Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Relaterede dokumenter
SYGEHUS THY-MORS KLINIK MEDICIN KLINIK AKUT KLINIK KIRURGI KLINIK DIAGNOSTIK. Speciale Afsnit

AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Forslag til specialenavne på baggrund af test

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

journaler journaler journaler

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, 2013

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Oversigt over specialernes anvendelse af gentest og sekventering

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2018 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 48, 2012

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2016 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2017 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 614 Offentligt

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Lands- og landsdelsafdelinger

Sygehusprofiler

Fortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger marts Vigtig information:

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Opgørelse over fordeling af speciallæger på specialer og afdelinger. Datamateriale på afdelingsniveau

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

(Indlagte) B1 & B % % M1, M2, & M % % Himmerland i alt: % %

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Centerdanelse i Sygehus Sønderjylland Patientforløb og teams Konsekvenser for HU

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

omregnet til fuldtidsstillinger

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

antal felt kar

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

POSTGRADUAT UDDANNELSE. Kvalitetssikring af lægelig videreuddannelse På Aalborg Universitetshospital

Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland

Fortegnelse over sygehusafdelinger i Region Nordjylland der kan modtage elektroniske henvisninger juni Vigtig information:

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Svarprocent. Planlagt indlagte patienters oplevelser: LUP 2017 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Vakanceopgørelse pr. 1. november 2017

Oversigt over TR struktur fordelt på faglige organisationer på sygehuse og i Psykiatrien Aalborg Universitets Hospital:

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Notat vedr. udeblivelser og aflysninger

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Svarprocent. Planlagt indlagte patienters oplevelser: LUP 2018 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Kontaktbioanalytikerliste Klinisk Biokemi KLINIK AKUT KLINIK ANÆSTESI KLINIK DIAGNOSTIK

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse

Forslag til ændringer, analyser og præciseringer i Hospitalsplan 2025

Bemærk! SKS-koden har punktum efter 6. karakter i OPUS/GS!åben. Ex: 3800A0.W. Ændringer siden sidst er markeret med gult

Bemærk! SKS-koden har punktum efter 6. karakter i OPUS/GS!åben. Ex: 3800A0.W. Ændringer siden sidst er markeret med gult

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020

Svarprocent. Planlagt ambulante patienters oplevelser: LUP 2018 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Bemærk! SKS-koden har punktum efter 6. karakter i OPUS/GS!åben. Ex: 3800A0.W. Ændringer siden sidst er markeret med gult

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017

Svarprocent. Planlagt ambulante patienters oplevelser: LUP 2016 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Dette er den nyeste opdatering af lokationsnumre i Region Nordjylland, som alle henvisningerne skal sendes til alle andre når ikke frem.

Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland

Svarprocent. Planlagt ambulante patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse

Forslag til Hospitalsplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen.

Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 48, 2012

Dimensioneringsplanen

Stillings- og personprofil. Ledende overlæge Neurologisk Speciale Klinik Hoved-Orto

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst

- Intern medicin: Planlægning. Niels Bohrs Vej Aalborg Øst. Specialkonsulent Maj Skårhøj Direkte:

Region Midtjylland, 15. marts Bilag: Imødekommelse af Sundhedsstyrelsens krav til akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau

POSTGRADUAT UDDANNELSE. Kvalitetssikring af lægelig videreuddannelse På Aalborg Universitetshospital

Svarprocent. Planlagt indlagte patienters oplevelser: LUP 2016 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Model for afregning af hurtig forundersøgelse i 2012

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for hospitalsbehandling i Region Midtjylland

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

Nyt universitetshospital i Odense

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

Svarprocent. Planlagt ambulante patienters oplevelser: LUP 2017 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg

Erhvervsmæssige kvalifikationer

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Transkript:

KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser i sundhedsvæsenet. Derfor arbejder flere regioner, sygehuse og hospitaler med at udvikle navngivningen, så den bliver mere forståelig oig bliver oplevet som mere i øjenhøjde for patienter og borgere. I Region Nordjylland har den nye ledelsesmæssige organisering for patientforløb givet anledning til, at de hidtidige afdelinger og afsnit i betydeligt omfang skal ændre navn, bla. fordi afdeling forsvinder som begreb. Der er dermed opstået en mulighed for når navnene alligevel skal justeres at ændre til en navngivning, som i højere grad er fordansket, og som i højere grad afspejler tankerne bag de sammenhængende patientforløb. Målet er at anvende så korte og præcise navne til klinikkerne som muligt, så danske og forståelige navne til specialer som muligt samt sigende navne til afsnit, som ikke modarbejder den driftsmæssige fleksibilitet afsnittene imellem, som ligger implicit i oplægget omkring den fremtidige, kliniske ledelsesmæssige organisering. I samme omgang opnås også en ensartethed i navne på tværs i regionen. Dette notat beskriver principperne for en fordansket navngivning på klinik, speciale og afsnitsniveau. Generelle principper for navngivning Navngivningen tager afsæt i fem principper: 1. Konsistent brug af navne på de enkelte niveauer Organisatoriske betegnelser skal fungere på hvert enkelt niveau. Fx bruges klinik kun på klinikniveau. 2. Navne på klinikker, specialer og afsnit skal være ensartet på tværs i regionen De organisatoriske enheder som ligner hinanden skal have samme navne på tværs i regionen.

