Lighed, Frihed og Kærlighed 13. juni 2016
Sammen om et bedre liv Indsatserne i kvalitetsstandarten Sammen om et bedre liv - er bygget op om Kærlig Kommunes tre spor om Frihed Lighed Kærlig
Kærlig Kommune, de tre spor Lighed Frihed Kærlighed Social ulighed Ulighed i sundhed Strukturel ulighed Lige muligheder Tema på næste udvalgsmøde Retten til eget liv Selvhjulpen Træning Velfærdsteknologi Rehabilitering Tema for udvalget i efteråret Relationer Frivillige Pårørende Medborgerskab Ensomhed Tema på seneste udvalgsmøde
Mere lighed i Aarhus Social ulighed, Ulighed i sundhed, Strukturel ulighed, Lige muligheder Jeg har jo ikke rigtigt noget at tilbyde mine børn Mahmoud er 43 år. Han bor i Bispehaven, er skilt og har to børn, der bor sammen med deres mor. Han ser dem ikke så tit, for som han siger jeg har jo ikke rigtigt noget at tilbyde dem. I de seneste 20 år har han været arbejdsløs det meste af tiden, men har også haft arbejde i kortere perioder. Han startede på en uddannelse som mekaniker, men stoppede på grund af rygproblemer. Ud over problemer med ryggen har han også andre udfordringer med helbredet. Han ryger en pakke cigaretter om dagen, og får ikke rørt sig nok. Selv synes Mahmoud, at han har det godt. Han har en masse venner og så er han formand for en billardklub, der er samlingspunkt i lokalområdet. Ind i mellem føles det som om tilværelse er ved at falde fra hinanden Karen er 51 år og bor i en lejebolig i Skejby. Hun er fraskilt og har en søn på 25 år, der bor i København. Karen er uddannet bankassistent, men efter prikkerunder, omskoling og perioder med uden arbejde, er hun nu ansat i et jobcenter. Karen har tilbagevendende hjertekramper og har været igennem et langt forløb med både praktiserende læge og hospital. Det er vanskelig at kommunikere med læger og sygeplejersker om hendes sygdom og situation, og hun har ikke nogen i sin omgangskreds som kan hjælpe. Om aftenen og weekenden er hun som regel alene sammen med fjernsynet og hun kan overmandes af en følelse af uforklarlig angst og meningsløshed. Sund livsstilsindsats i lokalsamfundet Socialrådgiver som støtte til pårørende Fællesskabsagenter i socialt udfordrede boligområder Bedre tand- og mundsundhed hos ældre Kultur på recept Hvad mangler der?
Mere lighed i Aarhus Social ulighed, Ulighed i sundhed, Strukturel ulighed, Lige muligheder Beskrivelse Sund livsstilsindsats i lokalsamfundet Vedholdende fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. Større udbytte og effekt af kommunale sundhedsindsatser, når indsatsen gennemføres i nærområdet. Kommunale sundhedsfremme indsatser skal derfor gennemføres tæt på hverdagslivet, lokale fællesskaber og familien. Fællesskabsagenter i socialt udfordrede boligområder Uligheden i sundhed er geografisk skævt fordelt i Aarhus og medfører, at der er en gruppe i samfundet, som er dårligere stillet end resten af befolkningen. Derfor er der behov for at fremme sundhed og trivsel gennem mobilisering af borgernes egne ressourcer og handlekompetencer i socialt udfordrede boligområder i Aarhus (borgeruddannelse). Kernen i indsatsen er at bruge samskabelse og medborgerskab som et middel til at fremme lighed i sundhed. Kultur på recept Kulturen brugt som løftestang kan bidrage til øget robusthed, større deltagelse i frivilligt arbejde samt en øget grad af beskæftigelse grundet kulturens nye fællesskaber, som antages at fremme trivsel, netværk og bidrage positivt til at skabe relationer mellem mennesker. I samarbejde med praktiserende læger, private kulturinstitutioner og beskæftigelsesforvaltningen oprettes mindre gruppebaserede forløb, som skaber et trygt fællesskab. Socialrådgiver som støtte til pårørende I februar 2016 blev der i et samarbejde mellem Alzheimerforeningen og Aarhus Kommune afholdt dialogmøder med demensramte borgere i forskellige faser af sygdommen og deres pårørende. Formålet med dialogmødet var blandt andet at afsøge borgernes oplevelse af, hvad der skal til for at pårørende inddrages mere aktivt og samtidig få mere støtte. Her var der er et udpræget ønske blandt pårørende om at få hjælp til socialfaglig og juridisk rådgivning, fx i forhold til trygge flytteforløb. Bedre tand- og mundsundhed hos ældre I samarbejde med Voksen-tandplejen i MBU ansættes to tandplejere i MSO. Formålet er systematisk og målrettet at følge borgere, der er visiteret til plejeindsatser enten i hjemmeplejen eller i plejehjem samt de personalegrupper, der medvirker i plejen med henblik at give gode råd og vejledning om, hvordan der sikres god tand- og mundsundhed.
