2004/2 LSF 161 Offentliggørelsesdato: 27-04-2005 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 43 Sagsforløb 2004/2 LF 161 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 27. april 2005 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel) I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer: 1. I 241 indsættes som 2. pkt.:»er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.«2. I 249 indsættes som 2. pkt.:»er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.«1 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens 1 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning ;....... 2 2. Gældende 3 ret ;...... 2.1 Straffeloven ;...... 3. 2.2 Færdselsloven ;...... 4. 3. Retspraksis ;...... 5 3.1 Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004... 5. 3.2 Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005... 6. 4. Justitsministeriets overvejelser... 7 4.1 Baggrunden for lovforslaget... 7. 4.2 Lovforslagets udformning ;... 8. 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.... 9 6. Hørte myndigheder mv. ;... 1 0 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at opnå en skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. I retspraksis er der et forskelligt udgangspunkt for strafudmålingen afhængigt af, om der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Som udgangspunkt bliver spiritusbilister straffet hårdest. Justitsministeriet finder, at udgangspunktet for strafudmålingen i normaltilfælde ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel fremover bør være ens. Det samme gælder med hensyn til straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Det foreslås på denne baggrund at ændre straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, således at det fremhæves, at det ved strafudmålingen skal anses som særligt skærpende omstændigheder, at forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel. Det forudsættes herved, at uagtsomt manddrab/betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, fremover som udgangspunkt straffes lige så strengt som uagtsomt manddrab/betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel. I lovforslagets bemærkninger er det nærmere angivet, hvilket forhøjet strafniveau der tilsigtes med lovforslaget. Det skal samtidig understreges, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder. 2. Gældende ret 2.1. Straffeloven Efter straffelovens 241 straffes den, som uagtsomt forvolder en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Straffelovens 241 svarer for så vidt angår det objektive gerningsindhold til forsætligt drab ( 237). Forskellen mellem straffelovens 237 og straffelovens 241 er således på det subjektive plan (tilregnelsen). Det er en betingelse for domfældelse efter straffelovens 241, at døden skal være forvoldt ved gerningsmandens handling eller en undladelse, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom. Heri ligger, at gerningsmanden ved sin handling eller undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som man af hensyn til andre har pligt til at udvise. Det praktiske anvendelsesområde for straffelovens 241 om uagtsomt manddrab er navnlig sager om grove færdselsovertrædelser begået under kørsel med motorkøretøj. Bestemmelsen i straffelovens 241 om uagtsomt manddrab suppleres af bestemmelsen i straffelovens 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Efter straffelovens 249 straffes den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Straffelovens 252 indeholder en almindelig regel om forsætligt fareforvoldende handlinger. Efter 252, stk. 1, straffes med fængsel indtil 8 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. Bestemmelsen i straffelovens 252, stk. 1, er et konkret faredelikt. Det indebærer, at der i det enkelte tilfælde skal kunne føres bevis for, at der objektivt set har været fare for en anden persons liv eller førlighed. Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt det vil sige med kendskab til situationens omstændigheder og bevidsthed om, at der forvoldes fare. Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) blev strafferammerne i straffelovens 241, 249 og 252 forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Ændringerne havde til formål at skærpe straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Der henvises herom til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2925-3068, tillæg B side 1284-1295, og Folketingets
