Grønt regnskab. Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010

Relaterede dokumenter
Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab Renseanlæg 2011

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.

Indholdsfortegnelse. side 5. Hvad er et grønt regnskab? side 5. Målsætninger. side 5. Redegørelse. side 6. Spildevandssystemet.

Grønt regnskab 2014 Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab Allerød Spildevands renseanlæg

Indholdsfortegnelse. side 7. Hvad er et grønt regnskab? side 7. Målsætninger. side 7. Redegørelse. side 8. Spildevandssystemet.

Grønt regnskab 2016 Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab. Kloakforsyningen Marts 2007

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Vordingborg Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Teknisk Årsberetning 2010

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Damme - Askeby Renseanlæg

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

GRØNT REGNSKAB Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

Udledningsskema Bilag 3. Indholdsfortegnelse

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

G R Ø N T R E G N S K A B

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport 2003

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 10 Ordliste

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

Spildevandsplan

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Krav om nedsivning af tag- og overfladevand...8 Tagvand Overfladevand Dispensation...8

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Teknisk Årsberetning 2016

Teknisk årsberetning 2013

Rensning af spildevand i det åbne land

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Grønt regnskab 2015 Allerød Spildevands renseanlæg

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan for Gl. Kalundborg Kommune

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

Matr.nr. Anlægstype m 3 /d BI kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

2. Spildevand og rensningsanlæg

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Teknisk årsberetning 2012

Slammineraliseringsanlægget, Pårup. Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2018

G R Ø N T R E G N S K A B

Rudersdal Kommune Organisation Adresse Postnr. By EAN nummer Beskæftigelse Jobcenter Stationsvej Birkerød

Teknisk Årsberetning 2014

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Billedet af ejendom Enh.Navn Enh.Gade Enh.Nr Enh.By Enh.Område Enh.Anvendelse Sekundær anvendelse Enhed.Rap portareal

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Transkript:

Grønt regnskab Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010 1

2

Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Hvad er et grønt regnskab?... 7 Målsætninger... 7 Redegørelse... 7 Spildevandssystemet... 8 Oplande... 9 Generelt om renseanlæggene... 10 Sjælsø Renseanlæg... 15 Bistrup Renseanlæg... 18 Vedbæk Renseanlæg... 21 Rundforbi Renseanlæg... 24 Slamhåndtering... 27 Ordforklaring... 31 Bilag 1: Bassiner 2010... 32 Bilag 2: Pumpestationer 2010... 32 Bilag 3: Overløbsbygværker 2010... 32 3

4

Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i 2006-2010 på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi Renseanlæg (RA). Renseanlæggene ejes og drives fra 2010 af det nyoprettede kommunale selskab, Rudersdal Forsyning A/S. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. Oversigter over bassiner, pumpestationer og overløbsbygværker findes som bilag bagerst. 5

6

Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere kommunens politikere og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Kommune bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Kloaknettet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer, kemikalier og energi, - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi RA. I 2010 blev den kommunale afdeling Rudersdal Vand udskilt fra kommunen og det kommunale selskab, Rudersdal Forsyning blev dannet. Selskabet fortsætter med alle driftsopgaver, som hidtil. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages endvidere pasning og tilsyn med pumpestationer. 7

Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 50,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 27,2 år. Arbejdsskader I 2010 blev der ikke registreret nogen arbejdsskader. Medarbejderfravær Tallene fra 2006-2008 dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup RA, mens 2009-2010 dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) 2006 2007 2008 2009 2010 Korttidssygdom 28 27 61 31 76 Langtidssygdom (periode over 20 dage) 0 0 0 0 0 Arbejdsskader 0 0 0 1 0 I alt fravær i gennemsnit pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader 5,6 5,4 12,2 3,4 8,4 Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 220 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi RA. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses dog på anlæg i nabokommunen Hørsholm. I den sydlige del af kommunen renses en del af spildevandet på det fælleskommunale anlæg Mølleåværket (Renseanlæg Lundtofte) i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra de ca. 220 ukloakerede ejendomme afledes via septiktank til nedsivning. Septiktankene bundtømmes generelt en gang om året og slammet køres til Sjælsø RA til videre behandling Spildevandssystemet består af: - ca. 460 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand (disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand), - ca. 140 km stikledninger, - 51 bassiner (bilag 1) - 98 pumpestationer (bilag 2), samt - 44 overløbsbygværker (bilag 3) 8