3. Navne skal være robuste og langtidsholdbare og skal kunne tåle en vis grad af organisatoriske omstruktureringer. Særligt de navne som angives på skilte og andre fysiske elementer der kræver udskiftning ved organisatoriske ændringer. 4. Navne skal ikke kobles til den geografiske placering Der skal ikke indgå gadenavne eller verdenshjørner i navngivning. Ligesom de heller ikke må knyttes til en konkret bygning eller geografisk enhed. Kun hvis særlige forhold taler for det, kan princippet afviges 5. Der skal sikres en overensstemmelse mellem organisationens navne for klinikker, specialer og afsnit så de samme navne afspejles i HR, økonomi og IT-systemer. Navne Klinikker Principper for kliniknavne: Korte og præcise navne der dækker klinikkens specialer. Klinikkernes navne skal ses i sammenhæng med sygehusnavnet, da flere af kliniknavnene anvendes på flere sygehuse. Det gælder Klinik Akut, Klinik Medicin, Klinik Kirurgi og Klinik Diagnostik. Kliniknavne Aalborg Vendsyssel Thy Mors Himmerland Psykiatrien 1 - Klinik Akut 1 - Klinik Akut 1 - Klinik Akut 1 - Klinik Akut 1 - Klinik Syd 2 - Klinik Anæstesi 2 - Klinik Anæstesi 2 - Klinik Nord 3 - Klinik Medicin 3 - Klinik Medicin 3 - Klinik Medicin 3 - Klinik Medicin 3 - Klinik Børn og Unge 4 - Klinik Hjerte-Lunge 5 - Klinik Kirurgi- 5 - Klinik Kirurgi 5 - Klinik Kirurgi kræft 6 - Klinik Kvinde-Barn & 6 - Klinik Kvinde-barn Urinvejskirurgi 7 - Klinik Diagnostik 7 - Klinik Diagnostik 7 - Klinik Diagnostik 8 - Klinik Hoved Orto Navne Specialer Principper for specialenavne: Specialenavnene skal være forståelige og sigende i forhold til den procedure patienten skal have foretaget og i forhold til det patienten ved der skal ske. Specialenavnene fordanskes i det omfang det er muligt og rimeligt. I tilfælde hvor et latinsk begreb / fagudtryk er alment kendt anvendes dette. Latinske navne vil for alle specialers vedkommende stadig bruges i internationale sammenhænge Side 2 af 5

hvor disse er de gængse. Specialer som har meget lidt eller ingen direkte kontakt til patienterne kan bibeholde deres navn fx Klinisk Mikrobiologi. For specialer hvor der både er et kirurgisk og et medicinsk speciale angives kirurgi og medicin til specialenavnet (fx hjertemedicin og hjertekirurgi). Ordet sygdomme eller behandling anvendes ved specialer som ikke er rene kirurgiske eller medicinske. Godkendte specialenavne i Region Nordjylland (I parentes angives det latinske specialenavn) Arvelige Sygdomme Anæstesi og Intensiv (Anæstesiologi) Arbejdsmedicin Billeddiagnostik (Radiologi) Blodsygdomme (Hæmatologi) Brystkirurgi (Mammakirurgi) Børn og Unge (Pædiatri) Geriatri Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi) Gynækologi, Graviditet og Fødsel (Gynækologi Obstetrik) Hjerte- og Lungekirurgi (Thoraxkirurgi) Hjertemedicin (Kardiologi) Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi) Infektionsmedicin Karkirurgi Klinisk Biokemi Klinisk Farmakologi Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Kræftbehandling (Onkologi) Kæbekirurgi Lungemedicin Mave- og Tarmkirurgi Medicinske Sygdomme Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi og Hepatologi) Neurokirurgi Neurologi Neurorehabilitering Nyre- og Urinvejskirurgi (Urologi) Nyremedicin (Nefrologi) Ortopædkirurgi Palliation Patologi Plastikkirurgi Socialmedicin Øjensygdomme Øre-,Næse- og Halssygdomme Eksempler på nuværende afdelings eller enheds navne Genetisk Afdeling Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi Afsnit Intensiv og Opvågning Arbejdsmedicinsk klinik Radiologisk Afdeling Røntgen Afsnit Billeddiagnostisk Afdeling Hæmatologisk Afdeling Mammakirurgisk Afdeling Børneafdelingen Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Terapiafdeling Geriatrisk Afdeling Reumatologisk Afdeling Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hjerte-Lunge Kirurgisk Afdeling Kardiologisk Afdeling Endokrinologisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Karkirurgisk Afdeling FBE Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Biokemisk Afdeling Nuklearmedicins Afdeling Immunologisk Afdeling Mikrobiologisk Afdeling Onkologisk Afdeling Kæbekirurgisk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Mave-tarm Afdeling Medicinsk Afdeling Gastroenterologisk Afdeling Neurokirurgisk Afdeling Neurologisk Afdeling Urologisk Afdeling Nyremedicinsk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Palliativ Afsnit Palliations Afsnit Patologisk Institut Plastikkirurgisk Afdeling Socialmedicinsk Enhed Øjen Afsnit Øjen området Øre-Næse-Hals Afsnit Øre-Næse-Hals Kirurgisk Afdeling Side 3 af 5

