EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2012 C(2012) 4701 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB DA DA
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND - DET EUROPÆISKE INNOVATIONSPARTNERSKAB 1. INDLEDNING Med Europa 2020 er der udviklet en omfattende strategi, som skal fremme intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst i Europa, og som giver EU en ramme til at komme styrket ud af den nuværende finans- og økonomikrise. Innovation er en central del af 2020-strategien, eftersom Europas konkurrenceevne og kapacitet til at skabe nye arbejdspladser afhænger af at fremme innovation vedrørende produkter og tjenester. Det er også det bedste middel til at tackle store samfundsmæssige udfordringer som klimaændringer og energieffektivitet. Med Innovation i EU indførtes de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), som har til formål at mobilisere aktører i hele innovationscyklussen og på tværs af sektorer med det overordnede mål at udvikle innovative løsninger på samfundsmæssige problemer, bl.a. de store energi- og transportmæssige udfordringer i byer og samfund. Intelligent byteknologi kan yde et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af Europas byer. 68% af EU's befolkning bor i byområder, og denne andel vokser i takt med den fortsatte urbaniseringstendens i Europa 1 og resten af verden 2. EIP'et om intelligente byer og samfund (Smart Cities and Communities, i det følgende forkortet SCC) er et partnerskab på tværs af energi, transport og information og kommunikation, som har til formål at katalysere udviklingen på de områder, hvor produktion, distribution og anvendelse af energi, mobilitet og transport samt informations- og kommunikationsteknologier (ikt) hænger tæt sammen og giver nye tværfaglige muligheder for at forbedre tjenesterne og samtidig reducere energi- og ressourceforbruget samt udledningen af drivhusgasser og anden forurening (figur 1). Det logiske næste skridt er på en omfattende og integreret måde at optrappe bestræbelserne under afsnittet om energieffektivitet i byerne i den strategiske energiteknologiplan i 2011 3. SCC fokuserer på industridrevet innovation som den vigtigste forudsætning for at opnå økonomiske og sociale ændringer i byområder og støtter foranstaltninger på tværs af innovationscyklussen og på tværs af forskellige sektorer. Det vil støtte eksisterende og kommende EU-initiativer for byområder inden for miljø (dvs. ressourceeffektivitet, vand, affald, forurening, grønne infrastrukturer) og klimapolitik. 1 2 3 Eurostat (2011) Regionalstatistisk årbog 2011: Europæiske byer. Byområder er områder med over 10 000 indbyggere. UN Habitat (2011) State of the World's Cities 2010/2011: Bridging the urban divide. SET-planens initiativ om intelligente byer og samfund (SET Plan Smart Cities and Communities Initiative). DA 2 DA
Produktion og anvendelse af byenergi Bytransport og - mobilitet Informations- og kommunikationstek nologi i byerne Figur 1. SCC fokuserer på grænsefladen mellem energi, transport og ikt EU har udviklet en fælles vision om bæredygtig bymæssig og territorial udvikling. Europæiske byer skal være et sted med avanceret social udvikling og miljømæssig fornyelse samt et attraktivt sted at være og en drivkraft for økonomisk vækst, som bygger på en integreret helhedsstrategi, hvor der er taget højde for alle aspekter af bæredygtighed. 4 SCC bør yde et vigtigt bidrag til EU's overordnede politiske dagsorden. 2. KONVERGENS MELLEM ENERGI, TRANSPORT OG IKT I BYERNE Byer i hele Europa er pionerer for overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Deres planlægning og handlinger er allerede nu rettet mod en mere bæredygtig fremtid, der er kendetegnet ved investeringer i innovative integrerede teknologier og tjenester såsom bygninger, opvarmning/køling, mobilitet, belysning, bredbåndskommunikation og andre forsyningstjenester. Flere europæiske byer har udviklet programmer, der integrerer energi-, transport- og ikt-sektoren, for at kunne give deres indbyggere mere effektive tjenester. Men denne udvikling vil ikke ske fra den ene dag til den anden. I Europa udgør nye bygninger på årsbasis eksempelvis kun omkring 1 % af alle bygninger, og under 10 % af alle køretøjer bliver nyregistreret hvert år 5, hvilket betyder, at det vil tage tid at indføre nye teknologier i eksisterende byer. Europa har knappe ressourcer til eksperimenter og er derfor tvunget til at finde frem til og dele de mest omkostningseffektive og bæredygtige lavemissionsmetoder for at kunne realisere intelligente byer. Det betyder, at de eksisterende infrastrukturer skal genopfriskes og om muligt have flere anvendelsesområder. Samtidig vil de teknologier, som er til rådighed i dag, måske blive overgået og erstattet i løbet af de næste 10 år. De bør udvikle sig, så de kan efterkomme den nye efterspørgsel på markedet. Endvidere skal løsningerne være holdbare, men samtidig også fleksible nok til at kunne udnytte nye gennembrud og ny innovation og ikke skabe nye hindringer for markedsadgang såsom leverandørafhængighed eller ikkeinteroperable protokoller og regler 6. 