Oplande Oplandene til de fire renseanlæg indenfor Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Lundtofte og Usserød) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød, samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø RA og udgør et areal på ca. 590 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup RA og udgør et område på ca. 330 ha. Vedbæk RA har et opland på ca. 580 ha og dækker Vedbæk, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi RA med et areal på ca. 150 ha dækker det nordlige Nærum, og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for kommunens fire renseanlæg er herved ca. 1.650 ha. En del af spildevandet i Rudersdal Kommune renses i nabokommunerne. I nord går spildevand fra et opland på ca. 230 ha, omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød og Høsterkøb, til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum, ledes ned til Renseanlæg Lundtofte (Mølleåværket) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de nedlagte renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Kirkeskoven og Dronninggård blev nedlagt i forbindelse med Projekt Pipeline, som sørger for at spildevandet pumpes til Renseanlæg Lundtofte. Rundforbi RA står overfor en nedlæggelse i den nærmere fremtid, og det tilhørende opland vil blive tilsluttet Renseanlæg Lundtofte. Figur 1: Oversigtskort over kloakoplande i Rudersdal Kommune 2010 9

Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i 2010. Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig en del under anlægskapaciteten på Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA, mens den på Rundforbi RA ligger på niveau med anlægskapaciteten. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggets kapacitet på alle renseanlæg. Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Kommune 2010 Gennemsnit 2010 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg Forureningsbelastning (BOD) PE 11.308 7.904 7.687 3.359 30.258 Anlægskapacitet (BOD) PE 15.000 9.900 11.700 3.500 40.100 Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) Behandlet spildevand pr. person l/pe/døgn m 3 /PE/år 4.317 1.575.612 3.950 13.800 382 139 2.749 1.003.507 2.100 12.000 348 127 4.801 1.752.225 3.000 6.000 624 228 978 357.067 950 1.600 291 106 total 12.845 4.688.411 10.000 33.400 - - På figur 2 ses sammenhængen mellem den samlede vandmængde behandlet på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 6 år. Det ses tydeligt, at øget nedbør naturligvis har indflydelse på den mængde spildevand, der bliver behandlet på anlæggene. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk RA, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg. Figur 2: Sammenligning mellem behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg fra 2006-2010. Nedbør er målt på regnmåler ved Vedbæk RA. 10

Rensningsgrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensningsgrad af spildevand på de fire renseanlæg kan observeres på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad på 97-99 %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA med en rensningsgrad mellem 91-95 %. Rundforbi RA ligger på et noget lavere niveau med 54 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på Sjælsø RA ligger på imponerende 98 %, mens Bistrup, Vedbæk og Rundforbi RA ligger pænt på 93-94 %. Rensningseffektivitet 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Total-N) Fosfor (total-p) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, fosfor og kvælstof på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune i 2010 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer fosfor, kvælstof og organisk stof. Spildevandsafgiften er fordelt på hvert af de fire renseanlæg, som vist på figur 4. Det ses, at Rundforbi RA skiller sig ud med en stor andel af afgiften på kvælstof. Bistrup RA ligger højere på andelen af fosfor, men lavere på andelen af kvælstof i forhold til Sjælsø og Vedbæk RA. Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 11

Generelt om renseanlæggene I 2011 forventes indført afregning baseret på mængden af renset vand for alle anlæg. Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 2010 var på 587.387,72 kr. Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Det ses, at Rundforbi RA er den største bidragsyder til spildevandsafgiften. Årsagen er udelukkende mængden af kvælstof i udløbet, hvilket stemmer godt overens med figur 3 og 4. Spildevandsafgiften for Vedbæk RA udgør ligeledes en betydelig del, mens den for Sjælsø og Bistrup RA er relativt lav. Dette er dog en ikke helt det sande billede på situationen, da der er forskelle i udledningstilladelser, og dermed i afregningsprincip. Spildevandsafgiften for Sjælsø og Bistrup RA beregnes ud fra mængden af solgt vand i oplandene, mens beregninger for Vedbæk og Rundforbi RA baseres på mængden af renset vand. I 2011forventes indført afregning baseret på mængden af renset vand på alle anlæg, hvilket vil øge afgifterne for Sjælsø og Bistrup RA noget. Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift 2010 12

