Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark
Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering af fremtidens miljøudfordringer. Gennem tiden har industri og virksomheder brugt forskellige kemikalier i produktionen. Nogle steder er disse kemikalier gravet ned, hældt ud eller spildt på jorden, så jorden efterfølgende er blevet forurenet. Andre steder er de sivet ud af utætte tanke eller defekte kloakledninger. Eller også er jorden blevet forurenet fra fx lossepladser, af røg fra skorstene eller fra trafikken. Dybt begravet risiko Der er som regel ikke grund til bekymring: Forurening på en kortlagt grund ligger ofte langt nede i jorden. At bo her er der ingen sundhedsfare ved. Myndighederne skal gribe ind dér, hvor forureningen kan skade menneskers helbred - fx ved boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser. Eller hvor værdifuldt grundvand er truet. Uanset hvor forureningen kommer fra, skal den kortlægges og tages hånd om, så den ikke skader mennesker og miljø. 2
Myndighederne tager bestik af jorden Det er amters og kommuners opgave at undersøge og kortlægge forurenede eller mistænkte grunde. De samler oplysninger ind om, hvor der har ligget virksomheder, eller hvor der har været aktiviteter, som kan være skyld i forurening af jorden. Et areal, der kan være forurenet, kaldes kortlægning på vidensniveau 1. Her ved amtet, at der tidligere har været aktiviteter, som måske kan have forurenet jorden. De steder, hvor amtet har konstateret, at der er forurenet, kalder man kortlægning på niveau 2. Efter 2007 ligger opgaven med at udpege Danmarks forurenede grunde hos de nye regioner i samarbejde med de nye kommuner. JAR: Ny vejviser til forurenede grunde Amtets medarbejdere har tidligere sendt oplysninger om forurenet jord til Miljøstyrelsen og til Kort- og Matrikelstyrelsen. Fra 2006 får sagsbehandlere og borgere også en ny og forbedret adgang til oplysninger om forurenede grunde i Danmark. Det sker via en helt ny vejviser kaldet JAR - Jordforureningslovens Areal Register. Jordforureningslovens Areal Register er en komplet database med oplysninger om alle typer af grunde. Databasen samler i første omgang kortmateriale fra hovedparten af de danske amter (Viborg, Århus, Nordjylland, Ringkøbing, Vejle, Ribe, Sønderjylland, Fyn, Roskilde og København) samt Frederiksberg Kommune. På de næste sider kan du læse mere om Jordforureningslovens Areal Register (JAR). 3
Klar besked om grundens tilstand JAR - Jordforureningslovens Areal Register - er en ny, tidssvarende IT-løsning, der letter adgangen til myndighedernes oplysninger om jordforurening. Systemet giver en mere sikker og mere effektiv administration og kortlægning af jordforureningen i Danmark. JAR er en stor database med oplysninger om grunde, der er mistænkt for at være forurenede, eller grunde, der allerede har fået forureningen konstateret. Systemet giver mulighed for at checke en hvilken som helst matrikels miljøstatus. Der er i princippet fri adgang til oplysninger om jordforurening. Men JAR er primært skabt til at støtte amternes administration af forurenede ejendomme. Kommunens medarbejdere kan også arbejde i systemet, så de bl.a. kan indberette godkendelser og andre administrative beslutninger. Borgerne har adgang til systemet via en offentlig portal. Her kan de hente de mest almindelige oplysninger om jordforurening. De kan også få adgang til den såkaldte professionelle del af systemet, som amterne og kommunerne anvender. Lettere sagsbehandling Sagsbehandlere får med JAR et værktøj i hænderne, der letter registrering og attestering af forurenede og ikkeforurenede grunde. Tidligere blev oplysninger om jordforurening ajourført manuelt. Der var meget arbejde i at sende informationer videre fra et system til et andet, bl.a. til Miljøstyrelsen. Med JAR sker dette arbejde helt automatisk ved overførsel af data på nettet. Den elektroniske overførsel af data sikrer, at JAR systemet altid er opdateret med de nyeste oplysninger fra myndighederne. På den måde kan sagsbehandlere spare tid med tjek af fx grundejere, status på drikkevand eller brug af bestemte arealer. JAR systemet checker også, om der er ændringer, der har betydning for en eller flere ejendomme. Hvis det er tilfældet, giver JAR straks amtets medarbejdere besked. JAR sikrer på den måde ikke bare effektivitet, men også kvalitet i sagsbehandlingen. Oplysninger om jordforurening skal derfor kun vedligeholdes ét sted. Myndighederne kan udveksle oplysninger om jordforurening og på sigt integrere dem med andre administrative systemer, fx IT- eller økonomifunktioner. 4
