Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 03. januar 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:00 Sluttidspunkt 20:00 Mødelokale 233, Ledelsessekretariatet Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Nina Møhler, Bent Maigaard, Asger Diness Andersen Ingen Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring v. Aalborg Universitet, deltager i mødet fra kl. 17:00 og ca. 45 min. frem

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 3. januar 2017...2 2. Inspiration til effektbaseret økonomistyring af skoleområdet...3 3. Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet...4 4. Børne- og Ungepolitik 2017-2020...8 5. Orienteringspunkter - 3. januar 2017...10 6. Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring...11 7. Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune...12 8. Frigivelse af anlægsbevilling til Egnshus Ørslev...13 9. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar 2017...15 10. Eventuelt - 3. januar 2017...16 Bilagsoversigt...17 Underskriftsside...18

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 2 1. Godkendelse af dagsorden - 3. januar 2017 Sagsnr.: 14/18359 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen tiltrådt. 2

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 3 2. Inspiration til effektbaseret økonomistyring af skoleområdet Sagsnr.: 16/30037 - Område: Afdeling for skoler - Sagsbeh: Lisbeth Vangsbjerg Mogensen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Principper for økonomisk styring. Sagsfremstilling Med det nye regeringsgrundlag er der afsat en pulje på 500 millioner kroner over de næste 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til fx dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Ifølge regeringsgrundlaget lyder det, at man via de ekstra midler vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og fx til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Tankegangen bag denne pulje taler ind i de drøftelser som Børne- Unge- og Familieudvalget har haft flere gange, bl.a. i foråret 2016 i forbindelse med en samlet dialog med skolebestyrelserne samt i forbindelse med drøftelser om mulige justeringer af tildelingsmodeller inklusiv den demografiske og socioøkonomiske udvikling rundt om i kommunen. Administrationen vurderer, at alle fem skoledistrikter vil være i målgruppen for denne pulje, da den faglige løfteevne i forhold til de socioøkonomiske forhold stadig ligger i den lave ende blandt landets skoler. Administrationen har efter aftale med udvalgsformanden inviteret professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til at give et inspirationsoplæg til udvalget om forskellige scenarier for at styrke en effektbaseret styring af ressourcerne på folkeskolerne. En af professorens pointer er, at en effektbaseret styring af ressourcerne potentiel kan bane vejen for anvendelsen af mere dynamiske og retfærdige tildelingsmodeller, der øger frihedsgradere for de enkelte skoler. Effektbaseret styring indebærer helt nye styringsprincipper, hvor bl.a. tildelingsmodeller baseres på, hvilken effekt der opnås, og hvor takster ikke alene baseres på fx antal elever i en skole eller antal behandlinger på et sygehus, men tilrettelægges forløbsbaseret og delvist baseres på, hvilke resultater der opnås. Mange kommuner har ligesom Vordingborg Kommune drøftet, hvorledes man med udgangspunkt i blandt andet indsats- eller forandringsteorier, kan sætte øget fokus på, hvordan de ressourcer der sættes ind, medgår til aktiviteter og ydelser, der skaber de ønskede resultater og effekter. Effektbaseret økonomistyring drejer sig grundlæggende om at indføre bevillingsprincipper, der følger de besluttede strategier, forandringsmål mv. og både fremmer høj produktivitet og gode effekter. I sit indlæg og i en efterfølgende dialog med udvalget vil Bukh belyse de vanskeligheder, der er i praksis med at implementere ovenstående, samt give forskellige bud på, hvorledes man i Vordingborg Kommune ville kunne arbejde med ændrede styringsmodeller. Professor Per Nikolaj Bukh deltager under dette punkt. Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Sagen blev drøftet. 3

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 4 3. Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet Sagsnr.: 16/27129 - Område: Skoler - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Skolernes ressourcer tildeles i Vordingborg Kommune som hovedregel efter skolernes elevtal den 5. september. Der er dog følgende undtagelser, nemlig betaling til privatskolerne, som betales fra en central pulje samt midler til dansk som andet sprog og dele af midlerne til specialundervisning. Udvalget har ønsket en opdatering af de socioøkonomiske parametre, som styrer den socioøkonomiske tildelingsmodel, som blev besluttet i januar 2015, og som nu har været anvendt i to skoleår. Samtidig har udvalget på baggrund af en henvendelse fra Møn Skoles bestyrelse bedt om en samlet analyse af anbragte børns specialundervisning. Administrationen fremlægger hermed resultaterne af de to analyser med henblik på udvalgets beslutninger om det videre arbejde. Opdatering af den socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2014 På udvalgsmødet den 13. januar 2015 besluttede Børne-, Unge- og Familieudvalget, at midlerne til specialundervisning for skoleåret 2015/2016 skulle tildeles med 50 % vægtning efter en socioøkonomisk fordelingsnøgle. Tildelingsmodellen blev lavet på bagrund af beregninger udarbejdet af Epinion (2014), på baggrund af syv indikatorer relateret til forældrenes baggrund og socioøkonomiske status - og med en antagelse om, at de sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præsentationer (afgangskarakterer), i et vist omgang afspejler, at eleven har behov for faglig og social støtte. Epinions analyse fokuserer udelukkende på de 15 % mest udsatte elever, altså på de elever, der har det største forventede behov for særlig støtte. Analysen fra 2014 blev, som anført anvendt som beslutningsgrundlag for en ændret tildelingsmodel i forhold til skolernes midler til specialundervisning. Den nye kortlægning skal ligeledes bruges til en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer i tildelingsmodellen vedr. specialundervisning. Samtidig har udvalget ønsket om at få en vurdering af om oprettelse af en ny privatskole i Præstø havde medført væsentlige ændringer i forudsætningerne fra 2014. Hovedkonklusionen i 2016 opdateringen er, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden 2014. Samtidig peges der på en række forhold, som gør, at der måske alligevel kan være behov for ændringer i tildelingsmodellen. Administrationen peger bl.a. på, at man på baggrund af en særskilt analyse af visitation til specialundervisning kan ske forskellige udsving, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de socioøkonomiske. Endvidere peger administrationen på, at den socioøkonomiske tildeling til specialundervisning kan være i konflikt med en senere besluttet tildeling af ekstra midler til dansk som andet sprog. Administrationen anbefaler på baggrund af de gennemførte analyser, at den socioøkonomiske tildelingsmodel bør retænkes, justeres eller helt afskaffes. Administrationen anbefaler, at administrationen efter dialog med skolernes ledelser snarest opstiller to til tre nye modeller for fordelingen af de i alt godt 45 mio. kr., der er afsat til specialundervisning. Administrationens anbefaler, at de nye modeller lægger sig op af den nyeste viden om effektbaseret styring, således at der sikres den størst mulige oplevelse af retfærdighed og decentral beslutning. 4

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 5 Særligt vedr. herkomst/etnicitet Den etniske herkomst er et af de parametre, som vægter relativt højt i Epinions undersøgelse fra 2014, og den har derfor en relativ stor effekt på den socioøkonomiske tildelingsmodel. Efterfølgende har udvalget i november 2015 truffet beslutning om, at midler vedrørende integrationsborgere og borgere med dansk som andetsprog fra den 1. august 2016 bliver tildelt skolerne to gange om året på grundlag af det bagudrettede faktiske antal elever, der har modtaget dansk som andetsprog. Da integrationsmidlerne blev tillægsbevilget området første gang i 2015, besluttede man at sammenlægge disse midler med den eksisterende pulje på 2 mio. kr. til dansk som andetsprog. Puljen til dansk som andetsprog blev tidligere tildelt skolerne som et acontobeløb på baggrund af seneste skoleår, og blev justeret en gang om året på baggrund af det faktisk opgjorte antal, der modtog dansk som andetsprog. I 2016 blev der til skolerne tildelt knap 5,1 mio. kr. fra den samlede pulje. Fordelingen ses nedenfor: Tosprogs- og integrationsmidler 2016 Gåsetårnskolen 1.827.381 kr. Præstø Skole 636.107 kr. Møn Skole 392.915 kr. Kulsbjerg Skole 1.593.703 kr. Svend Gønge Skole 225.242 kr. 10. klasse 409.536 kr. I alt 5.084.883 kr. Administrationen anbefaler således med baggrund i den besluttede model for midler til dansk som andet sprog følgende: at etnisk herkomst udgår af parametrene, da der er besluttet en accepteret model, som bygger på faktuelle opgørelser to gange årligt. Status på anbragte børns specialundervisning På baggrund af en konkret henvendelse fra Møn Skole vedr. udgifterne til anbragte børns specialundervisning har administrationen set på de fem skoledistrikters visitationspraksis i skoleåret 2016/17 i forhold anbragte børn vedr. udgifter til specialundervisning i forhold til skoledistrikternes specialundervisning vedr. ikke anbragte børn. Endvidere har man set de økonomiske konsekvenser, hvis den nuværende betalingsmodel ændres, så den følger betalingsmodellen for børn, der anbringes uden for Vordingborg Kommune. Ultimo oktober 2016 var der 111 anbragte børn i alderen 6-16 år, hvor Vordingborg Kommune er betalingskommune. 17 af disse modtager +9 ugentlige støttetimer (specialundervisning på en almen folkeskole), mens 32 modtager ekskluderende undervisning på en specialskole eller andet. Konklusionen på analysen er, at Møn Skole har en overvægt af anbragte børn, både når der kigges på det faktiske antal og på andelen i forhold til skoledistrikternes størrelse. De ekskluderede elever i Møn skoledistrikt er overvejende anbragte børn Møn Skole er dog samtidig den skole, der har den 2. mindste andel af ekskluderede elever, når man sætter det i forhold til det tildelte elevtal. Når man derimod ser på hvor stor en andel af elevtallet (ift. tildelingen for 2016/2017), som modtager ekskluderende specialundervisning, så er det Præstø, Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der er hårdest belastet. Når der kigges på visitationen af +9 ugentlige støttetimer (specialundervisningstimer, der foregår på almen folkeskole for en elev i en normalklasse) ses samme billede, som ved de ekskluderede elever. Møn Skole har den laveste andel af elever, der modtager +9 støttetimer set i forhold til deres elevtal, men en overvejende del af de elever, der modtager støttetimer er samtidig anbragt. Igen er det Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der har de højeste andele af elever, der modtager +9 støttetimer, når antallet sættes op imod deres elevtal. 5

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 6 Der skal tages forbehold for, at visitationspraksis kan være forskellig fra distrikt til distrikt. Der kan være forskel i den vurdering skolerne laver af eleverne i forhold til at indstille dem til central visitation. Dette kan medføre, at nogle distrikter visiterer elever med et mindre behov, mens andre skoler ikke indstiller samme type elever til den centrale visitation. På baggrund af den gennemførte analyse er der belæg for at konkludere, at det vil hensigtsmæssigt, at retningslinjerne for tilhørsforhold til distrikterne ved anbringelser internt i kommunen ændres, så der altid kigges på mors bopæl, uagtet om barnet er anbragt inden for eller uden for kommunen. Administrationen anbefaler, at skolerne i den nærmeste fremtid vurderer, hvorledes de - uden for meget ekstra bureaukrati - kan inspirere til en mere ensartet visitationspraksis, både vedr. ekskluderende specialundervisning og +9 støttetimer. Det anbefales endvidere, at Børn og Familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Administrationen bemærker, at den nuværende socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2015 betød, at Præstø og Kulsbjerg skoledistrikter var de to distrikter, der mistede mest i forhold tildelingen af specialundervisningsmidlerne på baggrund af socioøkonomiske fordeling. Samtidig fremgår det af analysen, at disse to skoledistrikter i dag har den proportionelt største andel af børn, der modtager ekskluderende specialundervisning eller +9 støttetimer. Dette kan pege på, at udgifterne til specialundervisning påvirkes af andre forhold end de socioøkonomiske. Øget privatskolefrekvens i Præstø I forhold til den øgede privatskolefrekvens i Præstø vurderes der at være sket en vis forskydning i andel af ressourcestærke forældre hen imod privatskolen efter samme mønster, som kendes fra den eksisterende udvikling i Møns skoledistrikt. Der er dog ikke tale om store udsving, hvorfor administrationen ikke anbefaler at gennemføre særlige tiltag på denne baggrund. Afsøgning af eventuelle nye modeller skal tage højde for forskelle i skoledistrikter samt understøtte øget decentralisering og forbedret økonomistyring Med afsæt i de gennemførte analyser og den nyeste forskning anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med at opstille to til tre tildelingsmodeller inklusiv justeringer af de nuværende. Modellerne skal medindtage den nyeste viden om effektbaseret styring og bidrage til, at der udlægges størst mulig økonomi og beslutningskompetence til skolernes ledelse. Alle forslag til nye modeller etableres inden for de nuværende økonomiske rammer. Administrationen anbefaler, at forslag til nye modeller udarbejdes hurtigst muligt, således at de efter en passende dialog- og høringsfase på et par måneder kan få virkning for skoleåret 2017/2018. Hvis dette skal realiseres, skal der fremlægges nye modeller til udvalgets møde i februar med henblik på udsendelse i høring i skolebestyrelser og lokale MED-udvalg. Denne tidsplan vil betyde, at udvalget kan træffe beslutning om ny tildelingsmodel på sit møde den 4. april 2017. Ændringer efter dette tidspunkt vil ikke være hensigtsmæssigt i forhold til skolernes planlægning og styring. Økonomi Alle beregninger på nye modeller bliver baseret på de nuværende kendte økonomiske rammer, hvorfor eventuelle nye tildelingsmodeller ikke vil få økonomiske konsekvenser, da de skabes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Bilag: 1 Åben Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune 2014-181872/16 Rapport.pdf_111139-14_v1.pdf 2 Åben Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer 23122016 191695/16 3 Åben Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra 2014 189845/16 6

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 7 Indstilling Administrationen indstiller, at at at sagen drøftes herkomst og etnicitet udgår af parametrene for eventuelle nye socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordi der allerede bliver kompenseret for disse forhold via den særlige tildeling af midler vedr. integrationsborgere og dansk som andet sprog, der udarbejdes forslag til to til tre nye tildelingsmodeller til drøftelse på udvalgets møde den 31. januar 2017 med henblik på udsendelse i høring i skolebestyrelser og lokale MED-udvalg. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Sagen blev drøftet grundigt. Udvalget besluttede, at herkomst og etnicitet udgår af parametrene for eventuelle nye socialøkonomiske modeller, da der allerede er kompenseret for disse forhold. Udvalget besluttede, at der bestilles en ny socioøkonomisk analyse fra KORA til levering medio marts 2017. Udvalget ønsker, at skoleområdet udarbejder et fælles visitationsgrundlag, som kan bidrage til større ensartethed i visitationspraksis. Udvalget besluttede, at børn og familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Udvalget ønsker på sit møde i april måned at få forelagt to til tre nye tildelingsmodeller. Udvalget vil på samme møde behandle den nye socioøkonomiske analyse. Herefter skal tildelingsmodellerne udsendes i høring og kan derfor tidligst blive besluttet i maj. Udvalget arbejder på, at der kan laves ny tildelingsmodel allerede fra det kommende skoleår, men understreger samtidig, at en kommende model i år 1 skal sikre størst mulig budgetsikkerhed for de enkelte skoler, således at eventuelle større ændringer indfases over flere år. 7

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 8 4. Børne- og Ungepolitik 2017-2020 Sagsnr.: 16/23982 - Område: Børne-, Unge- og Familieudvalget - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 25. februar 2016 at revidere antallet af politikker i Vordingborg Kommune. Det nye politikkoncept indebærer, at den enkelte politik alene er 2-3 sider. Politikken følges op af en række strategier, retningslinjer og handleplaner på de enkelte områder inden for politikken. Med udgangspunkt i det vedtagne koncept for politikker og Vordingborg Kommunes vision 2030 samt mål som Børn- Unge og Familieudvalget tidligere har drøftet, er der udarbejdet et forslag til en ny Børne- og Ungepolitik for perioden 2017-2020. Børne-, Unge og Familieudvalget behandlede på deres møde d. 1. november 2016 udkast til den nye Børne- og Ungepolitik. Udvalget besluttede at sende politikken i høring. Den eksisterende Børne- og Ungepolitik for perioden 2013-2016 har været brugt med stor tilfredshed og er baggrund for denne nye politik. Da der er tale om en skærpelse af den eksisterende politik med samme intentioner og uden egentlige nye tiltag, er det nye udkast til Børne- og Ungepolitikken administrativt udarbejdet på ledelsesplan. Dette er sket med involvering af chefer på fagområder under politikken hhv. Sundhedsområdet, Kultur og Fritid, Skole, Børn og Familie og Dagtilbud. Politikken rummer en række overordnede mål med tilhørende effektmål og forslag til målinger. De overordnede mål er: Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse kompetencer handler bl.a. om, at børn og unge er livsduelige i en ukendt fremtid, og at de har udviklet stærke personlige, sociale og faglige kompetencer igennem de første 15 år af deres liv Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden Alle børn og unge har krav for tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. Den nye Børne- og Ungepolitik skal sikre videreførelse af det igangværende arbejde og vil i lighed med i dag skulle understøttes af strategier udarbejdet på alle fem implicerede områder. Udkast til Børne- og Ungepolitikken har været sendt i høring i november og december. Efter udløb af høringsfristen var der indkommet 24 høringssvar. Alle høringssvarene er samlet i bilaget. Der er i høringssvarene udtrykt tilfredshed med politikken og en række forslag til, hvordan politikken kan kvalificeres yderligere. Dette gælder proces, form og indholdet herunder effektmålene. Blandt andet er der udtrykt ønske om, at der udarbejdes effektmål, der rækker ud over det mere kvantitativt målbare. Der er også ønske om, at der sker en præcisering af begrebet læring i forhold til undervisning, så børnesynet bliver mere helhedsorienteret, som det var i den tidligere politik. Politiken er justeret på baggrund af høringssvarene. 8

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 9 Efter politikkens vedtagelse skal der udarbejdes en række strategier og handleplaner, som skal sikre en implementering, der tager højde for de enkelte områders betydning og indsats. Her vil alle input fra høringssvarene indgå i både selve arbejdet og direkte i strategien. Der vil blive inviteret til aktiviteter, der vil bidrage med forslag til både strategi og handleplaner. Strategierne vil dermed blive udarbejdet med inddragelse af relevante parter på fagområderne Dagtilbud, Skole, Børn og Familie, Kultur og Fritid og Sundhed. Strategierne vil efterfølgende blive politisk behandlet i løbet af foråret i lighed med strategien for Skoleområdet, som lige nu er under politisk behandling med mulighed for justeringer. Strategiarbejdet vil blandt andet se på, hvordan de opstillede effektmål i politikken kan justeres, og der vil blive arbejdet på at afsøge og eventuelt opstille nye relevante effektmål. Bilag: 1 Åben Samlede høringssvar opdateret 2. januar 2017.pdf 314/17 2 Åben Udkast til Børne- og Ungepolitikken tilrettet efter Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 3.1.2017 1825/17 Indstilling Administrationen indstiller, at at høringssvarene drøftes, Børne- og Ungepolitik 2017-2020 godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Udvalget drøftede de mange høringssvar grundigt. Udvalget anbefaler, at høringssvarene indgår i de strategiplaner som de respektive områder på baggrund af Børne- og Ungepolitikken skal igang med at udarbejde. Udvalget bemærker, at det er vigtigt for børn og unge, at vi fortæller dem, at vi har høje forventninger til deres karakterer og til deres trivsel i vores tilbud. Samtidigt er det også vigtigt for udvalget, at så mange som muligt kommer til afgangsprøve, så de kan komme igang med en ungdomsuddannelse. Udvalget indarbejdede en række ændringer på baggrund af høringssvarene, og fremlægger herefter en endeligt udkast til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) anbefaler, at effektmål vedr. konkrete karaktergennemsnit udgår af politikken og de ønsker ligeledes, at effektmålet vedr. uddannelsesparathed i 8. klasse skal udgå. Udvalget anbefaler herefter den tilrettede Børne- og Ungepolitik. 9