vandmængde(mio. m3) Generelt om renseanlæggene Renset spildevand Prøveudtager ved udløb på Vedbæk RA På figur 7 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Rundforbi RA er uden sammenligning det dyreste renseanlæg, med en afgift på 0,63 kr/m 3 vand, mens Sjælsø og Bistrup RA er de billigste med afgifter på henholdsvis 0,06 og 0,07 kr/m 3. Den dyre pris på Rundforbi RA skyldes, som tidligere nævnt, den mindre effektive rensning for kvælstof. Forhold mellem afgift og behandlet vandmængde 1,6 1,2 0,8 0,4 0,0 101.374 kr 66.802 kr 195.398 kr 224.813 kr Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi afgift behandlet vandmængde Figur 7: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet spildevandsafgift for de fire renseanlæg 13

14

Sjælsø Renseanlæg Procestank på Sjælsø RA Sjælsø Renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 3460 Birkerød og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i 1993-95 med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en lukket ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 3 og 4. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 5. Figur 8 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Indgående stoffer på Sjælsø RA Spildevand Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 1,674 1,795 1,503 1,352 1,576 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag 11.315 10.086 9.403 13.506 11.308 Organisk stof ton BOD/år 248 221 206 296 248 Fosfor ton/år 14,4 15,4 14,6 6,90 23,2 Kvælstof ton/år 75,8 68,8 57,9 42,7 85,9 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år 315 297 154 129 126 El pumpning, lys m.m. 1000 kwh/år 275 289 451 414 407 Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år 3.514 3.221 3.761 3.718 5.314 Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 41,0 42,0 39,3 46,3 30,8 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år 4.037 847 814 561 462 15

m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Sjælsø Renseanlæg 500 400 300 200 100 0 Elforbrug 2006 2007 2008 2009 2010 beluftning pumpning, lys m.m. 70 60 50 40 30 20 10 0 Kemikalier til fosfor fjernelse 2006 2007 2008 2009 2010 Naturgas (opvarmning) Vandforbrug 6.000 5.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 8: Oversigt over status for drift på Sjælsø RA 2006-2010 Tabel 4: Udgående stoffer fra Sjælsø RA Renset spildevand til Usserød å Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 1,674 1,795 1,503 1,352 1,576 Organisk stof ton BOD/år 3,52 2,68 2,80 3,22 2,57 Fosfor ton/år 0,65 0,90 0,71 0,58 0,46 Kvælstof ton/år 8,04 4,99 3,26 4,08 6,07 Nødoverløb Vandmængde m³/år 22.871 45.757 61.321 15.318 46.234 Antal overløb 13 19 10 3 13 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 77,9 69,9 59,6 23,6 24,9 Fedt m³/år 17,0 18,5 19,0 - - Ristestof (forbrænding) ton/år 17,8 18,5 24,8 24,9 33,8 Tabel 5: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 2006 2007 2008 2009 2010 Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 3,24 3,39 3,13 4,60 2,52 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 2,1 1,49 1,86 2,38 1,63 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - - - - 29,6 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 4,8 2,78 2,17 3,02 3,85 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,72 0,76 1,74 0,67 1,02 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,27 0,63 0,57 0,50 0,41 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,39 0,5 0,47 0,43 0,29 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,3 7,3 7,1 7,2 7,3 Opløst ilt (mætningsgrad) % >60 Tilstand 78,9 79,8 79,7 82,3 84,1 Bundfældeligt stof ml/l <0,5 Tilstand 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 16

Sjælsø Renseanlæg Slamcentrifuge på Sjælsø RA Miljøredegørelse Driften af Sjælsø Renseanlæg er i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Vi har nu kørt med vores nye centrifuge i et år og driften er forløbet til fuld tilfredshed. Der er opstartet et projekt vedrørende energioptimering på de 3 største renseanlæg og resultatet vil foreligge primo 2011. Der er indkøbt 3 nye containere til transport af afvandet slam. De nye containere kan hver rumme 2 m 3 mere, hvorved vi sparer på udgiften til slamtransporten. Der er indkøbt en blæser til erstatning for en blæser der var nedslidt, da den har kørt i døgndrift siden 1993. I forbindelse med udskiftningen er det besluttet at skrotte en tilsvarende blæser til slamlagertanken og lade den nyindkøbte blæser klare det hele, for at spare energi. 17

Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 3460 Birkerød, og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 1960 som et mekanisk/biologisk renseanlæg. I 1990 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2000 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 6 og 7. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 8. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 6: Indgående stoffer på Bistrup RA Spildevand Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 0,935 1,167 0,931 0,862 1,004 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag 7.169 5.437 7.396 7.836 7.904 Organisk stof ton BOD/år 157 119 162 172 173 Fosfor ton/år 7,29 7,47 7,54 6,12 6,42 Kvælstof ton/år 41,9 40,6 37,1 33,9 46,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år 140 105 175 181 150 El pumpning, lys m.m. 1000 kwh/år 242 245 270 165 188 Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år 1.724 1.242 1.039 1.150 1.617 Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 48,0 24 14,3 17,8 7,2 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år 1.434 1.342 460 870 1.048 18

m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Bistrup Renseanlæg Elforbrug Kemikalier til fosfor fjernelse 300 200 100 0 2006 2007 2008 2009 2010 beluftning pumpning, lys m.m. 70 60 50 40 30 20 10 0 2006 2007 2008 2009 2010 Naturgas (opvarmning) Vandforbrug 2.000 2000 1.500 1500 1.000 1000 500 500 0 2006 2007 2008 2009 2010 0 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 9: Oversigt over status for drift på Bistrup Renseanlæg 2005-2009 Tabel 7: Udgående stoffer fra Bistrup RA Renset spildevand til Øresund Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 0,935 1,167 0,931 0,862 1,004 Organisk stof ton BOD/år 1,36 1,58 1,24 1,29 1,36 Fosfor ton/år 0,23 0,59 0,55 0,51 0,43 Kvælstof ton/år 5,00 3,60 2,23 5,16 2,47 Nødoverløb Vandmængde m³/år 16.352 46.845 34.002 44.160 32.229 Antal overløb 15 21 7 8 11 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 6,7 7,2 12,9 * 7,0 Fedt m³/år 22,0 15,0 12,0 ** 6,5 Ristestof (forbrænding) ton/år 12,1 8,1 7,6 8,2 6,3 (*) sand genbruges på Rundforbi RA i slambede. (**) Fedt afvandes på Sjælsø RA Tabel 8: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 2006 2007 2008 2009 2010 Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 6,02 3,58 3,22 5,0 3,13 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,45 1,35 1,33 1,50 1,36 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - - - - 24,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport 5,35 3,09 2,4 6,0 2,46 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand 0,47 0,66 0,28 0,41 0,4 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,25 0,51 0,59 0,59 0,43 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,4 7,5 7,3 7,5 7,5 19

Bistrup Renseanlæg Ny iltmåler på Bistrup RA Placering af ny iltmåler Miljøredegørelse Driften af Bistrup Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld, som har haft indflydelse på driften. Der er i samarbejde med Miljøafdelingen opstartet et projekt, der går ud på at mindske overløb fra kloak samt renseanlæg til recipienten under regn. Projektet vil fortsætte i 2011 og indebærer forsøg på at pumpe mere vand væk via Furesøledningen samt etablere et nyt sparebassin på Bistrup Renseanlæg. Samtidig vil der blive etableret finriste på nødoverløb på Abildgårdsparken pumpestation samt på bassinet ved Dumpedalen for at fjerne eventuelle urenheder før øverløbsvandet tilføres recipienten. Endelig bliver der etableret styring af eksterne bassiner for at udnytte disse optimalt.. 20

Vedbæk Renseanlæg Efterklaringstank på Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 2950 Vedbæk. Anlægget drives af Rudersdal Forsyning, som overtog driften fra privat driftsoperatør i juni 2009. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 1950, blev udbygget i 1970 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 300 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 9 og 10. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 11. Tabel 12 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Tabel 9: Indgående stoffer på Vedbæk RA Spildevand Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 1,838 2,257 1,811 1,634 1,752 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag 10.170 8.550 7.380 7.170 7.687 Organisk stof ton BOD/år 223 187 162 157 168 Fosfor ton/år 11 10 9 7,8 8,3 Kvælstof ton/år 52 55 45 58 62 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år - - - 616 592 Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år - - - 66,8 83,9 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år 1.363 486 215 289 619 21

