikke Hvordan kan dette tal forbedres

Generelle problemer som indikator på forskellige behov 323 kvinder i døgnbehandling Group 1 Group 2 Group 3 Group 4 Group 5 n=26 n=59 n=83 n=110 n=45 Gennemførelse 0% 19% 39% 59% 71% Dage i behandling 52 91 109 132 130 Alder ved indskrivning 30,2 30,0 32,2 30,5 33,2 Stoffer 0,77 0,65 0,54 0,37 0,18 Alkohol** 0,12 0,15 0,13 0,14 0,15 Kriminalitet 0,73 0,49 0,23 0,05 0,01 Familie 0,56 0,48 0,45 0,34 0,26 Netværk andet end fam. 0,58 0,43 0,37 0,28 0,18 Psykisk 0,72 0,61 0,50 0,46 0,23 Fysisk 0,55 0,45 0,48 0,34 0,17

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971)- 1998-2008 Mads Uffe Pedersen 18/5 2009

Undersøgelserne 340 stofafhængige i stoffri døgnbehandling fra 1996-7 og 300 fra 2007-8 blev vilkårligt udvalgt og anmodet om at deltage i en opfølgningsundersøgelse. Disse benævnes i det følgende 1998-gruppen og 2008-gruppen, som refererer til opfølgningsperioden (selvom de typisk blev interviewet lidt senere).

Genfundet 84% af 1998-gruppen genfundet 64% direkte interviewet 82% af 2008-gruppen genfundet 61% direkte interviewet

Tabel 3.1 340-opfølgningsgruppen sammenlignet med de 793 stofmisbrugere, der deltager i evalueringen i 1996-97 Døgnbehandling 793 indskrevne 1996-7 Opfølgningsundersøgelsen 340 udskrevne Resterende 453 i døgnbehandling i 1996-7 Kvinder 28 % 28 % 28 % Alder 30,4 30,0 30,7 Gennemført som planlagt 37 % 36 % 38 % Indlæggelsestid 204 dage 207 dage 201 dage Selvstændig bolig 45 % 44 % 46 % Herberg, fængsel, gaden 19 % 20 % 19 % 8. klasse eller mindre 19 % 20 % 18 %

Tabel 3.2 300-opfølgningsgruppen sammenlignet med de stofafhængige indskrevet i 2006 og 2007 Døgnbehandling 956 udskrevne i 2007 Opfølgningsundersøgelsen 300 udskrevne Resterende 656 udskrevet i 2007 Kvinder 24 % 22 % 25 % Alder 32,2 31,6 32,4 Gennemført som planlagt 57 % 58 % 57 % Indlæggelsestid 137 150 dage 131 dage Selvstændig bolig 44 % 45 % 44 % Herberg, fængsel, gaden 15 % 14 % 16 % 8. klasse eller mindre 16 % 17 % 15 %

Tabel 3.3 Indskrevne i 1996-97 sammenlignet med indskrevne i 2007* Baseline 1996-7-indskrevne n=793 Baseline 2007-indskrevne n=1440 Køn 28 % 26 % Alder 30,4 33,0 Selvstændig bolig 45 % 41 % Herberg, fængsel, gaden 19 % 15 % 8. klasse eller mindre 19 % 16 % Opioid-forbrug 1 30 dage før ind 88 % 65 % CSS 2 forbrug 30 dage før 40 % 50 % Indlæggelsestid udskrevne 204 dage 137 dage Gennemførelse af program udskrevne 37 % 57 %

Tilbagefald

Stoffrihed blandt opioid-forbrugere 23% af de opioid-afhængige der var i behandling i 2008 var fortsat stoffri 1 år efter udskrivning (82% svar) 40% af de ikke-opioid-afhængige fra 2008 var fortsat stoffri 1 år efter udskrivning (82% svar)

Stoffrihed blandt opioid-forbrugere 23% af de opioid-afhængige fra 1997 var fortsat stoffri 1 år efter udskrivning (84% svar) 23% af de opioid-afhængige fra 2007 var fortsat stoffri 1 år efter udskrivning (82% svar)