Mere frihed i Aarhus Retten til eget liv, Selvhjulpen, Træning, Velfærdsteknologi, Rehabilitering Buller er 82 år og utryg ved teknologi Buller er 82 år og får på grund af kroniske sygdomme hjælp tre gange dagligt. Han har de sidste 7 år boet i ældrebolig i Holme, og er glad for at komme i lokalcenteret. Oplevelsen for tre år siden, hvor han faldt på sit badeværelsesgulv og lå i flere timer, mærker ham stadig. Han kunne ikke betjene det traditionelle nødopkald, og føler sig nu utryg ved at være afhængig af teknologi. Bullers søn bor i nærheden og besøger ham tit. Sønnen vil gerne give Buller trygheden ved teknologi tilbage. Han kan tydeligt se hvor gladere og mere frihed Buller havde i hverdagen, da han turde havde tillid til teknologien. For Buller har det stor betydning af kunne klare den daglige intime pleje selv. Selvvisitation via nettet Robotben til træning Forebyggelse via intelligent opsamlede data Genoptræningshjælpemidler Nænsomme og ensartede forflytninger Fra nødkald til tryghedsnærvær Hvad mangler der?
FRIHED - Hvordan vi gør det bedre derhjemme? Beskrivelse Selvvisitation via nettet Med udgangspunkt i visitationsværktøjet til kald og fald åbnes mulighed for at borgere evt. ved hjælp af deres pårørende selv kan udføre det sagsforberedende arbejde. Der sker et match mellem beskrivelse af behov ud fra den anerkendte internationale opdeling af funktioner (ICF) og alle de hjælpemidler og velfærdsteknologier, der er registreret i Hjælpemiddeldatabasen. Effekten vil blive bedre inddragelse af borgere (og pårørende), mindre ventetid, bedre match bedre match mellem behov og løsning til den enkelte borger. værktøjet vil kunne spredes til andre dele af forvaltning f.eks. tildeling af kørsel, bolig tildeling, lettere sagsbehandling osv. Genoptræningshjælpemidler De hurtigere udskrivelser har medført at der knyttes langt flere hjælpemidler til en genoptræningsplan end tidligere. Genoptræningshjælpemidler er nødvendige for at borgerne kan trænes til igen at klare sig i hjemmet. Genoptræningshjælpemidler er f.eks. Gangvogne med elektrisk løft, så borgerne kan komme op at stå. Robotben på neurocenteret på Marselisborg To sæt robotben vil gøre det muligt i træningsmæssig sammenhæng at afdække udvidelse af målgruppen fra paraplegikkere til også halvsidigt lammede. Forebyggelse via intelligent opsamlede data Hvor meget velfærdsteknologi bruges af borgeren i hverdagen kan fortælle hvordan borgeren har det, - vi begynder at kunne samle dataene. Hvis et skylle toilet f.eks. skyller 17 gange en formiddag, - er der enten atypisk brug eller en blærebetændelse. Hvis en rollator pludselig holder stille, er borgeren enten på ferie, eller der kan være noget i vejen. Fra nødkald til tryghedsnærvær Nytænkning med inddragelse af pårørende og ny teknologi. Med omlægning af kald-struktur vil vi gå fra nødkald til tryghedskald. Nænsomme og ensartede forflytninger Projektet individuelle digitale vejledninger, der har været kørt som projekt i MSB sættes i fælles test drift i MSO og MSB. Digitale vejledninger har gavnet både borgere og medarbejdere i MSB. Vha. af simple optagelser i hjemmet hos borgeren laves en individuel digital vejledning af fx en kompliceret forflytning. Derved oplever borgeren nænsomme og ensartede forflytninger, og medarbejderne bedre arbejdsmiljø. Vejledninger er individuelle for hver enkelt borger.