Vedbæk Renseanlæg Tabel 10: Udgående stoffer fra Vedbæk RA Renset spildevand til Øresund Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 1,838 2.257 1,811 1,634 1,752 Organisk stof ton BOD/år 11,7 4,51 4,89 4,25 2,75 Fosfor ton/år 2,68 1,02 1,32 1,41 0,56 Kvælstof ton/år 7,82 8,58 5,98 7,11 5,76 Nødoverløb Vandmængde m³/år 14.410 34.455 15.608 23.321 46.890 Antal overløb 20 15 7 20 19 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år - - - 100 88 Fedt m³/år - - - - - Ristestof (forbrænding) ton/år 39,8 39 63,8 36,5 31,2 Tabel 11: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 2006 2007 2008 2009 2010 Suspenderet stof mg SS/l <30 Transport 13,7 6,1 7,8 4,7* 3,9* Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 3,0 1,8 1,5 2,6* 1,6* Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - - - - 20,7 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport 2,6 3,0 2,5 4,4 3,3 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand - - - 1,5 0,55 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,66 0,36 0,55 0,86 0,32 ph 6,5-8,5 Tilstand - - - - 7,5 *målt med kontroltypen tilstand Tabel 12: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk RA 2006-2010 År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastet vandmængde m 3 /år m 3 /år m 3 /år % 2006 1.838.987 1.824.577 14.410 0,78 2007 2.257.118 2.222.663 34.455 1,53 2008 1.811.618 1.796.010 15.608 0,86 2009 1.634.224 1.610.903 23.321 1,43 2010 1.752.225 1.705.335 46.890 2,75 Gennemsnit 1.858.834 1.831.898 26.937 1,00 22

Vedbæk Renseanlæg Administrationsbygningen på Vedbæk RA, en ombygget rådnetank Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er igen i 2010 blevet overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Der arbejdes stadig målrettet på at få forbedret standarden af selve anlægget efter driften blev vundet tilbage i forsyningens regi. Styresystemet til kontrol af processerne i anlægget er blevet opdateret til Star 2 Hoved-eltavlen er udskiftet med en ny og tidssvarende udgave og udskiftning af styretavlen til anlægget er næsten afsluttet i 2010. Energioptimeringsprojektet peger på en stor besparelse af el ved at omlægge beluftningen fra rotorer til bundbeluftere. Projektets anlægsomkostninger med mere skal undersøges i 2011. Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk RA fra 1. januar 2000 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. aflastning) gennensnitlig højst må udgøre 1.750.000 m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt hovedsageligt grundet forhold i 2007, hvor flere ekstremhændelser fandt sted. 23

Rundforbi Renseanlæg Rundforbi RA Rundforbi Renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 2850 Nærum. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 1950erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor en nedlæggelse i den nærmeste fremtid. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 13 og 14. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 15, mens tabel 16 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Tabel 13: Indgående stoffer på Rundforbi RA Spildevand Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 0,356 0,400 0,357 0,310 0,357 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag 4.300 2.720 2.920 2.918 3.359 Organisk stof ton BOD/år 94 60 64 64 74 Fosfor ton/år 4 3 2 3 3 Kvælstof ton/år 21 18 19 24 28 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år - - - 216 240 Naturgas (rum og slamopvarmning, varmt vand) m³/år - - - 12.966 5.701 Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år - - - 53,7 47,0 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år 502 313 248 295 1.080 24

Rundforbi Renseanlæg Tabel 14: Udgående stoffer fra Rundforbi RA Renset spildevand til Øresund Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vandmængde mio. m 3 /år 0,356 0,400 0,357 0,310 0,357 Organisk stof ton BOD/år 0,637 0,760 0,714 0,790 0,520 Fosfor ton/år 0,164 0,140 0,164 0,240 0,190 Kvælstof ton/år 10,34 11,57 9,68 9,79 12,83 Nødoverløb Vandmængde m³/år 42.400 71.947 13.230 15.387 12.811 Antal overløb 29 38 10 8 10 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år - - - 12 12 Fedt m³/år - - - - - Ristestof (forbrænding) ton/år 19,5 19,5 19,5 4,98 12,0 Tabel 15: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 2006 2007 2008 2009 2010 Suspenderet stof mg SS/l <30 Transport 7,1 6,0 5,6 9,01 4,83 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,4 2,1 1,0 2,6 1,47 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand - - - - 27,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport - - - 31,6 35,9 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,25 0,11 0,21 0,99 0,28 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,29 0,33 0,76 2,9 0,74 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport 0,34 0,29 0,41 0,76 0,53 Iltmætning % >60 Tilstand - - - 96 90 Tabel 16: Vandmængder og aflastninger 2006-2010 År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastningsmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år m 3 /år antal/år 2006 355.774 313.374 42.400 56 2007 400.236 328.289 71.947 38 2008 357.190 343.960 13.230 10 2009 310.220 294.833 15.387 8 2010 357.067 344.256 12.811 10 gennemsnit 356.097 324.942 31.155 24 25

