Udkast til miljøgodkendelse til Nyt biomassefyret kraftvarmeværk

Udkast til miljøgodkendelse til Nyt biomassefyret kraftvarmeværk Energivej 19 November 2014 Virksomhedens navn: Helsingør Kraftvarmeværk A/S CVR-nummer: 32 32 27 35 P-nummer: 1.016.942.819 Listepunkt: 1.1 b Matr. nr.: 4e og 4h Rørtang By, Tikøb Adresse: Energivej 19 3000 Helsingør Journalnummer: 13/19608

Udkast til miljøgodkendelse til nyt biomassefyret kraftvarmeværk, Energivej 19 1. Indledning... 2 2. Grundlag for godkendelse... 2 2.1. Liste over sagsakter... 2 2.2. Beliggenhed... 3 3. Miljøteknisk vurdering... 3 3.1. Generelt... 3 3.2. Bedste tilgængelige teknik... 3 3.3. Luftforurening... 4 3.4. Spildevand... 10 3.5. Støj... 21 3.6. Affald... 22 3.7. Jord og grundvand... 24 3.8. Egenkontrol/indberetning... 26 3.9. Driftsforstyrrelser og uheld... 26 3.10. Risiko... 27 3.11. Ophør af virksomhed... 27 3.12. Samlet vurdering... 27 4. Vilkår for godkendelsen... 27 Bilag 1 Virksomhedens ansøgning 2 Virksomhedens placering 1. Indledning Helsingør Kraftvarmeværk er et naturgasfyret anlæg, der blev taget i brug i 1992. Anlægget er nu slidt op, og værket ønsker at bygge et nyt biomassefyret anlæg i stedet for en levetidsforlængelse. Det nye anlæg skal have en indfyret effekt på ca. 70 MW, og skal producere varme og strøm. Det gamle anlæg bevares, og skal fungere som nødlast. Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Værket er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen 1 bilag 1 listepunkt 1.1: Forbrænding af brændsel i et anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, b) Hvor brændslet er andet end kul og orimulsion. Denne godkendelse omfatter miljømæssige forhold, som defineret i kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven og i godkendelsesbekendtgørelsen. Helsingør Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. 2. Grundlag for godkendelse 2.1. Liste over sagsakter 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 669 af 18. juni 2014 2

Godkendelsen er foretaget ud fra virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse af 19. november 2014. 2.2. Beliggenhed Det eksisterende og nye kraftvarmeværks beliggenhed ses i bilag 1. Værket ligger på Energivej 19 3000 Helsingør Matr. nr. 4e og 4h Rørtang By, Tikøb Sammen med dette nye kraftvarmeværk bygger Forsyning Helsingør ny containerplads og ny administrationsbygning på Energivej. Det samlede projekt skal derfor VVM vurderes, og der skal vedtages en ny lokalplan og nyt tillæg til kommuneplanen. Værket ligger i et erhvervsområde, men grænser mod syd og vest op til det åbne land. 3. Miljøteknisk vurdering 3.1. Generelt Indretningen og driften af det nye kraftvarmeværk ses i bilag 1. Anlægget vil blive fyret med biomasse 2, primært skovflis. Forbruget vil være 160.000 ton pr år svarende til 35-44 vogntog pr. dag. Værket vil producere 10-15 m 3 kondensvand pr. time fra køling af røggassen. De 2 m 3 kan værket bruge til kedelvand og det resterende vand vil blive renset og udledt til Egebækken via forsinkelsesbassin. Affaldet vil hovedsagelig være flyveaske og slagger. Driftstider Kraftvarmeværket vil være i konstant drift: 24 timer i døgnet 7 dage i ugen. Værket forventer dog, at anlægget stoppes fire uger til revision hver sommer. Etablering Værket forventer at gå i gang med bygearbejdet så snart miljøgodkendelsen, VVM, byggetilladelse mm. er meddelt. Værket forventer at kunne producere strøm og varme i løbet af 2017. 3.2. Bedste tilgængelige teknik EU har afgjort, at emissionsgrænserne i bekendtgørelsen Store Fyr 3 ikke er udtryk for BAT. Kommunen skal derfor i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse vurdere virksomheden med udgangs- 2 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 1637 af13. december 2006 3 Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, nr. 1453 af 20. december 2012 3

punkt i BREF dokumentet 4. Denne vurdering kan føre til, at der fastsættes lavere emissionsgrænseværdier. EU har i juni 2013 udsendt et udkast til revideret BREF-dokument, der indeholder dels en beskrivelse af teknikker m.m., som anses for at være bedst tilgængelig teknik (BAT) for store fyringsanlæg, dels en angivelse af de emissionsniveauer, som vil kunne opnås ved anvendelse af BAT. I denne miljøgodkendelse fastsætter kommunen derfor grænser, som værket skal overholde og som svarer til BAT. 3.3. Luftforurening Grænser for emissioner Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg fastsætter grænser for emission af SO 2, NO x og støv. Som nævnt i afsnittet over skal kommunen dog skærpe disse grænser for at værket kan leve op til BAT. Bekendtgørelsen og EU's udkast til BREF stiller følgende grænser for emission til luft: Parameterelsen Bekendtgø- BAT Værkets forslag Måned År Døgn År Døgn NO x 250 70-200 120-150 170 260 NH 3 1-5 2 CO 4-80 50 SO 2 200 1-50 8-70 25 35 HCl 0,3-8 14 3 5 HF 0,01-0,8 0,4 Støv 20 1-3 2-12 2 6 Kviksølv 0,001-0,003 0,005 Alle enheder i mg/nm 3 tør gas ved 6% ilt Variationen i emissionen Alle værkets processer er styret og reguleret automatisk, men alligevel vil emissionen af diverse komponenter variere over tid. Når værket overholder en grænse for fx NO x som en månedlig middelværdi, vil der i løbet af året have optrådt emissioner der har været betydelig højere, men som kun har varet i kort tid. Hvor stor variation vil vi acceptere og hvor store variationer bliver vi nødt til at acceptere? Variationen i emissionen skyldes variationer i brændslet, i indfødningen, mm. Variationen kan også skyldes driftsforstyrrelser i form af hardware eller software, der er ude af drift. Sker der en sådan driftsforstyrrelse, forventer kommunen, at værket vil få fundet og rettet fejlen i løbet af få timer og højst få døgn. I afsnittet om egenkontrol vurderer vi hvordan vi håndterer disse variationer. Kommunen vurderer derfor, at vi kun behøver at fastsætte én grænse for hver parameter. 4 Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Large Combustion Plants, Draft 1, June 2013 4