4 5 6 "Morgendagens byer Udfordringer, visioner, løsninger", Europa-Kommissionen (2011). Eurostat (2011) Transportdata. Nye deltagere på markederne kan være organisationer, som ikke traditionelt har deltaget i energiforsyning og transporttjenester som telekommunikations- eller ikt-virksomheder eller små og innovative aktører på eksisterende markeder. DA 3 DA
Interoperabilitet er en klar forudsætning for intelligente teknologier. Endvidere skal de relevante data være generelt tilgængelige, hvis man vil fremme udvikling og indførelse af nye anvendelser, som har potentiale til at forbinde og opfylde borgernes behov og præferencer i realtid. Europæiske leverandører af komponenter, systemer og tjenester til intelligente bymæssige anvendelsesformål skal være klar til at tage disse udfordringer op. De kommer således til at spille en stadig vigtigere rolle. Mange af de komponentteknologier, som kan levere intelligent og ressourceeffektiv mobilitet og energiproduktion og anvendelse, er allerede udviklet. Nu må industrielle aktører fra forskellige sektorer gå sammen om at udvikle og anvende løsninger, der f.eks. imødekommer efterspørgslen efter energieffektivitet, alternative brændstoffer og ikt i energieffektive anvendelser i byerne. Samtidig er der stadig en risiko forbundet med opskalering og integration af disse løsninger. Det skyldes og hænger bl.a. sammen med lovgivningsmæssig usikkerhed, manglende risikovillighed ved offentlige indkøb, der indebærer innovative løsninger, manglende standarder og et marked, der ikke er modent til reelt integrerede energi-, transport- og iktløsninger. Den tid, der går, inden disse løsninger bliver markedsført, skal afkortes væsentligt, og synergierne med de eksisterende infrastrukturer skal udnyttes fuldt ud, hvor det er muligt, for at minimere de initiale investeringer og fremme innovative indkøb. Svarene på Kommissionens offentlige høring om initiativet om intelligente byer og samfund under SETplanen bekræftede betydningen af disse spørgsmål 7. SCC vil hjælpe med til at begrænse disse risici gennem foranstaltninger, der demonstrerer og udbreder omkostningseffektive teknologiske og innovative højteknologiske løsninger, som er på nippet til at kunne markedsføres. Nogle virksomheder omstrukturerer deres drift og går væk fra en énsektorstrategi og tilbyder i stedet samlede og integrerede systemløsninger, der omfatter en række offentlige tjenester såsom energi, transport og digital kommunikation. På europæisk plan skal SCC fremme denne dannelsesproces og dermed hjælpe med at mindske risikoen ved investeringerne og skabe muligheder for de byer og virksomheder, som endnu ikke er på vej i den retning. Det skal understøttes af udvikling af nye "løsningsmodeller", som, når deres succes er demonstreret, kan vinde generel udbredelse i EU. I dag er investeringer i innovative løsninger imidlertid forbundet med visse pionerrisici for byer såvel som virksomheder. SCC har ligeledes til formål at fastholde og endda styrke EU's industris teknologiske førerposition. SCC skal derfor samle efterspørgslen efter og udbuddet af innovative løsninger. Byerne er bekymrede over en mulig teknologi- og leverandørafhængighed, ekstraomkostninger ved ikkestandardiserede løsninger, vanskeligheder med at fremme innovation i offentlige indkøb og usikkert udbytte af investeringerne. Virksomhederne kan på den anden side ikke umiddelbart anvende innovative teknologier og systemer, som er ukendte og dyre for brugerne, til trods for de potentielle besparelser på omkostninger og forurening på langt sigt. Dette er især et problem på regulerede markeder. Kun hvis disse nye løsninger accepteres, dvs. at borgere og interessenter på et tidligt tidspunkt inddrages i udformningen af 7 Se http://ec.europa.eu/energy/technology/consultations/20110513_smart_cities_en.htm. DA 4 DA
