Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å 1
Forord Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker med denne handlingsplan, i samarbejde med lodsejerne og Frederikshavn Kommune, at skabe grundlag for og gennemføre et helhedsorienteret vandplejeprojekt i vandløbene i Frederikshavn Kommune. Ved at fokusere på ørreden, der er almindelig anerkendt som en indikator for miljøtilstanden, ønsker vi således at gennemføre en handlingsplan, der inddrager flest mulige af de faktorer, der er vigtige for ørredens reproduktion og opvækst. Vi må derfor identificere de forhold og faktorer, der har en negativ eller begrænsende virkning på ørredens gyde - og opvækstmuligheder i projektområdet. Denne identificering skal herefter danne baggrund for en plan, indeholdende tiltag og projekter, der kan afhjælpe de negative og begrænsende faktorer. Foreningen har i tæt og udbytterigt samarbejde med Frederikshavn Kommune fået etableret fisketrapper ved alle opstemninger i Kommunens vandløb. Frederikshavn Kommune har gennem mange år, nu fået tilsluttet samtlige oplandsbyer til det centrale rensningsanlæg på Saltebakken, samtidig med at alle mindre rensningsanlæg er nedlagt. Alle disse tiltag har, sammen med Foreningens store frivillige og målbevidste avls - og udsætningsarbejde, været med til at gøre Elling å, Skærum å, Åsted å og Bangsbo å til nogle af de bedste opgangsvandløb for havørreder i Danmark. Fra 1968 har lystfiskerforeningen betalt for opdræt og udsætning af alle fisk. Fra 1989 og frem til 1992 har foreningen betalt 50 % for opdræt og alle udsætningsfisk. I 1992 blev statsfisketegnet vedtaget, og herefter er opdræt og udsætninger finansieret af lystfiskerindbetalte fisketegnsmidler. Det er dog stadig foreningen som er ansvarlig for at fiskene bliver udsat ved frivillig hjælp fra medlemmerne og at det er afkom af fisk som stammer fra kommunens vandløb Lystfiskerforeningen har således i over 35 år selv opdrættet, eller fået opdrætte alle fisk der er udsat i Frederikshavn Kommunes vandløb. Der er ikke i 35 år udsat fisk af ukendt genetisk baggrund, idet alle forældrefisk er indhentet fra Kommunens vandløb. Nyt liv til vandløbene 2
Projektmotivering og mål Formålet med denne handlingsplan er at forbedre det generelle vandmiljø i alle vandløb i Frederikshavn Kommune til gavn for flora, invertebratfauna og samtlige forekommende fiskearter. Fokus rettes især mod gyde - og opvækstforholdene for ørreder såvel som for andre fiskearter som bæk - og havlampret. Perspektiveret kan det også udtrykkes ved, at Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn kan nå et skridt videre mod det endegyldige mål, nemlig at få etableret en selv reproducerende bestand af ørreder såvel som andre naturligt forekommende fiskearter i vandløbene. I forlængelse heraf skal det understreges, at Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ikke har fiskerimæssige interesser i Knasborg å og Kragskov å. Vores interesse er selvfølgelig vandløbssystemerne med alle små bække og tilløb, idet disse mindre vandløb er meget vigtige gyde - og opvækstvande, der rummer et stort potentiale i forhold til at etablere en selvreproducerende bestand af ørreder i alle Frederikshavn Kommunes vandløb og å systemer. Administrative forudsætninger Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker på ingen måde at forringe vandløbenes evne til at aflede vandet, hvorved de til enhver tid beskrevne forudsætninger i regulativerne skal gøres gældende i forhold til handlingsplanen. De respektive regulativer, set i et samspil med bl.a. Vandløbsloven, Regionplan 2005, Vandrammedirektivet samt Frederikshavn Kommunes planer, indeholder således de intentioner og dermed de værktøjer, der skal danne basis for de konkrete tiltag og projekter, som denne handlingsplan vil udmunde i. I forlængelse heraf skal det pointeres, at Vandrammedirektivet, vedtaget af EU den 23. oktober 2000, rummer betydelige krav til vandområderne og dermed administrationen heraf. Vandrammedirektivet lægger således op til, at tilstanden