NO x Værket forventer at reducere emissionen af NO x ved at dosere ammoniakvand i røggassen ved høj temperatur, hvorved både ammoniak og NO x omdannes til N 2. Desuden forbereder værket plads til senere eventuelt at kunne etablere en katalysator. Uden katalysator forventer værket at kunne overholde en grænse på 150 mg NO x /Nm 3 som årsmiddelværdi og 170 mg/nm 3 som døgnmiddelværdi. Udkast til BREF skriver i afsnit 5.2.3.4 at anlæg med selektiv katalysator (SCR) kan overholde grænser på 40 80 mg/nm 3 og uden katalysator (SNCR) på 90 120 mg/nm 3 som årlige værdier. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 150 mg NO x pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. NH 3, ammoniak Når værket tilsætter ammoniakvand til røggassen er der risiko for at en del af den ikke omsættes, men ledes direkte ud med røggasserne. Dette er uheldigt, da ammoniak forurener den omgivne natur med et nedfald af næringsstoffer. Hvis man søger at reducere NO x så meget som muligt, er risikoen større for at man kommer til at tilsætte for meget ammoniak, der derfor emitteres. Tilsætter man derimod ammoniak i underskud i forhold til NO x, er risikoen for at noget ammoniak slipper ud derfor mindre. Værket forventer at kunne overholde en grænse på 2 mg/nm 3 som årsmiddel. BREF skriver, at værker med brug af BAT kan emittere 1 5 mg NH 3 /Nm 3 som årlig middelværdi, men oplyser ingen døgnmiddelværdier. Emissionen er minimal ved brug af SCR. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 2 mg NH 3 pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. N 2 O lattergas Lattergas er en kraftig drivhusgas. Miljøstyrelsens referencelaboratorium skriver, at der i 2008 blev målt emissioner på 1 2 mg/nm 3 fra biomassefyrede varmeværker. Lattergas er omfattet af luftvejledningen, hovedgruppe 2 klasse IV. Det betyder, at først ved en massestrøm på mere end 5 kg/time skal emissionen begrænses til 500 mg/nm 3. B-værdien er 1 mg/m 3. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er behov for at regulere emissionen. CO, kulilte Kulilte er giftigt, og emissionen skal minimeres mest muligt. Kulilte dannes som et uundgåeligt led i forbrændingen, men ved en fuldstændig forbrænding omdannes det til CO 2. Emissionen minimeres således ved en præcis styring af tilførslen af luft og brændsel. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 50 mg/nm 3. 5

BREF beskriver i afsnit 3.3.4.8 en række metoder til at bringe emissionen af CO ned, og oplyser, at med disse metoder kan emissionen holdes under 50 mg/nm 3. Kommunen fastholder derfor dette som en månedlig grænse. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 50 mg CO pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. SO 2, HCl, HF og kviksølv Da brændslet indeholder svovl, klor, fluor og kviksølv vil røggassen også indeholde disse stoffer. Træ indeholder dog så lave koncentrationer, at værket forventer, at skrubberen (eller ecconomizeren) vil vaske den dannede saltsyre ud af røggassen, så de foreslåede værdier kan overholdes. For at holde ph oppe i kondensatet i skrubberen, skal der tilsættes lud. En vis andel af disse sure gasser vil også blive fanget eller forblive i aske og slagger. Alternativt kan en dosering af hydratkalk i posefilteret fjerne de sure gasser. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 25 mg SO 2 pr. Nm 3. BREF beskriver i afsnit 5.2.3.5 en række metoder til at bringe emissionen af SO 2 ned, og op oplyser at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 50 mg SO 2 /Nm 3 og ca. 78 værker har en emission på mindre end 10 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 3 mg HCl pr. Nm 3 og 5 mg som døgnværdi. BREF beskriver i afsnit 5.2.3.5 en række metoder til at bringe emissionen af HCl ned, og oplyser, at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 17 mg HCl/Nm 3, 36 værker har mindre end 5 mg og ca. 6 værker har en emission på mindre end 1 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 0,4 mg HF pr. Nm 3. BREF har i afsnit 5.2.3.5 gentaget diagrammet for HCl i stedet for diagrammet for HF. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 3 µg Hg pr. Nm 3. BREF beskriver ikke kviksølv særskilt, men oplyser blot at værkernes emission er mellem 1 og 5 µg/nm 3. Kviksølv fjernes sammen med de sure gasser og kan fjernes sammen med dioxiner med aktivt kul. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte følgende grænser: SO 2 : 25 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. HCl: 3 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. HF: 0,4 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. Hg: 0,003 mg pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. 6

Støv For at reducere emissionen af støv vil værket rense røgen i et posefilter. Værket forventer at kunne overholde en årlig grænse på 2 mg støv pr. Nm 3 og 6 mg som døgnværdi. BREF beskriver i afsnit 5.2.3.5 en række metoder til at bringe emissionen af støv ned, op oplyser, at med disse metoder har alle værker en emission på mindre end 10 mg støv/nm 3, 120 værker har mindre end 6 mg og 28 værker har en emission på mindre end 2 mg/nm 3 som årlig middelværdi. Kommunen vurderer derfor, at vi kan fastsætte en grænse på 2 mg støv pr. Nm 3 tør gas ved 6% ilt. PAH PAH opstår ved en dårlig forbrænding. PAH er hovedgruppe 1 stoffer i henhold til luftvejledningen 5, og må derfor kun ledes til luft efter den bedst mulige rensning. For PAH anbefaler miljøstyrelsen alligevel en massestrømsgrænse på 25 mg benz[a]pyren-ækvivalenter pr. time og en emissionsgrænse på 0,005 mg/nm 3. Udkastet til BREF har dog slettet al information om PAH. Virksomheden oplyser, at med den forholdsvis lave emission af CO vil dannelsen af PAH være ubetydelig. På nærværende baggrund kan kommunen dog ikke vurdere om emissionen vil være lavere end miljøstyrelsens vejledende grænser. Kommunen stiller derfor vilkår om, at værket dels skal overholde de vejledende grænser, og dels skal vise at grænserne er overholdt. Dioxin Da flis kun indeholder lave koncentrationer af klor, dannes der også kun lave koncentrationer af dioxin. Ved fyring med halm kan der derimod dannes dioxin, da halm indeholder mere klor end flis gør. På nærværende baggrund kan kommunen dog ikke vurdere om emissionen vil være lavere end miljøstyrelsens vejledende grænser. Kommunen stiller derfor vilkår om, at værket dels skal overholde de vejledende grænser, og dels skal vise at grænserne er overholdt. Måling er dog kun nødvendig, hvis værket helt eller delvist fyrer med halm. Egenkontrol I bekendtgørelsens bilag 3-5 er krav til værkets egenkontrol, som kommunen alligevel skal fastsætte i vilkår. Heri står: Bilag 3: Værket skal kontinuert måle emissionen af SO 2, NO x og støv samt iltindhold, temperatur, tryk og evt. vanddampindhold. Værket skal måle emissionen af CO hvert halve år. De krævede målinger skal foretages efter CEN-standarder. De kontinuerte målinger skal kontrolleres med årlige manuelle målinger. 5 Luftvejledningen, miljøstyrelsen, 2001 7