dem, og der indgår ikketeknologiske elementer i den endelige "pakke", vil de hurtigt vinde generel udbredelse. Denne type markedssvigt kan afhjælpes ved hjælp af koordinerede og korrigerende foranstaltninger på EU-plan og bør sammen med andre EU-initiativer indgå i SCC, som kan hjælpe med at udvikle de første markeder for disse løsninger og sikre deling af bedste praksis. Initiativet vil blive styrket af Kommissionens forslag om, at balancen mellem den finansielle støtte til produktdemonstrationsaktiviteter, prototyper og produktvalidering i pilotlinjer bliver ændret som led i Horisont 2020. Opmærksomheden vil i særlig grad også blive rettet mod muligheden for opskalering og replikation, så SCC-projekter kan fungere som springbræt for udbredelse over hele Europa. Det er vigtigt, at denne integration understøttes ved, at alle muligheder for synergier mellem de relevante politikområder udnyttes fuldt ud. Endvidere vil det være afgørende, at SCC kan sætte borgere og byer i stand til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger som informerede indkøbere af innovativ teknologi og løsninger, der er svaret på deres energi- og transportproblemer. SCC skal ikke blot koordinere forsknings- og innovationsprojekter, men også sætte ind på efterspørgselssiden f.eks. med nye og bedre forretningsmodeller for energi-, transport- og ikttjenester og offentlige indkøb, der fremmer initiativer, der også rummer fordele inden for ressourceeffektivitet og energibesparelser. Det skal også præge fremtidige lovrevisioner og revisioner af standarder, f.eks. de, der ligger til grund for installation og drift af intelligente elmålere. Målene for SCC vil være inden 2020 at udpege og opskalere mindst 20 større innovative løsninger, der kombinerer energi-, transport- og ikt-teknologier og sætter pionerbyer i stand til at overgå EU's mål for reduktion af CO 2 -udledninger, anvendelse af vedvarende energikilder og forøgelse af energieffektiviteten. Sådanne resultatindikatorer bør udvikles som led i gennemførelsen. 3. VIRKELIGGØRELSE AF INTELLIGENTE BYER OG SAMFUND Initiativet har til formål at demonstrere kommercielle løsninger nogle få steder og dermed hjælpe europæiske byer og samfund til at opfylde deres forpligtelser inden for f.eks. energi, transport, luftkvalitet eller begrænsning af klimaændringer. Den første fase omfatter udarbejdelsen af 2013-arbejdsprogrammet for det syvende rammeprogram (RP7), så det afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. I det arbejdsprogram er emner vedrørende SCC blevet samlet, så projekterne får størst mulig indvirkning på de tre sektorers grænseflade. Bilag I indeholder eksempler på tværgående temaer. Selv om denne type projekter vil øge ambitions- og integrationsniveauet, skal de suppleres af foranstaltninger på efterspørgselssiden som f.eks. udvikling af nye forretningsmodeller, fremme af indkøb af innovative løsninger, udvikling af nye standarder eller bedre lovbestemmelser. Under den næste flerårige finansielle ramme vil der blive gjort brug af finansieringsmuligheder, herunder Horisont 2020. I denne senere fase vil der blive fokuseret på store EU-fyrtårnsprojekters forbindelser til andre nationale og regionale programmer samt udvikling af efterspørgselsforanstaltninger. DA 5 DA
3.1. Fyrtårnsprojekter Fyrtårnsprojekterne skal tackle spørgsmål i grænsefladen mellem transport, energi og ikt. Projekterne bør udløse strategiske partnerskaber mellem innovationsdrevne virksomheder fra de tre sektorer, der handler på tværs af geografiske grænser. De bør danne stærke partnerskaber med lokale ledere og kommunale myndigheder for at få den vigtige støtte og synlighed, som er nødvendig for at inddrage og styrke borgere og lokale interessenter i at reducere drivhusgasemissioner og energiforbrug og mere overordnet at forbedre bymiljøet. Igennem hele SCC vil byerne få mulighed for at fremhæve deres projektplaner, vigtige interesseområder og langsigtede ambitioner for potentielle konsortier. De foreløbige forventninger til disse projekter er uddybet i bilag II. Fyrtårnsprojekter bør tilbyde løsninger til Europas byers meget forskellige geografiske, fysiske og demografiske kendetegn. De bør indeholde en projektudviklingsfase, hvor forskellige byggesten udvælges, og en integrationsfase, hvor disse sættes sammen og i mange tilfælde også integreres med forældede infrastrukturer og systemer med henblik på demonstration og validering på et niveau, som er tilstrækkeligt til at sikre systemiske ændringer i anvendelser, som endnu ikke er blevet udnyttet erhvervsmæssigt. Dette bør efterfølges af en kontrolfase, hvor resultater og omsættelighed vurderes. Industrikonsortier ventes at være stærkt engagerede i anvendelsen af åbne standarder for at fremme interoperabilitet på tværs af systemer og gøre alle relevante data så bredt tilgængelige som muligt. Fyrtårnsprojekter kan finansieres af en række kilder, bl.a. EU-finansiering, national og regional finansiering og private investeringer. Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter de forskellige mulige finansieringsinstrumenter som f.eks. tilskud til forsknings- og innovationsforanstaltninger, teknisk bistand (f.eks. efter Elena-modellen), innovative finansielle instrumenter såsom finansieringsfaciliteten for risikodeling, den europæiske fond for energieffektivitet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt Samhørighedsfonden og andre relevante EU-fonde. EU's samhørighedspolitik kan yde støtte til forskning og innovation på disse områder. Især vil udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering, som Kommissionen har foreslået som en vigtig forudsætning for at anvende EFRU i den næste programmeringsperiode, bidrage til mere målrettet EFRU-støtte og en strategisk og integreret tilgang til at udnytte mulighederne for intelligent vækst i alle regioner og byer 8. Indførelsen af innovative tjenester og nye teknologier på markedet kan også stimuleres gennem prækommercielle indkøb, som kan udløse yderligere offentlige og private midler. 3.2. Horisontale foranstaltninger for samarbejde om vigtige udfordringer Kommissionen vil støtte udvalgte horisontale aktiviteter for at løse bestemte problemer, fremme samarbejdet på tværs af projekter og fremme en fælles tilgang (se figur 2). Det bliver i form af arbejdsgrupperne under interessentplatformen (se kapitel 4.2) og specifikke foranstaltninger for formidling af resultaterne til interessenterne. Endvidere samles muligheder for EU-politiske initiativer, fremtidig regulering og standardisering, der fremmer udbredelsen på markedet. Det betyder, at der bliver brug for resultatdata og andre oplysninger 8 http://ipts.jrc.ec.europa.eu/activities/research-and-innovation/s3platform.cfm. DA 6 DA
fra fyrtårnsprojekterne, bl.a. standarder og præstationsparametre, til at måle de miljømæssige og andre relevante konsekvenser, fælles praksis for dataindsamling og integration, finansiering og styrket borgerindflydelse og -engagement. Horisontale foranstaltninger, der skal præge SCC-initiativet, bidrage til forskningsprogrammer og håndtere markedsbarrierer Indledende demonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer F&U og valideringer af vigtige dele af SCCinitiativet Fuldskalademonstrationer af SCC-konceptet i bymiljøer Kommerciel udbredelse i bymiljøer Innovationsprocessen F&U-finansiering, f.eks. RP7 og Horisont 2020 Horisont 2020 og andre finansieringskilder Teknisk bistand, strukturfonde, risikodelingsfacilit eter mv. Figur 2. Stadier i SCC-innovationsprocessen Et vigtigt mål for SCC er at finde frem til brugbare forretningsmodeller, der kan tilpasses til lokale forhold, stimulere innovation, skabe lokale arbejdspladser og mobilisere iværksættere. De høje og sandsynligvis stadig stigende priser på energi og andre ressourcer betyder, at det hurtigt kan betale sig at begrænse forbruget med deraf følgende store økonomiske og miljømæssige fordele. Men der forekommer i dag en række markedssvigt, som begrænser, i hvor høj grad disse fordele kan realiseres 9. Nye forretningsmodeller kan bl.a. omfatte flere forskellige anvendelser af eksisterende infrastruktur, serviceorienterede virksomheder såsom energitjenesteselskaber samt bedre og standardiseret tilgængelighed og forvaltning af data, navnlig data fra offentlige myndigheder. Behovet for at foregribe infrastrukturens skiftende karakter i takt med, at forvaltning af oplysninger bliver lige så vigtigt som at eje fysiske 9 Se SEK(2011)0277. DA 7 DA
aktiver og naturlige monopoler. Hvor det er relevant, kan byerne integrere denne erfaring i deres bæredygtige byudviklingsstrategier med støtte fra EFRU. 3.3. Indikatorer og konsekvensanalyse SCC-indikatorer vil give kendskab til, hvordan individuelle aktiviteter gør det muligt at nå mere overordnede mål. De vejleder industrielle partnere ved at tydeliggøre de forventede resultater af teknologier og andre innovative løsninger, som de vil blive valideret i forhold til. De enkelte projektaktiviteter vil blive karakteriseret ved et begrænset antal indikatorer svarende til prioriteter på EU-plan og centrale energi-, transport- og ikt-problemer som f.eks.: miljøpræstationer, distrikters og byers energipræstationer, vedvarende energis andel af energiforbruget, delt anvendelse af infrastruktur, reduceret