RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG 0.0.0
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG INDLEDNING 0.0.0 TRÆERNE I RINGGADE er en central trafikforbindelse igennem Sønderborg by. Desværre har dens bestand af træer lidt under de senere års tiltagende sygelighed inden for planteverdenen. Man har siden 0erne kunnet konstatere stigende problemer med en lang række træer: Først gik det ud over landets (og s) elmetræer, dernæst ramte asketoptørre gadens nyplantede ask. Mere er efter alt at dømme på vej, bl.a. i form af svampesygdommen Phytophtora, der yderligere vil kunne sætte sit præg på det mulige plantevalg, og blandt andet kunne gå ud over landets bøgetræer. Generelt bør disse forhold have den meget vigtige konsekvens, at det fremover vil være af stor betydning, at der vælges planter med omhu. De monokulturer, vi er vant til at se, både i vores parker og langs vores veje, bør erstattes af gennemtænkte, flerkulturelle beplantningstyper, der kan trives med de fremtidige klimaændringer, og som fortynder smittetrykket og reducerer risikoen for endnu en gang at skulle begynde helt forfra. Dette er ikke kun noget, der gør sig gældende under vore himmelstrøg. Det gælder i alle bysamfund verden over. Det amerikanske, nationale forskningscenter U.S. National Arboretum Agricultural Research Service påpeger nødvendigheden af en øget mangfoldighed af træarter i vore byer. Man bør derigennem begrænse risikoen for endnu en storstilet ødelæggelse hvad enten det er på grund af indfødte eller indførte sygdomme og skadedyr. Ensartede trærækker eller blokke bør være spredt ud over hele byen for at opnå fysisk såvel som den biologisk mangfoldighed. Derfor anbefaler de at man fremover anlægger følgende retningslinjer for trædiversitet:. Ikke plante mere end 0 % af nogen arter. Ikke plante mere end 0 % af hver slægt. Ikke mere end 0 % af nogen familier De trærækker og alléer, som både tidligere og nu, karakteriserer, har hidtil været tilplantet med samme træart, hele vejen igennem. Sådan er vi vant til at se vores vejplantninger. Kører man turen igennem, rummer bybilledet dog ganske store variationer. Variationer, der også kunne afspejles i træartsvalget hvorved byrummene styrkes i deres kvarters karakteristika og interne harmoni. Strækninger der er præget af større boligblokke eller virksomheder kunne rumme større træer. Passager hvor gennemskærer villakvarterer, ville lægge op til anvendelsen af karaktergivende og lettere trætyper og parklignende områder kunne inspirere til brugen af solitærtræer. Denne variation i beplantningerne set over hele strækningen - ville medvirke til at give hver vejstrækning sin særlige karakter samtidig med at den ville øge den generelle biodiversitet i byen og skabe øget frodighed. Væsentligt er det under alle omstændigheder, at tage hensyn til beplantningens generelle bæredygtighed. At de vælges ud fra en højere grad af spredning på familier, slægter og arter og at de valgte træer sikres en fornuftig livslængde gennem en hensyntagen til træernes tålsomhed og egenskaber som bytræer betragtet. De skal dels kunne tåle det fremtidige byklima og den periodevise saltning, og dels rumme attraktioner for såvel mennesker som dyr. Blomstring, frugtsætning og høstfarver er nogle af de egenskaber, der sammen med barkkarakterer og karakteristiske, skulpturelle kroneformer, er med til at sikre såvel biodiversiteten som oplevelserne og årstidsvariationen. Dette har mundet ud i et forslag til ny tilplantning af med variation og mangesidede kvaliteter.