Er grænserne overholdt? bilag 3 og 4 Når året er gået, og der er samlet timemiddelværdier for alle årets timer, skal det afgøres om grænserne er overholdt. 1. Først fjernes alle værdier hvor værket ikke har været i drift og perioder fra opstart og nedlukning. 2. Så fjernes de værdier der er forkerte fordi måleudstyret ikke fungerede tilfredsstillende. Døgn med mere end tre ugyldige timemiddelværdier fjernes helt. Hvis der er mere end ti døgn på et år, hvor måleværdier skal fjernes pga. fejl, skal værket gøre noget for at forbedre målesystemet. 3. Ud fra de resterende timemiddelværdier skal 95% konfidensintervallet for hver parameter beregnes. Alle værdier, der ligger inden for disse intervaller er de validerede værdier. 4. Den øvre ende af konfidensintervallet skal overholde følgende grænser: SO x : 30 mg/nm 3 NO x : 180 mg/nm 3 Støv: 2,6 mg/nm 3 5. Ud fra de validerede timemiddelværdier beregnes validerede månedsmiddelværdier og døgnmiddelværdier. 6. Grænserne er overholdt, når a. alle månedsmiddelværdier overholder deres respektive grænser. b. alle validerede døgnmiddelværdier overholder 110 % af de relevante emissionsgrænser. 7. Tæl hvor mange validerede timemiddelværdier, der overskrider deres grænse x 2. c. 95% af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overholder 200 % af de relevante emissionsgrænser. Bilag fem kræver, at værket sender kommunen en årlig rapport med en række data. Kommunen fastsætter kravet i vilkår og supplerer med krav om at værket også skal vise at alle grænser er overholdt jf. ovenstående. Andre krav til egenkontrol I BREF-konklusionerne anbefales at NO x, NH 3, CO, SO 2, HCl og støv måles kontinuert, mens og HF blot måles manuelt fire gange om året og Hg en gang om året. Kommunen vurderer, at det kan lade sig gøre, og stiller vilkår herom. Emission fra siloer Træstøv Fra aflæssersilo, siloer til brændsel og fra transport af brændsel vil der ske en emission af træstøv. Værket planlægger at rense overskudsluft med posefilter. Træstøv er i b-værdivejledningen klassificeret som et organisk stof af klasse I med en massestrømsgrænse på 100 g/h og en emissionsgrænse på 5 mg/nm 3. Kommunen kan ikke vurdere om massestrøms- 8

grænsen er overholdt eller ej. Kommunen stiller derfor vilkår om at værket skal vise dette. Støv i øvrigt Værket etablerer flere siloer; nogle til brændsel og nogle til aske. Fra alle, der indeholder fast stof er der risiko for at der emitteres støv. Dette reguleres af miljøstyrelsens luftvejledning. Kommunen forventer, at værket som helhed har en massestrøm af støv i øvrigt på mere end 5 kg pr. time. Det betyder, at emissionen fra hver af siloerne skal være mindre end 10 mg/nm 3, og værket planlægger at montere filtre for at kunne overholde grænsen. Luftvejledningen anbefaler, at hvis en virksomhed har en emission der er større end massestrømsgrænsen, skal virksomheden ved en årlig præstationskontrol vise, at grænsen for emission er overholdt. Kommunen stiller vilkår med emissionsgrænsen og krav om egenkontrol. Ammoniak Fra oplaget af ammoniakvand og i forbindelse med påfyldning af tanken vil der ske en vis emission af ammoniak. Ammoniak er omfattet af luftvejledningen hovedgruppe 2 klasse IV med en massestrømsgrænse på 5 kg/time og en emissionsgrænse på 500 mg/nm 3. Kommunen forventer, at der ikke vil være emissioner med 500 mg/nm 3 under almindelig drift, og stiller derfor ikke vilkår herom. Endotoksiner Det oplagrede brændsel vil indeholde (og skabe) en lang række mikroorganismer som bakterier og svampe. Disse frigives som støv, når brændslet håndteres. Undersøgelser af arbejdsmiljø i lagre med brændsel som halm og flis viser, at luften indeholder levende skimmelsvampe, støv og endotoksiner. Skimmelsvampe er allergene og endotoksiner er omfattet af b-værdivejledningen som et hovedgruppe 1 stof. Hovedgruppe 1 stoffer er særlig skadelige for mennesker eller miljø. Både svampesporer og endotoksiner vil være hæftet på partikler. I luftvejledningen skriver miljøstyrelsen at man kun må emittere sådanne stoffer, når luften er renset med et absolutfilter. Det betyder, at emissionen kan bringes ned til langt under 0,01 mg/nm3. Kommunen kan dog på nærværende grundlag ikke vurdere, om der er brug for et absolutfilter. Hvis emissionen er langt under 0,01 mg/nm 3, uden absolutfilter, gør et absolutfilter jo ingen forskel. Kommunen stiller derfor vilkår om at værket skal måle emissionen for at vise, om det giver mening at etablere et absolutfilter. B-værdier Miljøstyrelsen har fastsat grænser for hvor høje koncentrationer af diverse stoffer, som værket må bidrage med i omgivelserne, de såkaldte b-værdier. I ansøgningen har værket vist, at emissionen af lugt er den parameter, at afgør hvor høj skorstenen fra selve forbrændingen skal være. Værket forventer, at emissionen af lugt vil være 2000 LE/Nm 3, hvilket giver en spredningsfaktor på ca. 10.000 m 3 /sek. En OML beregning viser derfor, at skorstenen skal være 58 m høj. 9

Kommunen accepterer dette. Vi vurderer, at det ikke er nødvendigt regelmæssigt at måle emissionen af lugt, da der hverken er noget miljøskadeligt eller sundhedsskadeligt ved lugten. Erfaringer fra andre biomassefyrede varmeværker er dog, at lugt fra skorstenen kan være generende. Kommunen fastsætter derfor miljøstyrelsens vejledende grænse på 5 LE/m 3. Kommunen vurderer samtidig, at der ikke er brug for at måle regelmæssigt, men kun hvis der er problemer med at overholde grænsen. Kommunen har i øvrigt regnet ud at immissionen af PAH fra kedlen vil overholde b-værdien, hvis grænsen for emission er overholdt. Immission af ammoniak fra oplag af ammonium er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen fastsætter derfor den vejledende b-værdi, men vil kun kræve målinger, hvis vi vurderer, der bliver brug for det. Immission af træstøv fra oplag og håndtering af brændsel er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen vurderer dog, at det heller ikke vil være nødvendigt, da der kun er lave mængder luftstrømme og store afstande til skel. Immission af endotoksiner fra oplag af brændsel er ikke vurderet i ansøgningen. Kommunen fastsætter derfor den vejledende b-værdi, og kræver, at værket med OML viser, at den er overholdt. B- værdivejledningen fastsætter b-værdien for endotoksiner til 1 ng/m 3 svarende til 10 EU (Endotoksin-enheder). 3.4. Spildevand Sammen med VVM-proceduren sender kommunen udkast til ændret spildevandsplan i offentlig høring. I den nye plan lægges der op til at både det nye og det eksisterende kraftvarmeværk skal lede overfladevand til recipient. Sanitært spildevand skal til offentlig spildevandskloak og processpildevand kan ledes både til recipient og offentlig spildevandskloak. Værket forventer, at bruge en del af det rensede spildevand til erstatning af lægget fjernvarmevand. Der er ikke noget, der regulerer de miljømæssige forhold ved lækager af fjernvarmevand. Grunden til denne manglende regulering er, at man forudsætter, at fjernvarmevandet er rent. Kommunen minder derfor om, at hvis værket ønsker et bruge urenset kondens til fjernvarmevand, bør kommunen meddele en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 19. Det betyder at vandet der ledes til recipient vil bestå af en varierende blanding af renset processpildevand og overfladevand. 3.4.1 Rensning af processpildevand Filtrering og omvendt osmose af kondens Værket trækker kondens ud af røggassen, der stammer fra fugtigheden i brændslet. Værket forventer at køling af røggassen vil skabe op til 10 15 m 3 kondensvand pr. time eller 62.000 m 3 pr. år. Temperaturen vil være 20 40 o C og vandet vil indeholde salte af mange af de komponenter, brændslet indeholder samt tungmetaller. Kondensen vil 10