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 10 5. Orienteringspunkter - 3. januar 2017 Sagsnr.: 13/17921 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Orientering fra administrationen a) Kommende kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 Afdelingen for Dagtilbud udarbejder i første kvartal 2017 kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune for 2016. Kvalitetsrapporten henvender sig til kommunalbestyrelse, dagtilbud, forvaltning og borgere. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. b) Brugerundersøgelse på Dagtilbudsområdet I forlængelse af kvalitetsrapporten gennemfører afdelingen for Dagtilbud en brugerundersøgelse blandt alle forældre i kommunale dagtilbud. Det er besluttet, at der i hver valgperiode skal gennemføres en brugerundersøgelse på hvert fagområde som bidrag til at undersøge, hvordan borgere oplever kommunens ydelser og services på de enkelte områder. Sidste undersøgelse blev gennemført i 1. kvartal 2013 i forlængelse af kvalitetsrapport for 2012. c) Orientering om medarbejderfravær og vikardækning på Skoleområdet Med baggrund i en konkret sag på Gåsetårnskolen orienterer skolechefen udvalget om skolernes håndtering af medarbejderfravær og vikardækning, herunder om initiativer, der skal reducere medarbejderfravær og skabe forsvarlig vikardækning. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen blev tiltrådt. Udvalget ønsker at få en opfølgning på skolernes arbejde med sygefravær, vikardækning mv. på udvalgets møde i marts. 10

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 11 6. Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring Sagsnr.: 16/29194 - Område: Dagtilbud og Skoler - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommuners styrelse. Sagsfremstilling Medarbejdere og bestyrelser i Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave ønsker, at den fusionerede institutionen i januar 2017 ændrer navn til Kalvehave Skole & Børnehus. Der har for alle forældre og personaler været mulighed for at stemme om fire forskellige forslag til nyt navn. Forslaget med flest stemmer blev Kalvehave Skole & Børnehus. Begrundelsen er, at forældrebestyrelse og medarbejdere ønsker et navn, der beskriver, hvor skole og børnehus geografisk er placeret. Derudover er Kalvehave den generelle betegnelse som de fleste i dag bruger, både om kompetencecentret og børnehuset/ressourcecentret i dag. Det er ønsket, at det er tegnet &, der bliver brugt frem for ordet og fordi det sender et tydeligere signal om sammenhængen, og at det er både et børnehus og en skole. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender, at Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave efter fusionen ændrer navn til Kalvehave Skole & Børnehus. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen godkendt. 11

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 12 7. Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune Sagsnr.: 16/28886 - Område: Afdeling for Sundhed - Sagsbeh: Vivian Griffenfeldt Andersen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Sagsfremstilling TUBA Vordingborg tilbyder anonym og gratis terapi og rådgivning til børn og unge under 25 år, som er belastet af en opvækst i familier med stof- og alkoholafhængighed. Tilbuddet er støttet af midler fra Socialstyrelsens pulje til udbredelse af et landsdækkende behandlingstilbud til denne målgruppe. TUBA Vordingborg startede maj 2016, og det daglige tilbud udføres af en psykolog og en psykoterapeut. På nuværende tidspunkt er der indskrevet 21 unge i individuel behandling. Det forventes, at det i 2017 også vil være muligt at opstarte et gruppeforløb på 6-8 unge. Kun 5 ud af de 21 indskrevne unge i TUBA Vordingborg, har inden for de sidste 12 måneder været i et andet behandlingstilbud. Dette viser, at TUBA har kontakt til en gruppe unge, som ellers ikke ville have fået hjælp og støtte. Erfaringerne fra 2016 viser, at ca. halvdelen af de unge, der henvender sig i TUBA, har selvskadende adfærd. De unge kæmper med angst, selvværdsproblematikker og har depressive symptomer, som de ikke har kunnet dele med andre. Behandlingstilbuddet i TUBA gør, at de unge hjælpes på vej til at kunne leve et normalt liv og fastholde job/uddannelse. I TUBA kommer der ligeledes henvendelser fra unge, som er fyldt 25 år. TUBA har derfor rettet henvendelse til Vordingborg Kommune med henblik på at finde en fælles løsning på finansieringen af behandlingstilbud til de unge mellem 25 og 35 år. Statusrapporten fra TUBA Vordingborg vedhæftes. Bilag: 1 Åben Statusrapport fra TUBA Vordingborg 183539/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen tiltrådt. Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) støtter op om et tilbud til de 25-35 årige. Specielt i lyset af, at kommunen har nedlagt både 2407 og Åben Psykologisk Rådgivning. 12

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 13 8. Frigivelse af anlægsbevilling til Egnshus Ørslev Sagsnr.: 16/2364 - Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Folkeoplysningsloven. Sagsfremstilling Der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af projekt i Ørslev med egnshus, idrætsfaciliteter og nye læringsmiljøer i skolen. Projektet er en del af budgetaftalen 2017, hvor der står: Parterne er enige om at realisere det projekt som lokalråd, idrætsklub, skole, foreninger og forsamlingshuset i fællesskab har skabt. Det gamle forsamlingshus nedlægges, og i stedet etablerer man et egnshus i Ørslev skoles tidligere hjemkundskab- og natur/tekniklokaler samt i en tilbygning her udfor. Idrætsklubben får nyt redskabsrum og mulighed for at lave foreningsfitness og skolens læringsmiljøer bliver moderniseret så det passer til fremtidens krav. Den samlede investering bliver på ca. 4,6 mio. kr., og projektet starter op i 2017 med anlæg af depot til idrætshal og de første ombygninger og anlæg til det kommende egnshus. Dette finansieret af egne midler fra de to involverede udvalg. I løbet af 2018 vil resten af egnshuset komme på plads, ligesom arbejdet med renovering og ombygning af læringsmiljøerne i skolen vil blive igangsat, og det hele vil være fuldt færdigt i 2019. Byggeriet skal udføres som et samlet udbud i fagentrepriser i 2 etaper. Etape 1 er selve egnshusområdet inklusiv en mindre tilbygning og haldepot. Etape 2 er selve skoledelen, samlingssal, fitness med mere. Foreløbige tidsplan for byggeriet Registrering og projektering: december 2016 - april 2017 Udbud: maj juli 2017 Licitation: august 2017 Byggestart Etape 1: 1. september 2017 Ibrugtagning af etape 1: 1. juli 2018 Skolen flytter midlertidigt i nye egnshuslokaler. Byggestart etape 2: 1. juli 2018 Ibrugtag Etape 2: 1. januar 2019 hvor skolen flytter tilbage i færdig Etape 2. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto 2017 2018 2019 2020 Drift Anlæg Fællesprojekt skole/hal Ørslev 900 1.400 2.300 Afledt drift Finansiering Drift -900 Afsat -1.400-2.300 rådighedsbeløb Fællesprojekt skole/hal Ørslev Kassebeholdning Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i den godkendte investeringsplan for 2017-2020 er afsat rådighedsbeløb i 2018 på 1,4 mio. kr. og i 2019 på 2,3 mio. kr. til projektet. 13

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 14 Rådighedsbeløbet i 2017 på 0,9 mio. kr. vil kunne finansieres af forventede uforbrugte driftsmidler fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra Børne-, Ungdoms- og Fritidsudvalget og 0,2 mio. kr. fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. Det samlede rådighedsbeløb på 4,6 mio. kr. vil herefter kunne frigives. Indstilling Administrationen indstiller, at der gives anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. samt frigivelse af et tilsvarende rådighedsbeløb på 4,6 mio. kr. til etablering af projekt i Ørslev. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen anbefales, idet økonomiafdelingen anmodes om at bekræfte, at det er OK at frigive beløb ud i planårene. 14

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 15 9. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar 2017 Sagsnr.: 16/24828 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har udarbejdet et forslag til Årshjul for 2017, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF 2017 184012/16 Indstilling Administrationen indstiller, at det fremlagte forslag til årshjul drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Indstillingen tiltrådt. 15

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 16 10. Eventuelt - 3. januar 2017 Sagsnr.: 13/17924 - Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 03-01-2017 Intet. 16

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 17 Bilagsoversigt 3. Socioøkonomisk profil, tildelingsmodel mv. på skoleområdet 1. Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune 2014 - Rapport.pdf_111139-14_v1.pdf (181872/16) 2. Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer 23122016 (191695/16) 3. Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra 2014 (189845/16) 4. Børne- og Ungepolitik 2017-2020 1. Samlede høringssvar opdateret 2. januar 2017.pdf (314/17) 2. Udkast til Børne- og Ungepolitikken tilrettet efter Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde den 3.1.2017 (1825/17) 7. Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune 1. Statusrapport fra TUBA Vordingborg (183539/16) 9. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 3. januar 2017 1. Årshjul for BUF 2017 (184012/16) 17

Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget 03-01-2017 18 Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Nina Møhler Bent Maigaard Asger Diness Andersen 18

Bilag: 3.1. Epinion - Skolernes sociale profil i Vordingborg Kommune 2014 - Rapport.pdf_111139-14_v1.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 181872/16

VORDINGBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT JULI 2014

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil score... 5 3. Skolernes sociale profil... 6 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil... 7 3.2 Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag... 9 4. Fordeling på baggrundsvariable... 10 VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 2

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af skolerne i Vordingborg Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til specialundervisning. Der er tale om en opdatering efter samme fremgangsmåde og metode som i den oprindelige analyse gennemført i 2009. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra kommunen og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i en fordelingsmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af skolernes sociale profil. Her ses der først på den sociale profil for de fem overordnede skoler og herefter på den sociale profile for hver enkelt skoleafdeling. I afsnit 4 præsenteres skolernes fordeling på de forskellige socioøkonomiske variable, som indgår i modellen. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 3

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt, hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau til et udtryk for hver skoles sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på 4.226 børn og unge, der går på en folkeskole i Vordingborg kommune 1. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Modellen er identisk med den, som lå til grund for analysen i 2009. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behovet for faglig og social støtte i skolen. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0,00000008927) 1 Det var ikke muligt at få tilstrækkelige baggrundsoplysninger på 53 elever, og disse er derfor udeladt af analysen. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 4

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skolernes sociale profil, må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle elever på en skole. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for særlig støtte end førstnævnte skole med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for særlig støtte. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er på en skole, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoler har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at have behov for særlig støtte ud fra de socioøkonomiske kriterier. Skolernes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for særlig støtte, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov særlig støtte. I analysen ses kun på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov for særlig støtte. De følgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den enkelte skole samt deres samlede sociale profil score. Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenligning af skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen for at give et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 5

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Der ses dels på de fem overordnede skoler og herefter på hver enkelt skoleafdeling. Skolernes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels to allerede kendte tal: Skolens andel af det samlede elevtal (den grønne søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Desuden ses skolens andel af elever, der modtager specialundervisning (den grå søjle). Analysens bidrag ses i de røde søjler, der viser skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne (eller blot skolens sociale profil), når der tages udgangspunkt i de 15 % mest udsatte elever. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis de røde søjler omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er derfor vigtigt, at man i figuren sammenligner de grønne, de røde og de grå søjler inden for hver enkelt skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skolerne. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skolerne. Som det fremgår af figuren, tegner analysen et relativt ensartet billede af skolerne i Vordingborg Kommune. Størst udsving ses ift. Kulsbjerg Skole, som har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet (den røde søjle er mindre end den grønne), mens Gåsetårnsskolen og Møn Skole har en svagere social profil (den røde søjle er højere end den grønne). Figur 1. Skolernes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og andel af elever, der modtager specialundervisning Gåsetårnskolen (n=1448) 34,3% 39,0% 42,3% Kulsbjerg Skole (n=937) 13,4% 16,9% 22,2% Møn Skole (n=715) Præstø Skole (n=613) Svend Gønge-Skolen (n=513) 22,5% 16,9% 20,3% 11,3% 14,5% 11,0% 10,4% 12,1% 12,7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af social profil score (15 %) Andel af elever der modtager specialundervisning Andel af kommunens elever VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 6

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Som det ses er der umiddelbart en vis sammenhæng med andelen af elever, som modtager specialundervisning. For alle skolen undtagen Svend Gønge-Skolen følger en røde og den grå søjle således hinanden, således at en svagere social profil også modsvares af en større anvendelse af specialundervisning og omvendt. I Tabel 1 og Tabel 2 præsenteres en mere detaljeret analyse af skolernes sociale profiler, og her præsenteres også den specifikke omregningsratio, der kan bruges til at justere fordelingen af midler, hvis elevtallene på skolerne ændres. 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever i den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever i et: Den andel højrisikoeleverne udgør i den enkelte skole, som andel af skolens samlede elevtal. Antal elever i alt: Skolens samlede elevgrundlag Andel af kommunens elever: Hvor stor en andel af alle skoleelever i kommunen den enkelte skoles elevgrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på en skole. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: Skolens andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem elevtal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole skal have, hvis elevtallene ændres, efter følgende formel: Antal elever i et Samlede antal elever * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 7

Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL I det følgende præsentes resultaterne af fordelingen baseret på de 15 % mest udsatte i analysen. Først vises resultaterne for de fem skoler, herefter resultaterne for de enkelte skoleafdelinger. Tabel 1. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte Skole Gåsetårnskolen 7,2 263 18,2% 1448 34,3% 1884 42,3% 1,24 Kulsbjerg Skole 7,0 85 9,1% 937 22,2% 594 13,4% 0,60 Møn Skole 6,9 146 20,4% 715 16,9% 1002 22,5% 1,33 Præstø Skole 6,9 73 11,9% 613 14,5% 505 11,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen 6,9 67 13,1% 513 12,1% 464 10,4% 0,86 Total 634 4226 100,0% 4448 100,0% Tabel 2. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte - skoleafdelinger Skole Gåsetårnskolen, Iselinge 7,2 165 19,7% 837 19,8% 1195 26,9% 1,36 Gåsetårnskolen, Kastrup 7,1 33 13,9% 237 5,6% 235 5,3% 0,94 Gåsetårnskolen, Marienberg 6,9 40 18,7% 214 5,1% 278 6,2% 1,23 Gåsetårnskolen, Ørslev 7,1 25 15,6% 160 3,8% 177 4,0% 1,05 Kulsbjerg Skole, Mern 7,2 18 14,0% 129 3,1% 130 2,9% 0,96 Kulsbjerg Skole, Stensved 7,0 51 9,6% 531 12,6% 355 8,0% 0,63 Kulsbjerg Skole, Vintersbølle 6,8 16 5,8% 277 6,6% 109 2,4% 0,37 Møn Skole, Fanefjord 6,8 35 27,8% 126 3,0% 238 5,3% 1,79 Møn Skole, Hjertebjerg 6,6 20 17,2% 116 2,7% 133 3,0% 1,09 Møn Skole, Stege 6,9 91 19,2% 473 11,2% 631 14,2% 1,27 Præstø Skole 6,9 73 11,9% 613 14,5% 505 11,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen, Bårse 6,8 9 16,7% 54 1,3% 61 1,4% 1,08 Svend Gønge-Skolen, Lundby 6,9 58 12,6% 459 10,9% 402 9,0% 0,83 Total 634 4226 100,0% 4449 100,0% VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 8

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3.2 Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte grupper med en samlet illustration af den sociale profil for alle skolernes elever. I figur 2 vises den procentuelle fordeling imellem hver femprocentsinddeling fra lav til høj score. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i skolens sociale profil ligger. De øverste 15 %, som udgør højrisikoeleverne i udregningerne bag den sidste fordelingsnøgle, er fremhævet med rød de tre øverste femprocentsinddelinger (vigintiler). Figur 2. Fordelingen af skolernes sociale profil for det samlede elevgrundlag (andel af skolens elever i hver femprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/lille behov høj score/stort behov Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Møn Skole Præstø Skole Svend Gønge-Skolen VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 9

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 4. FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLE I dette afsnit vises forældrenes fordelinger på de centrale socioøkonomiske parametre, som indgår i udregningen af den sociale profil score. Figur 3. Moderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1433) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=928) 34% 66% Møn Skole (n=709) 45% 55% Præstø Skole (n=604) 39% 61% Svend Gønge-Skolen (n=508) 41% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Figur 4. Faderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1379) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=886) 33% 67% Møn Skole (n=695) 44% 56% Præstø Skole (n=593) 37% 63% Svend Gønge-Skolen (n=494) 38% 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 10

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 5. Moderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1433) 12% 88% Kulsbjerg Skole (n=928) 6% 94% Møn Skole (n=709) 5% 95% Præstø Skole (n=604) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=508) 4% 96% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk Figur 6. Faderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1379) 10% 90% Kulsbjerg Skole (n=886) 4% 96% Møn Skole (n=695) 5% 95% Præstø Skole (n=593) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=494) 2% 98% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 11

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 7. Moderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1415) 29% 71% Kulsbjerg Skole (n=925) 21% 79% Møn Skole (n=709) 33% 67% Præstø Skole (n=604) 21% 79% Svend Gønge-Skolen (n=506) 27% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Figur 8. Faderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1372) 20% 80% Kulsbjerg Skole (n=884) 15% 85% Møn Skole (n=695) 23% 77% Præstø Skole (n=593) 16% 84% Svend Gønge-Skolen (n=494) 18% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 12

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 9. Moderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 47% 25% Kulsbjerg Skole (n=928) 19% 54% 27% Møn Skole (n=709) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=604) 23% 49% 28% Svend Gønge-Skolen (n=508) 25% 50% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Figur 10. Faderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1379) 26% 48% 26% Kulsbjerg Skole (n=886) 21% 51% 28% Møn Skole (n=695) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=593) 22% 49% 29% Svend Gønge-Skolen (n=494) 26% 52% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 13

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 11. Moderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 34% 9% 26% 5% Kulsbjerg Skole (n=928) 17% 41% 13% 24% 6% Møn Skole (n=709) 32% 38% 9% 19% 2% Præstø Skole (n=604) 18% 39% 6% 30% 6% Svend Gønge-Skolen (n=508) 22% 40% 10% 21% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Figur 12. Faderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1379) 28% 44% 13% 10% 5% Kulsbjerg Skole (n=886) 23% 47% 13% 12% 6% Møn Skole (n=695) 38% 48% 6% 6% 2% Præstø Skole (n=593) 22% 46% 8% 17% 7% Svend Gønge-Skolen (n=494) 33% 46% 11% 6% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 14

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 13. Moderens og faderens gennemsnitlige alder ved barnets fødsel Gåsetårnskolen (n=1433/1379) Kulsbjerg Skole (n=928/886) Møn Skole (n=709/695) Præstø Skole (n=604/593) Svend Gønge-Skolen (n=508/494) 29,3 32,3 30,3 33,0 29,2 32,3 30,3 33,2 29,5 32,3 0 5 10 15 20 25 30 35 Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 15

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI 2014 16

Bilag: 3.2. Notat Anbragte børn ift. ekskluderende elever og støttetimer 23122016 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191695/16

Udgifter specialundervisning til anbragte børn Dette notat beskriver de fem skoledistrikters visitationspraksis i skoleåret 2016/17 i forhold til anbragte børn vedr. udgifter til specialundervisning i forhold til skoledistrikternes specialundervisning vedr. ikke anbragte børn. Endvidere beskrives afslutningsvis de økonomiske konsekvenser, hvis den nuværende betalingsmodel ændres, så den følger betalingsmodellen for børn, der anbringes uden for Vordingborg Kommune. 26. december 2016 Sagsbehandler: Signe Hindborg Riise- Knudsen 55 36 28 13 sirk@vordingborg.dk Baggrund Skolebestyrelsen på Møn skole har anmodet Børne-, Unge- og Familieudvalget om at tage stilling til om rimeligheden i den nuværende fordeling af midlerne til specialpædagogisk bistand for anbragte børn. Skolebestyrelsen på Møn Skole oplever specialundervisningsområdet som ikke-styrbart, idet de oplever at have en stor andel af børn, der er anbragt fra andre dele af kommunen. De oplever, at en overvægt af disse børn har brug for specialundervisning, og at dette belaster Møn Skoles økonomi uden, at de oplever at have en reel mulighed for at styre dette. I den nuværende tildelingsmodel betales specialundervisning vedr. anbragte børn fra Vordingborg Kommune efter følgende model: Et barn anbragt uden for kommunen tilhører det distrikt, hvor moderen har bopæl. Et barn anbragt internt i kommunen tilhører det distrikt, hvor barnet bor. Denne praksis blev besluttet i forbindelse med elevtildelingsmodellen fra 2012, sammen med beslutningen om princippet om, at pengene følger barnet både når det gælder indtægter og udgifter. I forbindelse med både henvendelsen fra Møn Skole og en revurdering af den socioøkonomiske tildelingsmodel i forhold til midler til specialundervisning, har administrationen lavet en samlet analyse af området. Det skal bemærkes, at indtægter vedr. specialpædagogisk bistand til børn fra andre kommuner, der er anbragt i Vordingborg Kommune opkræves af den enkelte skole, og derfor ikke indgår i dette notat. 1

