Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012



Relaterede dokumenter
Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

BLÅ FLAG AKTIVITETER 2015 I HELSINGØR KOMMUNE

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Blå Flag program 2019

SOMMERARRANGEMENTER I NATURPARK LILLEBÆLT 2017

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Blå Flag program Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014

Blå Flag program Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Dykning. Danmarks sjoveste

Blå Flag program 2016

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

Tilbud til skoler til 10. klasse

Forslag til etablering af en undervands "forundringssti"

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier Generelt om skoletjenesten

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Skoletjenesten. Tilbud til skoler til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

NATURAKTIVITETER FOR NATURAKADEMISKOLER

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter

Beretning fra turneringsudvalget:

Bilag 3.b. Afsluttende rapport for initiativ 9.1: Digital dannelse for børn og unge. Ultimo 2017

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Sommer Juni, Juli, August

Ny Naturvejlederordning fra 2016

Vallekilde-Hørve Friskole.

Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter: Maj - september, 2019

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Besøgstal. Hvordan stemte besøgstallet i forhold til jeres forventninger?

Naturvejleder løntilskud

Med Pigegruppen i Sydafrika

Nyhedsbrev juli 2013

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Fuld fart på Naturcenter Auderød Havn

Standerstrygningstale 2015

- Etablering og arbejdet med nyt naturcenter på Amager strandpark:

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

ET HAV AF OPLEVELSER... BLÅ FLAG ARRANGEMENTER - SOMMER 2016

Vores Natur. 28. Maj 2019

Fokus på naturen i Norddjurs

Blå Flag program 2018

Naturvejlederløntilskud

Aktiviteter med beboerne

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

Undervisning 2015: Nyheder Grundskoler

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Lær IT. Efterår 2014

BØTØ SKOVEN. 14. februar 2018 MARIELYST GRUNDEJERFORENING. 16. februar 2018 Skrevet af: Eigil Petersen

kys frøen Hvem kan deltage Alle

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Lokaludvalgenes puljer

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, april 2014

Naturvejlederløntilskud Årsrapport Referencenummer: Navn naturvejleder: Helen Holm. Navn arbejdsgiver: Center for Uddannelse

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Nyhedsbrev sommer 2015.

Bestyrelsens beretning 2014

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Årsrapport 2011 og årsplan 2012

Hvad gemmer der sig i Hajsøen?

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

FredagsBREV. Indhold:

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Før under efter - kommunikation

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Lommeulken Hvem er vi?

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Transkript:

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 20673 Navn naturvejleder: Navn arbejdsgiver: Arbejdssted: Michael Hansen Øresundsakvariet Øresundsakvariet Adresse: Strandpromenaden 5 Postnummer/By: 3000 Helsingør (Se vejledningen bagerst i dokumentet før du skriver årsrapporten) Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: Øresundsakvariet har igen haft et forrygende år med over 50.000 besøgende i alle aldre. Vores gratis sommerferieaktiviteter trækker år for år flere deltagere til. Vores nye gummibåd blev endelig godkendt til passagersejlads og er blevet flittigt brugt både i skoletjenesten og til turister. Marsvinesafarierne er stadig utroligt populære, og vi afholdt dobbelt så mange offentlige ture som året før. Vi har også deltaget i flere større arrangementer som f.eks. Kulturnatten og Forskningens døgn. Delmål: (Beskrivelse af hvad du har opnået inden for de forskellige delmål. Dvs. aktiviteter, resultater mv.) Delmål 1: Etablering og formidling af en række undervandsstier. I april fik vi genudlagt stierne i Kronborgbugten, så de var klar til en ny sæson. I forhold til 2011 er posterne ikke længere forbundet indbyrdes med snor, da vi desværre gentagne gange var ude for at snorene var blevet fjernet, sandsynligvis af badegæster og lystfiskere, da snorene ligger meget let tilgængelig for dem. I stedet er posterne nu markeret med bøjer i farver, der svarer til den respektive stis sværhedsgrad. Foråret blev også brugt til at få de sidste detaljer på plads til ansøgningerne om tilladelser fra Kystdirektoratet. Projektet blev desværre forsinket, da vi langt henne i processen måtte finde nye placeringer til to af stierne, pga. konfliktende interesser med andre brugere ved de valgte placeringer. Vi brugte derfor en del tid på finde to nye placeringer og på at indgå i dialog med de lokale interessenter tidligt i forløbet, for at undgå igen at skulle finde nye egnede steder. Desværre trak det projektet i langdrag, og efterhånden viste det sig, at det ikke var realistisk at nå at få de resterende stier udlagt i sommersæsonen 2012. De resterende tilladelser er lige så stille kommet i hus hen over den sidste del af året, og den sidste kom så sent som d. 2. januar 2013. Planen er nu, at alle stierne bliver udlagt, så de er klar til brug i starten af maj 2013. De resterende stier kommer til at ligge følgende steder: Nivå Strandpark, Kystens Perle i Snekkersten, Julebæk og Hornbæk Plantage. Fælles for alle stederne er, at de har en meget spændende og varieret undervandsnatur, og at de er forskelligartede i forhold til hinanden. På landsiden er de rimeligt let tilgængelige, og der er mulighed for at parkere i nærheden. De to stier, der allerede er etablerede, har vi selv flittigt benyttet i formidlingen, men vi har ingen oplysninger om, hvor mange der på egen hånd har benyttet dem. Den brugerundersøgelse, vi havde annonceret i den foregående årsrapport, har vi valgt at udskyde, til alle stierne er etableret. 1