desuden være sur. Værket vil rense dette kondensvand inden det ledes til Egebækken via forsinkelsesbassin. Værket forventer, at rense kondensen i flere trin med ultrafiltrering og omvendt osmose. Hvert rensetrin giver to strømme: En mere koncentreret strøm og en mindre koncentreret strøm. Værket søger generelt om at lede de mere koncentrerede strømme tilbage til kedlen igen. Normalt ville kommunen ikke acceptere, at værket skaffer spildevand eller affald bort ved at brænde det af i kedlen, da den ikke er godkendt til affald. På den anden side kan kommunen ikke på nærværende grundlag vurdere de miljømæssige fordele og ulemper ved at skaffe disse strømme bort som affald (fx til Nord), som spildevand til offentligt renseanlæg (til Øresund og landbrugsjord) eller til kedlen, hvor det vil havne i asken og røggassen. Kommunen vælger derfor at fokusere på det, der forlader værket i form af røggas til luft, spildevand og affald. Kommunen accepterer derfor, at værket leder diverse strømme af slam og spildevand tilbage til kedlen. Ionbytning af koncentratet Værket planlægger at rense det reneste koncentrat med en selektiv ionbytter, der tilbageholder metalioner. Herefter forventer værket at vandet indeholder så lave koncentrationer af metaller, at det er rent nok til at blive ledt til recipient. Nyttiggørelse af ammoniak Værket forventer, at koncentratet fra den omvendte osmose vil indeholde så meget opløst ammoniak, at det vil give mening af udvinde denne, så den kan bruges til deno x igen. Dette kan gøres med endnu en membran. Affald fra rensningen Det frafiltrede slam fra ultrafiltreringen udgør ca. 10 l/h eller 80 m 3 om året. Værket forventer at skaffe dette bort som affald, eventuelt efter at have presset det. Slammet vil blive opbevaret som farligt affald i en indendørs tank på 10m 3. Dugene til ultrafiltrering og omvendt osmose skal renses to gange om året med ultrasil, der er et rensemiddel samt med hhv. surt og basisk vand. Det brugte vaskevand skaffes bort som farligt affald. De selektive ionbyttere skal regenereres med jævne mellemrum med saltsyre og natriumhydroxid. Værket forventer, at dette eluat, der indeholder de opkoncentrerede metaller og salte vil udgøre 25 m 3 om året. Dette skaffes bort som farligt affald. Vandfabrik Den eksisterende vandfabrik på kraftvarmeværket vil fortsat være i brug. Her konditioner værket kedelvand, fjernvarmevand, mm. 3.4.2 Rensning af overfladevand Kraftvarmeværket leder i dag overfladevand til separat kloak. Men værket ønsker frem over at lede overfladevand fra både det nye og det eksisterende kraftvarmeværk til forsinkelsesbassin og Egebækken. 11

Værket planlægger at rense overfladevandet med sandfang og olieudskiller inden det ledes til forsinkelsesbassin. Ansøgningen indeholder dog hverken kloaktegninger eller beregninger af dimensioneringen af sandfang og olieudskiller. Kommunen stiller derfor vilkår om vi skal have dette, inden værket tages i brug. På de befæstede arealer foregår følgende: Kørsel med lastbiler Oplag, aflæsning og håndtering af brændsel Oplag og håndtering af ammoniakvand og natriumhydroxid Oplag, læsning og håndtering af aske, slagger og hydratkalk Belægningerne er overalt hele og tætte og med fald mod afløb. Sker der et spild på de befæstede arealer, er der derfor risiko for at kloakken og forsinkelsesbassinet forurenes. Kommunen stiller derfor vilkår, der minimerer risikoen for at der sker spild. Kommunen vurderer, at overfladevand fra de befæstede arealer i sammensætning svarer til overfladevand fra veje i almindelighed. Normalt stiller kommunen krav om at overfladevand fra nye veje og parkeringspladser skal renses i henhold til DS/EN 858-2 når vandet ledes til offentlig kloak. Det vil sige, at vandet skal renses i sandfang og olieudskiller. Da dette vand ledes til forsinkelsesbassin, vurderer kommunen, at dette bassin i sig selv vil rense vandet for både olie og bundfald. Vi stiller derfor lempede vilkår: Normalt kræver vi, at olieudskilleren skal dimensioneres til at rense vand svarende til 168 l/(sek*ha), men i dette tilfælde kan vi acceptere, at værket etablerer en olieudskiller med lameller, der kan rense 17 l/sek*ha som klasse I, og med omløb. Værket oplyser, at det udvidede kraftvarmeværk vil have 17.550m 2 befæstede arealer. Vi vil derfor stille følgende krav: Dimensionerende regn = 168 l/(sek*ha) svarende til 295 l/sek. Nominel størrelse NS, = 295 l/sek * fd = 295 l/sek * 1,25 = 369 l/sek. Det betyder, at olieudskilleren mindst skal kunne rense 37 l/sek svarende til klasse I. For at undgå at olieudskilleren bliver fyldt med bundfald, stiller vi vilkår om at vandet skal renses i sandfang før olieudskilleren svarende til 10% af det normale krav. Det er: Sandfang: NS*200/fd * 0,1 = 369 l/sek* 200/ 1,25 * 0,1 = 3.900 l. Sandfanget kan helt eller delvist være indbygget i olieudskilleren. DS858-2 kræver, at olieudskilleren skal have flydelukke og alarm for stor lagtykkelse og for faldende væskestand. For at sikre at disse alarmer fungerer, skal virksomheden tjekke dem mindst en gang om året. For at sikre sandfang og olieudskiller til enhver tid fungerer tilfredsstillende skal virksomheden tømme disse efter behov og rengøre lamellerne mindst en gang årligt. Sandfang og olieudskiller skal tilses mindst en gang årligt. 12

