OPGAVE 1 (vægtning 10 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Hvilke udtryk (hensyn) anvendes til at beskrive kravet om advokaters uafhængighed i interessekonflikt-situationer? a) Saglighedshensynet. b) Gennemsigtighedshensynet. c) Våbendragerhensynet. d) Retssikkerhedshensynet. e) Appearancehensynet. 2. Hvilke(t) udsagn om advokatopdraget er rigtig(e)? a) Advokatopdraget skal altid defineres skriftligt. b) Advokatopdraget kan defineres som en beskrivelse af den opgave, klienten har sat advokaten til at løse. c) Advokaten kan som hovedregel frit bestemme, om man vil modtage og udføre et opdrag for en klient. 3. Hvilke(t) udtryk bruger man om advokatens fuldmagt? a) Stillingfuldmagt. b) Procesfuldmagt. c) Generalfuldmagt. 4. En advokat har pligt til at nægte at påtage sig en sag i følgende situation(er): a) Advokaten stoler ikke på klientens oplysninger. b) Klienten ønsker rådgivning om gennemførelse af en strafbar handling. c) Der er en interessekonflikt, fordi advokatkontoret tidligere har repræsenteret modparten i samme sag. d) Advokaten har ikke tid. e) Advokaten tror ikke, at klienten kan få medhold. f) Advokaten ved, at klienten ikke har betalt sin regning hos den tidligere advokat på sagen. 5. Hvornår må en advokat henvende sig direkte til en modpart om en sag? a) Når modparten ikke har nogen advokat. b) Aldrig. c) Når advokaten tilfældigt møder modparten i supermarkedet. d) Når direkte henvendelse er aftalt med modparten og dennes advokat. e) Når advokaten ønsker at forberede en afhøring af modparten i retten. 1
6. Hvem kan en advokat modtage opdrag fra? a) Retten. b) Klienten. c) Klientens ægtefælle. d) Statsforvaltningen. e) En advokatkollega. 7. Er enhver advokat forpligtet til at oprette en klientbankkonto? a) Ja, det er en forpligtelse, som omfatter enhver advokat. b) Nej, kun advokater, der udøver advokatvirksomhed, skal have klientbankkonto. c) Nej, kun advokater, der modtager betroede midler, skal have klientbankkonto. 8. Hvad er en revisorundersøgelse efter klientkontovedtægten? a) Advokatens faste revisor skal besvare en række spørgsmål fra Advokatrådet. b) Advokaten skal antage en ny revisor til at udarbejde en klientkontoerklæring til Advokatrådet. c) Advokatrådet udsender en revisor, der skal gennemgå advokatens klientbogholderi. 9. Hvilke(n) af følgende hævninger på klientbankkonto er ikke i overensstemmelse med klientkontovedtægten? a) Udbetaling af check. b) Kontant hævning i banken. c) PBS betalingsserviceaftale. d) Netbankoverførsel. 10. Hvilke(t) krav stiller klientkontovedtægten i forbindelse med at en advokat overfører et depositum fra klientbankkontoen til driftskontoen, fordi arbejdet er udført og afregnes? a) Advokaten skal udarbejde en faktura. b) Advokaten skal bogføre salæret i klientbogholderiet. c) Advokaten skal sende fakturaen til klienten. d) Advokaten skal afregne moms. OPGAVE 2 (vægtning 55 %) Henrik Hedegaard har investeret penge i en virksomhed, der er ved at udvikle et IT-system til brug for bygning og drift af "intelligente" huse. Systemet hedder Home-Intel, og kan bruges til at monitorere eksempelvis hvordan lys og varme anvendes af beboerne og kan indstilles til automatisk at styre forbruget. Sammen med brødrene Jan og Knud Larsen har Hedegaard etableret et selskab, hvori de hver ejer 1/3 af aktierne. Henrik Hedegaard deltager ikke aktivt i den daglige drift, der styres af Jan Larsen, mens Knud Larsen står for udviklingsarbejdet. Henrik Hedegaard har forpligtet sig til at stille yderligere penge til rådighed for selskabet, da hverken Jan eller Knud har haft råd til at finansiere den sidste del af udviklingsarbejdet. Aftalen er, at Henrik Hedegaards lån til selskabet udbetales løbende i takt med at omkostningerne afholdes. IT-systemet stod primo januar 2015 umiddelbart for at skulle lanceres, men der havde op til årsskiftet været problemer, idet et bestyrelsesmøde var blevet aflyst, og den sædvanlige kommunikation imellem 2