forhandlinger side 3280-3312, 7181-7187 og 7733. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002. I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (i bemærkningerne anvendt som samlet betegnelse for spiritus- og promillekørsel) i normaltilfældene forudsættes forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Forhøjelsen skulle ligeledes slå igennem i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1. Efter denne bestemmelse må et motordrevet køretøj ikke føres af nogen, som på grund af mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel. Det vil også være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er foregået på særligt hensynsløs måde. I sådanne tilfælde, hvor der er tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen i sig selv er foregået på en særligt hensynsløs måde, forudsættes det, at der fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12 måneder. Endvidere er det i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra et strafniveau i normaltilfælde på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel, hvor kørslen i sig selv har karakter af at være særligt hensynsløs. Der henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. Ændringen af strafmaksimum i straffelovens 249 tilsigtede som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Eksempelvis blev det forudsat, at der i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, som hidtil var blevet straffet med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skulle straffes med omkring 2-5 måneders fængsel. Der henvises herom til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. Med hensyn til straffelovens 252 er det i bemærkningerne anført, at lovforslaget som udgangspunkt tilsigter en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. 2.2. Færdselsloven Færdselslovens 118, stk. 6, indeholder en strafbestemmelse om særligt hensynsløs kørsel. Efter færdselslovens 118, stk. 6, kan straffen for overtrædelse af færdselsloven under de i 126, stk. 2, nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel ind til 1 år, jf. nedenfor om 126, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud). Loven trådte i kraft den 1. juli 2001. Færdselslovens 118, stk. 6, giver mulighed for at idømme fængselsstraf i tilfælde af særligt hensynsløs kørsel, hvor der ikke samtidig foreligger en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold, forsætligt eller uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse mv. Bestemmelsen i færdselslovens 118, stk. 6, får således selvstændig betydning, hvor det ikke vil være muligt at
dømme efter straffelovens bestemmelser. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7019-7040, tillæg B, side 1408-1410, og Folketingets forhandlinger side 7887-7893, 8580 og 9225. Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde er i bemærkningerne bl.a. nævnt grov kap- eller væddekørsel på gade og vej eller grov chikanekørsel, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7023. Med hensyn til spørgsmålet om strafudmåling fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det er nærliggende at tage udgangspunkt i strafniveauet for frihedsstraf for de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel. Det vil således være naturligt, at strafpositionen i førstegangstilfælde svarer til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel, f.eks. 10-14 dages fængsel. Dette udgangspunkt kan fraviges såvel i skærpende som formildende retning herunder til bødeområdet afhængig af forholdets karakter inden for strafferammen på fængsel i indtil 1 år. Det forudsættes endvidere i bemærkningerne, at frihedsstraffen i almindelighed gøres betinget på vilkår af, at den dømte udfører samfundstjeneste, og at der i disse tilfælde idømmes en tillægsbøde på 1.000 kr. pr. 25.000 kr. årlig bruttoindtægt. Hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj, anvendes betinget dom som udgangspunkt ikke. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7024. Færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten findes i 125-129. Efter færdselslovens 125 og 126 kan frakendelse anvendes ved flere typer af færdselslovsovertrædelser. I færdselsloven skelnes mellem ubetinget og betinget frakendelse. Efter færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, skal retten til at føre de i 125 nævnte køretøjer frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor. Førerretsfrakendelsen sker betinget. Om anvendelsesområdet for færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1995-1996), at disse situationer i nogle tilfælde er karakteriseret ved, at kørslen er hensynsløs, chancepræget eller hasarderet, men frakendelse er i disse tilfælde ikke afhængig af bevis for et særligt dadelværdigt subjektivt forhold. Bestemmelsen anvendes også i tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke er sket en forsætlig eller uagtsom tilsidesættelse af færdselsreglerne, f.eks. ved en»klapfejl«, herunder et øjebliks uopmærksomhed fra førerens side eller en fejlbetjening af køretøjet, eller ved vanskelige trafikale forhold, f.eks. dårlige oversigtsforhold, glat føre, tåge eller solblænding. Det følger endvidere af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, at førerretten som hovedregel skal frakendes ubetinget, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde. Om anvendelsesområdet for færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel er i bemærkningerne (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1996-1997) anført følgende:»en sådan kørsel er karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet med hensyn til anvendelsen af 126, stk. 1, nr. 1, stilles der således her altid krav om en kvalificeret form for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, der retter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel,