ikt-fodaftryk, tilgængelige data i almindelige formater, forvaltning af bytransport samt udbredelse på markedet af foreslåede løsninger. Overvågning af intervention ved hjælp af indikatorerne vil også indebære vurdering af konstaterede og ekstrapolerede forbedringers omkostningseffektivitet, i videst muligt omfang under hensyntagen til beregningsmetoderne for livscyklusomkostninger, samt foranstaltningernes konsekvenser for beskæftigelsen. SET-planens informationssystem (SETIS 10 ) giver et godt udgangspunkt for denne overvågning på EU-plan. Overvågningssystemet bør fremme brug af fælles metoder og parametre til fastsættelse af referenceniveauer og måling af præstationsforbedringer og stemme overens med eller bygge videre på eksisterende metoder, som anvendes i borgmesteraftalen, prisen som Europas miljøhovedstad, det grønne digitale charter og CIVITAS-forummet. Indikatorernes præcise ambitionsniveau skal defineres af byerne selv i samarbejde med industrikonsortierne, så man fremmer inddragelse ikke blot af de byer, som har truffet mange foranstaltninger på vejen mod bæredygtighed, men også af andre byer, som dermed får et incitament til at fremskynde og hæve deres ambitionsniveau på længere sigt. Kommissionen ønsker derfor at støtte forbedringer i alle typer byer, uanset deres udgangspunkt. 3.4. Internationalt samarbejde Kommissionen opfordrer til at dele erfaringer og bedste praksis-løsninger på globalt plan, navnlig med lande, som har innovative, omkostningseffektive og socialt integrerende løsninger, der forbedrer livskvaliteten i byerne og samtidig reducerer deres kulstofaftryk. Med den nuværende hastighed vil befolkningen i verdens byer fordobles hvert 40. år 11. Mens urbaniseringen taber fart mange steder, bl.a. i Europa, har den globale udfordring nået et hidtil uset niveau. I mange vækstøkonomier bygges der helt nye byer, og nogle byer bygges om helt fra grunden. Inden 2030 vil befolkningen i verdens byer være steget fra 3,3 mia. til næsten fem mia. mennesker 12. Hastigheden af denne udvikling og de konsekvenser, den har for de enkelte økonomier, betyder, at viden og udveksling af bedste praksis med byer i vækstlandene (f.eks. Kina) bliver et særligt fokusområde 13. Samarbejde mellem EU og tredjelande kan medvirke til at lede alle regioner i en mere bæredygtig retning og udvikle betydelige globale markeder for europæisk industri. 10 11 12 13 http://setis.ec.europa.eu. FN (2010) World Urbanization Prospects. 2009-udgaven. UNFPA (2007) State of the World Population 2007. Unleashing the potential of urban growth. I 2011 aftalte EU og Kina f.eks. at lancere Partnerskabet mellem EU og Kina om urbanisering baseret på borgmesteraftalen. DA 8 DA
3.5. Forbindelse til overordnet EU-støtte til byudvikling og energieffektivitet Samhørighedspolitikken støtter integreret bæredygtig byudvikling i hele EU gennem investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Regionalpolitikken giver en bredere integreret ramme for bæredygtig byudvikling, som SCC med sit fokus på industridrevne byteknologiske anvendelser inden for energi, transport og ikt kan yde et vigtigt bidrag til. Projekter, som er rettet mod teknologi- og innovationsudfordringerne under det aktuelle initiativ, vil på EU-plan hovedsagelig blive finansieret gennem RP7 og senere gennem Horisont 2020, men de kan tjene som inspirationskilde og tilpasses, så de opfylder behovet hos andre byer og samfund, som søger om regionalpolitisk finansiering. Regionalpolitikken kan således støtte overførsel af vellykkede demonstrationsprojekter fra intelligente byer og samfund til mange flere byområder inden for rammerne af integrerede strategier for bæredygtig byudvikling. Der findes også en række mere fokuserede sektorinitiativer, som supplerer den mere overordnede tilgang til byudvikling, som støttes af EU's regionalpolitik. Disse omfatter, men er ikke begrænset til: borgmesteraftalen, Concerto, CIVITAS, det grønne digitale charter, det fælles programmeringsinitiativ for byer i Europa, prisen som Europas miljøhovedstad, det offentligt-private partnerskab "energieffektive bygninger", det europæiske program for grønne bygninger, det europæiske initiativ for grønne biler og den europæiske energiforskningsalliances (EERA) fælles program om intelligente byer og ETI's videns- og innovationsfællesskaber. EU's rammeprogrammer for forskning har gentagne gange specifikt investeret i forskning og innovation om transport, ikt og energi i byerne siden 1980'erne. For nylig har lanceringen af et europæisk innovationspartnerskab (EIP) om vand søgt at optimere den bymæssige dimension af vandtjenester i Europa, og den giver mulighed for yderligere samarbejde med SCC. Endvidere findes der talrige relevante initiativer vedrørende intelligente byer på nationalt og regionalt plan. Disse initiativer har meget til fælles, men har indtil videre ikke været rettet mod grænsefladen mellem energi, transport og ikt. SCC vil bygge videre på disse initiativer ved at udvikle sammenhængende, overordnede og dedikerede rammer, som skal rationalisere og konsolidere bestræbelserne på at udnytte det store potentiale for innovation. 