Til trods for at der endnu kun har været en tredjedel af de planlagte stier etableret, har projektet kastet meget stor opmærksomhed af sig og sat gang i flere spin-off projekter. Mere herom senere. Delmål 2: Formidlingstavler langs kysten og udvikling af elektronisk formidling Skiltenes placering er i det store hele på plads, idet vi kun mangler at finde en placering ved Kystens Perle. Som nævnt i den foregående årsrapport benytter vi Naturstyrelsens skilteborde i A2 med dertil hørende skiltestandere. Oprindeligt havde vi ønsket nogle store, meget synlige skilte, der nemt kunne ses og dermed trække nysgerrige til. Ret hurtigt gik det dog op for os, at det ville blive meget svært at få tilladelse til at opstille sådanne skilte tæt på strandene. Da Naturstyrelsens model er passende diskret og i stort omfang benyttes både i og uden for styrelsen, faldt valget altså på den model. Ved Nivå Strandpark bliver skiltet sat op direkte på stranden. Det sker i samarbejde med Fredensborg kommune, der ejer matriklen, hvorpå skiltet skal stå, og som ligger umiddelbart ned til vandet og snorkelstien. Kommunen ønsker selv at opsætte et skilt det pågældende sted, inden den kommende sommersæson, og ved at opstille skiltene sammen, skæmmer vi ikke området mere end højest nødvendigt. Ved Hellebæk bliver skiltet opsat på Naturstyrelsen bygning, der tidligere har huset den lokale dykkerklub Aquanaut, som også deltager i projektet med snorkelstierne. Bygningen er et glimrende udgangspunkt for omklædning, og den vil ved særlige lejligheder, såsom større arrangementer, kunne åbnes og benyttes til eksempelvis omklædning. Ved Hornbæk plantage vil skiltet blive opsat ved p-pladsen/rastepladsen, der ligger ud mod Strandvejen. Stien og rastepladsen ligger med 50 m skov imellem, og man kan altså ikke umiddelbart se stien, når Kort over snorkelstiernes placering man står ved skiltet, hvilket vi ellers har forsøgt at prioritere ved de andre stier. Placeringen er valgt, for at man fra vejen kan se, at det er her stien ligger, og det er vægtet højere, end at man kan se stien fra skiltet. Den digitale formidling fordeler sig på hhv. kystfriluftsskiltene og videoklip på nettet i form af en slags podcasts. Kystfriluftsskiltene vil blive udstyret med QR tags, så det er muligt at hente små videoklip om snorkelstien til sin smartphone. Disse videoklip vil blive tilgængelige i forbindelse med, at stierne og skiltene bliver etableret i foråret. Arbejdet med den digitale formidling til nettet er desværre ikke gået som planlagt, da der indtil videre kun er lagt nogle få videoklip tilgængelige online. På grund af travlhed har vi ikke fået afsat den nødvendige tid til projektet, da vi har prioriteret de opgaver, hvor der var direkte formidling involveret, højest. Vi har i løbet af året fået lavet en række optagelser til videoerne, men de mangler endnu at blive redigeret, inden de kan gøres tilgængelige. Vi har dog fået etableret en facebookside, som fremover vil være den primære platform for vores digitale formidling. Da delmålet i vores øjne halter utilfredsstillende meget efter planen, vil det få fuld prioritet i løbet af foråret. Delmål 3: Udvikling af fælles koncept for tilbud om formidling og aktivitet i området Sammen med Naturcentret Nyruphus afholdt vi kort efter sommerferien et 36 timers forløb med en 9. klasse. Forløbet byggede på 48-timers forløbet Fra ferskvand til saltvand som vi udviklede i 2011, men blev tilpasset et kortere tids forløb. 48 timers forløbet kræver to overnatninger, men da forsøgsklassen kun havde mulighed for én overnatning, fik vi tilpasset forløbets indhold til 36 timer. Ved to overnatninger er klasserne nødt til at pakke deres lejr ned, mens de er i felten, da der ikke er sikkerhed for, at de kan have deres ting i fred i et 2