Survival alle interviewede 100% 90% 80% 1998-evalueringen 2008-evalueringen 70% 69% 60% 57% 52% 50% 40% 54% 44% 45% 41% 38% 30% 37% 35% 33% 31% 20% 10% 0% Udskrivning m1 sfri2 sfri3 sfri4 sfri5 sfri6 sfri7 sfri8 sfri9 sfri10 sfri11 sfri12

Stoffri måned for måned 100% 90% TILBAGEFALD 80% 70% 70,3% 61,0% 62,2% 61,6% 64,0% 60% 50% 40% 51,2% 45,1% 45,6% 47,4% 50,2% 30% 20% 10% STOFFRI 2008-evalueringen, n=172 direkte interviewede 1998-evalueringen, n=215 direkte interviewede 0% Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Survival opioid-brugere interviewede 100 90 80 Hunt 1971 70 60 50 40 30 20 10 0 Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Survival opioid-brugere interviewede 100 90 80 1998-evalueringen, n=181 Hunt 1971 70 60 50 40 30 20 10 0 Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Survival opioid-brugere interviewede 100 90 80 70 2008-evalueringen, n=112 1998-evalueringen, n=181 Hunt 1971 60 50 40 30 20 10 0 Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Hvorfor ikke mindre tilbagefald i dag blandt opioid-afhængige

Behandlerkendetegn 2006-7 1996-7 n=322 n=113 p Kvinder 47,8 % 45,1 % ns Alder 45,8 år 39,2 år <.00001 Socialfaglig 50,0 % 26,5 % <.00001 Diplomgivende efteruddannelse 52,5 % 23,9 % <.00001 Anciennitet 8,6 år 5,0 år <.00001

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede?

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede? Opioid-afhængige er behandlingsresistente

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede? Opioid-afhængige er behandlingsresistente Det er et efterbehandlingsproblem som er kommunernes ansvar Gennemførelsesprocenten er steget De første par måneder klarer opioid-afhængige sig bedre

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede? Opioid-afhængige er behandlingsresistente Det er et efterbehandlingsproblem som er kommunernes ansvar Gennemførelsesprocenten er steget De første par måneder klarer opioid-afhængige sig bedre Døgninstitutionerne holder fast i gamle metoder og har på dette området ikke udviklet sig/døgninstitutionerne er ikke professionelle nok

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede? Opioid-afhængige er behandlingsresistente Det er et efterbehandlingsproblem som er kommunernes ansvar Gennemførelsesprocenten er steget De første par måneder klarer opioid-afhængige sig bedre Døgninstitutionerne holder fast i gamle metoder og har på dette området ikke udviklet sig/døgninstitutionerne er ikke professionelle nok Kommunernes døgnbehandlingspolitik er årsagen (kortere indlæggelse

Spørgsmål 1 Hvorfor er det ikke færre der får tilbagefald når nu behandlerne er blevet bedre uddannede? Opioid-afhængige er behandlingsresistente Det er et efterbehandlingsproblem som er kommunernes ansvar Gennemførelsesprocenten er steget De første par måneder klarer opioid-afhængige sig bedre Døgninstitutionerne holder fast i gamle metoder og har på dette området ikke udviklet sig/døgninstitutionerne er ikke professionelle nok Kommunernes døgnbehandlingspolitik er årsagen (kortere indlæggelse Stabil stoffrihed er et forkert mål

En tilbagefaldsanalyse

Tilbagefald md for md blandt opioid-forbrugere der har haft tilbagefald 100% 90% 80% 1998-grp 2008-grp 70% 60% 50% 40% N=78 30% 20% 10% N=128 0% Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Gen-indskrivninger Af de opioidforbrugere, der havde tilbagefald, var det 79 % fra 2008-gruppen, der kom i behandling i året efter udskrivning fra døgninstitution, mens det samme var tilfældet for 64 % fra 1998 (p.02) De opioidforbrugere, der havde tilbagefald, var i tilbagefald i 7,6 mdr. i 2008, mens de var i tilbagefald i 9,1 mdr. i 1998 (p.009)