Kærlighed Relationer, Frivillige, Pårørende, Medborgerskab, Ensomhed Keld er 75 år og har Parkinsons syge. Keld er gift, og da hans sygdom forværres, flytter Keld og hans kone fra deres lejlighed på 4. etage til en lejlighed i stueetagen. Keld kommer en gang om ugen i en mandegruppe på lokalcentret hvor han møder andre mænd, der som ham lever med forskellige handicaps. Keld føler sig forstået og set i gruppen, og han oplever en opblomstring. Da Kelds sygdom forværres beslutter han, i fællesskab med sin kone, at han skal flytte på det nærliggende plejehjem. Da Keld flytter på det lokale plejehjem, ophører tilbuddet om at komme i mandegruppen. Keld og hans kone er stadig meget forelskede og glade for hinanden, og de har stadig brug for at sove sammen. Keld vil gerne hjem til fødselsdage og andre sammenkomster i familien. Keld har en kørselsordning, der kan køre ham hjem, men de fire trapper op til lejligheden gør, at Keld ikke kan komme hjem. Keld havde ikke forestillet sig, at han skulle sige farvel til sit hjem. Keld føler sig ensom og trist, og han synes, at alle døre omkring ham lukkes. Keld og hans kones sociale liv bliver mere og mere indskrænket. Alle har ret til ferie Støtte til sorg og angst hos ældre Særligt tiltag for ældre mænd med udgangspunkt i Værkstedet i Østergade 40 Onlineomsorg og relationer med familie via Skype: Aflastning af pårørende til demente Og hvad mangler vi? Selvvisitation via nettet Flere relationer i plejeboligerne: Opstart af meals on wheels/den rullende aftensmad: Nye venskaber sent i livet og bibeholde relationer fra livet før plejehjemmet: Pårørendemad og Mindre Madspild i plejeboligerne Demensvenlig by
Kærlighed - Hvordan får vi mere kærlighed i Aarhus? Beskrivelse Støtte til sorg og angst hos ældre Mental sundhed spiller en vigtig rolle for risikoadfærd samt for udvikling og forløb af sygdomme. Særligt i forhold til at sikre de ældres mentale sundhed, er der behov for at forebygge behandlingskrævende sorg, forebygge fysisk sygdom grundet sorg og angst for ældre og deres pårørende. Der bygges videre på psykologindsatsen i HR så målgruppen udvides til også at omfatte ældre på 65 år (forebyggende hjemmebesøg). Sker i tæt samarbejde med MSB, praktiserende læger, hospitalet samt relevante patientforeninger. Alle har ret til ferie Beboere i plejeboliger tilbydes ferieophold i samarbejde med Saxild Strand. Ferieopholdet sker i samarbejde mellem studerende, personale og beboernes familier. Det foreslås, at tilbuddet udvides til også at omfatte beboere i ældreboliger og eget hjem med det formål at forebygge ensomhed. Særligt tiltag for ældre mænd med udgangspunkt i Værkstedet i Østergade 40 For at øge anvendelsen af Værkstedet i Østergade til også at inkludere for mandlige beboere i plejeboliger og ældreboliger er der behov for, at der afsættes midler til tilgængelighed, transport og indretning af nye værkstedsfaciliteter. Opstart af meals on wheels/den rullende aftensmad På baggrund af engelske erfaringer om at bringe naboskabet i spil i lokalområderne, startes et madprojekt i samarbejde med civilsamfundet. Der er behov for at afsætte midler til investering i opstart og et elektronisk modul, hvor koordineringen vil foregå. Tiltaget bygger på princip om samskabelse med høj grad af involvering af civilsamfundets ønsker og ressourcer, og der er behov for en engangsinvestering for at starte projektet op. Demensvenlig by I Aarhus skal der skabes et inkluderende og tilgængeligt lokalsamfund Derfor er der behov for, at der afsættes midler til en opsøgende indsats når det kommer til samarbejdet med civilsamfundet, herunder i særlig grad buschauffører, taxaselskaber og dagligvarebutikker, så de kan møde de demensramte med forståelse og hjælp, når behovet melder sig. Frivilligportal Der etableres en bytteportal hvor ældre beboere enten på egen hånd eller med hjælp fra pårørende og personale kan melde ønsker og behov for hjælp fra en frivillig/en medborger ind. Fx hjælp til indkøb, hjælp til at få installeret kanalerne på tv, brug for hjælp til nemid, en gåtur eller lignende. Der matches med frivillige, naboer osv. som kan give hjælp til konkrete opgaver.
Kærlighed - Hvordan får vi mere kærlighed i Aarhus? Beskrivelse Pårørendemad og Mindre Madspild i plejeboligerne Med erfaringer fra Borgvold ønskes pårørendemad implementeret i alle plejeboliger. Der investeres i opstart af ordningen i alle plejeboliger ved informationsmateriale, inddragelse af familier. Ordningen er selvfinansieret efter opstart, da den finansieres ud fra indsats om mindre madspil. Aflastning af pårørende til demente Et fleksibelt aflastningstilbud til pårørende til demente i egen bolig vil give borgerne fuld åbenhed og medbestemmelse i deres eget liv. Der ansætttes to aflastere, som der kan kaldes på i spidsbelastningsperioder. Forhåbningen er, at både den demensramte og de pårørende i højere grad oplever en tryg og værdig hjælp, når behovet melder sig - også i weekender og aftentimer. Onlineomsorg og relationer med familie via Skype: Der investeres i oplæring af borgere og deres familier i Skypeløsning og lån mens du lærer, som er en investeringsmodel hvor MSO køber ipads ind, der lånes i oplæringsperioden herefter tilbydes familien og borgeren at overtage/købe ipad en til eget brug. Flere relationer i plejeboligerne: Der behov for en engangsinvestering i systematisk generationsbrobygning og samarbejde med civilsamfundet i alle plejehjemmene i Aarhus. Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra lokalområderne afsættes et engangsbeløb til at udbrede initiativer som besøgsbabyer og fællesspisninger m.m. Nye venskaber sent i livet og bibeholde relationer fra livet før plejehjemmet: I Aarhus skal vi understøtte at venskaber også opstår sent i livet. Der bygges videre på erfaringer fra Holland med buddyordninger hvor relationen mellem beboere dyrkes. Der ansættes 8 socialpædagoger i 7 lokalområder samt på Vikærgården.