parterne var ophørt. Henrik Hedegaard var også blevet kontaktet af en leverandør, der ikke havde modtaget betaling. Henrik Hedegaard havde derfor ved mail til begge brødre bedt om en redegørelse, og da han ikke fik svar, stoppede han alle udbetalinger til selskabet. Yderligere havde han opdaget, at rettighederne til varemærket og domænet home-intel.dk er registreret over som tilhørende Jan Larsen personligt. Telefonopkald og mails til brødrene forblev ubesvarede. Henrik Hedegaard var derfor så vred over situationen, at han henvendte sig til advokat Søren Sort og bad ham sørge for, at tingene blev bragt i orden. Advokat Sort havde også bistået Hedegaard i forbindelse med aktieinvesteringen og låneaftalen, og Sort havde 50.000 kr. til gode hos Henrik Hedegaard for rådgivningen i den forbindelse. Da Hedegaard var på grænsen til ubehagelig i sin tone, stillede advokat Sort som betingelse for yderligere rådgivning, at den udestående faktura blev betalt. Henrik Hedegaard havde tidligere tilkendegivet over for advokat Sort, at han fandt fakturaen på de 50.000 kr. overraskende høj, men foretog nu betaling. Advokat Sort gik herefter i gang med arbejdet og konstaterede, at Jan Larsen var registreret som indehaver af domæne og varemærke. Advokat Sort sendte efter godkendelse hos Henrik Hedegaard brev til Jan og Knud Larsen med besked om, at tilegnelsen af selskabets værdier udgjorde en grov overtrædelse af straffeloven, og at rettigheder mv. straks skulle returneres til selskabet. Manglende returnering ville indebære omgående indgivelse af politianmeldelse for skyldnersvig. Som svar anførte Jan Larsen pr. mail over for advokat Sort, at han havde flyttet rettighederne, fordi Henrik Hedegaard ikke havde betalt og således havde misligholdt låneaftalen med selskabet. Han gjorde i øvrigt gældende, at han havde betalt selskabet for rettighederne. Advokat Sort hørte ikke fra Knud Larsen. Derefter indgav advokat Sort politianmeldelse imod begge brødre, hvilket medførte at både Jan og Knud Larsen klagede over Sort til Advokatnævnet. Knud Larsen påpegede i sin klage, at han intet kendte til broderens transaktioner. Advokat Sort fakturerede samtidig a conto 20.000 kr. over for Henrik Hedegaard. Da politianmeldelsen ikke medførte nogen fremdrift i sagen, måtte Henrik Hedegaard konstatere, at han havde mistet tiltroen til advokat Sort. Han fandt derfor en ny rådgiver, advokat Bo Bruun, som påtog sig den fremadrettede rådgivning. Advokat Bruun meddelte dette til advokat Sort, og bad om at få sagsakterne sendt over. Sort svarede, at han ikke ville oversende noget, da han havde et salærtilgodehavende hos Hedegaard. 1. Var det i strid med god advokatskik, at advokat Sort krævede betaling af den udestående faktura som betingelse for at varetage sagen? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) 2. Har advokat Sort tilsidesat god advokatskik i forbindelse med varetagelsen af sagen over for Jan og Knud Larsen, som førte til klagesager ved Advokatnævnet? (Svaret skal begrundes, vægtning 50 %) 3. Er advokat Sort berettiget til at tilbageholde sagsakterne? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) OPGAVE 3 (vægtning 35 %) Advokat Bastian Birk har igennem de sidste fire år drevet advokatvirksomhed i anpartspartsselskabet Birk Advokater ApS, hvor han ejer hele anpartskapitalen. På grund af faldende omsætning har Birk siden sommeren 2014 været eneste fuldtidsansatte i selskabet, idet hans sekretær og bogholder, Jane Jaus, har fået en seniorordning og kun arbejder tre timer hver formiddag. 3