Det affald, som samles i sandfang og olieudskiller er farligt affald, og skal derfor indsamles via den kommunale ordning, som Nordforbrændingen står for. Kommunen kan dog dispensere for denne regel efter ansøgning. Kommunen stiller vilkår herom. Overfladevand fra tage kan ledes urenset til forsinkelsesbassinet. 3.4.3 Recipienten, Egebækken Forløb, vandføring mv. Egebækken er i 2012 optaget som offentligt vandløb 6 fra udløbet i Øresund og opstrøms til Kongevejen, umiddelbart nedstrøms det ansøgte udledningspunkt. Det skete i forbindelse med en fritlægning på en ca. 1400m lang strækning nedstrøms Kongevejen. Efter fritlægningen ligger den offentlige del af Egebækken nu overvejende som et åbent vandløb på ca. 3 km. Det åbne vandløb er kun afbrudt af en række kortere rørlægning under mindre veje, samt 3 længere underføringer, alle med moderat fald og gennemgående bundsubstrat 7. Det er derfor kommunens vurdering at forløbet af Egebækken giver mulighed for faunapassage helt fra Øresund og opstrøms til området umiddelbart nedstrøms kongevejen og det ansøgte udledningspunkt. Faunapassagen forudsætter dog moderat til stor vandføring, og det har Egebækken ikke altid. I somre uden regn og med stor fordampning er Egebækken helt udtørrende eller med meget lille vandføring. Manglen på vand er mest udtalt på de opstrøms stræk (hvor den blev fritlagt) men f.eks. i sommeren 2013 var vandløbet udtørret langt ned i Egebæksvang. Målsætning, påvirkninger og målopfyldelse Egebækken har i den vedtagne Vandplan 8 målsætningen god økologisk tilstand på strækningen fra Øresund og opstrøms til Flynderupgård. Konkret er strækningen målsat til faunaklasse 5. Samme strækning er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Opstrøms Flynderupgård er vandløbet ikke målsat i vandplanen. Det betyder, jf. vandplanens retningslinjer 9, at det bør sikres at meddelte tilladelser ikke må hindre at denne del af vandløbet opnår god tilstand. Derudover er der et generelt krav til vandløb om god kemisk tilstand, jf. afsnit 1.2.2 i vandplanen. Den kemiske tilstand vurderes ud fra stoffer som bl.a. ses i vandplanens bilag 6. Desuden indgår der i tilstandsvurderingen er række biologiske, hydromorfologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer. Disse støtteparametre fremgår af vandplanens bilag 7. 6 Der er endnu ikke udarbejdet et regulativ for Egebækken. 7 Det drejer sig om 1) en rørlægning på 100 m ca. 85 m nedstrøms Kongevejen, 2) en underføring ved lokaljernbanen og Agnetevej (stenkiste på 18m efterfulgt af rør på 33m), og 3) et rør under strandvejen på 39m. Faldet gennem de tre er hhv. 2,3, 7,1 og 4,7. 8 Vandplan 2009-2015, Hovedvandopland 2.3, Øresund. 9 Retningslinje 3 under Myndighedernes administration af miljølovgivningen 13

Fordi det udledte vand fra værket i perioder tilnærmelsesvist vil udgøre den fulde vandføring på de øvre stræk af Egebækken og fordi det ansøgte udledningspunkt er umiddelbart opstrøms den del af vandløbet som Helsingør Kommune vurderer faunapassabelt er det Helsingør Kommunes vurdering, at denne tilladelse skal være forenelig med målet om god økologisk tilstand og god kemisk tilstand allerede i udledningspunktet. Det betyder at denne tilladelse gives på vilkår der sikrer at det ufortyndede vand i udledningspunktet er fuldt foreneligt med målet om god økologisk og kemisk tilstand. Målsætningen i vandplanen er i øvrigt sammenfaldende med målsætningen i den gamle regionplan, hvor målet som gyde- og opvækstvand for ørreder defineredes ved faunaklasse 5. Egebækken lever på den målsatte strækning delvist op til målsætningen. Den nedstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860) havde ved alle 6 målinger i perioden fra 2003 og indtil 2008 faunaklasse 5, mens den opstrøms station ved Flynderupgård (NST 1859) ved den seneste registrering havde faunaklasse 4. Vandløbet er ikke undersøgt siden 2008. Desuden er Egebækken på det nedre stræk i Egebæksvang også egnet som gyde- og opvækstvand for ørreder. DTU Aqua oplyser således, at de i sensommeren 2014 fandt stor tæthed af ørredyngel fra naturlig reproduktion i bækken i Egebæksvang. Denne undersøgelse støtter op om den gode økologiske tilstand på det nedre stræk. På det stræk Helsingør Kommune fritlagde opstrøms det målsatte stræk, er den økologiske tilstand ikke moniteret, idet vi afventer at livet i bækken skal indfinde sig efter fritlægningen i 2012. Påvirkninger ift. målsætning Den væsentligste negative påvirkning af Egebækken vurderes af Helsingør Kommune at være sommerudtørring samt perioder med meget lidt vand i bækken. Manglen på vand er mest udtalt på det øvre genåbnede stræk, men rammer i tørre somre også vandløbet langt ned i Egebæksvang. Egebækken har først konstant vandføring på de sidste 150 meter før udløbet i Øresund. Det skyldes vand fra et tilløb umiddelbart opstrøms faunamålestation i Egebæksvang (NST1860). Ejendommene i oplandet til Egebækken er alle blevet kloakeret eller etableret med spildevandsrensning der lever op til rensekravet (via SOP minirenseanlæg og/eller nedsivning). Dermed modtager Egebækken ingen eller meget begrænsede mængder vand fra ukloakerede ejendomme. Derudover modtager Egebækken regnvand fra separatkloakerede områder (Kongevejen, Skibsegen samt Agnetevej, Sonjavej med flere). Ingen af disse udledninger sker direkte til Egebækken, med ledes til forsinkelsesbassin eller våd natur med forbindelse til Egebækken hvorved regnvandet forsinkes. Helsingør Kommune vurderer samlet set, at årsagen til den manglende målopfyldelse på det øvre stræk skyldes at bækken er sommerudtørrende eller med meget lille vandføring i tørre somre. Samtidig vur- 14

deres det at målopfyldelsen i den nedre del af Egebækken skyldes den konstante vandføring ved den nedre målestation (NST1860). Hydraulisk belastning Generelt var Egebækken før genåbningen i 2012 hydraulisk belastet på de øvre stræk. Med genåbningen er denne situation markant forbedret idet Egebækken ved genåbningen blev dimensioneret til minimum 80 l/s 10. Siden genåbningen har strækket ikke lidt af oversvømmelser. Egebækken er dog stadig hydraulisk belastet ved rørunderføringen ved Strandvejen umiddelbart før udløbet i Øresund. Ved dette rør er vandløbet flere gange svømmet over sine bredder og vandet fra bækken har i den forbindelse oversvømmet grunde på opstrøms siden af Strandvejen. Disse oversvømmelser antages af Helsingør Kommune at skyldes flere faktorer, der samlet set betyder at den hydrauliske kapacitet fra rørindløb under Strandvejen til udløb i havet i perioder er for lille. 3.4.4 Vurdering af krav til kvalitet af spildevand Grænser for kvaliteten af det vand der udledes fra forsinkelsesbassin til Egebækken ses i nedenstående tabel. Det udledte vand vil bestå af både renset processpildevand og overfladevand. Helsingør Kommune har dog regnet ud, at vandet i forsinkelsesbassinet i perioder uden nedbør alene vil bestå af det rensede processpildevand. Da Egebække i tørre perioder er udtørret opstrøms udledningspunktet vil vandet i vandløbet i disse perioder alene bestå af vand fra forsinkelsesbassinet. Derfor fastsætter kommunen bekendtgørelsens grænser fra bilag 2 og 3 til det udledte vand fra forsinkelsesbassinet, uden brug af fortyndingsfaktor. Bekendtgørelse siger at vi kun må give tilladelsen i en begrænset periode for stoffer på bilag 3. Den samlede miljøgodkendelse skal revurderes, når EU s BREF note bliver revideret næste gang. Vi vurderer, at det er passende at revurdere grænserne for disse stoffer på sammen tidspunkt. Kontrolparameter Enhed Bekendtgørelsen BAT 11, bilag 2. As μg/l 4,3 1,1-111 Sb μg/l 113 1,1-111 Pb μg/l 0,34 1,1-111 Cr (III + VI) μg/l 8,3 1,1-111 Cu μg/l 1,0 1,1-111 Co μg/l 0,28 1,1-111 Mn μg/l 150 1,1-111 Ni μg/l 2,3 1,1-111 Tl μg/l 0,48 5-125 V μg/l 4,1 1,1-111 Zn μg/l 3,1 ved <24 mg CaCO 3 /l 7,8 ved 10-500 10 Beregningsforudsætninger: bundbredde 0,8m. Fald 2 (reelt 2 til >10 ). Anlæg 0 (lodret). Vanddybde 0,5m. NB, de rørlagte stræk har større kapacitet end de åbne (Ø500mm, ruhed 2mm og fald over 1 ). 11 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010 15