Rundforbi Renseanlæg Skærvefilter på Rundforbi Renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Rundforbi Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Driften af Rundforbi Renseanlæg bærer kraftigt præg af at det står foran en nedlæggelse i nær fremtid. Der bliver kun investeret i det absolut mest nødvendige for at opretholde driften. Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi RA fra 1. januar 2000 må der gennemsnitlig være maks. 10 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overskredet grundet talrige aflastninger i 2006 og 2007. Antallet Af aflastninger fra 2008-2010 har dog ligget mellem 8-10 aflastninger/år. Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks. 440.000 m 3 /år. Dette krav er overholdt. 26

Slamhåndtering I tabel 17 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i 2010. Slammet fra Bistrup og Sjælsø RA er præsenteret samlet i tabellen. Dette skyldes, at slammet fra Bistrup RA efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø RA for endelig afvanding. Den transporterede mængde af slam fra Bistrup RA udgør 4.555 tons med ca. 6,5 % tørstof, hvilket svarer til 296 kg TS. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup RA dækker både forafvanding af slammet på Bistrup RA med 1.075 kg polymer og den efterfølgende afvanding på Sjælsø RA, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres 10.550 kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi RA skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Mængden af slam fra Rundforbi RA er ikke opgjort, da slammet ikke er bragt til landbrugsjord i 2010, men opmagasineres til næste år på anlægget. Containere til afvandet slam Tabel 17: Slam fra renseanlæggene i Rudersdal Kommune 2010 Slam Enhed Sjælsø (1) + Bistrup (2) Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % 2.431 23,6 Vedbæk 1.018 22 Slam, tørvægt (vægten på slammet hvis det blev helt tørret) ton TS 573,6 224? Polymerforbrug Polymer i alt Polymerforbrug i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton 11.625 9,20 (1) 1,82 (2) 4.000 8,93 Rundforbi?? 475 Slambede på Rundforbi RA 27

Slam (tørvægt) ton/år Slamhåndtering På figur 10 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 2007 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi RA, hvorfor 2008 inkluderer slam fra 2007-2008. I 2010 blev der heller ikke kørt slam væk fra Rundforbi renseanlæg. Slam fra renseanlæg 2006-2010 700 600 500 400 300 200 100 0 2006 2007 2008 2009 2010 Sjælsø + Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 10: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg 2006-2010 Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 2006 nogle grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede organiske stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra de tre renseanlæg, Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA er at finde i tabel 18. Tabel 18: Miljøfremmede stoffer i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk LAS kg/år 28,1 14,5 11,0 mg/kg TS 1300 49 49 49,1 NPE kg/år 0,75 0,15 0,27 mg/kg TS 10 1,31 0,51 1,21 PAH kg/år 0,52 0,20 0,36 mg/kg TS 3 0,91 0,68 1,61 DEHP kg/år 10,3 1,63 1,64 mg/kg TS 50 18 5,5 7,3 28

Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 19 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 2006 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tallene for Rundforbi RA er ikke angivet, da slammet ikke har været godkendt til udbringning på landbrugsjord i 2010. Tabel 19: Tungmetaller i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Cadmium kg/år 0,55 0,23 0,25 mg/kg totalfosfor 100 24 38 32 Kviksølv kg/år 0,36 0,14 0,10 mg/kg totalfosfor 200 16 32 13 Bly kg/år 24,8 12,1 7,2 mg/kg totalfosfor 10.000 1.093 2.020 925 Nikkel kg/år 8,9 4,7 3,4 mg/kg totalfosfor 2.500 392 785 437 Crom kg/år 12,5 6,9 4,03 mg/kg TS 100 45 23 18 Zink kg/år 432 234 164 mg/kg TS 4.000 1.557 790 732 Kobber kg/år 187 82 81 mg/kg TS 1.000 674 277 362 Miljøredegørelse Tabel 19 viser, at alle grænseværdierne for relevante tungmetaller er overholdt. Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer i slammet fra Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA er endvidere overholdt. For slammet fra Rundforbi RA holder grænseværdien akkurat for LAS, men grænseværdien er overskredet for den miljøfremmede stofgruppe PAH. Derfor er slammet fra Rundforbi RA blevet tilbageholdt på anlægget indtil 2011 for at opnå afdampning af PAH. 29