der medfører konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med bevidsthed om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel, flokkørsel og lignende chokkørsel. Bestemmelsen vil også omfatte kørsel med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre traffikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den forslåede formulering ligger endvidere, at de følger, som kørslen har haft i form af personskade eller materiel skade, ikke kan tillægges betydning. Om kørslen resulterer i sådanne skader, vil ofte bero på tilfældige omstændigheder, som ikke har nogen virkelig sammenhæng med kørslens karakter. For så vidt angår personskade er forslaget på dette punkt næppe ganske overensstemmende med de hidtil anlagte synspunkter, idet man efter gældende praksis også i relation til frakendelsesspørgsmålet har lagt vægt på, om der er sket personskade af et sådant omfang, at der har været grundlag for at dømme for uagtsomt manddrab efter straffelovens 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efter straffelovens 249. Man har imidlertid ikke fundet, at de hensyn til skadelidtes og omgivelsernes reaktion, som må antages at ligge bag denne praksis, bør tillægges afgørende betydning for valget mellem betinget og ubetinget frakendelse.«folketingets Retsudvalg tilsluttede sig disse synspunkter med følgende bemærkninger (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, spalte 966-967):»Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede tilfælde af frakendelse efter det nye system, kan udvalget med hensyn til karakteriseringen af begrebet på særlig hensynsløs måde tilslutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovforslagets bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke blot ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel tillige er farlig for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgængere i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som regel siges at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i lovforslagets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart.«det er således karakteristisk for den særligt hensynsløse kørsel, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed Bestemmelserne i færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, om frakendelse finder i modsætning til strafbestemmelsen i færdselslovens 118, stk. 6 anvendelse også i tilfælde, hvor der samtidig sker domfældelse for overtrædelse af straffelovens 241, 249 eller 252. Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) er 126 ændret, således at 126, stk. 2, er blevet til stk. 4. Denne ændring, der er en følge af klippekortsordningen, er endnu ikke trådt i kraft. Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.). Lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag nr. L 148, der blev fremsat den 15. december 2004, jf. Folketingstidende 2004-05, 1. samling, side 4301, og som bortfaldt som følge af afholdelse af folketingsvalg. Med forslaget ændres 126, stk. 1, nr. 1, til 125, stk. 1, nr. 1, og 126, stk. 2, nr. 1, bliver 126, stk. 1, nr. 3.
3. Retspraksis 3.1. Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 Under behandlingen af lovforslag nr. L 118 af 26. februar 2002 tilkendegav justitsministeren, at Justitsministeriet ville anmode Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 15. maj 2002 af spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel mv.) (L 118 bilag 14). Justitsministeriet anmodede efter lovens vedtagelse i 2002 Rigsadvokaten om nøje at følge retspraksis med henblik på at kunne belyse udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. Den 20. januar 2004 afleverede Rigsadvokaten 6 redegørelser til Justitsministeriet om udviklingen i strafniveauet efter ikrafttræden af lov nr. 380 af 6. juni 2002. Rigsadvokatens redegørelser er sammen med Justitsministeriets notits om udviklingen i strafniveauet efter strafskærpelsesloven og justitsministerens pressemeddelelse»strafskærpelser virker«sendt til Folketingets Retsudvalg den 26. februar 2004 (Alm. del bilag 537). Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004 om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens 249 og forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel omfatter 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens 241 i forbindelse med spiritus- eller promillekørsel eller i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Det er på baggrund af de indberettede sager og udtalelser fra de regionale statsadvokater Rigsadvokatens opfattelse, at dommene generelt er i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet vedrørende 241 i forarbejderne til loven. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004, at der foreligger 7 domme, hvor den tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens 249 uden samtidig domfældelse for overtrædelse af straffelovens 241. I 5 af disse sager er der idømt fængsel i 3 eller 4 måneder. Rigsadvokaten anfører, at de beskrevne domme bortset fra en enkelt dom (hvor dommen imidlertid var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand) ikke giver anledning til bemærkninger. Af Rigsadvokatens redegørelse fremgår endvidere, at statsadvokaterne i et vist omfang har fundet det nødvendigt at anke byretsdomme om overtrædelse af straffelovens 241 og 249 til landsretten med henblik på skærpelse. Flere af statsadvokaterne har i den forbindelse udtalt, at landsretspraksis følger forarbejderne. Også Rigsadvokatens gennemgang af de konkrete sager viser, at der generelt er overensstemmelse med retningslinierne i forarbejderne. På den baggrund er det Rigsadvokatens opfattelse, at den tilsigtede skærpelse med enkelte undtagelser er slået igennem i retspraksis. 3.2. Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 Den 5. november 2004 stillede medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) følgende spørgsmål (S 655) til justitsministeren til mundtlig besvarelse:
»Er ministeren enig i, at straffen for hasarderet kørsel med uagtsomt manddrab til følge bør sidestilles med straffen for spirituskørsel med uagtsomt manddrab til følge?«justitsministeren tilkendegav den 10. november 2004 i sin mundtlige besvarelse, at hun var enig i, at der kunne være anledning til at overveje nærmere, om det er rimeligt at opretholde forskellige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel, men at en nærmere stillingtagen til dette spørgsmål forudsatte yderligere oplysninger om den gældende retspraksis på området, herunder om de konkrete forholds indvirken på domstolenes strafudmåling i de enkelte sager. For at belyse strafniveauet bad Justitsministeriet i november 2004 Rigsadvokaten om en redegørelse for retspraksis vedrørende uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel. Det ønskedes i den forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstændighederne i de enkelte sager synes at være nogle karakteristika, der kan begrunde en differentiering af strafniveauet i normaltilfældene. Rigsadvokaten afleverede den 7. marts 2005 en redegørelse til Justitsministeriet om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Redegørelsen er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Redegørelsen omfatter domme afsagt i perioden fra den 1. august 2003 til udgangen af november 2004 vedrørende sager, hvor der er domfældt for overtrædelse af straffelovens 241 og spirituskørsel efter færdselslovens 53, overtrædelse af straffelovens 241 og færdselslovens 54, stk. 1, eller overtrædelse af straffelovens 241 og 252 eller særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1. Indberetningsperioden ligger i umiddelbar forlængelse af den indberetningsordning, som var grundlaget for Rigsadvokatens redegørelse af 20. januar 2004, jf. pkt. 3.1. ovenfor. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005, at politikredsene har indberettet i alt 36 domme. Herudover er der i redegørelsen inddraget 6 domme, som indgik i redegørelsen af 20. januar 2004. 7 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, 24 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, 9 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel og 2 domme vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1. For en nærmere omtale af dommene henvises til pkt. 4.1. i redegørelsen. Sammenfattende viser de domme, der er refereret i redegørelsen, at der i størstedelen af sagerne er fastsat straffe i overensstemmelse med udgangspunkterne i forarbejderne til lovændringen i 2002. I nogle tilfælde er der fastsat straffe, som umiddelbart forekommer at være mildere end de udgangspunkter for straffastsættelsen, som fremgår af forarbejderne, men i de fleste tilfælde synes der at have foreligget konkrete, formildende omstændigheder, f.eks. en lav alkoholpromille eller personlige forhold, som efter almindelige strafudmålingsprincipper kan begrunde en mildere straf. Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det, at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel straffes således strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Der henvises til redegørelsens pkt. 4.1. og 4.2.
