Administration af vandløb i praksis

Relaterede dokumenter
NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

Vandløbsregulativer mv.

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

Værd at vide om omklassificering af vandløb

Udredning om grødeskæring

RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

Vandføringens Medianminimum Qmm

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Rekreative muligheder ved Ringsted Å. Fra Haraldsted Sø til Suså

Biologiske vandløbsundersøgelser

Vandløbsregulativer - ordbog

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Generelt om vandløbsregulativer

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb


Kommuner og KL. Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. NOTAT

Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Iagttagelser og tanker. i Nordsjællandske vandløb!

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken.

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

Transkript:

Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk

Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer for vandområderne Bindende målsætninger for vandløb 2015-2021 alle vandforekomster skal være i god tilstand vandløb skal være i god økologisk tilstand God økologisk tilstand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet Den økologiske tilstand måles på tre parametre samtidig Smådyrsfaunaen: Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) Fiskefaunaen: Dansk fiskeindeks for vandløb (DFFVa og DFFVø) Vandløbsplanterne: Dansk vandløbsvandplanteindeks (DVVI) One out all out 2

Vandløbsloven og vandområdeplanerne Vandløbsloven 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Vandområdeplanerne fastsætter miljømålene Vandløbsloven giver en ramme for at opfylde målene 3

Vandløbsregulativer Er juridiske dokumenter, der beskriver det besluttede administrationsgrundlag for vandløb Skal være i overensstemmelse med vandløbsloven Hensynet til vandafledningen Mål- og kontrollerbare krav til skikkelsen eller vandføringsevnen Veldefineret vedligeholdelsesindsats Hensynet til de miljømæssige krav i Vandområdeplanerne Oprensning og grødeskæring skal foregå skånsomt/miljøvenligt Vandløbsvedligeholdelse sker alene af hensyn til afvandingsinteresserne vandløbet er ikke fra naturens side en plejekrævende naturtype 4

Kommunerne er vandløbsmyndigheder Udarbejder vandløbsregulativerne I overensstemmelse med vandløbsloven og vandområdeplanerne Kontrollerer og håndhæver, at vandløbene overholder de besluttede bestemmelser Tilladelser og dispensationer Tilsyn og kontrolmålinger Udfører den besluttede vedligeholdelse Oprensning (vedligeholdelse af skikkelse eller vandføringsevne) Grødeskæring (forbedring af vandføringsevnen i vandløbsplanternes vækstperiode) 5

Vandløbsvedligeholdelse Er i vandløbslovens forstand en foranstaltning Skal derfor fastsættes og gennemføres under hensyntagen til de miljømæssige krav (målsætninger), der er fastsat i vandområdeplanen for smådyr, fisk og planter 6

Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Planterne Følsomme arter begrænses Robuste arter fremmes Jo flere skæringer, desto større negativ påvirkning Følsomme arter forsvinder Robuste arter dominerer De naturlige plantemønstre udviskes Langsomtvoksende arter forsvinder til fordel for hurtigtvoksende arter Kan afføde et gradvist stigende behov for mere grødeskæring 7

Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Smådyrene Påvirkes direkte af skæringen - levesteder i og på planterne forsvinder Påvirkes indirekte af skæringen gennem fysiske forandringer Strømforholdene ændres Sedimentforholdene påvirkes Levesteder på bunden forringes eller forsvinder Det er grunden til at ændret vedligeholdelse i 1. vandplanperiode blev bragt i spil som virkemiddel til forbedring af DVFI-værdien 8

Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Fiskene Forstyrrelse i forbindelse med skæringen Levesteder forsvinder Strømlæ og skjul forsvinder Vanddybden reduceres Gydepladser bliver forringet eller ødelagt Artssammensætningen bliver påvirket Individtætheden bliver påvirket Størrelsesfordeling og aldersstruktur bliver påvirket 9

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring 10

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring 11

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 12

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring Forbedrer vandføringsevnen VST [cm Kote] 300 250 VNF [l/s] 200 4000 2000 jan feb mar apr Vandstand. 11.02 Årup å, Årup maj jun jul aug sep okt nov dec Men hvor meget og hvor længe? 0 jan feb mar apr Vandføring. 11.02 Årup å, Årup maj jun jul aug sep okt nov dec Tager samtidig hensyn til smådyr, fisk og planter 13

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 14

Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 15

Miljøvenlig grødeskæring - Aalborg-metoden Strømrendeskæring Skære i samme strømrende + Fremmer formudviklingen i naturlig retning + Friholder grøden uden for strømrenden for skæring + Fremmer indsnævring af overbrede vandløb Skære i bund + Øger vandhastigheden i strømrenden + Fremmer bortskylning af fint sediment + Begrænser grødens genvækst Skære smallere men hyppigere 16

Aalborg-metoden andre meget væsentlige aspekter Aktivt tilsyn fra myndighedens side Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 17

Aalborg-metoden andre meget væsentlige aspekter Aktivt tilsyn fra myndighedens side Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 18

Aalborg-metoden de store linjer 19

Aalborg-metoden de store linjer 20

Aalborg-metoden de store linjer 21

Aalborg-metoden hvor langt i retning mod målopfyldelse? +Vandføringsevne God virkning af indsatsen = lavere vandstand +Formudvikling Positiv virkning på den fysiske vandløbskvalitet Positive afledte effekter på smådyr, fisk og planter Godt, men godt nok? 22

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 23

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 24

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 25

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 26

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 27

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 28

Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 29

Aalborg-metoden Opsummering Det grove værktøj Har til dato givet markante positive resultater på de store linjer, primært på formudviklingen, men også på bundforholdene et vigtigt skridt i retning mod målopfyldelse De fine værktøjer Metoden skal udvikles, så den i højere grad tager hensyn til de finere former, detaljer og processer. 30

Vandløb med særlige udfordringer Vandløb i ubalance Dybt nedgravede Forstyrret afstrømning Forringede fysiske forhold Tab af bundhældning (fald) Invasive arter Her kan nye former for grødeskæring, evt. i forening med restaurering, være virkemidler til fremme af målopfyldelsen 31

Vandløb med særlige udfordringer Slåning af brinker Selektiv slåning Ændre terminer Klima Dræn 32

Vandløb med særlige udfordringer 33

Grødeskæring generelt Opsummering Grødeskæring påvirker planter, smådyr og fisk Jo mere grødeskæring, desto større påvirkning Unødvendig grødeskæring bør bringes til ophør Vandløb med godt fald Vandløb uden afvandingsinteresser Nødvendig grødeskæring bør gentænkes i forhold til målsætningerne Aalborg-metoden (strømrendeskæring) kan være en del af løsningen, men metoden bør videreudvikles og suppleres 34

Tilsyn og vidensopbygning Aktivt tilsyn fra myndighedens side Man må vide, hvad man har med at gøre Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 35

Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk 36