>24 mg CaCO 3 /l Formaldehyd μg/l 9,2 - Acenaphten (PAH) μg/l 3,8 - Acenaphthylen μg/l 1,3 - (PAH) Aenz(a)anthracen μg/l 0,012 - (PAH) Dibenz(a,h)anthrac μg/l 0,0014 - en (PAH) Phenanthren (PAH) μg/l 1,3 - Kontrolparameter Enhed Bekendtgørelsen, BAT bilag 3. Anthracen (PAH) μg/l 0,1 - Fluoranthen (PAH) μg/l 0,1 - Hg og Hgforbindelser μg/l 0,05 1-15 Cd og Cdforbindelser μg/l 0,08 ved <50mg CaCO 3 /l 0,09 ved 50-100mg CaCO 3 /l 0,15 ved 100-200mg Ca- CO 3 /l 0,25 ved >200mg CaCO 3 /l 5-125 Kontrolparameter Enhed Øvrige grænser BAT ph, max. - 8,0 - ph, min. - 6,5 - Temperatur C 0-21,5 Ilt-mætning % Minimum 80 (NH 3 -NH 4 )-N mg/l 1,0 - Flourid (F) mg/l 0,5 1-15 Chlorid (Cl) mg/l 100 500-1000 Sulfat (SO -- 4 ) mg/l 120 300-1500 Sulfid (S -- ) mg/l 0,015 0,01-0,1 Sulfit (SO -- 3 ) mg/l 5 1-5 Total alkalinitet meq/l Minimum 3 - (buffervirkning) SS mg/l 30 5-30 BI5 mg/l 15 COD mg/l 75 30-150 Total kulbrinter mg/l 10 1-10 (THC) Total N mg/l 8 1-50 Total P mg/l 1,5 - Helsingør Kommune vælger desuden at sætte grænser for de parametre der er omtalt i udkastet til BREF. Disse parametre supplerer vi med grænser for formaldehyd og PAH er, da værket oplyser, at spildevandet vil indeholde det. De generelle udlederkravene for SS, BI5, COD, total-p og Total N er anført i "Bekendtgørelse nr. 1448 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Disse udlederkrav stilles for at 16

sikre Egebækken mod forurening hovedsageligt fra de befæstede arealer. Endelig sætter Helsingør Kommune grænser for fysisk-kemiske parametre, jf. vandplanen 12 for at sikre at vandkvaliteten i udledningspunktet lever op til de vejledende kravværdier for vandløbsvand i vandløb med målet god økologisk tilstand. De fysisk-kemiske parametre Helsingør Kommune har valgt for at sikre livet i vandløbet er ph (herunder bufferkapacitet), temperatur, total NHx-N ((NH 3 -NH 4 )-N) og iltmætning. For vandlevende organismer er ammoniak (NH 3 ) giftig mens ammonium (NH4+) er langt mindre skadelig. Da indholdet af ammoniak i vand afhænger af temperatur og ph, kan der i det udledte vand, ved f.eks. højt ph, opstå så høje koncentrationer af ammoniak af det kan blive giftigt for vandløbets organismer. Det er Helsingør Kommunes vurdering at de vejledende kravværdier fra Vandplanen 13 for total NH x -N kombination med ph og temperatur er passende for at sikre at Egebækken kan leve op til målet om god tilstand. Kravværdierne er maksimalt 1 mg total NHx-N/l ved ph 7,5-8,0 og 0-21,5 C. For at beskytte livet i bækken mod hurtige og store temperaturudsving stiller vi samtidig krav om at temperaturen i udledningspunktet til Egebækken ikke afviger mere end 5 C ift. temperaturen i vandløbet, eller vandløbets tørre bundsediment, umiddelbart opstrøms udledningspunktet. Dog skal værket ikke køle vandet til under 5 C. Vi vurderer at værket kan overholde dette krav ved f.eks. at køle det udledte spildevand med grundvand. Samtidig vurderer vi at afvigelsen kan være op til 5 C, selv om Vandplanens retningslinje anbefaler 1 C, da temperaturen hurtigt vil indstille sig efter omgivende temperatur pga. den lille vandføring. Da det udledte spildevand sandsynligvis har meget ringe bufferkapacitet i sig selv, vil ph risikere at svinge for meget efter udledning. Derfor stiller vi krav om værket skal give vandet bufferkapacitet med f.eks. kalk/karbonater inden udledning i recipient. Vi vurderer at minimum 3 meq/l er passende, da danske vandløb typisk ligger på dette niveau 14. I en gennemgang 15 af iltmætningens betydning for ørreders vækst i danske vandløb angives en vejledende mindste grænseværdi for ørredvandløb på 70% iltmætning. Denne værdi er sammenfaldende med værdien for perioden maj til december i bilag 7 til Vandplan 2.3. I vinter/forårsperioden (jan-april) er vandplanens vejleden kravværdi 80% iltmætning. Derfor vurderer vi at iltmætningen i vandet i udledningspunktet til Egebækken ikke må komme under 80%. Vi forventer at værket kan overholde dette krav da vand kan iltes til tæt ved 100% med simple metoder (f.eks. iltningstrappe eller gennemblæsning med luft). 12 Vandplanens bilag 7 om støtteparametre til økologisk kvalitetselementer for vandløb, søer og kystvande og kvalitetskrav for vandkvaliteten 13 Vandplan 2.3, bilag 7 14 Videnskabelig rapport fra DCE. Nr. 32 (2012); Vandløb 2011, Novana. 15 Publiceret af www.fiskepleje.dk: Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden. 17