Samlet konklusion Konklusionen på denne analyse er, at Møn Skole har en overvægt af anbragte børn, både når der kigges på det faktiske antal og på andelen ift. skoledistrikternes størrelse. De ekskluderede elever i Møn skoledistrikt er overvejende anbragte børn Møn Skole er dog samtidig den skole der har den 2. mindste andel af ekskluderede elever, når man sætter det i forhold til det tildelte elevtal. Når man derimod ser på hvor stor en andel af elevtallet (ift. tildelingen for 2016/2017), som modtager ekskluderende specialundervisning, så er det Præstø, Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der er hårdest belastet. Når der kigges på visitationen af +9 ugentlige støttetimer (specialundervisningstimer der foregår på almen folkeskole for en elev i en normalklasse) ses samme billede, som ved de ekskluderede elever. Møn Skole har den laveste andel af elever, der modtager +9 støttetimer set i forhold til deres elevtal, men en overvejende del af de elever, der modtager støttetimer er samtidig anbragt. Igen er det Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter, der har de højeste andele af elever, der modtager +9 støttetimer, når antallet sættes op imod deres elevtal. Der skal tages forbehold for, at visitationspraksis kan være forskellig fra distrikt til distrikt. Der kan være forskel i den vurdering skolerne laver af eleverne ift. at indstille dem til central visitation. Dette kan medføre, at nogle distrikter visiterer elever med et mindre behov, mens andre skoler ikke indstiller samme type elever til den centrale visitation. På baggrund af den gennemførte analyse er der belæg for at konkludere, at det vil være hensigtsmæssigt, at retningslinjerne for tilhørsforhold til distrikterne ved anbringelser internt i kommunen ændres, så der altid kigges på mors bopæl uagtet om barnet er anbragt indenfor eller uden for kommunen. Administrationen anbefaler, at skolerne i den nærmeste fremtid vurderer, hvorledes de -uden for meget ekstra bureaukrati- kan inspirere til en mere ensartet visitationspraksis både vedr. ekskluderende specialundervisning og +9 støttetimer. Det anbefales endvidere, at Børn og Familieområdet styrker dialogen om skoletilbuddet med skoledistriktet forud for og ved anbringelse af børn. Administrationen bemærker, at den nuværende socioøkonomiske tildelingsmodel fra 2015 betød, at Præstø og Kulsbjerg skoledistrikter var de to distrikter, der mistede mest ift. tildelingen af specialundervisningsmidlerne på baggrund af socioøkonomiske fordeling. Samtidig fremgår det af nærværende notat, at disse to skoledistrikter i dag har den proportionelt største andel af børn, der modtager ekskluderende specialundervisning eller +9 støttetimer. Dette kan pege på, at udgifterne til specialundervisning hænger sammen med andre forhold end socioøkonomiske. Administrationen bemærker samtidig, at der siden ultimo 2015 har været en særlig tildeling af midler til dansk som andet sprog, samtidig med at netop herkomst er en del af den nuværende 2

socioøkonomiske tildelingsmodel. I forhold til behov for specialundervisning vurderer administrationen ikke, at der ud fra de indsamlede data er belæg for ekstra belastninger ud over den særlige tildeling til dansk som andetsprog, som er faktuel beregnet. Visitationspraksis skoleåret 2016/17 vedr. anbragte børn fra Vordingborg Kommune Administrationen har kigget nærmere på visitationspraksis i de fem skoledistrikter vedr. de i alt 111 anbragte børn i alderen 6-16 år i skoleåret 2016/17, hvor Vordingborg Kommune er betalingskommune. Ud af de 111 anbragte børn er der 17 der modtager +9 ugentlige støttetimer (specialundervisning på en almen folkeskole), mens 32 af de anbragte børn modtager ekskluderende undervisning. 120 Anbragte børn 6-16 år, oktober 2016 100 80 60 40 20 0 62 6 11 32 Anbragte 6-16 årige Anbragte der modt. ekskluderende spec.uv Anbragte der modt. +9 støttetimer i kommunen Anbragte der modt. +9 støttetimer udenfor kommunen Anbragte der ikke modtager spec.uv. Når man kigger på de anbragte børns fordeling på de fem skoledistrikter 1, kan man se en markant overvægt af anbragte børn, som hører til Møn skoledistrikt. 1 Når et barn anbringes uden for kommunen tilhører barnet det distrikt, hvor moren har bopæl. Hvis et barn er anbragt inden for kommunen tilhører barnet det distrikt, hvor barnet har bopæl. 3

Anbragte børn 6-16 år pr. distrikt Svend Gønge-skolen 3 5 Gåsetårnskolen 15 9 Møn Skole 21 24 Præstø Skole 3 7 Kulsbjerg Skole 10 14 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Anbragt udenfor kommunen Anbragt indenfor kommunen Møn skoledistrikt står for 40,5% af alle de anbragte børn i alderen 6-16 år. Herefter følger Kulsbjerg og Gåsetårn skoledistrikter begge med 21,6% af de anbragte børn. Sættes anbringelsestallet op i mod distrikternes størrelser svarer det til, at Møn skoledistrikt har ca. dobbelt så mange anbragte børn end Kulsbjerg skoledistrikt og knap 3 gange så mange anbragte end Gåsetårn skoledistrikt. Anbragte børn ift. distriktets størrelse (samtlige børn i distriktet i skolepligtig alder) Svend Gønge-skolen 1,47% Gåsetårnskolen 1,48% Møn Skole 4,26% Præstø Skole 1,52% Kulsbjerg Skole 2,16% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% 4,50% Ekskluderende undervisning Al forskning viser, at der ikke umiddelbart kan sættes lighedstegn imellem mange anbringelser og mange ekskluderede elever, da en del anbringelser ikke skyldes læringsmæssige forhold hos barnet men derimod forhold i hjemmet. Dette bekræftes også, når der kigges på de faktiske visitationer i skoleåret 2016/2017 vedr. elever, der er visiteret til et ekskluderende undervisningstilbud. Møn skoledistrikt har en overvejende andel af de anbragte børn, men er det skoledistrikt, der har visiteret 2. færrest elever til ekskluderende undervisning ift. det tildelte 4

elevtal i skoleåret 2016/2017. Dog skal det bemærkes, at en væsentlig andel af Møns Skoles ekskluderede elever samtidig er anbragte børn. Ekskluderede elevers andel ift. elevtal i tildelingen 2016/2017 Svend Gønge-skolen 2,46% 0,49% 0,25% Gåsetårnskolen 1,33% 0,56% 0,07% Møn Skole 1,05% 0,90% 0,45% Præstø Skole 2,54% 0,59% 0,20% Kulsbjerg Skole 2,38% 0,57% 0,23% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% Ikke anbragte Anbragt udenfor kommunen Anbragt indenfor kommunen Der ses et nogenlunde ens billede for andelen af de ekskluderede elever anbragt i anden kommune ift. skoledistrikternes elevtal i tildelingen for 2016/2017 for fire af skoledistrikterne undtagen Møn skoledistrikt, som oplever dobbelt så mange ekskluderede elever anbragt i anden kommune ift. distriktets samlede elevtal i tildelingen. Det samme billede viser sig, når der kigges på ekskluderede elever, som samtidig er anbragt inden for egen kommune. Her ligger Møn skoledistrikt igen med en dobbelt så høj andel - og Gåsetårn skoledistrikt ligger ekstraordinært lavt ift. de andre skoledistrikter. Præstø skoledistrikt er det distrikt, der har den største andel af ekskluderede elever, når det ses ift. elevtallet i tildelingen (3,3%) tæt fulgt af Kulsbjerg og Svend Gønge skoledistrikter (begge 3,2%). Elever der modtager +9 ugentlige støttetimer på almen folkeskole Hvis man sammenholder de ekskluderede elevers andel ift. elevtallet i tildelingen for 2016/2017 med andelen af elever, der modtaget +9 ugentlige støttetimer, er det igen Svend Gønge og Præstø skoledistrikter (3,9%), der ligger i toppen ift. elevtallet i tildelingen for 2016/2017. 5

Elever med +9 støttetimers andel af tildelt elevtal 2016/2017 Svend Gønge-skolen 3,93% Gåsetårnskolen** 2,66% 0,07% Møn Skole* 0,60% 0,60% 0,90% Præstø Skole 3,52% 0,39% Kulsbjerg Skole 1,93% 0,23% 0,23% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% 4,50% Ikke anbragt Anbragt udenforkommunen Anbragt indenfor kommunen Præstø og Svend Gønge skoledistrikters store andele af både ekskluderede elever og elever der modtager +9 ugentlige støttetimer kan være en indikator for en anden visitationspraksis eller et udtryk for et større behov blandt børnene i distriktet. Hvor Kulsbjerg skoledistrikt lå højt ift. eksklusion er de samtidig det distrikt, der har den 2. mindste andel af elever der modtager +9 støttetimer ift. elevtallet i tildelingen (2,4%). Dette kan være en indikator for, at der i højere grad anvendes eksklusion frem for inklusion via bl.a. +9 støttetimer eller et udtryk for et mindre behov blandt børnene i distriktet. Møn skoledistrikt er ift. +9 støttetimer den skole, der har den mindste andel (2,1%) ift. distriktets elevtal i tildelingen for 2016/2017. Dog er der igen en overvægt af de elever, der modtager +9 ugentlige støttetimer, som er anbragt. Hvis man sammenholder de ekskluderede elevers andel og elever der modtager +9 ugentlige støttetimers andel ift. elevtallet i tildelingen for Møn skoledistrikt ses det, at det er det distrikt, der har den laveste andel (4,7%). Dette sammenholdt med den overvejende grad af anbragte børn i distriktet og de store andele af ekskluderede elever og elever med +9 ugentlige støttetimer kan være en indikator for, at de børn, der ikke er anbragt er markant bedre/har et markant mindre behov for specialundervisning end i de andre distrikter. Andre faktorer kan være, at der er et stort fokus på de anbragte børn i Møn skoledistrikt, hvilket kan betyde, at andre udsatte børns behov ikke tilgodeses i samme grad som andre skoledistrikter eller, at det kan skyldes, at man i dette skoledistrikt arbejder med andre læringsformer og miljøer, som i højere grad matcher hele børnegruppens behov. Samlet set må det formentlig konkluderes, at der ikke er ens visitationspraksis i distrikterne og der ikke er ens praksis i distrikterne ift. hvornår/hvilke kriterier man bruger for specialpædagogisk bistand til anbragte børn. Visitations- og anbringelsespraksis og dens betydning for distrikternes forskelle Hvis ikke der er ens praksis for visitation til specialundervisning i distrikterne, vil nogle distrikter fremstå som mere tilbøjelige til at visitere til specialundervisning, hvor der måske ikke er det 6

samme behov som i andre distrikter. Der kan altså være forskellig opfattelse af, hvornår det enkelte barn har et behov for specialundervisning. I forhold til anbringelser af børn sker beslutningen centralt hos Børn og Familie, hvorfor man må antage, at der er en mere ensartet praksis. Omvendt kan man antage, at hvis der er et stort fokus på potentielle udsatte børn i et distrikt (fx pga. markant flere underretninger i området), vil der alt andet lige kunne ske en skævvridning i fordelingen af anbringelser distrikterne imellem. Det store fokus på et bestemt område kan betyde, at der i de andre distrikter er børn/familier med samme problematikker, hvor anbringelse ikke bliver opdaget/effektueret i samme grad. Konsekvenser ved ens retningslinjer for tildeling for og betaling af anbragte børn inden for kommunen Som beskrevet ovenfor kan man overveje at ændre betalingsforpligtelsen vedr. specialundervisning for egne anbragte børn inden for kommunen, så de følger samme regler som børn, der er anbragt uden for kommunen. I dag tildeles den skole, hvor det anbragte barn bor pr. 5/9, når der er tale om en anbringelse inden for kommunen. Ved børn anbragt uden for kommunen tildeles den skole, hvor mor har bopæl pr. 5/9. Betalingsforpligtigelsen følger tildelingsprincippet. Ved en ensretning af disse retningslinjer, så der altid kigges på mors bopæl, vil det få følgende konsekvenser for de enkelte skoler på baggrund af de kendte data ultimo oktober 2016: Anbragte inden for kommunen ult. oktober 2016 Nuv. retningslinjer for tildeling og betaling Ens retningslinjer for tildeling og betaling (mors bopæl) Forskel i antal anbragte med tilhørsforhold til distriktet Forskel ift. ekskluderede elever Forskel i tildeling* Forskel i udg. til ekskluderet elev (takstgrænse anvendt)'** Samlet økonomisk konsekvens *** Kulsbjerg Skole 14 4-10 -2-438.890-638.782 199.892 Præstø Skole 7 11 4-1 175.556-319.391 494.947 Møn Skole 24 22-2 1-87.778 319.391-407.169 Gåsetårnskolen 9 16 7 2 307.223 638.782-331.559 Svend Gøngeskolen 5 6 1-43.889-43.889 I alt 59 59 - - - - * - beløb er udtryk for mindre budgettildeling ** - beløb er udtryk for mindre udgifter til ekskluderende specialundervisning *** - beløb er udtryk for en belastning af skolens økonomi Ovenstående viser, at ved en ensretning af retningslinjerne for tildeling og betaling for de anbragte elever, så der altid tages udgangspunkt i mors bopæl pr. 5/9, vil Møn Skole og 7

Gåsetårnskolen opleve en økonomisk belastning, mens Kulsbjerg Skole og især Præstø Skole vil opnå en gevinst. 8

Bilag: 3.3. Skolernes sociale profil - Geomatics socioøkonomiske kortlægning 2016 ift Epinions undersøgelse fra 2014 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189845/16

NOTAT Skolernes sociale profil Socioøkonomiske kortlægning 2016 i forhold til Epinions analyse af skolernes sociale profil fra 2014 I 2014 blev der udarbejdet af en ekstern leverandør en analyse af skolernes sociale profil. Administrationen har siden fået adgang til et nyt statistik værktøj, og har ved hjælp af dette lavet en opdatering af den sociale profil for 2016. Analysen fra 2014 blev bl.a. anvendt som beslutningsgrundlag for en ændret tildelingsmodel i forhold til skolernes midler til specialundervisning. Den nye kortlægning skal ligeledes bruges til en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer i tildelingsmodellen vedr. specialundervisning. Samtidig ønskede man at undersøge om oprettelse af en ny privatskole i Præstø havde medført ændringer i forudsætningerne fra 2014. Hovedkonklusionen i 2016 opdateringen er som det fremgår af nærværende notat, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden 2014. Samtidig peges der på en række forhold, som gør, at der måske alligevel kan være behov for ændringer i tildelingsmodellen. Administrationen peger bl.a. på, at man på baggrund af en særskilt analyse af visitation til specialundervisning kan se forskellige udsving, som ikke specifikt hænger sammen med de socioøkonomiske. Endvidere peger administrationen på, at den socioøkonomiske tildeling til specialundervisning kan være i konflikt med en senere besluttet tildeling af ekstra midler til dansk som andet sprog. Administrationen anbefaler på baggrund af de gennemførte analyser følgende: at den socioøkonomiske tildelingsmodel bør retænkes, justeres eller helt afskaffes. Administrationen anbefaler, at administrationen efter dialog med skolernes ledelser snarest opstiller to til tre nye modeller for fordelingen af de i alt godt 45 mio. kr. der er afsat til specialundervisning. Administrationen anbefaler, at de nye modeller lægger sig op af den nyeste viden om effektbaseret styring, således at der sikres den størst mulige oplevelse af retfærdighed og decentral beslutning. Det anbefales ligeledes, at etnisk herkomst udgår af parametrene, da der er besluttet en accepteret model som bygger på faktuelle opgørelser to gange årligt. 1

Fakta om den gennemførte opdatering af socioøkonomiske data 2016 Med hjælp fra Geomatics socioøkonomiske kortlag har administrationen trukket de parametre ud, der kan holdes op mod Epinions analyse af skolernes sociale profil fra 2014. Selvom data ikke direkte svarer overens med indikatorerne fra Epinions analyse, giver tallene mulighed for tilnærmelsesvist at sammenligne med de parametre, som er afsættet i Epinions undersøgelse. Forskellen ligger primært i, at Epinions undersøgelse trækker data ud på den enkelte forældre på individniveau, mens Geomatic trækker på matrikelniveau. Nedenfor er vist de parametre, som ligger til grund for Epinions sociale profil score, holdt op mod de parametre, der kan sammenlignes med fra Geomatic: Epinion 2014 Geomatic 2016 Moderens civilstatus Enlige (begge forældre) Indvandrer/efterkommer Herkomst Beskæftigelsesstatus (begge forældre) Beskæftigelse Uden for arbejdsstyrken Samlet bruttoindkomst Gns. husstandsindkomst Moderens uddannelsesniveau Faderens uddannelsesniveau Uddannelseslængde Uddannelse Moderens alder ved fødslen Ingen data Parameteret moderens alder ved fødsel kan Geomatic ikke lave udtræk på. I Epinions analyse, hvor parametrene er vægtet indbyrdes op imod hinanden i forhold til deres betydning, er dette parameter vægtet meget lavt med kun 0,01%. I det følgende vil de enkelte parametre fra Geomatic blive holdt op mod parametrene fra Epinions analyse. Civilstatus Andelen af enlige baseres i data fra Geomatic på husstande, mens data fra Epinion er fordelt ud på begge forældres civilstatus. Søjlediagrammet viser, at andelen af enlige forældre ligger over gennemsnittet (45,98%) på Præstø Skole og Gåsetårnskolen, mens andelen af enlige forældre på Svend Gønge Skole, Møn Skole og Kulsbjerg Skole ligger under gennemsnittet. Der ses ikke en signifikant forskel i fordelingen af enlige forældre distrikterne imellem. Den lille forskel, der er, kan delvist forklares med adgangen til udlejningsboliger og offentlige transportmuligheder i distrikterne. Der er relativt flere udlejningsboliger kombineret med gode offentlige transportmuligheder i fx Gåsetårnskolens distrikt. 2

Figur 1 - Enlige (husstand) Geomatic Figur 2 - Moderens civilstatus Epinion 3

Figur 3 - Faderens civilstatus Epinion Herkomst Hvad angår herkomst, er der i 2016 en overvægt af elever med anden etnisk baggrund end dansk og efterkommere på Gåsetårnskoledistrikt sammenlignet med de øvrige skoler. Det gælder særligt gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Søjlediagrammet fra Geomatic viser herkomst på husstandsniveau. Gåsetårnskoledistrikt skiller sig markant ud ved, at andelen af elever med anden etnisk oprindelse er på omtrent 10%, hvor de øvrige skoler ligger på omkring 5%. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere er tilsvarende større på Gåsetårnskolen. Dette afspejler tendensen fra Epinions undersøgelse, der dog blot skelner mellem dansk og anden etnisk herkomst. Her ses det, at andelen af forældre på Gåsetårnskolen med anden etnisk herkomst er 12% (mødre) og 10% (fædre). For de øvrige skoler svinger fordelingen ml. 4-6% (mødre) og 2-5% (fædre). Parameteret etnisk herkomst vægter forholdsvist højt i Epinions undersøgelse, hvilket betyder, at den valgte socioøkonomiske tildelingsmodel er påvirket af dette, hvilket giver en konflikt i forhold til de særskilte midler, der tildeles til dansk som andetsprog. 4