Det fremgår af de domme i redegørelsen, som vedrører uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, at ulykken i de fleste tilfælde er forårsaget af, at føreren har mistet kontrollen over køretøjet og har påkørt træer eller lignende, eller at føreren har fejlbedømt afstand og hastighed mv. i forbindelse med overhaling eller svingning, hvorved der er sket sammenstød. Endvidere er der en del sager, hvor ulykken er forårsaget af, at føreren er kørt over i den modsatte vejbane eller har ført køretøjet for langt til højre, hvorved der er sket påkørsel af modkørende bilister eller personer i vejkanten. Det er karakteristisk for mange af disse sager, at føreren bortset fra sin spirituspåvirkethed ikke forsætligt har tilsidesat de almindelige færdselsregler ved at køre på en hasarderet og hensynsløs måde, men at ulykken er forårsaget ved førerens uopmærksomhed, ved en fejlbedømmelse af færdselssituationen eller ved, at føreren ikke har været i stand til at holde køretøjet i den rigtige vejbane. Den manglende kørefærdighed er efter redegørelsen normalt forårsaget af spiritusindtagelsen, som medfører en længere reaktionstid, formindskelse af motoriske færdigheder, nedsat dømmekraft og en urealistisk vurdering af færdselsforholdene og kørslen. Spirituskørsel er således risikobetonet kørsel. Med hensyn til uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel er dommene i redegørelsen karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed ved grovere overtrædelser af færdselsreglerne. Som det fremgår af oversigten over dommene vedrørende særligt hensynsløs kørsel, vedrører de fleste af sagerne betydelige hastighedsovertrædelser, herunder også i områder med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg, kørsel over for rødt lys samt væddeløbskørsel. Der er således typisk tale om forsætlige overtrædelser af færdselsreglerne, og hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller fremkalde fare. Efter Rigsadvokatens opfattelse er denne adfærd som fører af et motorkøretøj ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end spirituskørslen, hvor kørslen bortset fra spirituspåvirketheden ofte ikke sker på en særligt uforsvarlig måde. Det kan ifølge Rigsadvokaten endda anføres, at mange tilfælde af særligt hensynsløs kørsel er mere dadelværdige end kørsel i spirituspåvirket tilstand med en lav promille. Efter Rigsadvokatens opfattelse forekommer det derfor ikke mindre strafværdigt, at man ved bevidst særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes spirituskørsel. Med hensyn til strafudmålingen vil det derfor efter Rigsadvokatens opfattelse være velbegrundet at sidestille særligt hensynsløs kørsel med kørsel i spirituspåvirket tilstand i de situationer, hvor kørslen resulterer i personskade eller død, således at udgangspunktet for straffastsættelsen ved uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel ligesom ved spirituskørsel fastsættes til fængsel i 10-12 måneder i stedet for det nuværende udgangspunkt på fængsel i 6-8 måneder. I redegørelsen er det i tilknytning hertil anført, at en sådan forhøjelse efter Rigsadvokatens opfattelse bør overvejes i alle de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel, jf. ovenfor under pkt. 2.2. Derimod er der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for at overveje en generel forhøjelse af straffen i de tilfælde, hvor uagtsomt manddrab sker i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2. 4. Justitsministeriets overvejelser
4.1. Baggrunden for lovforslaget Som anført ovenfor under pkt. 2.1. blev der ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) gennemført en skærpelse af straffen bl.a. for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel. Før skærpelsen af straffene for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse var der i retspraksis en vis forskel i udgangspunktet for strafudmålingen afhængigt af, om der var tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel eller uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Ved ændringen i 2002 af straffelovens 241 og 249 blev der ikke lagt op til ændringer på dette punkt. Det er således som anført ovenfor under pkt. 2.1. angivet i bemærkningerne til lovforslaget, at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forudsattes forhøjet fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Tilsvarende er det angivet, at den udmålte straf for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel, men hvor kørslen i sig selv har været særligt hensynsløs, i normaltilfældene burde forhøjes fra 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel. Der henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2937-2938. Af Rigsadvokatens redegørelse af 7. marts 2005 fremgår det, at der også i retspraksis ved straffastsættelsen differentieres mellem uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel straffes således i normaltilfældene som hovedregel strengere end uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Som det fremgår af beskrivelsen af retspraksis under pkt. 3, er uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel karakteriseret ved forsætlige og grove overtrædelser af færdselsloven, hvor føreren indså eller burde indse risikoen for at forvolde skade eller fremkalde fare, og hvor føreren herved bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed. Det kan f.eks. være betydelige hastighedsovertrædelser i områder med mange fodgængere og andre trafikanter, kørsel venstre om helleanlæg eller over for rødt lys eller væddeløbskørsel. Både særligt hensynsløs kørsel og spirituskørsel medfører ofte meget alvorlige ulykker i trafikken. Særligt hensynsløs kørsel er efter Justitsministeriets opfattelse ikke mindre alvorlig eller mindre risikobetonet end spirituskørsel. Det forekommer derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke mindre strafværdigt, når særligt hensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes spirituskørsel. Justitsministeriet finder derfor, at der ikke bør opretholdes forskellige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særligt hensynsløs kørsel. På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab (straffelovens 241) med henblik på at skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Der foreslås en tilsvarende ændring for så vidt angår uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. 4.2. Lovforslagets udformning