3.6. Belønning af succes For at demonstrere god praksis og tilskynde byerne til at fortælle deres succeshistorier vil kommissærerne for energi, transport og den digitale dagsorden uddele en pris hvert andet år, første gang i 2014. Prisen tildeles et SCC-projektpartnerskab, som har haft en stor indvirkning (f.eks. løsninger vedrørende udbredelse på markedet). Et uafhængigt ekspertudvalg skal evaluere forslagene på grundlag af de gennemførte projekter og potentialet til at inspirere til en intelligent og effektiv overgang til større bæredygtighed. 4. VEJLEDNING OG FORVALTNING Til at styre udviklingen af SCC bliver der udviklet der en forvaltningsstruktur, hvori der indgår bidrag fra relevante interessenter. Strukturen skræddersys, så den svarer til den tilsigtede intervention i byerne og til foranstaltningernes kompleksitet i grænsefladen mellem de tre forskellige sektorer. SCC-forvaltningsstrukturen kommer til at bestå af to enheder: en gruppe på højt niveau og interessentplatformen. Platformen skal have forbindelse til SETplanens styregrupper for at sikre sammenhæng mellem de nationale bestræbelser og bestræbelserne på EU-plan. Den operationelle støtte styrkes gennem aktiviteter under den DA 9 DA
næste flerårige finansielle ramme og Horisont 2020. Forvaltningsstrukturen skal ikke afløse eller erstatte andre initiativer eller instrumenter og bliver én af mange vigtige bidragydere til definitionen af forskningsprioriteter i de årlige arbejdsprogrammer for EU-forskning og innovationsfinansiering. Forvaltningsrammerne træder i kraft i andet halvår af 2012. 4.1. Gruppen på højt plan Gruppen på højt plan rådgiver Kommissionen og har højtstående repræsentanter for industrien, byerne, civilsamfundet, relevante EU-initiativer på området og Kommissionen som medlemmer. Gruppen på højt plan ledes af de tre kommissærer for energi, transport og den digitale dagsorden, som vælger medlemmerne af gruppen på højt plan på gennemsigtig vis. Det ventes også, at repræsentanter for myndigheder, standardiseringsorganer eller tilknyttede sektorer deltager. Gruppen skal rådgive om EIP'et for intelligente byer og samfunds strategiske retning og styre udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan for EIP'et for intelligente byer og samfund ved at: identificere flaskehalse, som blokerer eller bremser udviklingen og anvendelsen af teknologier og deres udbredelse på markedet, med henblik på at løse presserende samfundsmæssige behov identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at fjerne disse flaskehalse. Dette kan omfatte mere effektiv anvendelse af EU-finansering samt de nødvendige foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb, standardisering og lovgivning. Gruppen skal også: vurdere de fremskridt, som opnås gennem SCC og gøre opmærksom på eventuel ny udvikling, som kan påvirke opnåelsen af SCC-målene være et forbillede for udvikling og fremme af initiativer, der hjælper med at realisere SCC-målene fremme SCC i fora i Europa og internationalt. Gruppen skal mødes mindst to gange om året. 4.2. Interessentplatform Interessentplatformen vedrørende intelligente byer og samfund udformes under hensyntagen til byer, samfund og andre offentlige myndigheder, borgere, ngo'er og relevante industrielle sektorer 14. Den er åben for deltagelse for alle interessenter og rapporterer til Kommissionen: Dens opgaver er følgende: At støtte udviklingen af den strategiske gennemførelsesplan inden 2013 og overvåge planens gennemførelsen under vejledning fra gruppen på højt plan. Den forelægger således Kommissionen forslag om konkrete typer af aktiviteter og foranstaltninger, som udarbejdes sammen med de første indkaldelser af forslag under Horisont 2020. 14 http://eu-smartcities.eu. DA 10 DA