Figur 4 - Herkomst Geomatic Figur 5 - Moderens herkomst Epinion 5

Figur 6 - Faderens herkomst Epinion Beskæftigelsesstatus og arbejdsstyrke Søjlediagrammet fra Geomatic viser forældrenes beskæftigelsestype. Der tegner sig et rimelig homogent billede af beskæftigelsen blandt forældrene på de enkelte skoler. Andelen af forældre uden for arbejdsstyrken er udspecificeret i sit eget diagram som viser, at andelen er lidt højere for Møn Skole, mens de øvrige skoler fordeler sig relativt jævnt. Epinions analyse deler op i to kategorier, hvor den ene benævnes selvstændig/lønmodtager/under uddannelse og så kategorien øvrige og igen specificeret ud på mor og far. Gruppen af forældre, der er uden for arbejdsstyrken, ligger jævnt fordelt omkring gennemsnittet på 34,18%, dog igen med en lidt højere andel for Møn Skole, svarende til 36,77%. Figur 7 - Beskæftigelse Geomatic 6

Figur 8 - Uden for arbejdsstyrken Geomatic Figur 9 - Moderens beskæftigelse Epinion 7

Figur 10 - Faderens beskæftigelse Epinion Husstandsindkomst Hvad angår husstandsindkomsten ses det, at Kulsbjerg Skole og Svend Gønge Skole ligger noget over gennemsnittet, henholdsvis ca. 84.000 kr. og 74.000 kr. over. Gåsetårnskolen ligger 46.000 kr. under gennemsnittet. Præstø Skole ligger 8.000 kr. under gennemsnittet og Møn Skole ligger 18.000 kr. under gennemsnittet. Epinions tal er vist i forhold til kvartiler og igen opdelt på mor og far.data fra Epinion viser ligeledes, at Kulsbjerg Skole, både for mor og far, ligger med en større andel, der har en bruttoindkomst i den øvre kvartil og relativt få i den nedre kvartil. I modsætning til Geomatics udtræk, viser Epinions undersøgelse, at Præstø Skole har mange, hvor bruttoindkomsten ligger i den øverste kvartil for begge forældre og der er relativt få i den nederste kvartil. Gåsetårnskolen og Svend Gønge-skolen har kun lidt færre i den øvre kvartil end Kulsbjerg Skole, men modsat Kulsbjerg Skole har de en større andel, der ligger sig i den nedre kvartil. Svend Gønge-skolen har færre i den øvre kvartil for fædrene end Kulsbjerg. Møn Skole ligger ligesom ved Geomatic udtrækket lavt i forhold til bruttoindkomsten.møn Skole er det skoledistrikt, der på både moderens og faderens side, har flest i den laveste kvartil og færrest i den øverste kvartil, hvilket bl.a. kan hænge sammen med, at de har den største andel af indbyggere uden for arbejdsstyrken. 8

Figur 11 - Gennemsnitlig hustandsindkomst Geomatic Figur 12 - Moderens bruttoindkomst Epinion 9

Figur 13 - Faderens bruttoindkomst Epinion Uddannelsesniveau og længde Det skal nævnes, at udtrækket fra Geomatic baserer sig på den person i husstanden, der har den længste uddannelse, hvorimod Epinion har oplistet begge forældres uddannelsesniveau. Kigger man på uddannelsesniveau og uddannelseslængde fremgår det af udtrækket fra Geomatic, at der er flest forældre, som kun har en grundskoleuddannelse, på Gåsetårnskolen, tæt fulgt af Møn Skole, mens den generelt ret store gruppe af forældre med erhvervsfaglig uddannelse ser ud til at være ligeligt fordelt på de enkelte skoler. Præstø Skole, Svend Gønge-skolen og særligt Kulsbjerg Skole har en lidt støre repræsentation af forældre med mellemlange og lange videregående uddannelser. Figur 15 viser, at den gennemsnitlige uddannelseslængde inkl. grundskole hos forældrene ligger relativt jævnt fordelt blandt alle skoler dog ligger Møn og Gåsetårnskolerne under gennemsnittet. Epinions tal viser samme tendens, dog kan man her udlede, at der er flest fædre med erhvervsfaglige uddannelser og flere mødre med mellemlange uddannelser. 10

Figur 14 - Uddannelse Geomatic Figur 15 Uddannelseslængde i år inkl. grundskole Geomatic 11

Figur 16 - Moderens uddannelsesniveau Epinion Figur 17 - Faderens uddannelsesniveau Epinion 12

Ændringer i den socioøkonomiske sammensætning ved øget privatskolefrekvens i udvalgte skoledistrikter Hvis man kigger på de enkelte distrikters mulige elever i skoleåret 2016/2017 (ultimo oktober 2016), kan man se, at mens der ikke er væsentlig forskel på hvor stor en andel af de mulige elever, der går i et specialtibud (spænder imellem 2 og 3%), er der en væsentlig forskel på hvor stor en andel, der går på en privatskole i stedet for en kommunal skole. For nogle skoledistrikter, f.eks. Møn har dette været tilfældet i mange år, men det i især Præstø skoledistrikt er en ny tendens, som følge af oprettelsen af en ny privat skole. Fordeling af distrikternes mulige elever 2016/2017 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Gåsetårnskolen 1.620 børn i distriktet Præstø Skole 657 børn i distriktet Møn Skole 1.056 børn i distriktet Kulsbjerg Skole 1.109 børn i distriktet Svend Gøngeskolen 545 børn i distriktet Hvor mange af distriktets børn går på skolen 77,90% 68,04% 57,67% 71,42% 64,22% Hvor mange børn går på anden distriksskole 80,43% 68,95% 59,38% 77,19% 75,78% Hvor mange børn går på privatskole 98,02% 97,11% 96,97% 97,66% 97,25% Hvor mange børn går i specialtilbud (KcK) Hvor mange børn går i specialtilbud (Marjatta) Hvor mange børn går i specialtilbud (andre) 98,70% 98,17% 98,67% 98,47% 98,35% 98,89% 99,24% 98,86% 98,83% 98,53% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% I Gåsetårnskoledistrikt går 17,59% af distriktets mulige elever på privatskole, mens det i Møn skoledistrikt er 37,59 %, der går på privatskole. Præstø Skole har siden 2014 set en stigning i deres andel af mulige elever, som vælger privatskole og tallet er nu på 28,16%. Et af de spørgsmål, der er blevet stillet i forhold til en øget privatskolefrekvens i især Præstø skoledistrikt, er om det ændrer den socioøkonomiske sammensætning i folkeskolerne. Og som nedenstående opgørelser viser, så peger udtrækkene fra Geomatic på, at der er en vis overvægt af ressourcestærke forældre blandt dem der, har valgt privatskolerne både i Præstø og på Møn, som er de to skoledistrikter med de højeste privatskolefrekvenser. Disse tal bekræftes, at de tilsvarende nationale analyser af området. 13

Der er udvalgt 6 parametre i Geomatic, som kan bruges til pejlemærker til en sådan analyse. Data fra Geomatic er opgjort på matrikelniveau, altså elevens samlede bopæl, hvilket kan sløre en smule ift. hvis man havde fået Epinion eller KORA til at udføre samme øvelse. Der sættes i analysen lighedstegn imellem den matrikel eleven bor på og elevens forældre. Det er valgt at kigge på Præstø Privatskole sat i forhold til Præstø Skole samt Møn Friskole sat i forhold til Møn Skole. De 6 parametre, som er udvalgt til at belyse forældrenes ressourcer er: Ejerforhold Boligtype Husstandsindkomst Højeste personlig indkomst Højeste gennemførte uddannelse Beskæftigelse Ejerforhold Præstø Privatskole vs. Præstø Skole: Der er 17% flere af forældrene til elever på Præstø Privatskole, som ejer deres egen bolig sat i forhold til Præstø Skole. Ligeledes er der en overvægt at forældrene til elever på Præstø Skole, som bor i offentligt lejemål (14,26%) ift. forældre til elever på Præstø Privatskole (2,36%). Møn Friskole vs. Møn Skole: Der er 24% flere af forældrene til elever på Møn Friskole, som ejer deres egen bolig sat i forhold til Møn Skole. Mens der ikke er nogle af forældrene til elever på Møn Friskole, der bor til leje i offentlige boliger, er der 7,71% af forældrene til elever på Møn Skole der gør dette. Der er ligeledes også markant flere, der bor til leje i privatregi af eleverne på Møn Skole (13,96%) i forhold til eleverne på Møn Friskole (3,28%). Der er for alle 4 skoler flest elever og forældre, som bor i ejerbolig (mellem 74,17% og 95,08%). Der er dog en vis overvægt af forældrene til elever på de to privatskoler, som ejer deres egen bolig frem for at leje. Boligtype Præstø Privatskole vs. Præstø Skole: Der er 18% flere af forældrene til elever på Præstø Privatskole, som bor i enfamiliehuse sat i forhold til Præstø Skole. Når man kigger på stuehuse til landbrug er der hele 64% flere forældre til elever på Præstø Privatskole, som bor i et sådan. Det er dog kun 10,16% af alle forældrene til elever på Præstø Privatskole, som bor i stuehuse til landbrug de fleste familier bor i enfamiliehuse. Når man kigger på etageboliger, er der 42% flere af familierne tilhørende Præstø Skole, der bor i denne boligtype ift. Præstø Privatskole. Møn Friskole vs. Møn Skole: Der er 18% flere af forældrene til elever på Møn Friskole, som bor i enfamiliehuse sat i forhold til Møn Skole. Når man kigger på stuehuse til landbrug er der 57% flere forældre til elever på Møn Friskole, som bor i et sådan. Der er ikke særlig mange etageboliger på Møn, men der er flere, hvor børnene går på Møn Skole, der bor i etageejendom (18,16%) sat i forhold til Møn Friskole (4,10%). Der er for alle 4 skoler flest elever og forældre, som bor i enfamiliehuse (mellem 51,03% og 72,13%). Der er flere etageejendomme i Præstø-området end på Møn, men for begge distrikter er der flere af de, der bor i etageejendomme, som går på den kommunale skole. 14

Husstandsindkomst Præstø Privatskole vs. Præstø Skole: Hustandens gennemsnitlige indkomst er ca. 71.000 kr. større blandt eleverne på Præstø Privatskole sat i forhold til Præstø Skole. Møn Friskole vs. Møn Skole: Hustandens gennemsnitlige indkomst er ca.58.000 kr. højere blandt eleverne på Møn Friskole sat i forhold til Møn Skole. Hvis man sammenligner Præstø Skole med Møn Skole, så er den gennemsnitlige hustandsindkomst ca. 10.000 kr. højere på Præstø Skole. Højeste personlig indkomst Præstø Privatskole vs. Præstø Skole: Den gennemsnitlige højeste personlige indkomst (på matriklen) er ca. 43.000 kr. større blandt eleverne på Præstø Privatskole sat i forhold til Præstø Skole. Møn Friskole vs. Møn Skole: Den gennemsnitlige højeste personlige indkomst (på matriklen) er ca. 31.000 kr. større blandt eleverne på Møn Friskole sat i forhold til Møn Skole. Hvis man sammenligner Præstø Skole med Møn Skole, så er den gennemsnitlige højeste personlige indkomst ca. 9.000 kr. højere på Præstø Skole. Højeste gennemførte uddannelse - der tages udgangspunkt i den på matriklen med den højeste uddannelse. Præstø Privatskole vs. Præstø Skole: Der er 4,5%-point flere af forældrene på Præstø Privatskole, som har en bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse end forældrene på Præstø Skole. Møn Friskole vs. Møn Skole: Der er 3,9%-point flere af forældrene på Møn Friskole, som har en bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse end forældrene på Møn Skole. Hvis man sammenligner Præstø Skole med Møn Skole, så er der 5,6%-point flere af forældrene på Præstø Skole, som har en bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse end forældrene på Møn Skole. Ligeledes er der 3,7%-point flere på Møn Skole, som kun har en grundskoleuddannelse sat ift. forældrene på Præstø Skole. Beskæftigelse Der er ingen væsentlige forskelle på beskæftigelsen blandt forældrene til elever på hhv. private - eller kommunale skole. 15

Tildeling af midler til specialundervisning samt midler til dansk som andetsprog/integrationsmidler Den etniske herkomst er et af de parametre, som Epinions undersøgelse er anlagt på og som tildelingsmodellen fra skoleåret 2015-2016 korrigerer for. Imidlertid modtager skolerne allerede støtte til gruppen af elever med anden etnisk herkomst end dansk via en særskilt pulje for integrationsborgere og elever med dansk som andet sprog. Det kan derfor hævdes, at den socioøkonomiske tildelingsmodel og den særlige pulje til dansk som andet sprog dobbeltkompenserer i forhold til etnicitet, idet dette parameter vægter højt i Epinions undersøgelse. Administrationen har derfor lavet beregninger på, hvorledes midlerne ville være fordelt hvis den nuværende socioøkonomiske tildelingsmodel bortfalder. Hvis man stiller midlerne tildelt til specialundervisning og midlerne til dansk som andetsprog/integrationsborgere i 2016 1 op imod hvordan en ren elevtildeling af specialundervisningsmidlerne ville have været i 2016, fås nedenstående billede: Tildelte midler til spec.uv. og dansk som andetsprog/integrationsmidler 2016 vs. tildeling af specialundervisningmidler som ren elevtildeling, i 1.000 kr. Svend Gønge-skolen i dag 1.562 1.613 225 Svend Gønge-skolen 3.227 225 Gåsetårnskolen i dag 6.293 5.421 1.827 Gåsetårnskolen 10.843 1.827 Møn Skole i dag 3.348 2.546 393 Møn Skole 3.227 393 Præstø Skole i dag 1.681 1.964 636 Præstø Skole 3.927 636 Kulsbjerg Skole i dag 1.994 3.334 1.594 Kulsbjerg Skole 6.669 1.594 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 Spec.uv. 50% jf. Epinion Spec.uv. 50% jf. elevtal Spec.uv. Ren elevtildelt Dansk som andetsprog + integrationsmidler For begge scenarier er tildelingen til dansk som andetsprog/integrationsmidler det samme. For søjler benævnt med X Skole i dag vises tildelingen af specialundervisningsmidler, som den gives i dag, opdelt på hhv. de 50% af den samlede pulje på 29,76 mio. kr. som gives på baggrund af Epinions beregnede andele (blå) og 50% af den samlede pulje som gives som et beløb pr. elev (orange). Søjler hvor den blå del er større end den orange del, viser, at skolen af Epinion er vurderet til at være mere belastet end en elevtildeling afspejler. Dette er gældende for Møn Skole og Gåsetårnskolen. 1 Midlerne til dansk som andetsprog for 2. halvdel af skoleåret 2016/2017 bliver ikke tildelt før ultimo januar 2017, hvorfor der i stedet for skoleåret 2016/2017 vises tildelingen for regnskabsåret 2016. 16

Søjler kun benævnt med skolenavn viser, hvordan tildelingen af specialundervisningsmidler (gul) ville have været, hvis der havde været tale om en ren elevtildelingsmodel i 2016. Ved en ren elevtildelingsmodel ville Gåsetårnskolen og især Møn Skole miste midler til specialundervisning. Omvendt ville Præstø og især Kulsbjerg Skole vinde på en ren elevtildelingsmodel. Samlet konklusion Der er forskel imellem de fem distrikter, men overordnet set er forskellen ikke markant, hvilket også fremgik af sagen fra 2015 vedr. Epinions undersøgelse. Her var konklusionen bl.a., at skoledistrikterne er relativt store, hvorved de er mindre udsatte i forhold til ændringer i sociale faktorer. Endvidere viste rapporten dengang som nu, at skolerne er relativt homogene. Epinion beskrev dengang direkte, at deres rapport ikke kunne give svar på om man skulle omfordele skolernes midler til specialundervisning. Det må konstateres, at de opdaterede tal fra 2016 ikke ændrer billedet fra 2014. I 2014 traf man politisk beslutning om at fordele 50% af de godt 30 mio. kr. som skolerne årligt tildeles som ekstra midler til specialundervisning på baggrund af de 15% mest udsatte børn i kommunen. På baggrund af opdateringen fra 2016 kan det konstateres, at det demografiske grundlag og de socioøkonomiske baggrundsfaktorer hos forældregrundlaget ikke har ændret sig betydeligt i de enkelte skoledistrikter i perioden fra 2014 til 2016, hvorfor man i princippet blot kan fastholde den valgte socioøkonomiske tildelingsmodel. Dette gælder også i Præstø skoledistrikt hvor privatskolefrekvensen er steget markant. Administrationen vurderer dog, at der er mindst et forhold som peger på, at modellen skal ændres eller evt. helt bortfalde, nemlig tildeling vedr. herkomst/etnicitet. I Epinions sociale profilscore vægter parameteret indvandrer/efterkommer højt. Dette giver en skævvridning i tildelingen til skolerne, da man ud over specialundervisningsmidlerne særskilt tildeler midler til dansk som andetsprog. Derfor bør parameteret ikke fremover indgå i en socioøkonomisk fordelingsmodel, da skoledistrikterne får direkte kompensation vedr. dansk som andet sprog ud fra faktuelle opgørelser. Endvidere kan der ikke påvises en umiddelbar sammenhæng i mellem behovet for og visitering til specialundervisning og herkomst/etnicitet. På ovenstående baggrund vurderer administrationen, at den socioøkonomiske tildelingsmodel bør retænkes, justeres eller helt afskaffes. Administrationen anbefaler, at administrationen efter dialog med skolernes ledelser snarest opstiller to til tre nye modeller for fordelingen af de i alt godt 45 mio. kr. der er afsat til specialundervisning, dvs.at de 15 mio. kr. der er afsat i en central pulje medinddrages i arbejdet. Administrationens anbefaler, at de nye modeller lægger sig op af den nyeste viden om effektbaseret styring, således at der sikres den størst mulige oplevelse af retfærdighed og decentral beslutning. Det anbefales ligeledes, at etnisk herkomst udgår af parametrene, da der er besluttet en accepteret model som bygger på faktuelle opgørelser to gange årligt. 17

Bilag: 4.1. Samlede høringssvar opdateret 2. januar 2017.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 314/17

Høringssvar Udkast til Børne- og Ungepolitik Dagtilbud Side Bårse Børnecenter Bestyrelse 1 Børnehuset Bøgebjerg - Bestyrelse 2 Børnehuset Mejemarken 3 Børnehuset Nordlys 5 Børnehuset Kastanjen 6 Hjertehaven 7 Lærkereden 8 Skovhuset 9 Troldehaven 10 Dagplejens forældrebestyrelse 12 Skoler KcK 13 Præstø Skole 14 Kulsbjergskole 15 Gåsetårnskolen 18 Svend Gønge Skolen 20 Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse 23 Faglige organisationer BUPL Sydøst 24 Lærerkredsen Faxe Vordingborg 27 Andre Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur 28 Handicaprådet 29 Sundheds- og Psykiatriudvalget 33 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 35 Integrationsrådet 37

29/11 2016 Høringssvar på vegne af Bårse Børnecenter bestyrelse vedrørende den Nye Børne og ungepolitik. Overordnet syntes vi at det er en positiv og ambitiøs politik. Vi finder det yderst positivt, at der er udarbejdet en børne og ungepolitik indenfor 0-18 år. De politiske målsætninger indenfor børneområdet har nogle vigtige elementer som fællesskaber, trivsel og demokrati. Effekterne indenfor 0-6 års alderen finder Vi realistiske for området. Hvorimod målet med Andelen af uddannelsesparate elever i 8. klasse stiger til fra 60 %i 2016 til 80 % 2020 virker meget ambitiøst. Vi håber, at der bliver afsat midler af til de ressourcer og aktiviteter der understøtter den voldsomme stigning. Venlig hilsen bestyrelsen i Bårse Børnecenter. 1

Høringssvar vedr. børne & unge politik Det er glædeligt, at der er kommet en børne og unge-politik, som vi kan bakke op om. Visionerne er præcis det, vi ønsker for vores børn. Det er endvidere positivt, at der også er taget højde for de voksnes ansvar i udkastet; at alle har et ansvar for, at det kan lykkes at skabe de bedste betingelser for vores børns fremtid. Man ser børn uanset ressourcer der skal være plads til alle i fællesskabet. Den nye rygrad igennem hele forløbet med børn i kommunen er blevet italesat. Med venlig hilsen Bestyrelsen Børnehuset Bøgebjerg, Lundby 2