Psykiatri Akut Psykiatri Almen Psykiatri Angst og Personlighedspsykiatri Børn og Unge Psykiatri Mani og Depression Psykotiske Sygdomme Retspsykiatri Ældrepsykiatri (Gerontopsykiatri) Psykiatrien har allerede implemteret nye navne. Tidligere hed afsnit følgende: Ikke Psykotiske Sygdomme Psykoterapeutisk Klinik Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Ambulant enhed for Affektive lidelser Psykose Team Retspsykiatri Gerontopsykiatrisk Sengeafsnit Navne Afsnit Afsnitsniveauet er det mest komplekse niveau, da det både er en fysisk lokalitet patienterne skal finde frem til for at få foretaget deres procedure og en organisatorisk enhed, hvor personale er ansat. Der er mange forskellige typer af afsnit i regionen. Ændring af afsnitsnavne har stor indvirkning på både skiltning, breve, pjecer, hjemmesider mv. Princip for afsnitsnavne: Afsnit skal have et kort og sigende navn i forhold til de funktioner, der foregår heri og må ikke modarbejde den driftsmæssige fleksibilitet i udnyttelsen af ambulatorie- og sengefaciliteter afsnittene imellem, som ligger implicit i oplægget om den ledelsesmæssige organisering. Klinik må ikke anvendes på afsnits niveau. Klink er forbeholdt klinik-niveauet. Afsnit, center, enhed el. lign anvendes i stedet. Der må ikke være enslydende afsnitsnavne på samme matrikel eller i samme klinik. Afsnit navngives ud fra den funktion afsnittet har. Hvis der er behov for at angive hvilken type funktion afsnittet har anvendes Ambulatorium, Dagsafsnit eller Sengeafsnit. Ordet afsnit anvendes kun når det er nødvendigt fx i forbindelse med sengeafsnit og dagafsnit Hvis der er flere enslydende afsnit navngives de med tal, bogstav eller bynavn/vejnavn som efternavn. Tallene/bogstaverne tildeles ud fra de lokale forhold (fx bygningsmasse). Hvis afsnittet ikke anvendes til andet formål kan afsnittet navngives helt specifikt og konkret ifht. specialet eller funktionen fx Blodbank, Dialyse. Hvis afsnittet har fælles funktionalitet med andre specialer (fx sengeafsnit eller ambulatorier som afvendes af flere specialer) skal navnet være neutralt og adskilles fra øvrige lignende fælles navne med tal eller bogstav fx. Sengeafsnit 2. Eksempler på afsnitsnavne: Sengeafsnit for Medicinske Sygdomme M1 Sengeafsnit for Kræftbehandling A Sengeafsnit for Brystkirurgi Barsesafsnit Dialyse Side 4 af 5

Sengeafsnit 2 Sengeafsnit 202A Ambulatorium for Lungemedicin Ambulatorium for Blodsygdomme Ambulatorium for Nyre- og Urinvejskirurgi Ambulatorium for Ældrepsykiatri Dagafsnit for Kirurgi Dagafsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme Neonatalafsnit Billeddiagnostik Anæstesi Intensiv Opvågning Blodprøvetagning B Enhed for Palliation Fertilitetsenhed Sexologisk Enhed Arbejdsmedicinsk Enhed Trombosecenter Side 5 af 5