Friheds Alle RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort Vejstrækningen er opdelt i sektioner, startende med strækningen fra Hertug Hans vej til Sundquistgade. Her starter byen og overgangen fra vand og skov foreslås formidlet gennem en gruppe gråpopler (Populus x canescens), der i skala vil harmonere med størrelsen på den kommunale materielgård. De plantes i den eksisterende græsskråning og vil derfor ikke kræve større anlægsarbejder i selve vejkassen. 0.0.0 0 0 0 0 0 000ø Sundquistsgade 0 000bu Skovvej 0 000ab :0.000
Friheds Alle RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort - Efter krydset Sundquistgade/Skovvej gennemløber en ret åben strækning med villa- og rækkehusbebyggelse. Her lægges op til en trækarakter, der med sin størrelse kan fylde og tydeliggøre vejtracéet. Her er lys nok til et træ som rødegen (Quercus rubra), der med sin brede kroneform og gennemgående stamme vil egne sig godt til at danne en markant indramning. Det er let at opstamme til passende højde og får fantastisk fine røde høstfarver. Træet beholder en del af sine blade om vinteren og er dermed med til yderligere at give området sit eget præg. 0.0.0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 000ø Sundquistsgade 0 0 0 0 000bu Skovvej 000ab 000ab 0 0 0 0 :0.000
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort - Her er lys nok til et træ som rødegen (Quercus rubra)... 0.0.0 0 0 0 0 Parkgade 00 000ø Ringridervej 0 000c 000bs 000ab A 0 A 0 0 0 0 0 :0.000
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT 0.0.0 kort - Strækningen mellem Ringridervej og Ørstedsgade er præget af boligblokke. Også her vil det være naturligt med et bytræ af en vis størrelse. Et træ som robinien (Robinie pseudoacasia Semperflorens ) er stort, letløvet og med en meget lang blomstringstid. Barken bliver yderligere meget skulpturel med alderen og vil dermed medvirke til at gøre træet til en oplevelse, også om vinteren. Fra Ørstedsgade til Søndre Landevej består bebyggelsen af parcelhuse. Skalaen er mindre og trævalget vil kunne understøtte denne skala. En tjørn som syltornet hvidtjørn (Crataegus x persimilis Splendens ) har det fint med byklima, har blomstring, frugtsætning og i særdeleshed fantastisk smukke høstfarver. 0 0 000bs Parkgade 000ø 0 0 0 0 0 000ab 0 0 0 0 00 000ct Bygtoften :0.000
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT 0.0.0 kort - Strækningen mellem Ringridervej og Søndre landevej. Robinien (Robinie pseudoacasia Semperflorens ) og en tjørn som syltornet hvidtjørn (Crataegus x persimilis Splendens ) 000bo 000ø Søndre Landevej 0 0 0 000bt 00!( 0!(!( 0!(!( A 00 000ab 0 0 0 0 0 0A 0 00 000ø Ørstedsgade :0.000
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort - Næste strækning, frem til krydset Goethesgade/Rojumvej, har næsten parkkarakter med store græsflader med solitærtræer på østsiden og markante søjleege omkring Christianskirken. Her er der ikke behov for egentlige vejtræer, men måske en yderligere indplantning af solitære trætyper, der ville kunne etableres direkte i græs uden igen at kræve besværlig og fordyrende opbygning af plantehuller i vejkassen. Det kunne være spændende parktræer som gul hestekastanje (Aesculus flava, der ikke angribers af minérmøl) og tulipantræ (Liriodendron tulipifera), som kan tåle byklimaet, men ikke har den salttolerance, der må kræves af egentlige gadetræer. Nedenfor gul hestekastanje. 0.0.0 0 A 0B A 0A 0 0 0A 0 000bo 0 0 00 0 0 0 0 000ø Søndre Lande :0.000
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort - Strækningen frem til krydset Goethesgade/Rojumvej. Nedenfor tulipantræ (Liriodendron tulipifera), 0.0.0 A A 0 Tjørnevænget A 00 0 A A 000bo A A A 0 A 0B A :0.000
Tjørnevænget RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort - Strækningen frem til krydset Goethesgade/Rojumvej. Nedenfor hestekastanje og tulipantræ. 0.0.0 0 Fiskervænget Goethesgade Rojumvej 00 000bn 0 0 A 0 A A 00 A 000bo 0 A :0.000