At rapportere om markedets krav som f.eks. forretningsmodeller, standardisering, offentlige indkøb og lovgivning for at støtte "løsningsmodellerne" og nye teknologier og ikketeknologiske innovative løsninger på deres vej mod kommerciel udbredelse og bæredygtighed 15. At sikre udveksling af viden og fungere som katalysator for udvikling af partnerskaber på tværs af sektorer og mellem industri- og forskningsaktører og lokale aktører. At sikre europæiske vurderings-, outreach- og kontaktaktiviteter, der fremmer gennemførelsen af SCC. Platformen skal omfatte arbejdsgrupper, som skal drøfte og analysere bestemte emner, og sikre sammenhæng mellem SCC-aktiviteterne og andre relevante foranstaltninger i EU og medlemsstaterne. Interessentplatformen vil drage fordel af medlemsstaternes repræsentanters støtte og aktive deltagelse, og relevante elementer af den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) bliver integreret deri. 5. KONKLUSION SCC har til formål at fremskynde udbredelsen af innovative teknologier, organisationsmæssige og økonomiske løsninger, som kan øge ressource- og energieffektiviteten betydeligt, forbedre bytransportens bæredygtighed og reducere udledningerne af drivhusgasser i byområder drastisk. SCC er et industriledet initiativ, som er skræddersyet, så det passer til den planlagte intervention i byer og samfund og til de komplekse foranstaltninger i grænsefladen mellem de tre sektorer ved at: katalysere indførelsen på markedet af innovative og integrerede energi- og transportteknologier og -tjenester og bane vej for ikt i bymæssige anvendelser lære af afprøvede "løsningsmodeller", som hjælper med slå bro over innovationskløfter og stimulere industrielle værdikæders konvergens i energi-, transport- og ikt-sektoren og åbner mulighed for replikation i byer over hele Europa træffe horisontale foranstaltninger og forme politikker og markedsorienterede foranstaltninger, der kan validere og fremskynde den kommercielle udbredelse udbygge, styrke, rationalisere og konsolidere den nuværende portefølje af politikker og dermed sikre sammenhæng i politikkerne for regulering og standardisering samt tilvejebringe innovations- og projektfinansiering. Første skridt er at udarbejde de relevante dele af 2013-arbejdsprogrammet under det syvende rammeprogram (RP7), så de afspejler, at energi, transport og ikt i byerne er integreret. Efterfølgende skridt omfatter udvikling af en strategisk gennemførelsesplan inden 2013 for at øge ambitionsniveauet og integrationen blandt de tre sektorer under Horisont 2010, rettidig formulering af fælles indikatorer for overvågning, evaluering og målretning samt en solid 15 Dette skaber en fælles industrikøreplan for intelligente byer som identificeret i forbindelse med den digitale dagsorden for Europa: http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/index_en.htm. DA 11 DA
støtteramme for den efterfølgende fulde udbredelse af innovative systemer og løsninger i Europas byer. I forbindelse med opnåelsen af de aktuelle partnerskabsmål vil der blive fokuseret på innovative teknologier og løsninger i grænsefladen mellem energi-, transport- og ikt-sektoren og dermed ydet et bidrag til andre vigtige områder af bæredygtig byudvikling (dvs. vand- og affaldsforvaltning, klimatilpasning). Partnerskabet skal forblive i overensstemmelse med by-, miljø- og klimapolitikkerne og søge at udnytte komplementariteter og gensidige fordele med andre EIP'er. Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at: støtte SCC og inddrage alle interessenter i en omfattende og integrerende tilgang opfordre medlemsstaterne til at: dele oplysninger om resultaterne af EU-projekter på landsplan og på tværs af medlemsstaterne benytte erfaringerne fra SCC-projekter til at fremme udbredelsen af innovation, der støtter en omdannelse af nutidens byer og samfund til intelligente byer og samfund, ved at sikre sammenhæng og synergi mellem SCC og sådanne støtteinstrumenter som EFRU og Samhørighedsfonden fremme brug af fælles standarder for indsamling og fremlæggelse af energi- og emissionsoplysninger vedrørende projekter og byer for derved at opnå større pålidelighe og nytteværdi på EU-plan maksimere brugen af innovationskriterier i offentlige indkøb som inspiration for udbredelsen af innovative løsninger på markedet. DA 12 DA