Birk Advokat ApS anvender den lokale bank, Drejerbanken, hvor der henstår i alt ca. 250.000 kr. på en samleklientbankkonto, som forrentes med 0,25 % pa. Herudover har selskabet en almindelig driftskonto. Den 13. marts 2015 modtog advokat Birk en mail fra Kenneth Klausen, der var klient i en personskadeerstatningssag, hvor Klausen bad Birk om omgående at afslutte deres mellemværende og overdrage sagen til en ny advokat. Klientbogholderiet viste, at advokat Birk havde haft en a conto erstatning på 150.000 kr. stående på klientbankkontoen i seks måneder, og at der ikke var afregnet salær i sagen. På baggrund af den indgåede salæraftale udstedte Birk en faktura på 37.500 kr. inkl. moms og overførte det resterende beløb til Klausens konto. 1. Kunne advokat Birk undlade at afregne renter af beløbet til Kenneth Klausen? (Svaret skal begrundes, vægtning 35 %) Den 16. - 20. marts 2015 var advokat Birk på ferie, og Jane Jaus stod derfor for at håndtere de løbende henvendelser til kontoret og for bogføringen. Fredag den 20. marts var der følgende økonomiske bevægelser: - Jane Jaus modtog en opringning fra retten vedrørende indbetaling af retsafgift på 1.000 kr. for en stævning indleveret af advokat Birk umiddelbart før hans ferie. Jane Jaus fik via sms bekræftet fra Birk, at beløbet skulle overføres til retten fra klientbankkontoen, idet klienten havde indbetalt depositum på 6.000 kr. - På klientbankkontoen i Drejerbanken indgik 18.750 kr. til dækning af en af selskabet udstedt faktura for advokatbistand. - Endelig modtog Jane Jaus kontant 2.000 kr. som afdrag i inkassosag. Da hun havde en vigtig aftale efter arbejdstid, og da hun var alene på kontoret, valgte hun ikke at gå i banken denne dag. 2. Hvordan påvirker de tre bevægelser advokat Birks tilsvar af betroede midler, og hvilket beløb skulle dermed hæves/indsættes på klientbankkontoen, da Jane Jaus foretog den daglige regulering inden hun gik? (Svaret skal begrundes, vægtning 65 %) 4
RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 (samlet vægtning 10 %) Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Hvilke udtryk (hensyn) anvendes til at beskrive kravet om advokaters uafhængighed i interessekonflikt-situationer? a) Saglighedshensynet. b) Gennemsigtighedshensynet. c) Våbendragerhensynet. x d) Retssikkerhedshensynet. e) Appearancehensynet. x 2. Hvilke(t) udsagn om advokatopdraget er rigtig(e)? a) Advokatopdraget skal altid defineres skriftligt. b) Advokatopdraget kan defineres som en beskrivelse af den opgave, klienten har sat advokaten til at løse. c) Advokaten kan som hovedregel frit bestemme, om han vil modtage og udføre et opdrag for en klient. x x 3. Hvilke(t) udtryk bruger man om advokatens fuldmagt? a) Stillingfuldmagt. b) Procesfuldmagt. x c) Generalfuldmagt. 4. En advokat har pligt til at nægte at påtage sig en sag i følgende situation(er): a) Advokaten stoler ikke på klientens oplysninger. b) Klienten ønsker rådgivning om gennemførelse af en strafbar handling. x c) Der er en interessekonflikt, fordi advokatkontoret tidligere har repræsenteret modparten i x samme sag. d) Advokaten har ikke tid. x e) Advokaten tror ikke, at klienten kan få medhold. f) Advokaten ved, at klienten ikke har betalt sin regning hos den tidligere advokat på sagen. 5. Hvornår må en advokat henvende sig direkte til en modpart om en sag? a) Når modparten ikke har nogen advokat. x b) Aldrig. c) Når advokaten tilfældigt møder modparten i supermarkedet. d) Når direkte henvendelse er aftalt med modparten og dennes advokat. x e) Når advokaten ønsker at forberede en afhøring af modparten i retten. 5