Høringssvar vedr. udkast til Børne- og ungepolitik Forældrebestyrelsen i Børnehuset Nordlys synes, at det er en flot målsætning, der er beskrevet til udkastet for den nye Børne- og Ungepolitik. I den forbindelse vil vi gerne have politik fokus på vigtigheden af en tidlig indsats. En tidlig indsats kræver ressourcer. Ud over, at der bør være et generelt fokus på at øge fixtallet og dermed normeringen i kommunens institutioner, har Børnehuset Nordlys har i et tidligere høringssvar efterlyst, at der blev taget hensyn til børn med behov i normeringen, f.eks. at flygtningebørn indgik i normeringen med 2 enheder. 3

Til Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Børnehuset Mejemarken Rynkebjerg 10 DK-4760 Vordingborg Tlf. 55 36 45 60 www.vordingborg.dk Susanne Hansen Institutionsleder saha@vordingborg.dk 7-12-2016 Udtalelse vedr. udkast for Børne-og Ungepolitik fra Børnehuset Mejemarken Børnehuset Mejemarken har nedenstående kommentarer til udkastet for Børne- og Ungepolitikken: Vision: Børnepolitikken er i ord udformet kort og præcist i forhold til overordnede politiske mål, som sætter retningen for de kommende års indsatser. Vi er glade for at der også fremover tænkes i at prioritere Børn og Unge området ressourcemæssigt, en forudsætning for at der er mulighed for at indfri visionens gode intentioner for vores børn og unge, så børnepolitikken bliver andet end bare ord på et stykke papir. Politiske målsætninger: Læring og trivsel. Super godt at der er forventninger til at alle børn har et væld af potentialer, og at kommunen har høje forventninger på børn og unges vegne. Det betyder at området vægtes og har betydning for vore politikkere, og at det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet, selvfølgeligt fortsat er i fokus og prioriteres ressourcemæssigt. Vi har brug for at få uddybet betydningen af "høje forventninger": hvad menes der, og hvad er forventnings niveauet? Dejligt at der lægges vægt på det at være livsduelig, da det favner det enkelte barns kompetencer og udgangspunkt for at leve og mestre livet. Det hænger fint sammen med det pædagogiske arbejde, som gøres i institutionerne omkring at udfordre, guide og vejlede barnet i livet, selvfølgelig i partnerskab og samarbejde med forældrene. Det er positivt at Vordingborg Kommune med børnepolitikken prioriterer at sikre alle børns mulighed for at uddanne sig ud fra kompetencer den enkelte besidder, og vægter at der er "et øje" på familier, der behøver den nødvendige indsats for at støtte op omkring den unges uddannelse. Der er i afsnittet beskrevet meget omkring vigtigheden af læring. Vores erfaring er også at for et barn er den mest udviklende læreproces den læring, der har et legepræg over sig. Dermed kan leg og læring ikke adskilles. Legen er altid en læreproces, og den gode læreproces vil altid være en leg. Det er 4

en vigtig side af barnets udvikling, som også skal vægtes. Vi tænker også at den kreative del af barnets udvikling er betydningsfuld i det pædagogiske arbejde for at den unge kan tænke ud af boxen i uddannelse og det videre arbejdsliv. Vi ser ikke at det helt så tydeligt er vægtet i udkastet. Fællesskaber og demokrati. Vi har ingen kommentarer til afsnittet. De voksnes ansvar. Det er et partnerskab og en fælles opgave, med respekt for at det er forældrenes børn. Effekt. Effektmålene måles inden for meget styrede parametre, med tal eller effekter, som er svære at forholde sig til - fx flere udsatte børn og unge har en ungdomsuddannelse ved det 25 år. Hvad er målet og hvor mange er flere? Det er meget positivt at Børnepolitikken revideres, og en forudsætning for at vi kan leve op til visionen er at vores område og pædagogiske arbejde fortsat ses som vigtigt og derfor prioriteres ressourcemæssigt. På vegne af personale og bestyrelse. Mette Holm Hansen Bestyrelsesformand Susanne Hansen Leder 5

Høringssvar Børne- og ungepolitik Vi glæder os over, at visionen lægger vægt på værdier som trivsel, glæde og selvværd hos børn og unge i kommunen, og at det virker, som om man har blik for, at trivsel kommer før læring. Men derudover er indholdet af visionen præget af floskler og vendinger, som det er svært at være uenig i, og som heller ikke sætter en tydelig retning eller ramme for børne- og ungepolitikken. Vi synes, at de tre hovedoverskrifter under afsnittet Politiske målsætninger giver god mening og har nogle fine mål, men vi har svært ved at se sammenhængen til effektmålene, som er beskrevet senere i politikken. Faktisk mener vi, at de politiske målsætninger og effektmålene er i direkte modstrid med hinanden. Mens målsætningerne beskriver mange fine kvaliteter, som handler om, hvordan blandt andet trivsel og fælleskaber skaber grobund for læring og udvikling, handler effektmålene udelukkende om faglige præstationer, og trivsel og selvværd er her fuldstændigt fraværende. Hvis der skal indgå effektmål i kommunens børne- og ungepolitik, bør der også være mål, der fokuserer på menneskelige kvaliteter og trivsel, som kan kombineres med de faglige mål. Venlig hilsen Bestyrelsen i Børnehuset Kastanjen 6

Til BUF - udvalget Svar på udkast til Børne og Ungepolitik Drøftet på bestyrelsesmødet d.7.11.16 i Hjertehaven Vi kan fuldt ud tilslutte os udkastet. Under EFFEKT undre det os, at man ikke har skrevet ind, at børnene ( kommende skolestartere ) sprogtestes, netop for, at sikre fokusset de sidste måneder i dagtilbuddet. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Hjertehaven Vivi Riis Sekretær / Inst.Leder 7

Børneinstitutionen Lærkereden Skovvangen 6 DK-4793 Bogø T. 55 36 42 50 www.vordingborg.dk Dorthe Herløv Institutionsleder Dorch@vordingborg.dk Høringssvar på udkast til Børne- og ungepolitik fra Lærkeredens bestyrelse og medudvalg. I visionen mener vi formuleringen leg og latter er vigtige hjørnesten i deres liv, ligesom de har lyst til hele tiden at lære mere. bør ændres, så der sættes punktum efter liv. Således opdeles visionerne for livsglæde og lysten til at lære mere. De politiske målsætninger: 1. Vi betragter målene for læring og trivsel, som overordnet fornuftige. 2. Vi betragter målene for fællesskab og demokrati, som overordnet fornuftige. 3. Vi mener man bør tilføje at Vordingborg Kommune også bruger nyeste viden i forhold til opsporing og tidlig indsats. Vi synes, der mangler en synlig stillingtagen til, hvad man gør ved børn der lever i ressourcesvage familier, og har helt åbenlyse sociale og læringsmæssige udfordringer, som konsekvenser heraf. I afsnittet effekter, synes vi tallene skaber et godt overblik over den seneste udvikling. Vi er dog bekymrede for at måling og dokumentering i den enkelte institution kommer til at tage for meget tid fra arbejdet på gulvet. Endvidere mener vi tallene fejler i at afspejle nuancer og i nogle tilfælde virkelighed. Vi mener derfor tallene i dette tilfælde ender med at blive tildelt for stor fokus. Med venlig hilsen Formand for forældrebestyrelsen Rikke Schrøder 8

Høringssvar om Udkast til børne- og ungepolitik Fra forældrebestyrelsen i Skovhuset. Generelt indeholder udkastet til politikken nogle meget ambitiøse mål, som er gode at have som sigtelinjer. Effekt afsnittet tegner et billede af, at skolen er vigtigst, hvilket vi ikke er enige i. Der bør satses mere på børnenes første leveår. Det bør understreges at børnene skal vokse op som hele mennesker og ikke kun nå nogle mål. De mål der er angivet i afsnittet om effekten, har for dagtilbuddenes vedkommende kun et mål om at bestå en test. Der kunne være et effekt mål, om hvordan alle medarbejderne skal tilpasse børnenes hverdag til børnenes niveau og løfte hele gruppen, så de svageste er løftet med, både sprogligt, socialt og personligt. Afsnittet De voksnes ansvar. Den første levetid er den tid hvor børnene får grundlagt deres evner for resten af livet. Derfor er sundhedsplejerskerne og pædagogerne vigtige støtter for forældre, som forældre skal have mulighed for at benytte, som hjælp i nødvendig omfang. Mødregrupper med støtte fra sundhedsplejerskerne (som der tidligere har været) vil være en rigtig god introduktion til indholdet af dialog og samarbejde om børnenes trivsel og læring. Vi mangler en beskrivelse af sundhedsplejerskernes rolle ift. at løfte de allermindste børn. Det bør også beskrives hvordan mellemrummene skal fyldes ud, f. eks. vigtigheden af at overgangene passer sammen og at børnene oplever overgange som en del af en helhed (frem for oplevelsen af store skift). Når både forældre og børn er mere sikre på overgangen, hjælper vi også samarbejdet i institutionen på vej. Udvikling før skolealderen skal passe med aldersgruppens læring metoder, der primært er nysgerrighed, sjov, udfordring og leg. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Skovhuset. 9

Troldehaven, den 13.12.2016. Høringssvar på udkast til ny børne- og ungepolitik. Overordnet oplever vi det som relevant og nødvendigt, at der er ambitiøse mål for 0 18 års området i Vordingborg Kommune ikke mindst for at sikre lige muligheder for alle, også de forholdsvis mange familier i en udsat position, set ud fra den viden at uddannelse er den største enkeltfaktor ift. sundhed. Derfor er det med stor glæde, vi har modtaget udkastet og muligheden for at kommentere på dette. Både som forældre og som fagpersoner. Som udgangspunkt sætter vi stor pris på formuleringen om, at børn og unge trives og udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Derfor tænker vi, at det ville være ønskværdigt, hvis der var større fokus på social- og trivselsdelen i politikken og ligeledes samme fokus på, hvordan man forestiller sig, at de ambitiøse mål skal nås. På den måde vil politikken være langt mere end blot store ord det kan blive et decideret arbejdsredskab som forældre og medarbejdere kan føle ejerskab for. Da vi er af den overbevisning, at trivsel er en forudsætning for, at læring kan finde sted, mener vi formuleringen Læring og trivsel bør hedde Trivsel og læring. Under samme afsnit kunne vi ønske os, at der er en tydeligere formulering omkring, hvordan vi får alle med. På den måde anerkender vi alle familier - også dem med en ringere mulighed for at kunne yde den nødvendige støtte til deres børn i Fælles pædagogisk grundlag (FPG) arbejder vi ud fra at skabe de bedste forudsætninger hos alle børn, herunder arbejdes også med udvikling af det pædagogisk inkluderende miljø. I dette arbejde oplever vi, at når fokus er på at hjælpe børn til at indgå i de inkluderende læringsmiljøer, så handler det først og fremmest om, hvad det enkelte barn har brug for, for at kunne indgå ligeværdigt i fællesskabet, og ud af dette opstår en motivation for, at arbejde med faglige mål. Under Fællesskaber og demokrati er det meget fint og tydeligt formuleret, hvordan der kan arbejdes med, at alle får lige deltagelsesmuligheder. Vi mener dog, at den pædagogiske opgave i dagtilbud snarere er at tilføre børnene de rette sociale kompetencer for, at kunne indgå i et fællesskab og føle en glæde ved dette fremfor at være en bevidst bidragsyder. Den erkendelse har vi erfaring for først slår igennem i skolealderen. Vi tænker desuden der skal være opmærksomhed på, at læringsmål kan blive FOR synlige for børnene, så børnene bliver for målbevidste i stedet for, at være til stede i det processuelle fællesskab. Når vi ser på effektmålingen, er det udelukkende baseret på kvantitet ikke kvalitet. Idet vi mener, at den generelle trivsel og sociale udvikling også bør være en effekt, kunne vi ønske os, at der også bliver målt på kvalitet, fremfor udelukkende kvantitet, uagtet dette kan være svært målbart. Når vi i dagtilbud arbejder ud fra FPG, bruger vi bl.a. et redskab særlig indsats for et 10

enkelt barn der også kan være en hjælp til, at måle på den sociale udvikling. Med dette redskab kan vi bruge målet konstruktivt, som styringsredskab, uden at glemme at vejen dertil, er et mål i sig selv. Ellers kan vi have en bekymring for, effekten udelukkende bliver baseret på test og faglige resultater. Vores bekymring med dette kan være, at vi fra starten er med til at ekskludere en gruppe af fagligt svage børn og gøre gabet mellem de fagligt stærke og fagligt svage børn større, i stedet for det modsatte. Vi mener i stedet der også bør fokuseres på, hvilke alternative muligheder denne gruppe har. Med venlig hilsen Troldehavens forældrebestyrelse og MED udvalg 11

Høringssvar fra bestyrelsen i Dagplejen Forældrebestyrelsen i dagplejen har drøftet politikken. Holdningen er generelt, at det er en flot overordnet politik, som det er svært at være uenig i, og hvor visionen og ambitionerne for børnene er tydelig. Forældrebestyrelsen har den opfattelse at det er svært at læse, hvordan politikken konkret tænkes omsat, og det vil kræve nogle tydelige handleplaner, der gør det konkret og præciserer hvordan. Det er svært for bestyrelsen at se, hvordan de konkrete effektmål dækker hele 0-18 årsområdet. Herudover savner bestyrelsen en tydeligere præcisering af overskriften de voksnes ansvar, som tilsyneladende primært omtaler forældrenes rolle og ikke så meget ansvaret hos de professionelle voksne. 12

Høringssvar fra Skolebestyrelsen for Kompetencecenter Kalvehave vedr. Børne- og ungepolitikken På skolebestyrelsens mødet den 6. december har vi drøftet udkastet til ny Børne- og Ungepolitik. Skolebestyrelsen er ikke uenig i de politiske målsætninger, men vi må konstatere, at vi på en rækker punkter ønsker en mere markant profil på, at det netop er en politik for kommunens opvoksende generation. Vi ønsker, at der kommer et langt større fokus på meget af det, vi lykkes med, og det som vi potentielt kan lykkes med. Her tænker vi på den faglige brobygning, som er kommet godt fra start i dagtilbud og skoler. En udvikling af linjemodellen i skolernes ældste klasser, så den kan få samme succes som en fagligbrobygning mellem skoler og ungdomsuddannelser. Desuden savner vi målsætning for indsatser for de børn og unge, der får brug for et særligt løft, så de kan mestre deres kommende voksen liv. Her ser vi skolen som en væsentlig platform. Det er her børnene har det længste kontinuerlige forløb i 10 år. Vi foreslår, at det bliver gratis for børn og unge at benytte offentlige transportmidler i Vordingborg Kommune. Dette vil øge mulighederne for at benytte flere af foreningernes og kommunens kultur og fritidstilbud. Samtidig kunne man også udstyre alle med et wildcard til et halvt års medlemskab af et fritidstilbud. Vi håbe det vil lykkes jer at skærpe de politiske målsætninger. Helle Nørgaard Formand Henning Hellwing Kst. Skoleleder 13

17/11-16, Præstø skole Høringssvar på Udkast til Børne- og ungepolitikken Præstø skoles MED-udvalg og skolebestyrelse Vedr. visionen Vi bemærker, at de ansvarlige voksne helt er udeladt i den overordnede vision. Vi foreslår, at visionen begynder med en sætning, fx Samarbejde mellem forældre og professionelle skal sikre, at Positivt at de skal mestre deres eget voksenliv Forslag til ændring: Alle børn og unge bliver så dygtige som muligt. Læring og trivsel Alle børn og unge tilegner sig de nødvendige evner at mestre livet (sidste dot) Vi sikrer, at alle børn. Internationalt udsyn og et skabende og bæredygtigt perspektiv De voksnes ansvar Forslag til tilføjelse: (i teksten til punkt 3) Alle børn og unge har krav på omsorgsfulde, tydelige og synlige voksne Forslag til ændring: (sidst i dot 1) fra før børnene fødes til de træder ind i voksenlivet. Effekt Præstø skole MED-udvalg og skolebestyrelse foreslår, at man før punkterne om sprogvurdering kunne skrive: Vi vil opnå sproglig udvikling hos vores førskolebørn svarende til mindst landsgennemsnittet. Sprogudviklingen måles med 2 sprogvurderinger: - Sprogvurdering i 3 års alderen - 0. klasse med Rambøll Sprog Og før alle tallene om karaktererne: Vi ønsker, at vores børn og unge er kompetente i grundskolens hovedfag dansk og matematik. Vi ønsker en gennemsnitlig progression på én karakter i begge fag. Hvorfor skal det nævnes, at andelen af elever, der går på erhvervsuddannelse skal stige? Er det et urealistisk mål, at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse i 2020? Er det ikke at sætte barren rigtig højt, selvom retningen er det rigtige? Kunne den samlede effektformulering inddeles i alder: Effekt for de - 0-5-årige - 6-15 årige - 15-18 (25) årige Bortset fra de to sidste punkter, er alle andre sprogligt og fag-fagligt relateret. Kan der formuleres effektmål for det sociale og personlige område? Kan der sættes mål for den mentale sundhed? Skolesundhedsundersøgelsen kunne bruges som effektmåling. Med venlig hilsen Dorthea Ryhl Pedersen Konst. skoleleder, Præstø skole 14