Ubevogtet shelter. Det problem undgås ved at begrænse forløbet til én overnatning, men kan dog løses ved flere overnatninger ved f.eks. at medbringe en aflåst trailer. Klassen startede den første dag på Nyruphus med at lave undersøgelser af dyre- og plantelivet i og ved Bøgeholm sø. Det blev fulgt op af undersøgelser af søens udløb mod havet, hvor de ligeledes undersøgte dyre- og plantelivet og sammenlignede med resultaterne fra søen. Eftermiddagen sluttede med en tur rundt i området med naturskolelederen fra Nyruphus, der fortalte om landskabsdannelse og geologi. Sidst på eftermiddagen slog klassen lejr på shelterpladsen Edens Have i Hellebæk Skov. Pladsen er ideel til skoleklasser, da der med lidt god vilje er plads til en hel klasse. Derudover er der et rigtigt toilet, hvilket er med til at gøre det lidt nemmere for eleverne at tolerere de primitive forhold. Selvom det fra en naturvejlederes synsvinkel kan virke luksuriøst, er jeg overbevist om, at det for mange elever vil virke afskrækkende, hvis ikke de sanitære forhold er så tilpas god,e at de ikke føler det er for ulækkert at være af sted. I sidste ende kunne det måske afholde nogle af eleverne fra at tage med eller ødelægge den gode oplevelse af at være på tur. Ikke alle er fødte friluftsmennesker, så det handler om at finde et niveau, hvor alle føler, de har lyst til at være med. Den efterfølgende dag mødte klassen op på Øresundsakvariet, hvor de startede med undervisning i Øresunds særlige hydrografi og de forskellige levesteder, man finder i sundet. Herefter blev klassen delt i to grupper, én der skulle sejle gummibåd, og én der skulle snorkle. I gummibåden undersøgte de dyre- og plantelivet på det lidt dybere vand med vandkikkerter og ruser. Afslutningsvis blev der sejlet en sviptur for at kigge efter marsvin. Snorklerne undersøgte det lave vand og fik studeret sandbunden, ålegræsbankerne og tangskovene på de lave stenrev. Efter frokostpausen byttede klasserne rundt, så alle oplevede begge aktiviteter. Vi har nu fire afprøvede forløb, der i indhold og varighed varierede meget. Derudover var de i stor grad tilpasset de enkelte klassers behov, hvor nogle ønskede meget fagligt indhold, mens andre lagde vægt på det sociale i forløbet. Naturvejlederens rolle varierede også fra blot at være den, der faciliterede forløbet til at lave meget direkte formidling sammen med klassen. Derfor er det vigtigt, at vi ikke lægger os fast på helt færdigsyede forløb, men leverer en skabelon bestående af en tidsramme og et overnatningssted og en pose med idéer til, hvad klasserne kan lave. Tilbagemeldingerne fra prøveklasserne har været meget positive. Vi vil naturligvis som oprindeligt planlagt udbyde dem som et tilbud til lejrskoler, men vores indtryk er, at meget få klasser på lejrskoleture har tid/lyst til at afsætte flere dage til naturoplevelser. I stedet vil de ofte sprede deres aktiviteter på mere forskelligartet indhold. Den primære målgruppe vil fremover nok være skoler relativt tæt på Helsingør, skoler, der kører et temaforløb eller ønsker en fælles tur for klassen, hvor det sociale er det primære. Den største hurdle er prisen. De tilbagemeldinger, vi har fået fra prøveklasserne, er, at det er meget svært at få råd, hvis de skulle betale den reelle kostpris for arrangementerne. Især aktiviteterne på akvariet er meget mandskabskrævende og det afspejler sig selvfølgelig i prisen. F.eks. kræves der en besætning på to mand ved gummibådssejlads hvor der kun må være 12 passagerer om bord og ved snorkling kræves der typisk også 2-3 mand til en klasse. En løsning kunne derfor være at lave programmer med færre af de mandskabstunge aktiviteter. Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVLuddannelsen, artikler til NVL-bladet eller naturvejleder.net ol.) Den 21. juni deltog jeg som underviser på fisketemadagen arrangeret af småbørnsnetværket. En lærerig dag, også for mig som formidler. Deltagerne beundrer dagens fangst. 3