god skal opnås i vandområderne. Tilstanden betegnes som god, når de biologiske kvalitetselementer kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type vandområder under uberørte forhold (referencetilstand). Det skal bemærkes at referencetilstanden er den miljøkvalitet, der ville have været i dag, hvis der ikke havde været nogen menneskeskabte påvirkninger. Projektets delmål Ifølge den seneste befiskningsundersøgelse ved udarbejdelse af udsætningsplaner for Elling å, Bangsbo å, Sæby å, Kragskov å og Knasborg å, foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, afdelingen for Ferskvandsfiskeri, lever store dele af disse vandløbssystemer ikke op til kravene i Nordjyllands Amts kvalitetsplan for vandløb og søer fra 2003. Ifølge bl.a. Redegørelsen til vandløbsregulativerne gøres det gældende, at der skal sikres et alsidigt dyre - og planteliv - dette er ikke opfyldt! Det skyldes i overvejende grad de fysiske faktorer, der kun i ringe omfang dækker ørredens krav til levested. De faktorer, der i særlig grad har negativ effekt, er således: den betydelige sandvandring manglende fysisk variation manglende gydegrus Det er disse faktorer, der skal påvirkes i en positiv retning, hvis systemet skal leve op til de fastsatte mål. Nedenstående følger en opsummering af faktorernes negative effekter, samt de tiltag der kan / skal anvendes for at opnå den målsatte kvalitet, der lovgivningsmæssigt sigtes imod. 3
Sandvandring Sandvandring med en stadig vekslen mellem aflejring og bortskylning af sand, stiller meget store krav til flora og fauna, som kun et begrænset antal arter kan klare. Vandløb plaget af sandvandring har således et forarmet miljø med et meget lavt antal dyre - og plantearter. Vandløbet er bogstavligt talt ændret til en sandørken. Herved forstærkes forringelsen af den fysiske variation i kraft af floraens manglende diversitet og sandets overdækning af stenmaterialer. Alt dette fører til et markant ringere miljø i vandløbene. Desuden sander ørredens gydepladser til, hvorved vandgennemstrømningen og dermed ilttilførslen til grusbunden reduceres/blokeres. Dette medfører en meget høj dødelighed for ørredernes nedgravede æg. Undersøgelser har vist, at anlæggelse af sandfang kan reducere problemet i betydeligt omfang. Placeres sandfanget opstrøms gydepladserne, vil betydeligt flere af ørredæggene overleve og udvikle sig til yngel. Behovet for opgravning nedstrøms sandfanget minimeres endvidere hvorved man opnår et stabilt og bedre miljø. Erfaringer fra Give Kommune, der har etableret og driver mere end 100 sandfang, viser desuden at denne løsning er billigere end den maskinelle oprensning. I forlængelse heraf skal det pointeres, at der på strækningen nedstrøms sandfanget vil ske en sænkning af den faktiske bund, idet det aflejrede sand vil blive skyllet væk, mens sandfanget effektivt hindrer ny aflejring på strækningen. Det skal endvidere præciseres, at en miljøvenlig vedligeholdelse på sigt vil / kan afhjælpe en del af problemerne med sandvandring. Den miljøvenlige vedligeholdelse sigter således imod at genskabe et stabilt og varieret miljø. Endvidere skal bl.a. 2 meter bræmmernes effekt som stødpude for nedskyldning af sand også nævnes i denne forbindelse. SANDFANG Fysisk variation Den fysiske variation i vandløbene har meget stor betydning for, hvor mange plante- og dyrearter, der kan finde et passende levested. Vandløb med ringe fysisk variation, giver således kun plads til de forholdsvis få arter, der kan leve i det ensformige miljø. For ørreden betyder det, at fødegrundlaget består af nogle få arter, og at den har vanskeligt ved at finde skjulesteder. Følgen af dette er en lav tæthed eller helt mangel på ørreder. 4