Til Børn, Unge og Familieudvalget Vordingborg Kommune Høringssvar Børne- og ungepolitik i Vordingborg Kommune Børne- og ungepolitikken er et vigtigt redskab for at sætte retningen for det vi ønsker af fremtiden i forbindelse med arbejdet på 0 18 års området. Derfor glæder det skolebestyrelsen ved Kulsbjerg Skole, at der er mulighed for udtalelse til en ny Børne- og ungepolitik i Vordingborg Kommune og har nedenstående bemærkninger. Vision Det er vores oplevelse, at der politisk er ønske om en forenklet politik på området, hvorfor vi undere os over den brede vision. Der kan med fordel skærpes yderligere i formuleringen af visionen for 0 18 års området. Eks. Alle børn og unge har et væld af potentialer og Vordingborg har høje forventninger på alle børn og unges vegne. Vordingborg Kommune er kendt for at være blandt de bedste kommuner hvor børn og unge fra 0-18 år udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Målsætninger I lighed med visionen er vi af den overbevisning, at der vil pågå et langt mere ambitiøst og målrettet arbejde med børn og unge når målsætningerne skærpes. Vi vil derfor foreslå, at der udarbejdes få politiske målsætninger for arbejdet med børn og unge frem mod 2020. Vordingborg Kommune bør skille sig positivt og målrettet ud i arbejdet med børn og unge. Det ses dog tydeligt, at der er fokus på at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse i udkastet til Børne- og ungepolitikken. Skolebestyrelsen på Kulsbjerg Skole ligger vægt på helhedsbetragtninger og derfor er det af afgørende betydning, at det er børn fra 0 6 år, der er udviklet fagligt, socialt og personligt, der kommer i vores skole, således at vi har mulighed for at bygge videre på denne udvikling. Det er derfor vigtigt, at der er et lige så stor fokus på arbejdet med børn fra 0 6 år, før skolealderen som i skolealderen, hvilket med fordel kan tydeliggøres i en ny Børne- og ungepolitik. Bl.a. har de første 1000 dage stor og afgørende betydning for udviklingen af barnet resten af dets liv. Eks. Alle børn og unge i Vordingborg Kommune udvikler stærke faglige, personlige og sociale kompetencer igennem hele livet og særligt igennem de første år af deres liv, - I Vordingborg Kommune er de første 1000 dage de vigtigste dage i børnenes liv, - I Vordingborg Kommune har 95 % af tre årige på en årgang gennemført en sproglig screening i 2020, - I Vordingborg Kommune arbejder vi med inklusion i 2020 er alle børn og unge med i fællesskabet Kulsbjerg skole Skolevej 1 4773 Stensved T. 55 36 46 70 Stensved 55 36 46 70 Stensved SFO 55 36 46 71 Mern 55 36 46 80 Mern SFO 55 36 46 85 Nyråd 55 36 39 99 Nyråd SFO Den 13.12. 2016 I gennem børn og unges opvækst og dannelse er tydelige og kompetente voksne vigtige. Skolebestyrelsen er af den opfattelse, at der bør lægges 15

vægt på alle voksne, der er omkring børn og unge i gennem deres opvækst. Vi er enige i at forældre er de vigtigste ressourcer i børnenes liv, men alle øvrige voksne er også vigtige i børnenes liv. Dette bør fremgå tydeligere i Børne- og ungepolitikken. Eks. Alle børn og unge i Vordingborg Kommune har brug for voksne der aktivt bidrager til udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. Hvor alle voksne er en vigtig ressource og hvor forældre er den vigtigste ressource, - I Vordingborg Kommune har alle medarbejdere der arbejder med børn og unge 0 18 år lige mulighed for adgang til uddannelse og efteruddannelse hvor høj faglighed, professionalisme, indlevelse og samarbejde er bærende værdier, - I Vordingborg Kommune har alle forældre i 2020 lige mulighed for viden om udviklingen af barnet fra fødsel til ungdomsuddannelse, - I Vordingborg Kommune vil alle folkeskoler være lokale kraftcentre i 2020 hvor frivillighed og den åbne skole i fællesskab højner børne- og unge miljøet Ungdomsuddannelserne i Vordingborg Kommune ligger i top når det gælder undervisningseffekt, dette bør også afspejle sig i Vordingborg Kommunes Børne- og ungepolitik og således også i folkeskolen. Eks. Alle børn og unge i Vordingborg Kommune har krav på uddannelse og dannelse af faglige, personlige og sociale kompetencer vi stiller krav og har forventningsfulde fagligt stærke børn og unge - I Vordingborg Kommune i 2020 er andelen af uddannelsesparate børn og unge stigende, - I Vordingborg Kommune i 2020 folkeskolerne i den bedste trdiedel på undervisningseffekt og løfteevne, - I Vordingborg Kommune gennemfører 95 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse i 2020. Afrunding I Vordingborg Kommune drøfter vi ofte bosætning og udvikling, her har arbejdet med børn og unge en stor betydning for tiltrækningsevnen af bl.a. nye borgere vi bør i Vordingborg Kommune skille os positivt ud fra øvrige kommuner, være ambitiøse og målrettede ligesom vi skal turde stille krav til hinanden både som professionelle og som forældre i arbejdet på 0 18 års området. Afstanden skal være kort både i ordets betydning, men også i overført betydning. På Kulsbjerg skole er den fysiske afstand fra hjem til skole af stor betydning fra børnenes trivsel, derfor vil mere direkte transport være at foretrække således at børnene oplever en kortere skoledag med plads til fritidsaktiviteter og leg. Vi skal også være opmærksomme på, at der er ca. 22 % børn og unge der går i private skoler hvordan sikre vi at disse børn og unge opnår samme høje faglighed de tæller med i statistikkerne? Hvilket politisk fokus bør vi sætte, så vi indgår i konkurrencen om skolestarterne? Og samtidig har så høj kvalitet, omsorg og trivsel i folkeskolerne, så vi får færre skoleskiftere. Når arbejdet med Børne- og ungepolitikken er færdigt er skolebestyrelsen på Kulsbjerg Skole af den overbevisning at der skal pågå et strategisk arbejde hvor Børne- og ungepolitikken omsættes til praksis. På skolebestyrelsens vegne Pernille Mantzius fmd. skolebestyrelsen Kulsbjerg Skole Fremsendes tjenstligt for skolebestyrelsen Anne-Marie Jacobsen Sekretær for skolebestyrelsen 16

Til B.U.F - udvalget Kulsbjerg skole Skolevej 1 4773 Stensved T. 55 36 46 70 Lokaludvalget på Kulsbjerg Skole har på deres møde d.7. december 2016 drøftet udkastet til Børne- og Ungepolitikken, og har følgende udtalelser: Lokaludvalget er tilfredse med, at det er lykkes, at få omskrevet den tidligere og rigtig gode politik til nu blot to sider. At vi bliver skarpere på hvad vi vil være kendt for, er vigtigt. Lokaludvalget bemærker det manglende fokus på 0-3 års området, det ville være mere retteligt om man talte om hvor vi vil hen på 3-18 års området, og hvad vi her vil være kendt for. Lokaludvalget anbefaler færre effektmål, og en form for tidshorisont/ graduering, så de bliver realiserbare. Vi anbefaler man arbejder grundigere med effektmålene og kommer bredere omkring; 14 effektmål til "Læring og trivsel" er rigtig mange og så blot et enkelt til "Fællesskaber og demokrati" og "De voksnes ansvar". Nogen af de opstillede effektmål, vil ikke kunne indfries inden 2020, da det kræver et længere forløb med de unge. Til gengæld kunne det give megen mening at tale om tegn på effektmålene, hvilke tegn skal vi se i 2020, og i 2022 osv. - Det skaber meget ejerskab og engagement, hvis man rent faktisk kan nå i mål, når man står på tæer og har store ambitioner. Stensved 55 36 46 70 Stensved SFO 55 36 46 74/ 29 66 18 56 Mern 55 36 46 80 Mern SFO 55 36 46 85 Nyråd 55 36 39 99 Nyråd SFO 55 36 39 82 13. december 2016 Venlig hilsen Mette Brendstrup Laursen Næstformand i Med-udvalget Anne-Marie Jacobsen Formand i Med-udvalget 17

Gåsetårnskolen Kastrup Afdelingen Sct. Clemensvej 27 DK-4760 Vordingborg T. 55 36 36 66 Gaasetaarnskolen@vordingborg.dk 2. januar 2017 Høringssvar Børne- og Ungepolitik Gåsetårnskolen MED og skolebestyrelsen er enige om at svare følgende: Processen Såvel medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse er enige om, at der kan være en gevinst i, at vi bliver inddraget mere og tidligere i processen. Det vil bl.a. være skolerne, der i praksis skal få politikken ud og gå, og det er et effektivt greb at lade os blive medskabere af politikken i stedet for som nu, hvor vi kun har mulighed for at kommentere. Form Sprog og koncept virker ubearbejdet og uden konsistens. Der sniger sig formuleringer ind, hvor billederne bliver svære at omsætte til virkelighed, som f.eks. erobre verden. Vi undrer os over hvad effektmål laver i en børne- og ungepolitik? Hvis de skal være der, kunne der så ikke laves en mere snæver sammenhæng, mellem de politiske mål der bliver sat, og de effektmål der ønskes opfyldt. Måske bør man endda direkte kunne læse, hvilke dele af politikken, der knytter sig til de konkrete effektmål og omvendt. Indhold Indholdet af visionen er så bredt, at det nærmest ingen retning giver. Det er i praksis umuligt at være uenig i det der står, og det er i flere tilfælde afskrift af nationale mål på området. De 3 hovedoverskrifter giver god mening og beskriver mange kvaliteter, som vi synes om. Men de står i skærende kontrast til effektmålene, som kvantificerer og stort set kun beskriver fagfaglige mål. Det er simpelthen ikke lykkedes at skabe den nødvendige sammenhæng mellem indholdet i de politiske målsætninger og effektmålene Hvis de skal være der. Under de politiske målsætninger beskrives fint, hvordan man skal være livsduelig i en ukendt fremtid. Det står dog i skærende kontrast til effektmålene, som er udtryk for her & nu-mål, og som slet ikke understøtter den åbne tilgang, der bliver lagt i den ukendte fremtid. Hvor ukendt fremtiden er, er dog også et åbent spørgsmål. Der findes fremtidsforskere, som allerede nu giver kompetente bud på, hvilke kompetencer fremtidens unge bør besidde. Meget få af de kompetencer bliver afspejlet i effektmålene. Jævnfør bl.a. fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Jesper Bo Jensen. 18

Vordingborg Kommunes vision 2030 gøres der en hel del for at implementere og give liv i organisationen: Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Det er sparsomt med sammenhæng til kommunens overordnede vision. Flere ord som internationalt udsyn mm. bliver gentaget i Børne- og Ungepolitikken, men et reelt billede af hvad det konkret betyder, og hvordan det skal udleves, det gives der ikke meget retning eller bud på. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen og MED Gåsetårnskolen 19

Høringssvar vedr. Udkast til ny Børne og Ungepolitik Svend-Gønge skolens bestyrelse har gennemlæst det modtaget udkast til en kommende Børne og Ungepolitik for Vordingborg Kommune, og vi har følgende input til det fremsendte udkast. I skriver i jeres udkast at: Læring og trivsel 1. Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle børn og unge har udviklet stærke faglige, personlige og sociale kompetencer igennem de første 15 år af deres liv, og de er livsduelige i en ukendt fremtid og evne til at mestre livet. Vi møder alle børn og unge og deres familier med høje forventninger, fordi det giver det bedste afsæt for nysgerrig leg, læring og udvikling. Vi anerkender alle børn og unge for det, de kan og dem, de er. Og alle oplever, at det nytter at gøre sit bedste. Vi skaber læringsmiljøer i dagtilbud, skole og fritidsliv som understøtter, at alle børn og unge får succesoplevelser, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at lære styrkes. Vi sikrer, at alle børn og unge møder en bred vifte af uddannelses- og karriereveje herunder et internationalt udsyn. I Svend-Gønge Skolens bestyrelsen imødeser vi, at man fra kommunalpolitisk hold understøtter det brede samarbejde på tværs af kommunens skoler, institutioner og dagstilbud. Vi mener det er vigtigt, at have fokus på børn og unge igennem hele deres opvækst, netop for at sikre dem de bedste mulige vilkår. I skriver også i jeres udkast at: Fællesskaber og demokrati 2. Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden. Alle har brug for at høre til, og derfor støtter de voksne børn og unge i at indgå i fællesskaber med hinanden. De voksne har ansvaret for, at der skabes inkluderende fællesskaber, og de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fælleskaber. Vi arbejder systematisk med, at dagtilbud, skole og fritidsliv lærer alle børn og unge at bidrage til fællesskaber og forstå sammenhængen mellem den enkeltes ansvar, frihed, ret og pligt i et demokratisk samfund. De voksnes ansvar 3. Alle børn og unge har krav på tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. Forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv og har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser nærvær, definerer normer og er rollemodeller for god adfærd. Vordingborg Kommune værdsætter forældrenes ressourcer og indbyder til dialog Vi er i Skolebestyrelsen enige i de ovennævnte ønsker for vores børn og unge, men kunne godt tænke os, at man omformulerede noget af indholdet i det sidste afsnit omkring forældrene, således at det lyder: Forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv og har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Vordingborg Kommune ser det som særdeles vigtigt for børns dannelse at forældrene på bedste vis udviser nærvær, definerer normer og er rollemodeller for god adfærd. Vordingborg Kommune værdsætter forældrenes ressourcer og indbyder til dialog. 20

Vi ønsker i Svendgønge Skolens bestyrelse, at det gøres tydeligt i den samlede politik, at det sunde og trygge børneog ungeliv ikke skabes gennem kortvarige projekter, men ved hjælp af langsigtede, permanente løsninger og en økonomi, der gør det muligt for personalet rundt i skoler, institutioner og lignende at udføres deres arbejde, så det løfter hele gruppen af børn og unge, og ikke kun dem som kommer med en ressourcestærk baggrund. Vi imødeser, at der i handleplanen sættes realistiske rammer som sikre alle familier I skriver i jeres udkast at: Karaktererne i alle prøvefag ligger som minimum på landsgennemsnittet, set i forhold til den enkelte skoles socioøkonomiske reference. Gennemsnittet i karaktererne i dansk stiger fra 5,61 i 2016 til 6,6 i 2020 Gennemsnittet i karaktererne i matematik stiger fra 5,62 i 2016 til 6,6 i 2020 Andelen af elever der aflægger prøve i alle fag stiger til 95% Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik stiger til landsgennemsnittet Andelen af uddannelsesparate elever i 8.klasse stiger til fra 60 % i 2016 til 80% i 2020 Andelen af uddannelsesparate elever i 9.klasse stiger fra 94% i 2016 til 96% i 2020 Andel af unge der vælger en erhvervsuddannelse stiger fra 23% i 2016 til 30% i 2020 Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse i 2020 er 95% Andelaf unge der efter ungdomsuddannelse tager en videregående uddannelse stiger med 10% Flere udsatte børn og unge har en ungdomsuddannelse ved det 25 år. Andelen af elever der svarer i den bedste kategori i alle fire spørgsmål i den nationale elevtrivselsmåling stiger med 10% Andel af børn og unge under 25 år, der er aktive i foreningslivet stiger fra 70% i 2016 til 75% i 2020 Ovenstående målsætning er prisværdig men det er uklart for os i skolebestyrelsen, hvordan man sikre at komme i mål med de ovennævnte stigninger i både karakter, uddannelsesparathed og trivsel som beskrives i udkastet. Der mangler en implementeringsplan for hvordan kommunen vil sikre, at indsatser tager udgangspunkt i den overordnede politik. Der er med andre ord, ikke noget i udkastet til Børne- og Ungepolitikken, der stiller konkrete krav til de projekter, indsatser og strategier, der er i kommunens børne- og ungepolitik. Hvis børne- og ungepolitikken skal blive mere end pæne ord på et stykke papir, skal politikken også beskrive rammerne for, hvordan politikken skal omsættes eller indarbejdes i hver enkelt indsats som politikere, forvaltning og enkeltmedarbejdere arbejder med. Vi imødeser i Svend-Gønge skolens bestyrelse et godt samarbejder vedr. de konkrete handleplaner til understøttelse af den udmeldte politik. På Bestyrelsens vegne Kristina Themsen Skolebestyrelsesformand 21

Jeg havde i går møde med vores MED-udvalg. De havde en lille bemærkning som jeg her sender. De politiske målsætninger for effekten ser rigtig fine ud. Dog er vi bekymret for den ressource det kræver at løfte tallene, hvis der ikke tilføres ekstra midler. MED-udvalget 12/12.2016 Venlig hilsen Mark Ersgaard Andersen Konst. Skoleleder Telefon: 55363839 Mobil: 51527178 maer@vordingborg.dk Svend Gønge-skolen Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg 22

Bestyrelsen for Ungdomsskolen og 10. klasse Høringssvar til ny Børne- og Ungepolitik Indledningsvis skal bestyrelsen anerkende Vordingborg Kommune for at have fokus på børn og unges trivsel og læring. Det er vigtigt, at der fastholdes et tværfagligt fokus på denne gruppe og det er vigtigt at børn og unges hele liv bliver sat på dagsordenen. Det virker som en meget ambitiøs politik, hvilket bestyrelsen også gerne vil anerkende. Det er vigtigt at have ambitioner på børn og unges vegne. I forhold til udkastets form, oplever bestyrelsen en smule signalforvirring. Det virker som om, man ikke helt kan bestemme sig for, om det skal være en politik eller en strategi. Dette skyldes, der er kommet effektmål ind i politikken, hvilket der ikke har været i tidligere Børne- og ungepolitikker. Bestyrelsen kan være bekymret for, om alle kommunale aktører kan spejle sig i og tage ejerskab af politikken, fordi den kan virke dobbelttydig og kompleks. Ikke alle aktører inden for den kommunale arena har tradition for at arbejde med netop denne type effektmål, der virker relativt skoleorienterede. At der er en overvægt af læringsmål i en skolekontekst kan sende et signal om, at der er tale om en skolestrategi og det kan desværre medføre, at politikken får slagside og at ikke-skoler kan have svært ved at spejle sig i politikken, der jo gerne skulle være helhedsorienteret og inkluderende på tværs af aktører inden for børne- og ungeområdet i Vordingborg Kommune. Det er som sagt en ambitiøs politik og det kommer til at kræve rigtig meget af de forskellige kommunale aktører, hvis det skal være meningsgivende at arbejde med effektmål af denne type. Og det kommer også til at kræve rigtig meget af de forskellige kommunale aktører, hvis vi skal sikre, at der tages ansvar for hele barnets og det unge menneskes liv og ikke udelukkende den del, der foregår i skolen. Børn og unge bevæger sig rundt i mange arenaer og har fx også et fritidsliv og det skal de enkelte kommunale virksomheder være med til at understøtte i praksis. Bestyrelsen kan være bekymret for, om den kommende børne- og ungepolitik tydeligt nok understøtter denne dimension. På bestyrelsens vegne Allan Kudsk, formand Henrik Hald Krog, skoleleder 23

Vordingborg, den 13. december 2016 BUPL s høringssvar til Vordingborg Kommunes udkast til ny børne- og ungepolitik BUPL Sydøst har gennemgået udkastet til den nye børne- og ungepolitik. Organisationen undrer sig over den manglende inddragelse i processen. Vi er vidende om, at der på område-med tidligere i år blev udpeget medarbejderrepræsentant til dette arbejde, men vedkommende har ikke været indkaldt. Det fremgår af referat fra mødet i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 1. november at: Da der er tale om en skærpelse af den eksisterende politik med samme intentioner og uden egentlige nye tiltag, er det nye udkast til børne- og ungepolitikken administrativt udarbejdet på ledelsesplan. Det er BUPL s vurdering, at forslaget til den nye børne- og ungepolitik adskiller sig væsentligt fra den eksisterende og på afgørende vis er udtryk for et ændret børnesyn. Det er således ikke korrekt, at børnepolitikken blot er udtryk for en skærpelse af de samme intentioner. Derfor er det efter BUPL s opfattelse nødvendigt, at gennemføre en demokratisk proces, hvor alle relevante interessenter inddrages. Herunder de faglige organisationer, medarbejdere og ledere på området. Pædagogerne er med til at skabe betingelserne for, at børn og unge får en sund, tryg og udviklende opvækst og bør derfor være repræsenteret i arbejdet. Fra børnesyn til undervisningsfaglige målsætninger Udkastet til den nye børne- og ungepolitik tager sit afsæt med et egentligt undervisningsperspektiv, hvor effektmålingerne fokuserer på opnåelse af færdigheder, der kan måles på f.eks. gennemsnitskaraktererne i dansk og matematik. Dermed adskiller den nye børne- og ungepolitik sig markant fra den tidligere, som demonstrerer mere indsigt i børns verden og i arbejdet med børn. Generelt er den nye tilgang et skifte fra et helhedsorienteret børnesyn. Den nye børnepolitik ser først og fremmest børn som skoleelever, der gennem undervisning skal sikres en plads på arbejdsmarkedet. En børnepolitik bør efter BUPL s opfattelse også seriøst beskæftige sig med børns ret til at være børn og med at sikre børn livskvalitet, mens de er børn. Set fra både et pædagogfagligt og en forældreperspektiv er den instrumentalisering af barndommen, som det nye udkast er udtryk for, bekymrende. Af visions-afsnittet fremgår det ganske vist, at glæde, leg og latter er vigtige hjørnesten i deres liv. Men resten af teksten underbygger ikke den del af visionen. Hvis man fra kommunens side vil tillægge børnelivet en kvalitet i sig selv, bør man hæve sig op over kliché-niveauet og i klare vendinger formulere, hvordan man sikrer børnene et indholdsrigt og værdigt børneliv. 24