Efter straffelovens 241 straffes den, som uagtsomt forvolder en andens død, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Tilsvarende straffes efter straffelovens 249 den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens 241 og 249, hvori det angives, at hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed. Justitsministeren har den 23. februar 2005 fremsat forslag nr. L 7 til lov om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.). Med lovforslaget foreslås færdselslovens 53 ændret, således at enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre motordrevet køretøj med en alkoholpromille under eller efter kørslen på over 0,50 fremover betegnes spirituskørsel. Betegnelsen spirituskørsel i det foreslåede nye 2. pkt. i straffelovens 241 og 249 omfatter i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens 53, stk. 1, kørsel med en alkoholpromille på over 0,50. Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis. Med lovforslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab ( 241) i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, således at straffen for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straffes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene. Det svarer til straffen for uagtsomt manddrab, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Herved sidestilles særligt hensynsløs kørsel med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder. En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege, at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de ovenfor angivne 10-12 måneders fængsel. Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det
kan f.eks. være ved betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over for rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved væddeløbskørsel. Om bestemmelsens anvendelsesområde henvises i øvrigt til det, der er anført ovenfor under pkt. 2.2. Derimod bør den foreslåede forhøjelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel i overensstemmelse med det af Rigsadvokaten anførte ikke omfatte tilfælde, der alene er omfattet af færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Det hænger sammen med, at frakendelse af førerretten efter færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, ikke i modsætning til færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1 forudsætter et særligt dadelværdigt subjektivt forhold. Bestemmelsen i færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, omfatter således også f.eks. enkeltstående kørselsfejl, hvor der ikke sker en forsætlig eller uagtsom tilsidesættelse af færdselsreglerne. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. Lovforslaget tilsigter endvidere en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ( 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. Det forudsættes således, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved særligt hensynsløs kørsel efter lovændringen i normaltilfældene skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel. Det svarer til straffen i normaltilfældene for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Ud over de ovenfor nævnte forhøjelser tilsigter forslaget ikke nogen forhøjelser af strafudmålingsniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens 241 og 249. Særligt om sager vedrørende straffelovens 252 bemærkes, at den udmålingspraksis, som domstolene fremover på baggrund af lovforslaget vil fastlægge i forhold til sager omfattet af straffelovens 241 og 249, må forventes at få afsmittende betydning for domstolenes udmåling af straf i sager omfattet af straffelovens 252, hvor der har foreligget forsætlig fareforvoldelse. 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv. Med lovforslaget forudsættes som anført ovenfor under pkt. 4.2., at der sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab ( 241) i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel omfattet af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, således at særligt hensynsløs kørsel sidestilles med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab. Lovforslaget indebærer herved, at straffen i disse sager i normaltilfældene forhøjes med 4 måneders fængsel. Endvidere tilsigtes en lignende forholdsmæssig forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ( 249), der sker i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel omfattet af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1. Herved tilsigtes en forhøjelse af straffen i disse sager på 1-2 måneders fængsel. Lovforslaget vil som angivet herudover kunne få afsmittende betydning for domstolenes udmåling af straf i sager omfattet af straffelovens 252, hvor der sker forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel. De omstændigheder, der efter lovforslaget vil begrunde en skærpet strafudmåling, foreligger kun i få tilfælde hvert år, og strafforhøjelserne kan derfor ikke formodes at ville indebære nogen stigning i den samlede strafmasse af betydning. Lovforslaget skønnes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindre udgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ Merudgifter Ingen af betydning Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Ingen Ingen EU-retlige aspekter Ingen 6. Hørte myndigheder mv. Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I bilag 2 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler. Til 1 Straffeloven Til nr. 1 (straffelovens 241) Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens 241, hvori det præciseres, at hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed. Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,50. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis.