30

Ordforklaring RA PE BOD COD Renseanlæg Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 60 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 200 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Chemical Oxygen Demand. Fosfor / kvælstof Ristestof TS LAS (Lineære alkyl sulfonater) NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) DEHP, DBP, phthalater Økotoksicitet Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. Tørstof Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 31

Bilag 1: Bassiner 2010 nr. Bassin nr. Navn Idriftsat (år) Vol. (m3) nr. Bassin nr. Navn Idriftsat (år) Vol. (m3) 1 B01 Pilegårdsparken 1975 127 27 B24 Trørødskolen 1978 600 2 B02 Tornevangsvej 1968 177 28 B25 Søllerød Park 1967 700 3 B03 Carinaparken 1970, 1999 315 29 B26 Kildevej 1988 600 4 B03A Carinaparken 1999 400 30 B27 Nærum Syd 1962 1100 5 B04 Stenhøj Vænge 1968 51 31 B29 Vedbæk RA 1969 2350 6 B05 Stenløkken 1970 60 32 B29A Vedbæk RA 1969 400 7 B06 Soldraget 1982 350 33 B30 Rundforbi RA 1986 800 8 B06A Soldraget 2005 550 34 B30A Rundforbi RA 1987 844 9 B07 Langedam 1996 1500 35 B30B Rundforbi RA 2003 300 10 B08 Vibeengen 1997 350 36 B31 Maglemose 2009 550 11 B09 Slugten 1972 330 37 B31A Maglemose 2009 1600 12 B10 Sjælsø RA 1961 5200 38 B32 Dronninggård 2005 1450 13 B11 Næsset 1 1950 45 39 B33 Holte Havn 2005 920 14 B12 Næsset 2 1950 75 40 B34 Præsteengen 2005 1570 15 B13 Svaneparken 1968 20 41 B35 Ravnholm 2005 2200 16 B14 Bistrup RA 1960 270 42 B36 Bakkevej 1987 60 17 B14A Bistrup RA 1960 2000 43 B37 Frydenlund Park 1985 416 18 B15 Birkerød Sø 2001 450 44 B38 Frydenlund 1987 216 19 B16 Birkeporten Sø 1975 2000 45 B39 Linde Alle 1983 210 20 B17 Dumpedalen 1976 567 46 B40 Malmbergsvej 1984 160 21 B18 Søndervangen 2001 135 47 B41 Rudershøj 1986 110 22 B19 Abildgårdsparken 1966 140 48 B42 Strandmøllen 1975 21 23 B20 Isterød 1992 12 49 B43 Søllerød Park Syd 1960 150 24 B21 Damgårdsvej 2001 350 50 B44 Henriksholms Alle 1966 50 25 B22 Bistrup Kirke 2009 280 51 B45 (Lindehøj) 2010 619 26 B23 Furesøparkalle 2009 65 32