6. Hvem kan en advokat modtage opdrag fra? a) Retten. x b) Klienten. x c) Klientens ægtefælle. d) Statsforvaltningen. x e) En advokatkollega. x 7. Er enhver advokat forpligtet til at oprette en klientbankkonto? a) Ja, det er en forpligtelse, som omfatter enhver advokat. b) Nej, kun advokater, der udøver advokatvirksomhed, skal have klientbankkonto. c) Nej, kun advokater, der modtager betroede midler, skal have klientbankkonto. x 8. Hvad er en revisorundersøgelse efter klientkontovedtægten? a) Advokatens faste revisor skal besvare en række spørgsmål fra Advokatrådet. b) Advokaten skal antage en ny revisor til at udarbejde en klientkontoerklæring til Advokatrådet. c) Advokatrådet udsender en revisor, der skal gennemgå advokatens klientbogholderi. x 9. Hvilke(n) af følgende hævninger på klientbankkonto er ikke i overensstemmelse med klientkontovedtægten? a) Udbetaling af check. b) Kontant hævning i banken. x c) PBS betalingsserviceaftale. d) Netbankoverførsel. 10. Hvilke(t) krav stiller klientkontovedtægten i forbindelse med at en advokat overfører et depositum fra klientbankkontoen til driftskontoen, fordi arbejdet er udført og afregnes? a) Advokaten skal udarbejde en faktura. x b) Advokaten skal bogføre salæret i klientbogholderiet. x c) Advokaten skal sende fakturaen til klienten. x d) Advokaten skal afregne moms. OPGAVE 2 (samlet vægtning 55 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 25 %) Var det i strid med god advokatskik, at advokat Sort krævede betaling af den udestående faktura som betingelse for at varetage sagen? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Ligesom en klient har ret til frit advokatvalg, har advokaten som udgangspunkt ret til selv at vælge sine klienter og opdrag. Det følger således af retsplejelovens 125, at en advokat kun i særlige lovbestemte tilfælde er forpligtet til at påtage sig en retssag. Dermed står advokaten frit også for andre sager end retssager. 6
RPL 125. En advokat er kun i de tilfælde, hvor loven indeholder særlige bestemmelser derom, forpligtet til at påtage sig udførelsen af en retssag. Da advokaten selv kan vælge sine sager, kan advokaten også selv beslutte, hvilke betingelser advokaten vil stille for at påtage sig en sag. Det kan ikke anses som på nogen måde utilbørligt at stille betingelse om, at en forfalden faktura betales. Det ændrer ikke herved, at Hedegaard muligvis finder honoraret for højt. God besvarelse Den gode besvarelse kan drøfte, om tingene ville have stillet sig anderledes, hvis der var tale om en igangværende sag. Det kan således være i strid med god advokatskik at udtræde af en verserende sag pga. betalingsmisligholdelse, hvis klienten er i risiko for at lide retstab jf. AER pkt. 11. Den gode besvarelse kan ligeledes nævne, at Hedegaard ikke er afskåret fra at indgive en salærklage, selvom han har betalt fakturaen. Fristen herfor er et år fra den endelige afregning af sagen. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 50 %) Har advokat Sort tilsidesat god advokatskik i forbindelse med varetagelsen af sagen over for Jan og Knud Larsen, som førte til klagesager ved Advokatnævnet? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Spørgsmålet lægger op til en drøftelse af berettiget varetagelse ved at true med og siden indgive politianmeldelse med andre ord om adfærden er i strid med de advokatetiske reglers pkt. 17.1. AER 17.1 En advokat må ikke ved udførelse af en sag gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger. Advokaten må ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde. Det følger af Advokatnævnets praksis, at en advokat går videre end berettiget, hvis advokaten anvender en politianmeldelse eller trussel herom som pressionsmiddel for at få modparten til at handle på en bestemt måde, hvis der ikke er sagligt grundlag for at anmelde til politiet. Advokaten er forpligtet til at undersøge om der er rimeligt grundlag for at antage, at der foreligger strafbart forhold. Undersøgelsen skal foretages med udgangspunkt i sagens konkrete oplysninger. Er der ikke sagligt grundlag, må advokaten hverken true med indgivelse eller indgive anmeldelse til politiet. Besvarelsen bør drøfte, om Sort har tilstrækkeligt grundlag for sin trussel om indgivelse af politianmeldelse. Det kan umiddelbart konstateres, at der ikke er noget grundlag for en politianmeldelse, eller trussel herom, mod Knud Larsen. Der er ikke noget, der tyder på medvirken, eller at Knud Larsen selv har tilegnet sig værdier. Advokat Sort efterprøver i henhold til opgaveteksten, at Jan Larsen nu er registreret som indehaver af både domænenavn og varemærke. Herudover har advokat Sort ikke undersøgt, om Jan Larsen havde noget grundlag for at overtage rettighederne, og han bygger således i væsentlighed sin trussel på Hedegaards oplysninger. Det taler for berettigelse i forhold til Jan Larsen, at denne ikke har besvaret den mail fra Hedegaard, hvor han beder om en redegørelse 7
Faktum lægger også op til en drøftelse af, om Hedegaard muligvis selv er i misligholdelse, eftersom han har undladt at afregne lånet for den seneste periode. Hedegaards eventuelle misligholdelse vil dog ikke udgøre et grundlag for Jan Larsens overtagelse af immaterielle rettigheder fra selskabet, og har derfor ikke nogen selvstændig betydning. Den korrekte besvarelse er formentlig at Sort overtræder god advokatskik også ved at true Jan Larsen med indgivelse af politianmeldelse, men konklusionen er ikke afgørende. God besvarelse Den gode besvarelse kan drøfte, om Sort efter at have modtaget redegørelsen fra Jan Larsen er berettiget til at indgive politianmeldelse imod henholdsvis Jan Larsen og Knud Larsen. I forhold til Jan Larsen gøres to modargumenter gældende, der begge bør behandles i besvarelsen. Man bør komme frem til det resultat, at Sort ikke uden nærmere undersøgelser uden videre kan lægge til grund, at der er begået strafbart forhold. I forhold til Knud Larsen er der med større klarhed ikke grundlag for at gå videre. Det forhold at manden er tavs indebærer ikke at der er begået kriminalitet og der er ikke noget i sagen, der peger på at Knud Larsen er skyldig i andet end tavshed. SPØRGSMÅL 3 (vægtning 25 %) Er advokat Sort berettiget til at tilbageholde sagsakterne? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Spørgsmålet er, om advokat Sort er berettiget til at tilbageholde sagsakter, indtil han har modtaget betaling af hele sit honorar. Sort må i henhold til Advokatnævnets praksis ikke tilbageholde akter, hvis tilbageholdelsen indebærer en risiko for retstab for Hedegaard. Der er ingen konkrete holdepunkter for at antage, at Hedegaard er i risiko for retstab, hvorfor advokat Sort som udgangspunkt er berettiget til at holde akterne tilbage. OPGAVE 3 (samlet vægtning 35 %) SPØRGSMÅL 1 (Vægtning 35 %) Kunne advokat Birk undlade at afregne renter af beløbet til Kenneth Klausen? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Reglerne om renteberegning fremgår af klientkontovedtægtens 7. Besvarelsen skal tage stilling til, om der er pligt til at afregne renter. 