Bilag I Forventninger til SCC-fyrtårnsprojekter Kommissionen forventer, at de konsortier, der deltager i SCC, har følgende kendetegn: Et kompakt, resultatorienteret konsortium med innovationsdrevne industrielle teknologipartnere og centrale leverandører af tjenester fra energi-, transport- og iktsektoren, der arbejder i partnerskab med byer og andre innovatorer. Aktiv inddragelse i konsortiet af byer og samfund fra mindst to medlemsstater eller associerede stater for at sikre, at løsningerne kan overføres og tilfører EU-merværdi. Et stærkt engagement hos konsortiemedlemmerne til åbne standarder, der fremmer interoperabilitet på tværs af systemer, forebygger leverandørafhængighed og fremmer konkurrencen. Tilsagn om at støtte opskalering, innovationsindkøb og replikation i byen, i andre byer og i andre situationer. Tilsagn om at måle, indsamle og videregive oplysninger i fælles formater, som er nødvendige for yderligere replikation og udvikling af anvendelsesområder, navnlig oplysninger om omkostninger og indvirkninger (energibesparelser, CO2-reduktion, finansielle besparelser, jobskabelse, miljøvirkninger mv.). Udvikling og gennemførelse af en forretningsmodel for generel udbredelse, som ved en løftestangsvirkning kan udløse omfattende offentlig og/eller privat medfinansering og dermed sikre en ambitiøs udbredelse og maksimal udnyttelse af EU-finansieringen. Kapacitet til at inddrage borgere og slutbrugere i et tilstrækkeligt omfang til at sikre systemiske ændringer (f.eks. en bydel eller en korridor) ved at give dem bedre oplysninger og dermed fremme en gensidig tilpasning efter de modtagne bidrag. DA 13 DA
Intelligente bygninger og kvarterer Bilag II Tværgående SCC-temaer Eksempler: integration og forvaltning af lokale og vedvarende energikilder; ikt-løsninger til udformning og drift af bydele eller korridorer med forskellige bygningstypologier; højeffektiv opvarmning og køling (ved hjælp af bl.a. biomasse, solvarme, varmepumper og geotermisk energi med varmelagring, kraftvarme og fjernvarme); udvikling af grøn infrastruktur til reduktion af varme- og kølebehov og reduktion af luftforurening; intelligent gadebelysning; opførelse af næsten energineutrale bygninger og energipositive bygninger og kvarterer; omfattende renovering af eksisterende bygninger og bæredygtige byggematerialer (energibesparelse på mindst 50 %). Bedre oplyste borgere via intelligente udbuds- og efterspørgselssystemer Eksempler: dækning af efterspørgsel; formidling af data og oplysninger til borgere og slutbrugere om energiforbrug/produktion og multimodale transport- og mobilitetstjenester; affaldsfrembringelse, intelligent måling og dertil knyttede tjenester vedrørende energi, vand o affald; overvågning og balancering af elnettet; energiforvaltning i realtid; energilagring (herunder virtuel energilagring) og -forsyning til stationære anvendelsesområder og køretøjer; fælles dataformater; feedbackmekanismer og adaptive systemer. Bæredygtig mobilitet i byer Eksempler: energi- og brændstofinfrastruktur og drift af flåder af køretøjer, der kører på alternative energibærere, til offentlig transport, fragtdistribution, alternative transportmuligheder og privat transport, der anvender ikt-baserede løsninger til bytrafik og transportforvaltning, der støtter reduktionen af energiforbrug og emissioner. Disse kunne være: Tilpasning af energiforsyning fra distribuerede vedvarende elektricitetsproduktion i bygninger til det forventede energiforbrug i bygninger og til transport ved hjælp af intelligente opladningssystemer til elkøretøjer og intelligente elnet, som styres af ikt. Elkøretøjer til offentlig transport (f.eks. trolleybusser, sporvogne, metrokøretøjer), som kan udveksle overskydende energi (bremse- og accelerationsenergi) med energisystemet idet ikt anvendes til at styre energistrømmene. Brug af brint som energibærer til lagring af energi og balancering af efterspørgslen i byerne efter energi og stationær kraft styret af ikt ved hjælp af prognoser for efterspørgselsmønstre baseret på vejrprognoser, planlægning af begivenheder, køretøjers kørselsmønstre mv. Intelligente og bæredygtige digitale infrastrukturer Eksempler: reduktion af internettets kulstofaftryk, navnlig hvad angår datacentre og telekommunikationsudstyr, herunder bredbånd; intelligente løsninger til opvarmning, køling og belysning; udnyttelse af synergier mellem de krav, som intelligente net og bredbåndsinfrastruktur stiller, herunder deling af ingeniørarbejde og genbrug af infrastrukturer og tjenester. Strategisk planlægning til identifikation, integration og optimering af strømme (energi, emissioner, mennesker, varer, tjenester) DA 14 DA
Eksempler: integration og optimering af forskellige energi-, transport- og datastrømme; trafikstyring ved hjælp af informationssystemer; logistik; udvikling af grøn infrastruktur og brug af intelligent ikt til styring deraf; optimeret affaldsindsamling og energiproduktion deraf, optimeret vandbehandling og -distribution; forretningsmodeller; åbne dataplatforme, inklusive semantik og datadeling. DA 15 DA