Afmontering af folkeskolereformen Udkastet har fokus på elevernes målbare præstationer. BUPL har forståelse for, at kommunen ønsker at løfte det faglige niveau i folkeskolen, men vi mener, at kommunens fokus her er for snævert. I visionen citerer forfatterne til forslaget folkeskolereformens målsætning om, at børn skal blive så dygtige de kan. Omvendt fremgår folkeskolens mål om at skabe trivsel og begrænse negativ social arv ikke af den nye børnepolitik. Det er både besynderligt og bekymrende. For uden de to andre målsætninger har reformen ikke nogen vision om at skabe noget nyt. Den er med andre ord blot mere af det samme. Hvis børne- og ungepolitikken skal blive en succes og nå nogle af sine mål, skal det snævre syn på undervisningsfaglighed suppleres med en erkendelse af, at læring foregår på mange måder, og at basale psykologiske og relationelle forudsætninger blandt børnene skal være tilstede, for man opnår succes. Derfor er det bekymrende, at den pædagogiske faglighed og det fritidspædagogiske aspekt næsten ikke er repræsenteret i udkastet. Det er positivt, at man fra kommunens side vil øge elevernes trivsel med 10 procent. Men målsætningen bør afspejle sig i børnepolitikken som helhed. Trivsel er en forudsætning for læring. Men udkastet mangler en seriøst behandling af spørgsmålet om, hvordan man sikrer børns trivsel, som hviler på et solidt pædagogfagligt fundament. Det kan blandt andet omhandle børns sociale og familiemæssige baggrund, opbygning af sociale relationer, strategier mod mobning etc. Daginstitutionernes rolle Udkastet til den nye børnepolitik har fokus på folkeskolen. Dagtilbuddene omtales kun sporadisk. Men både dansk og international forskning dokumenterer, at børnenes første leveår er afgørende for deres videre muligheder i livet: I skolen, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vil man derfor på sigt gøre sig håb om reelt at løfte de kommende generationer, bør man sætte massivt ind på daginstitutionsområdet. En sådan satsning bør fremgå klart af en børnepolitik, som gerne vil fremstå målrettet. Det er ikke tilfældet i nærværende udkast, som mangler en egentlig strategi for, hvordan man vil nå målene. Den pædagogiske faglighed i daginstitutioner handler om mere og andet end børnenes sproglige kompetencer. I følge SFI (2014) er kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen den enkeltfaktor i daginstitutionen, som har mest betydning for barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Forskningen viser, at barnets udvikling understøttes, når det mødes med lydhørhed og positive tilkendegivelser på dets ytringer og følelser, samt når den voksne stimulerer barnet gennem alderssvarende aktiviteter. Vi savner legens og fantasiens væsen samt betydningen af individuelt tilrettelagte udviklingsmiljøer. Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen er centreret omkring interaktion og leg. Presser man derimod den undervisningsfaglighed, man kender fra folkeskolen, ned over 0-6-års området, fremmer man ikke børnenes udvikling på en hensigtsmæssig måde. Derfor mangler Vordingborgs nye børne- og ungepolitik et tydeligt pædagogfagligt fokus og et relevant og seriøst afsæt for arbejdet med børn i alderen 0-5 år, som også medarbejderne vil kunne se sig selv i. 25

Anbefaling BUPL kan ikke anbefale udkastet til den nye børne- og ungepolitik i den nuværende form. BUPL forslår følgende: I stedet for ensidigt at fokusere undervisningsfaglige mål bør børnepolitikken favne hele børneområdet. 0-6-års området og målsætninger for tidlige indsats bør have en vægtig plads i den nye politik. Flere af de nye muligheder, som folkeskolerformen giver for at sikre en bedre folkeskole og bedre resultater, bør medtænkes i den nye politik. Den pædagogiske faglighed bør repræsenteres tydeligere. Pædagogfagligheden i både daginstitution og skole udgør en væsentlig del af forudsætningen for, at kommunen kan nå målene. Børns ret til at være børn og sikring af børns livskvalitet bør fremgå tydeligere i børnepolitikken. Børnepolitikken bør redigeres under hensyntagen til den faglige indsigt, der findes på børneområdet. BUPL foreslår, at man påbegynder en proces, der inddrager alle relevante fagpersoner og interessenter på børneområde i kommunen. Medarbejderne på området skal kunne se sig i den nye børne- ungepolitik ligesom, der bør sikres et højt fagligt niveau og sammenhæng mellem mål og faglighed. En sådan proces kunne f.eks. se ud som følger: Temaarrangement mellem de faglige organisationer medarbejdere, ledere og chefer. Forvaltningsmæssig behandling af input fra temaarrangement, lokale MED-udvalg, ledere etc. Behandling i Børne-, Unge- og Familieudvalget. Udarbejdelse af egentligt forslag til ny politik. Høring af forslag. Behandling / indstilling af forslag i Børne-, Unge- og Familieudvalget. Beslutning i Byrådet. På vegne af BUPL Sydøst Joakim Rex Blankschøn Jørgen Krossing Eberhardt Faglig sekretær for SFO- og skoleområdet Faglig sekretær for 0-6-års området jrb@bupl.dk jke@bupl.dk 25 32 33 00 61 61 13 82 26

Til Børne-, Unge- og familieudvalget Udtalelse til Børne- og Ungepolitikken Lærerkredsen har læst og drøftet udkastet til Børne- og Ungepolitikken, og har følgende udtalelser: Lærerkredsen bifalder at man sætter sig tydelige mål, både for, hvor man vil hen, og hvad man vil være kendt for, på børne- og ungeområdet. Men hvis man vil for meget på en gang, så forsvinder tydeligheden. Både for borgerne og for medarbejderne. I værste fald bliver politikken blot et papir. Lærerkredsen anbefaler derfor at man sætter færre effektmål, fordeler dem til alle tre overskrifter, og lade tydeligheden være prioriteret højere end antallet af mål. Nogen af de opstillede effektmål, vil slet ikke kunne indfries inden 2020, da det kræver et længere undervisningsforløb med de unge. De unge, hvis resultater vi kan måle på i 2020, har kun haft tre år til at arbejde efter politikken. Vi efterlyser grundighed og alsidighed i arbejdet med effektmålene. Lærerkredsen savner større medarbejderinddragelse i tilblivelsen af et så vigtigt dokument, som vores Børne- og Ungepolitik. Det skaber meget ejerskab og engagement, hvis man i politikken kan genkende sin fagprofessionelle indsigt, fx i styringsdelen og effektmålene. At få lov at udtale sig i en høring, er i høj grad, at blive sat på medhør fremfor at blive medinddraget. Det er sværere, at tage ansvar fra en medhørs-position, end det er fra en reel medinddragelse. Der skal ikke herske tvivl om, at vi altid gerne ser politikker udarbejdet i tæt konstruktivt samarbejde med medarbejderne på området. Lærerkredsen vil som afrundende bemærkning, kommentere på det totale fravær af ordet/ begrebet 'dannelse'. Vi vil anbefale at man sørger for at få et så vigtigt ord med i den endelige politik. Det kunne retteligt høre hjemme både i overskriften Læring, dannelse og trivsel, og i Fællesskaber, dannelse og demokrati. Ingen andre ord kan rumme og opsummere samme komplekse indhold. Hvilke børn og unge ønsker vi dannes i Vordingborg? Venlig hilsen Lene Høiriis Nielsen Formand Mette Brendstrup Laursen Næstformand 27

Til Børne-, Unge- og Familieudvalget Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 15/22039 Dokumentnr.: 168450/16 Afdeling: Vordingborg Kommune Sagsbehandler: Lone Birgitte Larsen Dir. 55 36 27 22 lla@vordingborg.dk 29-11-2016 Høringssvar til Børne- og Ungepolitikken Områdeudvalget for Børn, Familie og Kultur har på sit møde den 15. november drøftet Børne- og Ungepolitikken og sender følgende høringssvar: Områdeudvalget ser mange gode takter i den nye Børne- og Ungepolitik. Områdeudvalget ser frem til at følge og understøtte de strategier, som skal gøre målene til virkelighed. Områdeudvalget anbefaler, at der opstilles relevante effektmål på målsætninger inden for områderne under overskrifterne Fællesskaber og demokrati og De voksnes ansvar. Venlig hilsen Lisbeth Mogensen Formand Mette Brendstrup Laursen Næstformand 28

Børn, Unge og Familieudvalget Att. Mette Juhl Rasmussen mjur@vordingborg.dk Vordingborg Handicapråd Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. Høringssvar vedr. udkast til ny Børn og Unge Politik Handicaprådet har gennemgået forslag til ny Børn og Unge Politik og har følgende bemærkninger, forslag og anbefalinger: Vedr. Læring og trivsel Rådets sekr. Jasmina Diness Mikkelsen Tlf.: 55 36 29 18 handicapraadet@vor dingborg.dk 13-12-2016 Handicaprådet har noteret, at det fremsendte forslag omhandler alle børn og unge, men finder ikke forslaget kommer hele vejen rundt om barnet og de samlede rammer for, at barnet kan trives og udvikle sig, herunder familien, førskole tiden, dagtilbuddet og fritidslivet samt når de unge skal videre fra folkeskolen i uddannelse eller arbejde. Familien skal kunne fungere som helhed det er bedst for familien, også barnet med særlige behov, da de i større grad er afhængige af sine forældre og netværk til at støtte og hjælpe. Det siges, at hvad man lærer igennem et helt liv, så lærer man det halve de første seks år. Forudsætningen for at børn med særlige behov kan trives og udvikle sig på lige fod med andre børn, er at der er fokus på tidlig indsats, tæt dialog med og inddragelse af forældrene samt krav til de rette kompetencer og viden hos personalet. Handicaprådet foreslår derfor, at familien og det enkelte barns trivsel lige fra fødslen til det fyldte 18. år er mere i fokus i politikken. Vi foreslår derfor følgende tilføjelser: 1. At det sikres, at der alle dagtilbud er de nødvendige kompetencer og viden om børn med særlige behov, så de kan lære og udvikle sig på lige fod med de andre børn. 2. At det sikres, at der i god tid før et barn med særlige behov skal indskrives i skole, afholdes dialogmøde med forældre, PPR samt andre relevante fageksperter, med det formål at sikre en god skolestart samt det rette grundlag for visitation af skoletilbud. 3. At familierne gives rammer og muligheder, så det enkelte barn kan trives og udvikle sig, fra det er helt lille og at der samtidig tilgodeses evt. raske søskendes behov og de behov som de voksne i familien har. Herunder mulighed for tabt arbejdsfortjeneste, aflastning mm. - hvis 29

det er det der skal til for at barnet trives. Uden trivsel er det ikke muligt at lære og udvikle sig. Ikke for nogen. 4. At børn med særlige udfordringer kompenseres for sit handicap i det omfang det kan lade sig gøre, så de kan lærer og udvikle sig på lige fod med andre børn, både i og udenfor en inkluderende folkeskole. 5. At sikre børn med særlige vanskeligheder pædagogiske rammer, som kan honorere børnenes behov samt de rette rammer for barnets liv på skolen, i frikvarter, små hold, lydsvage omgivelser, hjælp til at styrke venskaber, stille tid, herunder tabt arbejdsfortjeneste og aflastning, hvis det er det der skal til for at barnet trives. 6. At sikre udsatte unge og unge med funktionsnedsættelse en god overgang til ungdomsuddannelse og voksenlivet. I tæt samarbejde og dialog med forældrene, kommunens skoler og specialskoler samt efterskoler, UU vejledning, Jobcentret og afdelingen for Psykiatri og Handicap. Vedr. Fællesskaber og Demokrati Handicaprådet har noteret, at det er de voksnes ansvar at der skabes inkluderende fællesskaber, og at de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Handicaprådet vil derfor gøre opmærksom på, at hvis børn med specifikke og særlige behov skal have de samme muligheder som alle børn, skal der iværksættes tiltag som tilgodeser de særlige behov som disse børn har, ellers vil det ikke være reelt lige for alle børn. Handicaprådet finder desuden, at der i politikken mangler accept af, at nogle børn vil have et handicap, hvor det ikke vil give mening at stille så store krav, at de kan inkluderes i folkeskolen, også selvom skolen gør sig umage. Handicaprådet foreslår derfor: - At der i disse tilfælde tilbydes et andet dagtilbud og/eller en anden skole som i sin pædagogik, rammer og kendskab til disse mere vidtgående behov, kan bringe barnet til at blive så dygtige som de overhovedet kan blive. Vedr. De voksnes ansvar Handicaprådet har noteret, at der i det fremsendte forslag lægges vægt på, at det er de voksnes ansvar, at der skabes inkluderende fællesskaber, og at de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Hvis børn med specifikke og særlige behov skal have de samme muligheder som alle børn, skal der iværksættes tiltag som tilgodeser de særlige behov som disse børn har, ellers vil det ikke være reelt lige for alle børn. Skolernes samarbejde med forældrene er særligt afgørende for disse børn, hvor der også inddrages dygtige fagpersoner både i og udenfor skolen, som for eksempel VISO, børnepsykiatrien, muskulatoriet m.fl. Det skal desuden bemærkes, at også forældre kan have handicap. De kan være forældre til børn med eller uden handicap. Skal alle børn have lige muligheder og der lægges mange opgaver på forældrene, er det ekstra vigtigt også at have fokus på disse familier. 30

Vi foreslår derfor følgende tilføjelser: - At de fag professionelles forpligtelse til at skabe muligheder, for at børn og unge kan indgå i betydningsfulde (for den enkelte) og udviklende fællesskaber, præciseres i det fremsendte forslag til Børn og Ungepolitik. - At der afholdes minimum tre møder om året med forældre til alle børn med særligt behov, hvor status og udvikling af elevplaner drøftes så det er muligt at følge denne gruppe børns udvikling meget tæt, i forhold til at kunne evaluere på hvad der fungerer godt eller mindre godt for det enkelte barn. - At det præciseres, på hvilken måde der gøres brug af eksterne fagekspertiser, på foranledning af såvel forældre som fagpersoner, så som videnscentre, VISO og specialudredninger. - At der er fokus på, at forældre med handicap støttes til at løfte forældreopgaven generelt og særligt til de opgaver som forventes løftet, sådan som de er formuleret i det fremsendte forslag til Børn og Ungepolitik. Vedr. Effekt målene: Handicaprådet har følgende bemærkninger til de beskrevet effekt mål: Vedr. 3. Bullet Handicaprådet finder målet om, at karaktergennemsnittet som minimum skal ligge på landsgennemsnittet - er i overkanten, når Vordingborg har så stor en grad af inklusion, som tilfældet er. se vedlagte dokument. Handicaprådet foreslår derfor, at det ændres så der i stedet for står nærmer sig landgennemsnittet Vedr. 4. og 5. Bullet Handicaprådet finder at 3. Bullet er dækkende med hensyn til karakterer og anbefaler at 4. og 5. Bullet udgår. Handicaprådet finder desuden, at der under punktet effekt kun er opsat effekt mål i forhold til uddannelse og læring. Handicaprådet forslår derfor, at der udarbejdes effekt mål på følgende områder: - Hvordan man vil måle børn og unges trivsel, da alle børns trivsel vil kunne være en god indikator for, hvorledes Børn og Ungepolitikken giver værdi for alle børn. - Hvordan man vil måle effekten af tæt dialog og samarbejde med forældrene. - Hvilke mål man vil nå i forhold til nedbringelse af hjemsendte og omgjorte afgørelser i Ankestyrelsen på børn og familieområdet. - Hvordan man vil måle effekten af tværsektorielt samarbejde om overgangen fra ung til voksen Handicaprådet vil afslutningsvis henvise til vores høringssvar fra juni 2016 til den Vordingborg kommunes Handicappolitiske Handlingsplan for 2016 og 2017 Med venlig hilsen Winnie Lindner Formand 31

32

Udkast til Børne- og Ungepolitik Sagsnr.: 16/23982 - Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 25. februar 2016 at revidere antallet af politikker i Vordingborg Kommune. Det nye politikkoncept indebærer, at den enkelte politik alene er 2-3 sider. Politikken følges op af en række strategier, retningslinjer og handleplaner på de enkelte områder inden for politikken. Med udgangspunkt i det vedtagne koncept for politikker og Vordingborg Kommunes vision 2030 samt mål som Børn- Unge og Familieudvalget tidligere har drøftet, er der udarbejdet et forslag til en ny Børne- og Ungepolitik. Den eksisterende Børne- og Ungepolitik for perioden 2013-2016 har været brugt med stor tilfredshed og er baggrund for denne nye politik. Da der er tale om en skærpelse af den eksisterende politik med samme intentioner og uden egentlige nye tiltag, er det nye udkast til Børne- og Ungepolitikken administrativt udarbejdet på ledelsesplan. Dette er sket med involvering af chefer på hhv. Sundhedsområdet, Kultur og Fritid, Skole, Børn og Familie og Dagtilbud. Politikken rummer en række overordnede mål med tilhørende effektmål og forslag til målinger. De overordnede mål er: Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse kompetencer handler bl.a. om, at børn og unge er livsduelige i en ukendt fremtid, og at de har udviklet stærke personlige, sociale og faglige kompetencer igennem de første 15 år af deres liv Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden Alle børn og unge har krav for tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. Den nye Børne- og Ungepolitik skal sikre videreførelse af det igangværende arbejde og vil i lighed med i dag skulle understøttes af strategier udarbejdet på alle fem implicerede områder. Udkast til Børne- og Ungepolitikken kan sendes i høring hos råd, bestyrelser og MED systemet i november og december. Udvalget vil herefter kunne behandle høringssvarene på mødet i januar og politikken kan endelig vedtages på Kommunalbestyrelsens møde i januar og træde i kraft 1. februar 2017. Bilag: 1 Åben Udkast Børn og unge politik - rettet version med bemærkninger fra BUF 01112016 162605/16 Indstilling Administrationen indstiller, at udkastet til Børne- og Ungepolitikken drøftes, 33

at udkastet til Børne- og Ungepolitikken sendes i høring. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 01-11-2016 Indstillingen tiltrådt med de faldne bemærkninger. Supplerende sagsfremstilling til møde i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 8. december 2016 Børne-, Unge- og Familieudvalget udsender Børne- og Ungepolitikken i høring og anmoder om en udtalelse fra Sundheds- og Psykiatriudvalget. Indstilling Administrationen indstiller, at at sagen drøftes, der udarbejdes et høringssvar til Børne- og Ungepolitikken. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den 01-12-2016 Indstillingen tiltrådt. Mette Høgh Christiansen og Brit Skovgaard ønsker, at der i politikken er et øget fokus på den motoriske udvikling. 34

Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 07-12-2016 1 Udkast til Børne- og Ungepolitik Sagsnr.: 16/23982 - Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 25. februar 2016 at revidere antallet af politikker i Vordingborg Kommune. Det nye politikkoncept indebærer, at den enkelte politik alene er 2-3 sider. Politikken følges op af en række strategier, retningslinjer og handleplaner på de enkelte områder inden for politikken. Med udgangspunkt i det vedtagne koncept for politikker og Vordingborg Kommunes vision 2030 samt mål som Børn- Unge og Familieudvalget tidligere har drøftet, er der udarbejdet et forslag til en ny Børne- og Ungepolitik. Den eksisterende Børne- og Ungepolitik for perioden 2013-2016 har været brugt med stor tilfredshed og er baggrund for denne nye politik. Da der er tale om en skærpelse af den eksisterende politik med samme intentioner og uden egentlige nye tiltag, er det nye udkast til Børne- og Ungepolitikken administrativt udarbejdet på ledelsesplan. Dette er sket med involvering af chefer på hhv. Sundhedsområdet, Kultur og Fritid, Skole, Børn og Familie og Dagtilbud. Politikken rummer en række overordnede mål med tilhørende effektmål og forslag til målinger. De overordnede mål er: Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse kompetencer handler bl.a. om, at børn og unge er livsduelige i en ukendt fremtid, og at de har udviklet stærke personlige, sociale og faglige kompetencer igennem de første 15 år af deres liv Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden Alle børn og unge har krav for tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. Den nye Børne- og Ungepolitik skal sikre videreførelse af det igangværende arbejde og vil i lighed med i dag skulle understøttes af strategier udarbejdet på alle fem implicerede områder. Udkast til Børne- og Ungepolitikken kan sendes i høring hos råd, bestyrelser og MED systemet i november og december. Udvalget vil herefter kunne behandle høringssvarene på mødet i januar og politikken kan endelig vedtages på Kommunalbestyrelsens møde i januar og træde i kraft 1. februar 2017. Bilag: 1 Åben Udkast Børn og unge politik - rettet version med bemærkninger fra BUF 01112016 162605/16 Indstilling Administrationen indstiller, at udkastet til Børne- og Ungepolitikken drøftes, 35 1