Andet: (Arbejde som rækker ud over delmålene) Formidlingsaktiviteter Akvariet har haft en meget travl sæson, især i foråret og henover sommeren. Til gengæld har turisterne svigtet i efteråret og vi har i efterårsferien oplevet et besøgstal, et stykke under normalen. Alt i alt har vi dog haft et godt år med 50.435 besøgende selvom det ligger små 3000 under året før. Der har i alle ferierne været afholdt aktiviteter, hvor vores gæster kunne komme helt tæt på Øresunds spændende undervandsliv. I for- og efterår har det typisk været indendørsaktiviteter, hvor de besøgende under vejleding af en formidler har kunnet røre en lang række forskellige havdyr. Der har også været afholdt dissektioner af forskellige dyr, bl.a. sæler og marsvin. Som året før afholdt vi hele sommerferien igennem udendørs aktiviteter for vores gæster. De var gratis at deltage i, når blot man havde løst billet til akvariet. Aktiviteterne var en stor succes med mange deltagere. På dagen med flest deltagere havde vi ca. 100 mennesker med på Kronborgstranden for at trække vod og fiske med rejehove på det lave vand. Personligt har jeg formidlet direkte for i alt 2009 personer. Det er et par hundrede under antallet fra året før, men det skyldes, at jeg var fraværende pga. barsel og ferie i hele maj, hvor der normalt er meget travlt i skoletjenesten. Dertil kommer et endnu større antal, som jeg har formidlet for i forbindelse med ud af huset arrangementer (se under). Til forskel fra de to foregående år har fordelingen mellem børn og voksne været halvt af hvert, mens den normalt er 2/3 børn. Det kan nok for størstedelens vedkommende tilskrives, at vi har afholdt flere aktiviteter for Sommerferieaktiviteter på Kronborgstranden Sommerferieaktiviteter på Helsingør Havn ungdomsuddannelserne. Af afholdte formidlingsaktiviteter vil jeg fremhæve: Naturens dag I samarbejde med Den Matrikelløse Naturskole fra Fredensborg, Naturcentret Nyruphus og 1. Helsingørs Små Spejdere afholdt vi et gratisarrangement på Kronborgstranden i Helsingør. Den Matrikelløse medbragte seks unge, der med et mobilt udekøkken stod for at lave smagsprøver af det, man kan finde ved stranden. De små spejdere lavede fladbrød med vilde urter, mens Nyruphus og Øresundsakvariet stod for undersøgelser af livet på stranden og i det lave vand. Ca. 100 børn og 75 voksne besøgte arrangementet i de to timer, det stod på. Hornbæk strandlegeplads Som de to foregående år blev der afholdt gratis Blå Flag aktiviteter for de 3-11 årige på strandlegepladsen ved Hornbæk. Aktiviteterne fandt for mit vedkommende sted hver anden onsdag i perioden 27. juni til 22. august, og det blev i alt ni arrangementer af to timers varighed. Aktiviteterne vekslede mellem fire aktiviteter: De flade, frække fisk på kysten. Blåmuslinger kan man spise dem? Rejer mellem tæerne og krabbefiskeri (se bilag 1). Aktiviteterne var desværre ikke så velbesøgte i ydersæsonen, som de andre år. Det mener vi hænger sammen, at programmet kun har været tilgængeligt digitalt og ikke i trykt form som tidligere. Der er allerede aftalt Rejefangst på Hornbæk Strandlegeplads nye arrangementer for 2013, hvor vi vil koncentrere dem til hver onsdag i sommerferieperioden. Det gør vi i håb om at øge andelen af turister og sejlere, der deltager. 4