Fiskervænget Fiskervænget Linde Alle RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT kort Herfra og frem til Sundsmarksvej passerer n igen forbi større boligblokke. Her ville et træ som skyrækker (Ailanthus altissima) komme til sin ret. Det er letløvet, med en karakterfuld vækst, som kan minde lidt om askens, men langt mere tørketålende end denne. Yderligere får den meget dekorative, vingede frugter, der hænger længe om efteråret. Herefter kommer en strækning med både boligblokke og parcelhuse frem til Alsgade. Her ville robinien igen komme til sin ret. Den kan afløses af askebladet løn (Acer negundo), der igen er letløvet, så den ikke kaster for meget skygge over rækken af parcelhuse nord for vejstrækningen, men stadig er et karakterfuldt træ med en smuk gulgrøn blomstring inden løvspring og fine gren- og høstfarver. Foto: Ailanthus altissima 0.0.0 Alsgade 0 Alsgade Skriverløkken A B A B Borgmesterløkken B A A A B Rådmandsløkken A 0B 0A 0 0 Møllegade A B A 0 0 0 0 Sundsmarkvej Vøl-Bo 0 0 0 Vølundsgade Vølundsgade Fiskervænget 0 0 A A B A C 0 A A A 0 Oehlenschlægersgade 0 SØNDERBORG KOMMUNE B 0 A Goethesgade Blomstergade 0 0 Tjørnevænget Rojumvej :0.000 Udtegnet februar 0 Målforhold :.00 Kort Veje og Trafik
Vesterkobbel Ringvang RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG KORT 0 kort 0- Den sidste del af, frem til Vestermark, vil kunne tilplantes med den samme rødeg, der karakteriserede den første strækning. Bebyggelsen er blandet og rummer både nye, større boligblokke og mindre parcelhuse. Disse ligger dog på gadens sydside og vil derfor ikke blive generet af skyggen fra egetræerne, men stadig kunne få fornøjelse af de smukke bladfarver og -former. 0.0.0 0 00 0 0 0A 0 Søgræsvej 0 A 0 A 0 0 0 0 0 00A 0 0 0 0 A 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Søstjernevej A D B E C F A D B E C F A B D C E F A D B E C F Ringbakken A 00 0 Vestermark 0 C B A Agervang Arnkilgade 0 0 Vandtårnsvænget A 0 0 0 Kærvej Damgade 0 Irisbakken 0 Solbakken 0 0 Dalsvinget 0 Agervang SØNDERBORG KOMMUNE 0 Udtegnet februar 0 Målforhold :.00 0 0 0 0 0 meter Kort 0 Lysvang 0 Nyvang 0 Nyvang Kærvej 0 A 0 0A 0 Dalsvinget Kortet må ikke bruges til skeltvister. Der tages forbehold for ajourføringsstatus. Bygninger er angivet ved tagudhæng. Veje & Trafik 0 0 0 0 0 Mølleparken 0 0 0B 0a 0 00A 00 Alsgade 0 :0.0000 SØNDERBORG KOMMUNE 0 0 Damparken 0 0 A G F E D C B A Alsgade A Udtegnet februar 0 Målforhold :.00 0 0 0 0 0 meter Kort 0 Kortet må ikke bruges til skeltvister. Der tages forbehold for ajourføringsstatus. Bygninger er angivet ved tagudhæng. Veje & Trafik
RINGGADE - VEJTRÆER I SØNDERBORG TEKNIK 0.0.0 Teknisk De kommende plantehuller opbygges, således at træerne sikres så gode voksevilkår som muligt. For at forhindre påkørselsskader omgives plantehullet med en så tilpas høj kantsten, at det ikke er oplagt at forcere den. Plantehuller opbygges således, at der opnåes langtidssikret luft og dræn omkring rødderne og effektiv bortlednig af overskydende vand, så træernes rødder i kke drukner. Der pågår en intensiv forskning på området og den seneste viden, bl.a. skov Skov & Landskab, vil ligge til grund for den færdige projektering. Underplantning Tidligere har en del af kommunens vejtræer stået i en bund af pur af overvejende avnbøg og liguster. Denne bund er velfungerende, men ganske plejekrævende. I forbindelsen med udskiftningen af vejtræerne er det derfor nærliggende også at overveje en ændring på dette område. I de tilfælde, hvor træerne skal etableres i en græsrabat vil der i stedet blive udlagt fiberdug med grusdække en meter på hver side af træet. Det beskytter træet under etableringen mod såvel konkurrence om vand og næring med græsset og mod risikoen på påkørselsskader ved græsslåningen. De steder, hvor en bundplantning kan være nærliggende vil nye busktyper som mahonie, Mahonia aquilfolium Apollo eller surbær, Aronia melanocarpa Glorie være gode bud. Begge er sunde, salttålende og lave og kræver derfor kun meget begrænset klipning, men har til gengæld både blomster, frugter og høstfarver/stedsegrønne blade. Nedenfor eksempel på plantehul fra Kbh Kommune, Kgs. Nytorv.