Høje koncentrationer af klorid kan være skadelige for organismer i ferskvand. Miljøstyrelsen har i en vurdering 16 af spildevand til Skjern Å fastsat en grænse på 100 mg/l. Kommunen vurderer derfor, at denne grænse også er passende for Egebækken. Udlederkravene for sulfid(s -- ), sulfat(so 4 -- ) og sulfit(so 3 -- ) har kommunen fastsat ud fra økotoksikologiske data på ferskvandsorganismer fra European CHemicals Agency 17. Da økotoksikologiske data for flourid ikke er registreret hos ECHA, er udlederkravene for flourid fastsat ud fra et review på Fluoride toxicity to aquatic organisms 18. Grænsen i review et på 0,5 mg/l er i overensstemmelse med værdier (0,06-0,71 mg/l) for enkeltindvindingsboringer af grundvand indenfor oplandet til Egebækken, og Helsingør Kommune vurderer derfor at en grænse på 0,5 mg flourid/l er passende. 3.4.5 Egenkontrol Egenkontrol ift. kontinuerte målinger Værket søger om tilladelse til både at lede det rensede processpildevand til forsinkelsesbassinet, og dels lede det til offentlig spildevandskloak når kvalitetskravene til forsinkelsesbassinet ikke er overholdt. Det kan være under opstart og ved driftsproblemer. Værket foreslår, at overvåge spildevandsrensningen med en kontinuert måling af ledningsevnen. Stiger ledningsevnen, skal spildevandet automatisk ledes til kloak. Ingen kender dog den præcise sammenhæng ledningsevnen og grænserne for de mange parametre (udlederkravene). Værket har derfor en plan om at finde denne sammenhæng. Det er planen at gennemføre et måleprogram under værkets indkøringsfase, mens renset spildevand ledes til offentlig kloak. Kommunen vurderer at denne plan er en god idé. Derfor stiller vi vilkår om at værket, inden det sættes i drift, udarbejder en plan for dette måleprogram. Måleprogrammet kan eventuelt vise, at der er andre parametre, der er nødvendige at måle kontinuert, for at vise, at grænserne er overholdt. Måleprogrammet skal mindst omfatte 12 akkrediterede analyser af det rensede spildevand analyseret for de regulerede parametre. Inden det rensede processpildevand første gang ledes til sparrebassinnet og Egebækken, skal værket sende en rapport med resultaterne af dette måleprogram. Rapporten skal indeholde forslag til en grænse for ledningsevnen, der kan bruges til at styre hvornår spildevandet ledes til offentlig kloak og hvornår det ledes til forsinkelsesbassin. Hvis værket vælger at supplere måling af ledningsevne med andre kontinuerte målinger kan de ligeledes indgå i rapporten. Manuelle analyser For at vise, at værket overholder grænserne for det udledte vand fra forsinkelsesbassinnet til recipienten, skal det få et laboratorie til at tage prøver og analysere dem. Der findes ingen vejledning for denne 16 Kumulativ vurdering af udledningen af metaller og klorid fra Arlas fælles renseanlæg i forhold til grænseværdier for ferskvand i Skjern Å systemet, af 28. oktober 2013 17 http://echa.europa.eu/web/guest/information-on-chemicals/registeredsubstances 18 Chemosphere. 2003 Jan; 50(3):251-64. 18

type spildevand. Bekendtgørelsen 19 fastsætter seks analyser per år for offentlige spildevandsanlæg med tilsvarende vandmængde. Hvis spildevandet blev ledt til offentlig kloak ville miljøstyrelsen anbefale 20 at der blev taget 6-8 årlige prøver. Vi vurderer derfor at 6 analyser per år er passende. Godkendelsen er givet til koncentrationer i udledningen, ikke til en samlet årlig stofmængde. Grænser for alle de regulerede stoffer er fastsatte fordi de dermed sikrer, at der ingen negativ effekt er på vandløbets organismer. Ved højere koncentrationer vil organismer i vandløbet tage skade og eventuelt dø. Derfor skal grænserne overholdes hele tiden og i hver prøve. Iltmætningen i søer er, pga. manglende fotosyntese og vedvarende forbrug af ilt, lavest sent på natten og tidlig morgen. Derimod er det Helsingør Kommunes vurdering at variationen ikke er stor fra døgn til døgn, men derimod over året. Derfor stiller Helsingør Kommune vilkår om iltmætningen måles i udløbspunktet i Egebækken en gang per måned i tidsrummet kl. 7-8 om morgenen. Målinger skal udføres med iltprobe der som minimum lever op til specifikationerne fra Ilt- og temperaturovervågning i vandløb 21. Vedligehold og kalibrering skal som minimum følge anvisningerne i samme dokument. Resultatet skal føres i journal. 3.4.6 Vurdering af den hydrauliske udledning af spildevand Neddrosling og Klimasikring Det samlede overfladevand fra genbrugsstation, driftscenter og kraftvarmeværk ledes til omtalte forsinkelsesbassin. Hertil ledes også renset processpildevand fra værket. Overløb fra forsinkelsesbassinet afledes også til Egebækken. Udledningen af renset processpildevand til sparrebassinet vil medføre, at den samlede mængde af vand der bliver afledt via vandløbet, øges i forhold til den eksisterende situation. Med den genåbning af Egebækken Helsingør Kommune gennemførte i 2012 er det Kommunens vurdering at vandløbet overordnet set kun er i risiko for hydraulisk belastning ved rørunderføringen under Strandvejen, jf. tidligere afsnit om Recipienten. Vi har derfor overvejet to tilgange ift. neddrosling af vand fra forsinkelsesbassinet for bedst muligt at tilgodese vandløbsmiljøet og sikring mod oversvømmelser ved Strandvejen. Den løsning vi har valgt, er at tillade et afløb fra bassinnet på 2 l/s/fysisk Ha 22. Denne tilladelse sker under den forudsætning at værket øger den hydrauliske kapacitet af røret under Strandvejen gennem et reguleringsprojekt. Denne regulering skal ske inden proces- og overfladevand kobles til recipienten. Helsingør Kommune og Helsingør Kraftvarmeværk A/S har udarbejdet og underskrevet en aftale herom. 19 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser med videre efter miljøbeskyttelsesloven, kap. 3 og 4, nr. 1448 af 11. december 2007. 20 Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2 fra 2006. 21 Teknisk anvisning fra Aarhus universitet, DCE nationalt center for Miljø og Energi (Peter Wieberg-larsen og Anette Baisner Jæger-feldt) 22 Svarende til øvre grænse i retningslinjen i Vandplan 2.3 for vandløb i hydraulisk risiko. 19