Forskningens døgn Som en del af Københavns Universitet, Institut for Natur- og Biovidenskab deltog vi i Forskningens Døgn d. 19. og 20. april. På Frue Plads var der opstillet en mindre teltby, der fremviste et bredt udsnit af naturvidenskabelig forskning. Vi havde medbragt et stort akvarium med stenrevsdyr fra Øresund og et rørebassin, hvor de besøgende under kyndig vejledning kunne komme helt tæt på dyrene. Vurderingen er, at over 3.000 besøgte udstillingsområdet, hvoraf størstedelen lagde vejen forbi rørebassinet. Sildens dag i Helsingør 18. august deltog vi, i samarbejde med Helsingør Kommunes Museer i Sildens dag. Udover forskellige sildepræparater medbragte vi en bunke friske sild, der blev dissekeret i løbet af dagen, alt imens der blev fortalt om sildens liv og levned. Indvielse af Grollegrund Den 29. august blev der på den svenske side af sundet afholdt indvielse af et nyt naturreservat ved Grollegrund i Øresund. Indvielsen blev afholdt på Domsten havn i Sverige, og akvariet deltog med rørebassinet. Her kunne deltagerne se og røre mange af de dyrearter, der også lever i det nye reservat. Ca. 275 mennesker deltog i indvielsen. Kulturnatten i København. Traditionen tro havde Biologisk Institut, Københavns Universitet opstillet BIO-Byen i Botanisk Have, hvor en bred vifte af den forskning, der foregår på instituttet, blev præsenteret. Akvariet havde igen medbragt rørebassinet, og i løbet af aftenen nåede størstedelen af de 14.796 gæster, der besøgte BIO-Byen, at lægge vejen forbi bassinet for at klappe en fladfisk eller blive nevet af en krabbe, mens akvariets ansatte fortalte spændende historier om dyrenes biologi. Marsvinesafari Marsvinesafari er stadig et stort hit, og der var igen meget stor interesse for at komme ud og se de små havpattedyr. I starten af året fik vi endelig godkendt vores nye gummibåd, der bød på langt bedre komfort end den gamle. Da den også er noget større og hurtigere end den gamle båd, kan vi sejle ud i dårligere vejr og også nå længere væk end tidligere. Begge dele er med til at øge chancen for at se dyrene. Vi har desuden startet et samarbejde med en forsker fra DCE (tidligere kendt som DMU) omkring registrering af vores observationer. Det vil give os et bedre billede af, hvor dyrene holder til, og om der sker ændringer Marsvinesafari på sundet over sæsonen og fra år til år. Alt sammen noget der skal være med til at give vores gæster en bedre oplevelse og en større forståelse for naturen. De foregående år er turene blevet afholdt tirsdag og torsdag aften fra kl. 19-21, og turene var hurtigt udsolgt. Derfor fordoblede vi i 2012 antallet af ture ved også at lave morgenture fra kl. 6-8 de pågældende dage, så der i alt var udbudt 28 offentlige ture. Det var dog ret tydeligt, at søgningen var til aftenturene, og det var først, da alle aftenturene var booket, at morgenturene for alvor begyndte at blive booket. Der er altså ikke umiddelbart den store interesse for morgenture og i 2013 vil vi derfor i stedet lægge en tur sen eftermiddag og tidlig aften de pågældende dage. Turene lægges samme dag for at effektivisere, da der er meget arbejde med klargøring før turene og afrigning efter. Naturen nu på P1 I årets løb havde jeg 11 indslag i P1 Morgens Naturklumme, hvor der i snit er 80.000 lyttere per gang. I skoletjenesten har der igen været nedgang i antallet af besøgende fra folkeskolerne, og igen hører vi, at det skyldes, at de ikke har pengene til det. Til gengæld har vi oplevet en kraftig stigning i antallet af ungdomsuddannelser, der benytter skoletjenesten. Tendensen er at vi får færre arrangementer men til gengæld varer de længere og kræver flere ressourcer. Sammen med skoletjenesterne fra Nordsøen Oceanarium, AQUA Ferskvandscenter, Fiskerimuseet i Esbjerg og Fjord & Bælt er vi gået med i et projekt startet af Rødkilde Gymnasie i Vejle i samarbejde med NTS-centeret. Her er vi i gang med at udvikle formidlingsforløb til ungdomsuddannelserne, hvor de skal deltage i naturovervågning og f.eks. undersøge udbredelsen af ålegræs eller registrere invasive muslinger. Det håber vi, vil være med til at fastholde den positive tilgang af ungdomsuddannelser. 5