Skal målsætningen om et alsidigt dyre - og planteliv opfyldes, og forholdene for ørrederne dermed forbedres, er det nødvendigt at øge den fysiske variation. Flere typer af tiltag er egnet til at løfte den opgave: Udlægning af gydegrus samt større sten giver bl.a. variationer i vandhastigheden og bundforhold. Ørreden og mange insekter kræver sten - grusbund. Beplantning med de værdifulde vand - og sumpplanter, bl.a. vandranunkel, vandstjerne giver levested for mange forskellige smådyr, og dermed fødegrundlag såvel som skjul for ørreden. Dette kan bl.a. opnås ved hjælp af en selektiv grødeskæring, der skåner de værdifulde vandplanter. Øget fokus på miljøvenlig vedligeholdelse bl.a. i form af beplantning med skyggegivende træer på brinken og ved at efterlade grødebanker i strømrenden. (den samlede strømrendebredde forudsættes overholdt som nævnt i regulativerne). Skæres grøden i strømrenden opnår man samtidig med større vandhastighed og minimerer derved aflejringer af sand m.v., der senere skal opgraves for at overholde regulativets bestemmelser. I forlængelse heraf bør det endvidere pointeres, at såfremt en opgravning er nødvendig set i forhold til regulativet, så bør man også iværksætte tiltag, der kan bidrage til en stabilisering af brinker og bund f.eks. ved udlægning af grus og større sten. Strømrenden bør endvidere anses for at være opfyldt i henhold til den regulativmæssige bredde, hvis tværsnitsarealet er dybt og smalt i stedet for bredt og lavt, er vandafledningsevnen overholdt, bør kravene til skikkelsen ikke medføre en vedligeholdelse eller en opgravning. Ved at gennemføre tiltag af denne type er det muligt, indenfor en forholdsvis kort årrække, at øge den fysiske variation tilstrækkeligt til, at mange nye arter vil indvandre og andre, herunder ørreden, øges antalsmæssigt. Manglende gydegrus For at opnå en selvreproducerende bestand af ørreder er det essentielt, at der forefindes gydegrus i de forskellige dele af et vandløb, hvorved man opnår en jævnt fordelt bestand. Store dele af vandløbene i Frederikshavn Kommune er netop karakteriseret ved en udpræget mangel på gydegrus og dermed en lille bestand af ørreder. Udlægning af gydegrus på egnede lokaliteter i Kommunes vandløbssystemer således medfører en forøget gydning og dermed rekruttering af naturlig yngel. Endvidere giver grus følgende positive effekter: 5
1. en forøget selvrensende effekt (bedre vandkvalitet) 2. bedre fysisk variation i form af stryg og høller dannelse 3. levested for mere sjældne og rent vand skrævende insekt arter 4. iltning af vandet 5. flere skjulesteder til fiskeyngel Gydebanke Projektområde Projektområdet er begrænset til Elling å systemet, Sæby å og Bangsbo å. Ud fra et kvalitetskriterium, baseret på bl.a. den aktuelle målsætning for vandløbene i form af vandkvalitet og fiskevand / anvendelse anser Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn det for værende mest hensigtsmæssigt, at de primære vandløb for nuværende danner udgangspunkt for projektet. Årsagen hertil er baseret på en økonomisk overvejelse i relation til udbyttet af hver brugt krone / mandetime ved f.eks. udbringning af gydegrus og større sten. Der er dermed, efter Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn s, vurdering ingen tvivl om, at de nævnte vandløb i øjeblikket har de bedste fysiske forudsætninger for at skabe en selvreproducerende stamme af ørreder. Herved bør disse udvalgte vandløb af miljømæssige årsager, set i et samspil med det økonomiske aspekt, danne udgangspunkt for den første periodes indsats. 6
Vandløbets navn Bangsbo å Tilløb Selbæk Vrangbæk Løvkærskov bæk Smedien Kovstrup Vester rør Guddalsbæk Lerbæk Kærbæk Elling å / Skærum å Elling å / Åsted å Sæby å Stokbro bæk Budde bæk Albæk Havbæk Katsig bæk Skaarup Mølle bæk Dvergtved bæk Stabæk Kragkær bæk Fauerholt bæk Steneng Morbro bæk Nistrup bæk Dal bæk Ribberholt bæk Grønhede å Volstrup bæk Hørby å Tranekær bæk Krogens Møllebæk Vang Løgten bæk Vejlbæk Karup bæk I forhold til disse primære vandløb skal det selvfølgelig pointeres, at de udgør en udgift, der sandsynligvis ikke kan honoreres på kort sigt. Derfor vil det yderligere være naturligt at prioritere rækkefølgen af disse projekter, set i forhold til den økonomi der er til rådighed, samt det forventede udbytte af gennemførelsen. 7
Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn Bjarne B. Pedersen formand 8