Vordingborg Kommune Dato Side Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget 07-12-2016 2 at udkastet til Børne- og Ungepolitikken sendes i høring. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 01-11-2016 Indstillingen tiltrådt med de faldne bemærkninger. Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 7. december 2016 Børne-, Unge- og Familieudvalget udsender Børne- og Ungepolitikken i høring og anmoder om en udtalelse fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. Forslaget til den kommende Børne- og Ungepolitik ligger fint i tråd med den allerede vedtagne Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik. Målene i Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken skal sikre, at flere børn og unge deltager i flere fritidsaktiviteter, og at kultur-, idræts- og fritidstilbuddene dels er alsidige, og dels er tilgængelige for alle børn og unge. Målene i Børne- og Ungepolitikken trækker i samme retning som målene i Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken. Indstilling Administrationen indstiller, at at sagen drøftes, der udarbejdes et høringssvar til Børne- og Ungepolitikken. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den 07-12-2016 Sagen blev drøftet, og udvalget besluttede, at der fremsendes følgende høringssvar: Forslaget til den kommende Børne- og Ungepolitik ligger fint i tråd med den allerede vedtagne Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik. Målene i Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken skal sikre, at flere børn og unge deltager i flere fritidsaktiviteter, og at kultur-, idræts- og fritidstilbuddene dels er alsidige, og dels er tilgængelige for alle børn og unge. Målene i Børne- og Ungepolitikken trækker i samme retning som målene i Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken. Udvalget ser gerne et styrket fokus på motorisk udvikling helt fra de tidligste barneår. Et flertal i udvalget ønsker, at effektmål vedr. konkrete karaktergennemsnit udgår af politikken. Kim Errebo (O) kan ikke tiltræde dette. Britt Skovgaard (A), Else-Marie Langballe Sørensen (F) og Thorbjørn Kolbo (A) ønsker ligeledes, at effektmålet vedr. uddannelsesparathed i 8. klasse skal udgå. 36 2

Fra Integrationsrådet Integrationsrådet kunne ikke nå at behandle det fremsendt politik-udkast på deres møde, der blev afholdt den 5. december. Rådets medlemmer har efterfølgende haft mulighed for at fremsende kommentarer det er ikke modtaget kommentarer. 37

Bilag: 4.2. Udkast til Børne- og Ungepolitikken tilrettet efter Børne-, Unge- o g Familieudvalgets møde den 3.1.2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1825/17

UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISION HVOR VIL KOMMUNALBESTYRELSEN HEN PÅ 0-18 ÅRS OMRÅDET OG HVAD VIL VI VÆRE KENDT FOR? Børn og unge i Vordingborg Kommune trives og udvikler sig fagligt, socialt og personligt. De har selvværd og oplever at glæde, leg og latter er vigtige hjørnesten i deres liv, ligesom de har lyst til hele tiden at lære mere. Alle børn og unge bliver så dygtige som de overhovedet kan blive, og de er klar til at erobre verden og mestre deres eget voksenliv. POLITISKE MÅLSÆTNINGER HVORDAN INDFRIS VISIONEN? (ANGIV 3-5 OVERORDNEDE POLITISKE MÅL, DER SÆTTER RETNING FOR DE KOMMENDE ÅRS INDSATSER) Det overordnede mål er at udfordre, stimulere og have forventninger til alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen end i dag. Alle har et væld af potentialer, og derfor har Vordingborg Kommune høje forventninger på alle børns og unges vegne. Dagtilbud og skoler har gode læringsmiljøer, som understøtter og drager omsorg for børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskaber, hvor alle børn er betydningsfulde. Læring, dannelse og trivsel 1. Alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at møde fremtidens udfordringer og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle børn og unge har udviklet stærke faglige, personlige og sociale kompetencer igennem de første 15 år af deres liv, og de er livsduelige i en ukendt fremtid og evne til at mestre livet. Vi møder alle børn og unge og deres familier med høje forventninger, fordi det giver det bedste afsæt for nysgerrig leg, læring og udvikling. Vi har fokus på tidlig opsporing og indsats så alle børn får gode muligheder for at udvikle sig og trives. Vi anerkender alle børn og unge for det, de kan og dem, de er. Og alle oplever, at det nytter at gøre sit bedste. Vi skaber læringsmiljøer i dagtilbud, skole og fritidsliv som understøtter, at alle børn og unge får succesoplevelser, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at lære styrkes. Vi sikrer, at alle børn og unge møder en bred vifte af uddannelses- og karriereveje herunder et internationalt udsyn. Fællesskaber og demokrati 2. Fællesskaber giver identitet og skaber mod på fremtiden. Alle har brug for at høre til, og derfor støtter de voksne børn og unge i at indgå i fællesskaber med hinanden. De voksne har ansvaret for, at der skabes inkluderende fællesskaber, og de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fælleskaber. Vi arbejder systematisk med, at dagtilbud, skole og fritidsliv lærer alle børn og unge at bidrage til fællesskaber og forstå sammenhængen mellem den enkeltes ansvar, frihed, ret og pligt i et demokratisk samfund. De voksnes ansvar 3. Alle børn og unge har krav på tydelige og synlige voksne, der aktivt bidrager til udvikling og trivsel. 1

Forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv og har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser nærvær, definerer normer og er rollemodeller for god adfærd. Vordingborg Kommune værdsætter forældrenes ressourcer og indbyder til dialog og samarbejde om deres børns trivsel og læring fra før børnene fødes til de tager fat på voksenlivet. Alle der arbejder på hele 0-18 års området er engagerede, tydelige og fagligt kompetente, så de kan fungere som rollemodeller og sikre den ønskede læring og trivsel for alle børn. Vordingborg Kommune bruger den nyeste viden i forhold til at udfordre børn og unges fantasi og åbne deres øjne for at leve et aktivt og sundt børne- og ungdomsliv. EFFEKT HVILKEN EFFEKT VIL VI OPNÅ OG HVORDAN VIL VI MÅLE OM VI FÅR DEN ØNSKEDE EFFEKT? Sprogvurdering i 3 års alderen går fra at vise, at 17% har behov for en særlig indsats i 2016 til 8% i 2020, og fra at vise, at 10% har behov for en fokuseret indsats i 2016 til 7% i 2020 Sprogvurdering i 5 års alderen går fra at vise, at 9% har behov for en særlig indsats i 2016 til 7 % i 2020, og fra at vise, at 10% har behov for en fokuseret indsats i 2016 til 5% i 2020 Resultaterne af sprogvurdering i 0. klasse ligger på landsgennemsnit i 2020. Karaktererne i alle prøvefag ligger som minimum på landsgennemsnittet, set i forhold til den enkelte skoles socioøkonomiske reference. Gennemsnittet i karaktererne i dansk stiger fra 5,61 i 2016 til 6,6 i 2020 Gennemsnittet i karaktererne i matematik stiger fra 5,62 i 2016 til 6,6 i 2020 Andelen af elever der aflægger prøve i alle fag stiger til 95% Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik stiger til landsgennemsnittet Andelen af uddannelsesparate elever i 8.klasse stiger til fra 60 % i 2016 til 80% i 2020 Andelen af uddannelsesparate elever i 9.klasse stiger fra 94% i 2016 til 96% i 2020 Andel af unge der vælger en erhvervsuddannelse stiger fra 23% i 2016 til 30% i 2020 Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse i 2020 er 95% Andel af unge der efter ungdomsuddannelse tager en videregående uddannelse stiger med 10% Flere udsatte børn og unge har en ungdomsuddannelse ved det 25 år. Andelen af elever der svarer i den bedste kategori i alle fire spørgsmål i den nationale elevtrivselsmåling stiger med 10%. Andel af skolebørn, der oplever at have det godt stiger fra 40% i 2016 til 60% i 2020. Andel af skolebørn, der har mindst en ven eller en voksen til at tale med stiger fra 69% i 2016 til 80% i 2020. 2

Andel af børn og unge under 25 år, der er aktive i foreningslivet stiger fra 70% i 2016 til 75% i 2020 Flere forældre oplever, at de bliver inddraget i skolens og dagtilbuddets arbejde med deres barns trivsel og udvikling BILAG BESLUTNINGSGRUNDLAG Relevant baggrundsmateriale, der ligger til grund for godkendelse af politikken kan tilknyttes som link til hjemmeside. DATO DATO FOR VEDTAGELSE I KOMMUNALBESTYRELSEN 3

Bilag: 7.1. Statusrapport fra TUBA Vordingborg Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 183539/16

Vordingborg Kommune Sundhedschef Dorrit Guttman Statusrapport for TUBA Vordingborg Den 24. november 2016 I TUBA er vi rigtig glade for at kunne tilbyde gratis rådgivning og terapi, til børn og unge under 25 år, som er belastet af en opvækst i familier med stof- og alkoholmisbrug. Dette er muligt, fordi vi i TUBA har modtaget en andel af Socialstyrelsens pulje, til udbredelse af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som er belastet af en opvækst i familier med stof- eller alkoholafhængighed. Her har TUBA fået til opgave, at tilbyde et relevant behandlingstilbud i netop jeres lokalområde. Opstart af afdeling Den 17. maj 2016, åbnede vi dørene for en ny TUBA afdeling i Vordingborg. Afdelingens tilbud om gratis rådgivning og terapi, udføres i det daglige af psykolog Ulla Kunøe og psykoterapeut Anja Ladefoged, på adressen Valdemargade 54, centralt beliggende i Vordingborg by. Unge i behandling Der har siden opstarten været løbende henvendelser fra unge i området og fra interesserede samarbejdsparter. På nuværende tidspunkt er der 21 unge indskrevet i individuel behandling i afdelingen. De fleste unge har haft et ønske om individuel terapi, men som det ser ud nu, forventer vi at kunne sætte det første gruppeforløb i gang i starten af det nye år. Her vil en gruppe på 6-8 unge mødes hver 14. dag i 2-2½ timer, for i fællesskab at indgå i et behandlingstilbud. Ventetid Der er ingen ventetid for de unge som henvender sig i afdelingen, men fortsat plads til flere unge. Vi har derfor fortsat fokus på synlighed, og opsøgende arbejde i forhold til relevante samarbejdsparter i området, for at sikre at tilbuddet er kendt blandt de unge. Synlighed og opsøgende arbejde Medarbejderne har prioriteret at komme rundt til forskellige samarbejdsparter og steder hvor de unge færdes i Vordingborg og omegn. Det har været i form af mindre oplæg og dialogmøder for medarbejdergrupper og unge på bl.a. Vordingborg Rusmiddelcenter Sundhedsplejerskerne i Vordingborg SSP-gruppen 1

Ungdomsskolen i Vordingborg Vordingborg Politi ZBC-Vordingborg Vordingborg gymnasium og HF TAMU-Vordingborg Produktionsskolen Der arbejdes på at få aftaler i stand med de skoler, som har elever i udskolingsklasserne. Det gør vi fordi, vi gerne vil i dialog med lærer og elever, for at sikre at de unge og lærerne kender til de muligheder for støtte, som TUBA kan give. Drop-in møder Fire gange i efteråret 2016, har der været afholdt Drop-in møder i afdelingen, for interesserede unge og deres familier. Disse aftner har haft særlige temaer, hvor de unge har kunnet få mere information og viden omkring de problemstillinger de bl.a. kan arbejde med i TUBA. Disse aftner er åbne for alle interesserede og er ikke kun forbeholdt de unge, som er indskrevet i et behandlingsforløb. Følgende temaer har været behandlet disse aftner. Alkohol- og stofmisbrug familiedynamikker Få mere viden om, de mønstre der opstår, når man kommer fra en misbrugsfamilie og vigtigst, hvad du kan gøre for at ændre dem. onsdag Skyld, skam, ansvar og tabu Har du nogensinde følt dig flov og skamfuld over din baggrund? Når man er vokset op i en misbrugsfamilie, kan skyld, skam og tabuisering fylde meget i hverdagen. Ansvar og roller Har du svært ved at slippe ansvaret i hverdagen? Lær mere om, det store behov for kontrol og ansvar der kan følge en, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Parforhold og nære relationer Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker særligt overfor dem, der er helt tæt på. Få mere viden om, hvad der kan være på færde. Henvendelser fra unge som er fyldt 25 år I TUBA oplever vi, at der flere unge over 24 år, som ligeledes henvender sig til os, med et ønske om rådgivning og terapi. Disse unge mellem 25 35 år der henvender sig til TUBA, vil vi også gerne kunne hjælpe. Helt konkret har vi i afdelingen modtaget henvendelser fra 2 unge, som er fyldt 25 år, og som dermed ikke kan tilbydes et behandlingstilbud. 2

Dette skyldes, at behandlingspuljen fra Socialstyrelsen ikke dækker for udgifterne til behandlingen af disse unge. Der er fremsendt tilbud til Vordingborg Kommune, i forhold til at vi i TUBA Vordingborg også gerne vil hjælpe unge over 25 år. Vi vil meget gerne i dialog med jer, i forhold til at finde en løsning også i forhold til finansieringen, som er god for både Vordingborg Kommune, TUBA og de 25-35 årige unge. I TUBA kan vi tilbyde de 25-35-årige de samme ydelser og gode resultater, som de unge mellem 14-24 år tilbydes i vores afdelinger. Med en forebyggende/behandlende indsats, kan vi i TUBA være med til at give disse unge bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelse, fastholde arbejde og opbygge sunde relationer til kærester, ægtefælder & børn og netværk, som giver dem bedre forudsætninger for at mestre hverdagen, på trods af de belastninger, som deres opvækst har påført dem. Konklusion Når vi ser på hvordan de unge har det når de kommer til TUBA Vordingborg, kæmper ca. halvdelen af de unge med selvskadende adfærd og tanker. De unge kæmper med angst, selvværdsproblematikker, depressive symptomer og har i det hele taget en masse bekymringer, tanker og følelser, som de ikke har oplevet at kunne dele med andre, hvilket opleves som en stor belastning for de unge. Det er positivt at så mange af de helt unge fra Vordingborg Kommune opsøger tilbuddet, da vi ved at jo hurtigere vi får fat i dem jo bedre. Den forskel et TUBA forløb gør, er at de unge hjælpes på vej til at de kan komme i gang med at leve et normalt liv, hvor de går op i alderssvarende ting, og kan passe på sig selv og ikke mindst er robuste til at kunne fastholde uddannelse og job. Med andre ord hjælper vi dem på vej til et mere tilfredsstillende liv. Det at vi sammen med de unge bryder tabuet gør dem i stand til at kunne navigere mere bevidst i de problemer misbruget skaber. Når tabuet brydes bliver det også nemmere at trække på det netværk den unge har. Det bliver mindre sårbart at bede om hjælp, og at kunne dele sin virkelighed som den er med andre. Det betyder at den unge ikke på samme måde er offer for sin virkelighed, og bliver mindre sårbar i svære perioder, fx når en forældre får tilbagefald. De unge bliver i højere grad i stand til at handle og selv skabe det ønskede liv. Vi ser frem til at styrke samarbejdet med Vordingborg Kommune omkring de unge i målgruppen, og håber på at vi får mulighed for at udvide gruppen af unge, som vi kan tilbyde vores ydelser. 3

Lidt statistik i forhold til de unge Der gælder følgende for gruppen på 21 unge, som vi er i kontakt med i Vordingborg: Aldersfordeling: 8 af de unge er under 18 år 13 er mellem 18-24 år. Kønsfordeling: 17 af de unge er piger/kvinder 4 af de unge er drenge/mænd Kommuneforhold: 17 af de unge kommer fra Vordingborg Kommune 4 kommer fra andre kommuner Kun 5 ud af de 21 vi er i kontakt med, har indenfor de seneste 12 måneder været i et andet behandlingstilbud. Hvilket siger noget om, at vi har kontakt til en gruppe af unge, som ellers ikke har modtage hjælp for deres vanskeligheder. Med venlig hilsen Marc Krabbe-Sørensen Regionsleder TUBA Sjælland 4

Bilag: 9.1. Årshjul for BUF 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 03. januar 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 184012/16

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Årshjul for BUF - 2017 3. januar 2017 Januar 2017 (Afleveringsfrist den 14. december 2016) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Høring af den nye Børne- og Ungepolitik X Skoler Socioøkonomiske tildelingsmodeller på skoleområdet X Dagtilbud Kommende kvalitetsrapport for 2017 X Dagtilbud Kommende brugertilfredshedsundersøgelse X Skoler Frigivelse af anlægsbevilling til egnshus Ørslev x Børn og Familie Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune x Dagtilbud Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring x Børn og Familie Orientering om Ankestyrelsens x anbringelsesstatistik 2015 Skoler Orientering om medarbejderfravær og vikardækning x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 1

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 31. januar 2017 Februar 2017 (Afleveringsfrist den 17. januar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Skoler Skoleindskrivning til skoleåret 2017/2018 X Skoler Uddannelsesparathed UU Sjælland X Alle Ungdomsrådet valg og videre proces X Børn og Familie Tema om særligt dyre enkelt sager Børn og x Familieområdet Skoler Udearealer x Alle Strategiplaner x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 2

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. marts 2017 Marts 2017 (Afleveringsfrist den 21. februar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Regnskab 2016 overførselssag X Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 - Klager 2016 på Børne-, Unge- og Familieudvalgets område Alle Budget 2017-20 Reduktionsforslag Børne-, Unge- og Familieudvalget X Alle Regnskab 2016 Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 Alle Ledelsesinformation 2. halvår 2016 X Skoler Ferieplan 2018/2019 X Børn og Oplæg til den fremadrettede rådgivning i forhold x Familie/Skoler Skoler til folkeskolernes elever Opfølgning på skolernes arbejde med sygefravær, vikardækning m.v. x x Besluttet i BUF den 3/1 2017 Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 3

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 4. april 2017 April 2017 (Afleveringsfrist den 21. marts 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget 2017 2020 X Alle Klager 2016 på Børne-, Unge- og X Familieudvalgets område Alle Sygefravær i perioden 2. halvår 2016 X Alle tre områder Dagtilbud Oplæg til yderligere markedsføring af udvidet x Beslutning fra BUF den 6/12 2016 åbningstid og hvorledes det kan udvides yderligere efter behov Skoler Socioøkonomisk analyse fra KORA (levering x Besluttet i BUF den 3/1 2017 medio marts 2017) Skoler 2-3 nye tildelingsmodeller (behandles sammen med ny socioøkonomisk analyse KORA) x Besluttet i BUF den 3/1 2017 Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 4

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 2. maj 2017 Maj 2017 (Afleveringsfrist den 18. april 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Kvartalsrapportering pr. 31. marts 2017 X Alle Budget 2017-2020 X Skoler Personalesituationen på kommunens skoler i det kommende skoleår 2017/18 X Skoler Status på strategiplaner på skoleområdet X Orientering om fagteam etc. forår 2017 Skoler Unges valg af uddannelse 2017 X Alle Effektmål Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Uddannelsesparathedsvurderinger og X indsatser ikke-uddannelsesparate elever Skoler Evt. høringssvar i forbindelse med ny socioøkonomisk model x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 5

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 6. juni 2017 Juni 2017 (Afleveringsfrist den 18. maj 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget 2017 X Alle Mødekalender 2018 for BUF X Skoler 10. Klasse skoleåret 2017/2018 x Skoler Udskolingslinjer til skoleåret 2017/18 x Skoler Vordingborg Kommunes Internationale x klasse 2019-2019 Alle Samlet opfølgning på dialogmøder 2017 x Skoler Fællestilmelding til ungdomsuddannelser 2017 (FTU tilmeldinger) x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 6

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 8. august 2017 August 2017 (Afleveringsfrist den 25. juli 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Budget 2018 x Supplerende beregninger mv. Prioritering og godkendelse af budgetforslag til videre budgetbehandling Alle Rammeaftale 2017 Det specialiserede social- og undervisningsområde x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 7

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. september 2017 September 2017 (Afleveringsfrist den 22. august 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Alle Halvårsregnskab 2018 x Alle Takster 2018- Børne-, Unge- og Familieudvalget x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 8

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 3. september 2017 Oktober 2017 (Afleveringsfrist den 19. september 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Skoler Orientering om udviklingen i antallet af elever i privatskoler x Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 9

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. november 2017 November 2017 (Afleveringsfrist den 24. oktober 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for 2017 X Alle Implementering af budget 2018 x Alle Kvartalsrapporteringer september 2017 x Skoler Orientering om udviklingen i antallet af x elever på efterskoler Skoler Udvikling i afgangsprøvekaraktererne x Skoler Opfølgning strategi i folkeskoler X Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 10

B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. december 2017 December 2017 (Afleveringsfrist den 22. november 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 X Sidst opdateret: Den 04-01-2017 Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 11