Den alternative løsning havde været at stille vilkår om yderligere neddrosling af vandet fra bassinet. Det skulle have minimeret risikoen for at den samlede tilladelse ville føre til en øget risiko for oversvømmelser ved Strandvejen. Det er dog Helsingør Kommunes vurdering at den bedste løsning er at kombinere en neddrosling med en udvidelse af kapaciteten af røret under Strandvejen. Det skyldes at det er den bedste sikring mod at værkets udledning, i kombination med fremtidige ændringer i nedbørsmønstre og -mængder, vil give oversvømmelser ved Strandvejen. Yderligere vil en udvidelse af røret under Strandvejen gavne mulighederne for faunapassage gennem røret, idet risikoen for at røret blokeres af grene og blade vil mindskes. Samlet set er det vores vurdering, at den valgte løsning giver de bedste muligheder for at hele vandløbet 23 kan opnår god økologisk tilstand, samtidig med at tilladelsen bidrager til klimasikring af området omkring Strandvejen. Helsingør Kommune er godkendende myndighed på regulering af vandløb i Kommunen, herunder Egebækken. Dimensionering af forsinkelsesbassin Inden forsinkelsesbassin og overløbsbygværk etableres skal Helsingør Kraftvarmeværk A/S udarbejde et projekt med beskrivelse af sparrebassin mv. ud fra de i vilkårene givne krav til udledningen af både overfladevand og renset procesvand til Egebækken. Derfor stiller vi vilkår om at værket sender et forslag til projekt til kommunens godkendelse. Rapporten skal udarbejdes ud fra dette beregningsgrundlag: Årsmiddelnedbør på 603 mm, at der højst må ske overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 per år), sikkerhedsfaktor 1,57 (sammensat af fortætning, statistisk og Klima). Maksimal fart på det udledte vand på 14,78 l/sek (svarende til 2 l/s/fysisk Ha). De øvrige beregningsforudsætninger skal fremgår af detailprojekteringen, herunder effekt af koblet regn og hydrologisk reduktionsfaktor. For at sikre, at udledningen ikke hindrer målopfyldelsen af Egebækken, har Helsingør Kommune vurderet, at det er nødvendigt, at stille krav om, at alt vand skal passere et vådt forsinkelsesbassin med videregående rensning, i henhold til dele af vejledningen fra EU-Life Treasure, december 2009 med flere (se referencer under vilkår). Kravet er stillet med henblik på at nedbringe udledning af opløst, suspenderet og organisk stof mest muligt. Vandet, der forlader forsinkelsesbassinet skal bl.a. som minimum renses i et sandfilter. For at kunne leve op til udlederkravene fra forsinkelsesbassinet er det dog Kommunens vurdering at der kan blive brug for at anlægge et sorptionsfilter, jf. ovenstående vejledning. Da der er stillet lemperede vilkår ift. sand og oliefiltre for overfladevandet der ledes til forsinkelsesbassinet, stiller Kommunen krav om at afløbet fra bassinnet til recipient skal ske via et dykket udløb for at opnå tilstrækkelig rensning af vandet. 23 Nedstrøms udledningspunktet 20

Der er stillet krav om etablering af prøveudtagningsbrønd på afløbssystemet inden udledningen, således at det vil være muligt at udtage vandprøver, for at vise at vandkvaliteten er i orden. For at forhindre forurening af grundvand, er der stillet krav om, at bassinernes bund og sider skal være tætte. Når tilkobling af overfladevand sker til forsinkelsesbassinet er det afgørende for overholdelse af miljømålskravene i Egebækken, at forsinkelsesbassinet er færdig etableret og fuldt funktionsdygtigt. Vi stiller derfor vilkår om at forsinkelsesbassinet anlægges og tilplantes inden vej- og overfladevand kobles på. 3.4.7 Samlet miljøteknisk vurdering af udledningen til recipient Forudsat at de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes, vurderer Helsingør Kommune samlet set, at udledningen af vej- og overfladevand samt processpildevand ikke vil medføre skader på selve Egebækken og organismerne i bækken. Udledningen vil heller ikke give skadevoldende oversvømmelser nedstrøms udledningspunktet. Derimod er det kommunens vurdering at tilladelsen er forenelighed med det fastlagte miljømål 24 for Egebækken. Desuden vil den jævne tilførslen af renset og konditioneret processpildevand gøre at hele vandløbet nedstrøms udledningspunktet, vil få en bedre mulighed for at opnå en god tilstand, idet mere rent vand vil gavne de stræk der i dag jævnligt tørrer ud. Yderligere er det vores vurdering at de forbedrede forhold for faunapassage ved Strandvejen vil gavne bestanden af selvreproducerende ørred og andre vandrende arter, samtidig med at reguleringsprojektet under Strandvejen vil give en fremadrettet klimasikring af dette område. Helsingør Kommune vurderer, at de stillede vilkår sikrer anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). 3.4. Støj Grænser for støj Værket bliver placeret i et område, der er lokalplanlagt til erhverv. Kommunen skal i miljøgodkendelsen fastsætte grænser for støj til de nærmeste naboer, afhængig af deres anvendelse og følsomhed. De nærmeste naboer er: Afstand Type dag aften nat Julianelund fx nr. 43 440 m Åben og lavt boligbyggeri 45 40 35 Skibsegen fx nr. 22 310 m Åben og lavt boligbyggeri Ørnholmvej 8 170 m Bolig i det åbne land Ørnholmvej 3 160 m Bolig i det åbne land 45 40 35 55 45 40 55 45 40 24 som den fremgår af Vandplan 2009-2015 for Hovedvandopland 2.3. 21

Støberivej 15 210 m * 55 45 45 (Kirke) Energivej 25* 100 m Erhverv* 60 60 60 Energivej 1-4 10 m Erhverv 60 60 60 og 27 Støberivej 1-10 m Erhverv 60 60 60 3 Genbrugsplads 100 m Erhverv 60 60 60 *På Støberivej 15 er i dag Jehovas Vidners Rigssal. Kommunen vurderer, at det vil være for lempeligt at belaste denne kirke med støj svarende til erhverv, da aktiviteten er støjfølsom. Grænser svarende til blandet bolig og erhverv er derimod mere passende. På den anden side, er der ingen, der skal sove i kirken, så det vil heller ikke være rimeligt at fastsætte skærpede grænser om natten. ** På Energivej 25 planlægger Forsyning Helsingør at bygge en ny bygning til administration og besøgscenter med udendørs torv for kommunens borgere. Umiddelbart syd for kraftvarmeværket er det desuden planen at etablere et udendørs demo-område for borgere og besøgende. Besøg i dette område vil dog foregå som et virksomhedsbesøg, hvor alle gæster vil blive fulgt rundt. Kommunen fastholder dog grænser for støj som til erhverv for både kontorer, besøgscenter og demo-område. På den måde vil disse måske mere støjfølsomme aktiviteter ikke forhindre en fremtidig erhvervsmæssig udvikling af området. Støj og støjkilder På værket er en lang række udendørs faste støjkilder som skorstenen, transportbånd, luftindtag, ventilatorer, mm. Desuden er der støj fra kørsel af lastbiler med brændsel, ammoniak, aske, mm. Ansøgningen omfatter en beregning af værkets samlede belastning af støj i omgivelserne. Beregningen er lavet som miljømålinger ekstern støj, og viser, at værket kan overholde alle grænser for støj. Det mest kritiske er boligerne i det åbne land på Ørnholmvej 8 og 3. Her er resultatet af beregningen for natten 39 db(a), hvor grænsen er 40 db(a). Beregningen kan ikke afgøre, om der er toner eller impulser, der giver et tillæg til støjen på 5 db(a). Det kan først afgøres når anlægget er i drift. Støjen fra det nye og det eksisterende kraftvarmeværk skal betragtes som helhed, men værket oplyser, at de to værker ikke vil være i drift samtidig. Kommunen stiller vilkår om at værket skal vise, at grænserne for støj er overholdt efter anlægget er taget i drift. 3.5. Affald Affald som brændsel Værket etableres og godkendes i henhold til bekendtgørelsen om biomasseaffald 25. Bekendtgørelsen fastsætter generelt, at kraftvarme- 25 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 1637 af 13. december 2006 22