Bilag 2: Pumpestationer 2010 PST nr. Navn år PST nr. Navn år PST Navn år PST Navn år 1 Plantagevej 1963 26 Stakkeledet 1978 110 Vietoften nr. 28 B 1984 135 Stenhuset Næsseskoven 1968 2 Furesøhave 1975 27 Hængekøjen 1981 111 Rønnebærtoften 21 1988 136 Kinabugten 1968 3 Damgårdsvej 1958 28 Bistrupvej 1982 112 Frydenlundsvej 82 1989 137 Vejlesøvej, Trykforøger 1974 4 Abildgårdsparken 1966 29 Isterød 1992 113 Frydenlunds Park 2 1986 138 Kildevej 7 (spildevand) 1988 5 Vasevej 1976 30 Langedam 1995 114 Bakkevej 20 1970 139 H/F Skovly - Æblevej 1973 6 Birkerød Parkvej 1971 31 Vibeengen 1997 115 Dempeeng 1958 140 Trørødskolen 1976 7 Hestkøb Allé 1968 32 Damgårdsvej II 2000 116 Røjelskær 1975 141 Colleruphus 1980 8 Trekanten 1952 33 Carinaparken 2000 117 Holte Midtpunkt, tunnel 1977 142 Kratmosevej 24 2001 9 Søvej 1959 34 Birkerød Sø 2000 118 Kildevej 7 1988 143 Trørødgårdsvej 2007 10 Bregnerødvej 1976 35 Sophie Magdalenes Vej 1968 119 Rosenvej 1991 144 Holmevej 9 2007 11 Biskop Svanes Vej 1952 36 Duemosevej 2009 120 Højbjergvang 1977 145 Malmmosevej 16 1996 12 Slugten 1973 37 Svaneparken 1968 121 Oksemosen 1985 146 Rundforbi (bassin) 2003 13 Stenhøjgårdsvej 1969 38 Bistrup Kirke 2006 122 Søllerødhus 1972 147 Rundforbivej 2002 14 Soldraget 1982 39 Dumpedal 1976 123 Vangeboled 1958 148 Holmevej 2? 15 Jægerhytten 1968 40 Bistrup Sø 1991 124 Søllerød Park 1967 149 Trørødvej 19A 1990 16 Næsset 1 1950 41 Andedammen 1960 125 Golfklub 1980 150 Maglemose bassin 2008 17 Næsset 2 1961 101 Strandmøllen 1942 126 Wesselmindevej, Havef. 1978 152 Dronninggård 2005 18 Hestkøblund 1976 102 Skodsborg Strandvej 130 1994 127 Rudegård 1938 153 Holte Havn 2005 19 Bistrup RA1 1973 103 Skodsborg Søbad 1943 128 Ved Furesøen 1938 155 Præsteengen (regn) 2005 20 Bistrup RA2 1989 104 Grøns Bakke 1941 129 De Conincks Vej 1938 156 Præsteengen (tørvejr) 2005 21 Nedenomsvej 1976 105 Vedbæk Havn 1942 130 Granholmen 1950 157 Ravnholm 2005 22 Sænkesøvej 1976 106 Vedbæk Tennisklub 1973 131 Malmmosevej 1938 158 Teknikerbyen 2005 23 Brådebæk Sø 1978 107 Vedbæk Skole, tunnel 1979 132 Vejlestien 1938 160 Holte Midtpunkt 2005 24 Brådebæksvej 1978 108 Maglebo 1972 133 Tyvekrogen 1976 25 Høsterkøb Kirke 1978 109 H/F Skovly 1973 134 Holte Station 1938 33

Bilag 3: Overløbsbygværker 2010 Nr. Overløb Siværk Rist Nr. Overløb Siværk Rist 1 Landsevej X 23 Rønnebærvej/Dronninggårds Alle X 2 Kohavevej X 24 Kohavevej/Ellesletten X 3 Skodsborg Strandvej 38 X 25 Rudegårds Allé X 4 Skodsborg Strandvej 88 X 26 Skovlytoften X 5 Skodsborg Strandvej 154 X 27 Øverødvej X 6 Vedbæk Strandvej 380 X 28 Søvej X 7 Øverødvej/Søvej X 29 Turistvej/Bistrup RA X 8 Fredskovvej X 30 Roklubben X 9 Vedbæk Strandvej 449 X 31 Bistrup kirke X 10 Gøngehusvej/Grisesti X 32 Hegnsvej X 11 Henriksholms Alle X 33 Trekanten X 12 Skodsborg Strandvej/Skodsborgvej X 34 Lindevangsvej X 13 Frederikslund Skov X 35 Møllemarksvej X 14 Dronninggårds Alle 44 X 36 Biskop Svanes Vej X 15 Dronninggårds Alle 100 X 37 Skovhegnet X 16 Ravnholm X 38 Storkevænget X 17 Skovvej X 39 Rørsangervej X 18 Furesøpark Allé X 40 Vagtelvej X 19 Kongevejen X 41 Svaneparken X 20 Gøngehusvej 81 X 42 Hyldeskovvej X 21 Rønnebærvej X 43 Abildgårdsparken X 22 Ellesletten X 44 Dumpedal X 34

35

Rudersdal Forsyning A/S Skovlytoften 27 2840 Holte Tlf.: 45 47 00 70 www.rudersdalforsyning.dk Sjælsø Renseanlæg Bakkevej 83 3460 Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej 127 2460 Birkerød Rundforbi Renseanlæg Egebækvej 131 2850 Nærum Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 2950 Vedbæk 36