7. Enhver advokat og ethvert advokatselskab har pligt til, medmindre særlig aftale foreligger, at afgive indvundne renter af sit tilsvar over for en klient eller anden berettiget person efter de i stk. 2-7 anførte regler. Stk. 2. Har klienters midler været separeret på særskilt klientbankkonto, er rentebeløbet uanset nedenstående regler den på den særskilte konto indvundne rente. Stk. 3. Rentebeløb under 100 kr. er ikke omfattet af pligten til at afgive rente. Stk. 4. Der afgives ikke rente, såfremt afregning sker senest 14 kalenderdage efter beløbets modtagelse. Stk. 5. Der afgives ikke rente i perioder hvor tilsvaret ikke overstiger 10.000 kr. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 4 og 5 afgives der rente, hvis undladelse heraf fører til et for den berettigede urimeligt resultat. Stk. 7. Renten tilskrives ved sagens afregning, dog mindst en gang om året. 8
Advokat Birk har haft 150.000 kr. stående i ca. seks måneder til 0,25 % p.a., hvilket giver et rentebeløb på ca. 150.000 x 0,0025 x 0,5 = 187,50 kr. Rentebeløbet skal afregnes da - Rentebeløbet er større end 100 kr. jf. stk. 3. - Klausens midler har henstået i mere end 14 dage jf. stk. 4. - Tilsvaret har i hele perioden været større end 10.000 kr. jf. stk. 5. God besvarelse Den gode besvarelse kan nævne, at advokat Birk ikke har været forpligtet til at tilskrive renter på et tidligere tidspunkt; rentetilskrivningen skal ske ved sagens afregning dog mindst en gang årligt jf. 7, stk. 7. SPØRGSMÅL 2 (Vægtning 65 %) Hvordan påvirker de tre bevægelser advokat Birks tilsvar af betroede midler, og hvilket beløb skulle dermed hæves/indsættes på klientbankkontoen, da Jane Jaus foretog den daglige regulering inden hun gik? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse To af de tre bevægelser påvirker den daglige regulering, og konklusionen er at Jane Jaus skal overføre 16.750 kr. fra klientbankkontoen til driftskontoen: Overførslen af 1.000 kr. til retten påvirker ikke advokatens regulering af klienttilsvaret, fordi pengene kan tages af det indbetalte depositum, der henstår på klientbankkontoen. Advokat Birks samlede tilsvar påvirkes ikke, da det fremgår at Jane Jaus skal overføre beløbet direkte fra klientbankkontoen. Indbetalingen på 18.750 kr. vedr. honorarnota er for så vidt sket til den forkerte bankkonto, da pengene tilhører Birk Advokater ApS og ikke nogen klient. Der må ikke henstå midler, som ikke er betroede, på klientbankkontoen jf. KKV 1, stk. 2, og Jane Jaus skal derfor overføre beløbet til driftskontoen. Kontantbeløbet på 2.000 kr. tilhører klienten i inkassosagen, og skal straks indsættes i banken jf. KKV 4, stk. 1. Det behøver ikke at være de fysiske pengesedler, der indsættes. Det er tilstrækkeligt, at Jane Jaus via netbank overfører 2.000 kr. fra driftskontoen til klientbankkontoen, og lader de fysiske 2.000 kr. indgå i selskabets kassebeholdning. Den daglige regulering den 20. marts mellem driftskonto og klientbankkonto udgør således 18.750 2.000 = 16.750 kr., der overføres til driftskonto. KKV 1, stk. 2, 1. punktum. Klienttilsvaret efter stk. 1 skal omfatte samtlige de beløb, som advokatselskabet og advokaten som led i advokatvirksomhed oppebærer for tredjemands regning. KKV 4, stk. 1. Det skal sikres, at alle betroede penge uden unødigt ophold indsættes på klientbankkonto. God besvarelse 9
Den gode besvarelse kan drøfte, om Jane Jaus kan undlade at regulere med de 2.000 kr., der er modtaget kontant, og i stedet sætte dem ind på klientbankkontoen om mandagen. Det vil formentlig ikke udgøre en tilsidesættelse af KKV, at vente til mandag; konklusionen er ikke afgørende. 10