Det forudsættes herved, at straffen for uagtsomt manddrab ved særligt hensynsløs kørsel, der i normaltilfældene i dag straffes med 6-8 måneders fængsel, forhøjes til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene, således at straffen kommer til at svare til straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder. En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Navnlig kan der imidlertid være grund til at understrege, at det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt hensynsløse kørsel har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven, bedømmes strengt. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. I sådanne tilfælde bør der forekomme straffe, som ligger væsentligt over normalniveauet på de ovenfor angivne 10-12 måneders fængsel. Det forudsættes, at forhøjelsen af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel slår igennem i de tilfælde, der er omfattet af færdselslovens 126, stk. 2, nr. 1, om særligt hensynsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved betydelige hastighedsovertrædelser, kørsel venstre om helleanlæg eller over for rødt lys i områder med mange fodgængere og andre trafikanter eller ved væddeløbskørsel. Derimod omfatter den forudsatte forhøjelse af strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel ikke tilfælde, der alene er omfattet af færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 2, nedenfor. Til nr. 2 (straffelovens 249) Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens 249. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om en tilsvarende ændring af straffelovens 241 om uagtsomt manddrab. I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, at hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed. Betegnelsen spirituskørsel omfatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,50. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændigheder, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekommer ofte i praksis. Det forudsættes, at uagtsom betydelig legemsbeskadigelse ved særligt hensynsløs kørsel efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel i
normaltilfældene. Det svarer til straffen ved uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1, ovenfor. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens 3, stk. 1. Til 3 Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Da der gælder en særlig kriminallov for Grønland, er der ikke foreslået en tilsvarende hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.
Bilag 1 RIGSADVOKATEN Marts 2005 J.nr. 2004-709-0018 Straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.) blev strafferammerne for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens 241, 249 og 252) forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002. Ved skrivelse af 12. juni 2003 anmodede Justitsministeriet mig om inden udgangen af 2003 at afgive en redegørelse om udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden. I februar 2004 fremsendte jeg til Justitsministeriet en redegørelse om straffene i sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens 249 og forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens 252 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Redegørelsen indeholdt en beskrivelse af de strafskærpelser, der var tilsigtet ved lov nr. 380 af 6. juni 2002, en oversigt over konkrete sager, der kunne belyse strafniveauet, samt en vurdering af strafniveauet efter lovændringen. Redegørelsens konklusion var, at den ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 tilsigtede strafskærpelse må anses at være slået i gennem i praksis.
Ved skrivelse af 19. november 2004 har Justitsministeriet anmodet mig om en redegørelse for retspraksis vedrørende uagtsomt manddrab forårsaget af henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel. Det ønskes i den forbindelse nærmere belyst, om der bedømt ud fra omstændighederne i de enkelte sager synes at være nogle karakteristika, der kan begrunde en differentiering af strafniveauet i normaltilfældene. Justitsministeriet har endvidere anmodet om, at redegørelsen indeholder nærmere oplysninger om, i hvilket omfang konfiskation af køretøjer er anvendt i praksis i sager om særlig hensynsløs kørsel. Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af de relevante lovbestemmelser og lovændringen i 2002 (afsnit 2). Grundlaget for redegørelsen er beskrevet i afsnit 3. I afsnit 4.1. redegøres for konkrete sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens 241 i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. I afsnit 4.2. foretages en sammenligning af domme vedrørende uagtsomt manddrab i forbindelse med henholdsvis spirituskørsel og/eller særlig hensynsløs kørsel. I afsnit 4.3. beskrives de kriterier, der navnlig her betydning ved bedømmelsen af den tiltaltes kørsel og den forskyldte straf. I afsnit 4.4. og 4.5. findes mine overvejelser om henholdsvis strafudmåling og konfiskation. Bilaget til redegørelsen indeholder en beskrivelse af de sager, der har dannet grundlag for undersøgelsen. 2. Relevante bestemmelser i straffeloven og færdselsloven 2.1. Straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab Straffelovens 241 om uagtsomt manddrab er efter lov nr. 380 af 6 juni 2002 affattet således:» 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.«straffelovens 241 svarer i objektiv henseende til forsætligt drab. Forskellen mellem straffelovens 237 om
manddrab og 241 om uagtsomt ligger således på det subjektive plan. En betingelse for domfældelse for overtrædelse af straffelovens 241 er, at døden skal være forvoldt af en handling eller undladelse fra den tiltaltes side, og at handlingen eller undladelsen kan tilregnes den tiltaltes som uagtsom. Heri ligger, at den tiltalte ved sin handling eller undladelse har tilsidesat den agtpågivenhed, som det af hensyn til andre var hans pligt at udvise. Anvendelsesområdet for straffelovens 241 er navnlig sager om grove færdselsforseelser begået under kørsel med motorkøretøj. En udvist uagtsomhed, som f.eks. ville være tilstrækkelig til at den pågældende pådrog sig et erstatningsansvar efter den almindelige culparegel eller strafansvar efter færdselsloven, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig tilregnelse til domfældelse for overtrædelse af straffelovens 241. Der gælder således ikke den samme uagtsomhedsnorm i alle sammenhænge. Det betyder, at en uagtsomhed meget vel kan tænkes at være for ringe til at opfylde tilregnelseskravene i straffeloven, men alligevel medfører straf efter færdselslovgivningen. Som eksempel herpå kan nævnes en dom afsagt af Vestre Landsret refereret i TfK 2000, side 165, hvor den tiltalte havde bakket en sættevogn ind i en indkørsel. Under bakningen blev sættevognen påkørt af en personbil, hvis fører blev dræbt. Den tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens 3 og 18 ved ikke at have sikret sig, at bakningen kunne udføres uden fare og ulempe. Lastvognens lygter og havariblink var synlige på lang afstand. Landsretten fandt ikke, at tiltalte havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens 241. Om en øvre grænse i relation til straffelovens 241 bemærkes, at den bilist, der kører med en meget stor fart, muligvis er klar over risikoen for, at han kan komme til at dræbe en anden. Hvis han rent faktisk påkører og dræber en anden, men har fortrængt risikoen sagt til sig selv, at det ikke ville ske har han alene handlet uagtsomt i forhold til drabet. I den strafferetlige litteratur om forsæt nævnes det som et eksempel, at den, som indvilliger i
risikoen for trafikdrab dvs. siger til sig selv, at det er der ikke noget at gøre ved kan have forsæt til drab efter straffelovens 237 i form af dolus eventualis. Der er imidlertid så vidt vides ikke hidtil domfældt for drab ved grov hensynsløs kørsel, der medfører dødsfald, og det er heller ikke i forarbejderne til den sidste ændring af straffelovens 241 i 2002 nævnt, at dette skulle være en mulighed, selv om denne lovændring særligt angik trafikdrab. Om straffene i sager om uagtsom manddrab samt i sager om overtrædelse af straffelovens 249 og 252 fremgår følgende af forarbejderne til lovændringen i 2002 (lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.):»Hensynsløs og farlig adfærd i trafikken medfører ofte meningsløse dødsfald og meget alvorlige skader. Når et menneske bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, er det en menneskelig tragedie for både ofret og dennes pårørende. Det nuværende strafniveau i sager om uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med samtidig overtrædelse af færdselsloven, afspejler efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Samfundets klare afstandtagen fra denne form for kriminalitet bør derfor i højere grad komme til udtryk i straffelovens strafferammer. På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at strafmaksimum i straffelovens 241, 249 og 252 sættes op fra de nuværende 4 år til 8 års fængsel. Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel (her i bemærkningerne anvendt som samlebetegnelse for både spiritus- og promillekørsel), således at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end