Brugervenlig teknologi Jordforureningslovens Areal Register er en stor forbedring i forhold til tidligere systemer. Det er visuelt og brugervenligt, og man kan på en stor grund se selv det mindste forurenede hjørne. Det kan man, fordi JAR-systemet bruger såkaldt GISteknologi (Geografisk Informations System), der helt præcist kan angive, hvor på grunden forureningen ligger. Med Jordforureningslovens Areal Register går man fra en matrikelbaseret administration af jordforurening til en såkaldt fladebaseret. Et fladebaseret system fungerer lidt ligesom mellemlagspapir i en madpakke - man kan se igennem. Selv om grundens areal ændres, vil fx en oliepøl stadig være synlig og lokaliseret. Systemet sørger som nævnt selv for at opdatere alle relevante oplysninger, som GIS-teknologien gør synlig på fx et landkort. Det er COWI A/S og Ementor, der i tæt samarbejde med 11 amter har udviklet Jordforureningslovens Areal Register. Forurenede ejendomme Grundvandsinteresser Matrikelkort Grundkort 5
Rene grunde til hushandlen Det er godt at vide, om en grund er forurenet, eller hvor stort omfanget af en eventuel forurening er. Især hvis man står over for at skulle købe hus, bygge til, udføre gravearbejde og flytte jord eller ændre brugen af en grund fra industri til bolig. Med nem adgang til oplysninger om jordforurening, er man bedre klædt på i spørgsmål om rettigheder og værditab. Men også hvad man kan forvente af hjælp ved undersøgelser og oprydning. Jordforureningslovens Areal Register er her et godt og nemt værktøj. Databasen gør det nemt og sikkert at søge oplysninger. Man kan blot taste en adresse ind og se grundens tilstand. Eller abonnere på oplysninger om den. Men JAR giver også adgang til at udskrive attester, som viser miljøstatus på grunden. Attester er allerede brugt ved hushandler, men tidligere skulle kommunernes og amternes medarbejdere udfylde og udskrive dem manuelt. 6
Lov om forurenet jord I år 2000 trådte Lov om forurenet jord i kraft. Formålet med loven er at sikre en sammenhængende og styrket indsats mod jordforurening og at sikre vandforsyningen og befolkningens sundhed. Loven er omfattende. Det betyder, at myndighedernes indsats sker over en længere årrække, og at det er nødvendigt for dem at prioritere i opgaverne. Det har hidtil været amternes opgave at prioritere oprydningerne, så der fås mest miljø og sundhed for pengene. Efter kommunalreformen bliver det regionernes opgave at håndtere kortlægning og oprensning af forurenet jord i samarbejde med de nye kommuner. Loven om forurenet jord erstatter Lov om Affaldsdepoter fra 1990. Forskellige grader af forurening Der findes tre hovedklassificeringer af forurenede grunde: Uafklaret, V1 og V2. Uafklaret er grunde under mistanke. Her kan der have været aktiviteter, som kan have forurenet jorden. Men myndighederne har endnu ikke fået denne mistanke be- eller afkræftet. V1 er grunde, hvor myndighederne ved, der har været aktiviteter, som typisk indebærer forurening af jorden, uden at forureningen dog er påvist. Det kunne fx være fra et tekstilfarveri eller en tankstation. V2 er grunde, som myndighederne helt sikkert ved er forurenede. Derudover findes der to klasser af ikke-forurenede grunde. Det er enten ejendomme, som ikke har været omfattet af amternes kortlægning. Eller det er ejendomme, som er udgået af amtets kortlægning. Det kan der være to årsager til: En ejendom kan udgå af V2-kortlægningen, når den konstaterede forurening fjernes eller oprenses. En ejendom kan udgå af V1-kortlægningen hvis det viser sig, at aktiviteten som har været på ejendommen, ikke er skyld i forureningen. 7
Sådan kortlægges forurenet jord Amter og kommuner har hidtil kortlagt og håndteret forurenet jord i områder med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser. Og i områder med værdifuldt grundvand. Efter kommunalreformen overgår dette arbejde til regionerne i samarbejde med de nye kommuner. Det er et stort arbejde at få fod på forureningen. Derfor tager det typisk et par år at samle oplysninger ind for at få et fuldstændigt billede af forureningen i et område. Kortlægningen sker ved at samle oplysninger ind om hvor der fx har ligget virksomheder, eller hvor der har været aktiviteter som kan være skyld i forureningen. Amtet vurderer behovet for oprydning eller sikring af beboere mod forureningen. Er man grundejer, kan man selv sørge for undersøgelser og oprydning. Her kan amtet også hjælpe med råd og vejledning om oprydning og krav. Få mere at vide om jordforurening på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk og om Jordforureningslovens Areal Register (JAR) på amternes hjemmesider. Udgivet af: Viborg, Århus, Nordjylland, Ringkøbing, Vejle, Ribe, Sønderjylland, Fyn, Roskilde og København amter og Frederiksberg Kommune 2006. Tekst og layout: COWI A/S Foto COWI A/S, Århus Amt, Niels Åge Skovbo, Michael Medgysi, Mogens Carrebye, Tao Lytzen.