Behandlingsideologier/metoder

Survival forskellige metoder/ideologier 100% 90% 80% M12, n=49 TS, n=81 SFI, n=37 70% 60% 50% 40% 30% stoffri 44,9% 40,5% 38,3% 20% 10% 0% Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Metoder/ideologier og tilbagefald måned for måned 100% 90% TILBAGEFALD 80% 70% 73% 68% 60% 50% 49% 40% 30% 20% 10% STOFFRI M12, n=49 TS, n=81 SPI, n=37 0% Udskrivning m1 m2 m3 m4 m5 m6 m7 m8 m9 m10 m11 m12

Men SPI er de bedst uddannede?? M12 TS SFI Religiøse n=166 n=147 n=67 n=30 Kvinder 39,4 % 46,9 % 50,7 % 46,7 % Alder 45,5 45,3 46,2 47,8 Socialfaglig 31,8 % 44,2 % 71,6 % 53,3 % Diplom 57,6 % 57,1 % 58,2 % 13,3 % Anciennitet 8,3 8,4 10,5 7,9

SPI TBF lige efter udskrivning Kortere indlæggelse SPI Flere der dropper ud/udeblivelser TBF 8-12 mdr. efter udskrivning Færre der deltager i selvhjælpsgrupper

Figur 6.3 Gennemført/afbrudt og tilbagefald i 1998 og 2008 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udskrivning m1 sfri2 sfri3 sfri4 sfri5 sfri6 sfri7 sfri8 1998-afbrudt 2008-afbrudt 1998-gennemført 2008-gennemført 52% stoffri 47% stoffri 19% stoffri 17% stoffri sfri9 sfri10 sfri11 sfri12

Forklaringen på SPI og de offentlige institutioner klarer sig dårligere? Er det organisatoriske spørgsmål Moderinstitutionen? Kortere indlæggelse/flere afbrud? Care management? Manglende accept af/organisering af selvhjælpsgrupper? Andet??

Betydningen af uddannelse/kompetencer

Betydningen af at have et diplom (STOF) Completion of treatment Multi Psychological Drug-legal Moderate Physical problems problems problems problems problems No diploma 31% n=70 37% n=75 26% n=53 58% n=78 47% n=116 At leats one diploma 38% n=63 58% n=53 37% n=63 65% n=52 32% n=62 2, 3 or 4 different diploma's 53% n=71 63% n=104 49% n=77 66% n=96 54% n=114 Referring to getalt, system, interpersonal, CBT, problem solving or NLP number of D number of D number of D number of D number of D p.007.001.007 ns ns Getalt System, Interpersonal, CBT, Problem Solving, NLP are all positive correlated with outcome ------------ ----- no diploma are negative correlated with outcome.

Betydningen af diplom og anciennitet 100% 90% 80% 70% 72% Lav dip+ancien Høj dip+ancien 60% 50% 40% 46% 59% 43% 53% 39% 47% 42% 40% 30% 29% 25% 21% 20% 10% 0% Signifikant forskel første 2 mdr. oh tæt på alle andre måneder Kan ikke forklares med stoffer, køn, alder, ASI belastning mm.

Er det noget andet der virker Tilgængelighed? Behandlingsgaranti? Flere penge flere i behandling? Ca. 400 opi i 1997 (estimeret 92 stoffri) Ca. 900 opi i 2007 (estimere 207 stoffri) Der er ikke dobbelt så mange heroinbrugere i 2007 end der var i 1997

Konklusion Mere end det her handler om counsellingtechniques handler dette her om 1) ukompliceret tilgængelighed (til efterbehandling) 2) ressourcer nok til at tage imod alle de der ønsker det (herunder hurtig indsats efter tilbagefald) 3) Efteruddannelse og anciennitet 4) Lavt behandler-flow 5) Moderinstitutionernes politikker (hvor dette er relevant) 6) motivere til fremmøde og fastholdelse Med mere