Andre aktiviteter Udover formidlingsaktiviteterne har jeg deltaget i forskellige kurser, workshops, mm. 2012 har også været networkingens år, hvor vi har deltaget i mange forskellige sammenhænge. Et udvalg af aktiviteterne kan ses herunder. Den Matrikelløse Naturskole - Vi har startet et samarbejde med Den Matrikelløse Naturskole i Fredensborg hvor vi fremover vil stå for den marine naturformidling for kommunens klasser. Det er et samarbejde, vi venter os meget af. Öreferie - Snorkelstiprojektet førte i løbet af året til et udvidet samarbejde med projekt Öreferie, der skal fremme bæredygtig turisme på begge sider af Øresund med særlig fokus på aktiviteter, der knytter sig til havet. I starten af december var jeg sammen med Öreferie med til at planlægge og afholde et netværksmøde, der skulle samle udbydere af maritime aktiviteter for at udveksle erfaringer og diskutere muligheden for fælles markedsføring (se bilag 2). Formidlerforum Kongernes Nordsjælland I foråret var vi med til at starte et formidlerforum for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Desværre blev nationalparken jo sendt til tælling i starten af året, og det er endnu uvist om den kommer. Vi tror fortsat på, at den kommer og arbejder videre, så vi er klar, når og hvis den engang skulle komme. Det er akvariets mål at spille en væsentlig rolle i forummet inden for alt, hvad der har med marin formidling at gøre. Destinationsudvikling i Kongernes Nordsjælland I løbet af året har jeg deltaget i tre workshops hos VisitNordsjælland omkring destinationsudvikling i Kongernes Nordsjælland. Temadag: Øresund under overfladen nu og i fremtiden. Temadagen var arrangeret af Dansk Selskab for Marin Biologi. Sammen med størstedelen af akvariets ansatte deltog jeg i temadagen for at få ny viden omkring Øresund. Efteruddannelse: Sønæringsbevis - Som beskrevet i årsrapporten for 2011 købte akvariet i 2011 en ny RIB-båd. Det meste af vinteren og foråret gik med at få den godkendt til passagersejlads hos Søfartsstyrelsen. Derudover krævede det en ny godkendelse (sønæringsbevis) af besætningen, idet der var kommet skærpede krav fra Søfartsyrelsen. Det har betydet, at alle os, der skal være skipper på båden, skulle supplere vores duelighedsbevis og ROC-certifikat med et tredages 3 skibspassagersikkerhedskursus, et motorpasningskursus og til godkendelse hos en søfartslæge. Da Søfartstyrelsen har varslet yderligere krav her til efteråret, har vi kun haft en midlertidig tilladelse til passagersejlads, som udløb d. 31. oktober. I foråret 2013 skal vi derfor alle til erhvervsduelighedsprøve for igen at opnå tilladelse til at sejle med passagerer. Videoredigering og Facebook I marts deltog jeg i Friluftsrådets kurser i videoredigering og Facebook. Kurserne var meget relevante for mig og også lærerige. Der var dog meget stor forskel på kursisternes forkundskaber, og jeg følte flere gang,e at niveauet blev for lavt. Bl.a. var der flere, der kæmpede med helt banale ting som at få startet deres egen computer op, eller finde ud af, hvordan de fik tændt deres kamera. Ligeledes var der adskillige af deltagerne, der udtrykte en meget stor skepsis over for hele dette Facebookvæsen, hvilket der gik uforholdsmæssigt meget tid med at diskutere. Det skal naturligvis ikke lægges hverken underviseren eller arrangøren til last, og jeg håber, der kommer flere kurser inden for den genre i fremtiden. Projektledelse Københavns Universitets kompetencefond bevilgede tilbage i 2011 penge til et ni-dages kursus i projektledelse. Kurset blev afholdt over tre gange og blev afsluttet i oktober. Jeg forventer, at de redskaber, kurset har givet mig, fremover vil bidrage til en mere effektiv udførelse af de projekte,r jeg er ansvarlig for og deltager i. Skrivekursus førnævnte fond bevilgede i foråret 2012 penge til et tre-dages kursus kaldet Skriv så det fænger. Første dag blev afholdt midt i december og de to sidste dage vil blive afholdt i maj 2013. 6

Liste over formidlingsarrangementer: (Type arrangementer, hvor mange arrangementer, antal deltagere) 7

Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration eller med Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen) Jeg synes det er meget svært at leve op til kravet om seks dages relevant efteruddannelse om året, da der mangler relevante kurser. Det kunne være fundraising, skrivekurser, markedsføring osv. Kurser i buebygning og pileflet har jeg ikke så meget brug for. Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) Bilag 1 Program for Hornbæk Strandlegeplads Bilag 2 Invitation til Maritimt Netværksmøde Rapporten er udfærdiget af: Navn: Michael Hansen Dato: 1. februar 2013 8