Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside er skyggerne længst tæt ved skillelinjen til den mørke del. Disse steder på Månen står Solen så lavt, at skyggerne bliver lange. Derved bliver kraterrandene belyst, mens der er mørkt inde i kraterne. Nogle gange ses den centrale top midt i krateret, fordi den rager op i lyset. En agttager på Jorden ser et smukt kontrastfyldt billede i kikkerten. Næste dag er skillelinjen mellem lys og mørke på Månen blevet rykket. Så vil iagttageren se helt nye smukke detaljer. Der er nye oplevelser hver dag. Ved fuldmåne er skyggerne på Månens forside ikke så lange, undtagen ved Månens poler. Derfor ses de fleste kratere ikke så tydeligt ved fuldmåne. Omkring en uge før fuldmåne ses en flot tiltagende Måne om aftenen. Elever kan da se kraterne derhjemme, hvis de har en kikkert. Omkring en uge efter fuldmåne ses en flot aftagende Måne om morgenen. Da kan lærere tage hele klassen med ud om morgenen og observere en flot halvmåne med mange kratere. Her kan du studere Månen på din computer: http://wms.lroc.asu.edu/lroc_browse/view/wac_nearside Månen set gennem Galileoscopet. (Foto A. Jaunsen. Norge) Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et foto af en tiltagende Måne set gennem Galileoscopet. Her er en video om, hvordan man kan filme gennem Galileoscopet med et webcam: http://www.youtube.com/watch?v=-txmjqbhv-o 1
Jupiter Planeten Jupiter ses klart højt på himlen nær Vest efter solnedgang i stjernebilledet Tvillingerne. I begyndelsen af maj går Jupiter ned i NV ca. kl. 1.30. I slutningen af måneden går Jupiter ned allerede kl. 24. Vi kan følge Jupiters 4 største måner med Galileoscopet. Her vi man se op til 4 måner som perler på en snor. Io - den inderste - har en omløbstid på ca. 42 timer. Man vil kunne se, at Europa bruger dobbelt så lang tid og Ganymedes 4 gange så lang tid på et omløb, mens Calisto bruger mere end 16 døgn på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Mars Planeten Mars ses i nær Syd efter solnedgang. I begyndelsen af maj vil Mars gå ned kl. 4. I slutningen af måneden allerede kl. 2. Mars står ret tæt over stjernen Spica i Jomfruen. Buen i Karlsvognens vognstang peger ned på Mars og Spica. Sidst i april vil Mars være gledet lidt mod Vest så at Mars står NV for Spica. Saturn Planeten Saturn vil kunne ses i Sydøst lige efter Solnedgang. I Galileoscopet vil man kunne observere Saturns ring. Følg buen i Karlsvognens vognstang ned til den klare stjerne Arcturus. Fortsæt buen indtil du kommer til Stjernen Spica over horisonten i stjernebilledet Jomfruen. Planeten Mars står for tiden til kl 14 i et ur, hvor Spica er centrum. Venus Lige før solopgang vil man se Venus nær horisonten i Øst. I et teleskop kan man se, at Venus har faser ligesom Månen. 2
Merkur Sidst i maj vil man kunne finde Merkur efter solnedgang. Gå ud omkring 22.30 og find planeten Jupiter nær Vest. Merkur vil være lavt over horisonten til højre for Jupiter. Endnu længere til højre ses den klare stjerne Capella. Tænk på en linje mellem Jupiter og Capella. Gå ned mod horisonten fra midten af linjen. Der kan du finde Merkur med Galileoscopet. Hvis Galileoscopet er sat på et fotostativ, kan man finde det, man vil se, ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde f.eks. Månen. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. Stellarium: Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram fra www.stellarium.org. Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoscopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på www.boernafgalileo.dk hvilket stativ, der anbefales. Stjerner Karlsvognen ses en forårsaften højt på himlen over Nordstjernen. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar når det er blevet rigtigt mørkt. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man at Mizar selv er en dobbeltstjerne! I løbet af natten drejer Karlsvognen til venstre i en cirkelbue omkring Nordstjernen. Karlsvognen drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Det er naturligvis Jorden, der drejer den modsatte vej. Man finder Nordstjernen ved at følge en linje fra bagsmækkens to stjerner man skal afsætte afstanden mellem bagsmækkens to stjerner 5 gange for at ramme Nordstjernen. Forlæng denne linje yderligere 5 længder forbi Nordstjernen og find i nærheden et W. Det er stjernebilledet Cassiopeia, der ses lavt mod Nord i denne måned. 3
Planetarieprogrammet Stellarium viser dette for København den 15.05.2014 kl. 23.00 Lavt på Øst-himlen finder man Sommertrekanten. Det øverste venstre hjørne af Sommertrekanten er stjernen Deneb halen af Svanen. Til højre derfor findes stjernen Vega i Lyren. Den nederste stjerne i Sommertrekanten er stjernen Altair i Ørnen. Den kommer frem på den østlige horisont før midnat. Til højre for (Vest for) Sommertrekanten kan man ved hjælp af planetarieprogrammet finde Stjernebilledet Herkules. Find M13 i Herkules og se den i Galileoscopet. Det er en kuglehob af tusindvis af gamle stjerner 25.000 lysår fra os. I NV lyser den klare stjerne Capella. I Vest ses Tvillingerne Castor og Pollux. Under Karlsvognen ses Stjernebilledet Løven i SV. Mellem Tvillingerne og Løven kan man med Galileoscopet finde den smukke åbne hob Praespe. Find den på Stellarium mellem Pollux og Regulus. Når man ser Praespe i Galileoscopet ligner det et smykkeskrin med masser af perler. Det er unge stjerner, der endnu ligger samlet i en hob. De er lige gamle. For nogle millioner år siden blev de dannet af en gaståge. I løbet af de kommende millioner af år vil andre stjerner trække disse unge stjerner bort fra hinanden. I Syd ses Jomfruen, Vægten og Saturn. Når man forlænger Karlsvognens vognstang, kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til stjernen Spica i Jomfruen. Saturn findes Vest for (til venstre for) Spica. Saturn er klar, og den blinker ikke. Stjernen Spica blinker som alle andre stjerner set fra Jorden på grund af lufturo. Planeten Mars findes højre for Spica og lidt opad. 4
Meteorsværme. Før solopgang vil man kunne se mange stjerneskud i begyndelsen fra maj. Meteorsværmen Eta- Aquariderne topper om morgenen den 6.maj. Den 24. maj er der måske udsigt til mange stjerneskud fra rester af kometen 209P/LINEAR Carsten Andersen, Børn af Galileo, ca@bellahoj.dk PS: Man kan låne Galileoscoper på alle centre for undervisningsmidler og i mange kommuner - bl.a. i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. Vi har netop købt en ny portion Galileoscoper med tilskud fra Friluftsrådet I Stjernekammeret kan man også opleve en planetarieforestilling nu med en digital Starlab projektor. 15. juni Fonden har givet 200.000 kr. til dette og Friluftsrådet har givet 62.500 kr. Du kan bestille tid ved at sende en mail til ca@bellahoj.dk 5