19. marts 2012 Referat MiBa IT-gruppe-Møde SSI: tirsdag d. 13/3 2012 kl. 11-16 Diskussionerne omkring svarstruktur på grøn dagsorden, blev afgørende for rammerne for det projekt, der var til diskussion på den blå dagsorden. Jeg nøjes derfor med ét samlet referat. Stort set alle blev til den blå del af mødet. Se i øvrigt præsentationen. Deltagere: Elly Kristensen, ADBakt, Hvidovre Henrik Schønheyder, ADBakt, Ålborg Ram Dessau, Mads, Region Sj Mari-Ann D Lykke, Esbjerg Ellen Larsen, Hillerød (SafirLis) Peter Steenberg, Autonik Jens K Møller, Vejle (MADS) Flemming Christensen, MADS Hans Busk, MADS Lars Anker Knudsen, MiBa Malene Haahr, MiBa Marianne Voldstedlund, MiBa Michael Tvede, RH (afbud) Tina Proft Larsen, ADBakt, Herlev (afbud) Thøger G Jensen, Mads, Odense (afbud) Charlotte Nobel, SSI, LIMS (afbud) Repræsentant fra Sønderborg (afbud) Repræsentant fra Herning (afbud) Beslutninger: 1. Elly lukker op for klinikere via lokal wwbakt - efter 20/3-2012. 2. KMA får besked, når ny sletteservice er klar. 3. MiBa gemmer ikke fejlhæftede originalsvar, kun logoplysninger. 4. Alle KMA skal sende prøven modtaget for de rekvirenter, hvor det er muligt. 5. MADS/Autonik sender pris-forslag over hvad det ville koste at udvikle svarafsendelse til MiBa uafhængigt af rekvirent. 6. Regler for brug af nyt summary-felt vedtaget. 7. Idriftsættelsen af MiBa version 2012-2, bliver testet af alle KMA 19/3-2012. 8. KMA bør overholde protokol og en evt Best practice for brug af XRPT05 med henblik på optimeret svarvisning. Der kan ikke afkræves yderligere ensretning i svarstruktur mellem KMA. 9. Datamodel for dataoverførsel til overvågning er fra nu af et separat projekt og bliver en del af MiBa II. 10. MiBa II omfatter primært en Implementeringsgruppe og en Begrebsafklaringsgruppe. Begge grupper skal have de første resultater klar 1/5-12. Referat Kliniker adgang via lokal wwbakt: Elly lukker op for Klinikere via lokal wwbakt, når ny version af MiBa er lagt i Drift og vi har konstateret at den køre efter planen.
Sletning og korrigering af svar. Kun det gældende svar gemmes i MiBa. Ved korrigering af svar overskrives det tidligere fremsendte. Svar sendt på forkert CPR slettes. Optrævling af evt UTH kan delvist ske via MiBa logs, men dokumentation af indhold i et fejlsvar skal primært ligge i KMA. Dette nu aftalt med Datatilsynet. MiBa har en overflod af logninger. Peter og Marianne vil gennemgå disse og afgøre hvor længe og hvor meget der skal gemmes. Man kan ikke for nuværende slette svar sendt på forkert cpr nummer men man kan sende et korrigerende svar på nancy cpr-nummer (med ændret rekvirent). Peter og Busk er ved at udvikle en sletteservice. Når den er klar vil MAV informere KMA. MiBa-Post Husk at man kan sende fortrolige oplysninger med post via MiBa mellem brugere med personlig adgang. Hvis der skal uploades datafiler, skal man sende dem som tekst-filer. Busk: Open source krypteringsprogrammer, PGP fungerer også fint og kræver ikke adgang til SDN og MiBa. Foreløbigt svar, når prøven er modtaget i KMA. Der skal sendes et svar når prøven er modtaget og registreret i KMA. Det skal være et brugbart svar: Som minimum skal cpr, prøvenummer og ønsket undersøgelse være registreret før svaret sendes. Hvornår er det mest hensigtsmæssige tidspunkt for afsendelse? Når kun rekvisitionen er registreret? Eller først når også selve prøven er modtaget og registreret? Det afhænger af formål. Ønskes en hurtig formidling af hvilke prøver, der er bestilt? Eller gælder det sporbarhed af den fysiske prøve? Der var størst tilslutning til den sidste model. Det er ikke alle rekvirenter, der vil modtage besked om prøven modtaget. EPJ vil gerne, Praksis vil ikke. Det er derfor en fordel hvis man kan adskille afsendelse af svar til rekvirent og svar til MiBa. Det kunne også være relevant i overvågningssammenhæng. Hvad vil det koste at udvikle dette? MADS og Autonik vil sende en ca. pris til Marianne. Vi stiler primært i mod at der sendes svar-modtaget for hospitals prøver. Brug af nyt summary felt. Oplysningen er kun til brug for svar oversigter (ikke statistik). KMA skal selv klassificere sine svar. Vi blev enige om 4 kasser med følgende termer: 1. Prøven modtaget 2. Positiv 3. Negativ 4. Se svar Best practice for brugt af XRTP05. Der var ikke stemning for at ændre lokal svarstruktur, så udtræk i forbindelse med overvågning bliver nemmere. Argumenter:
Det vil skabe problemer med at kunne se tilbage (historiske udtræk) i den lokale KMAs database. Det bliver uoverskueligt at få disse ændringer koordineret på tværs af KMA og samtidig bevare de traditioner hver KMA har på deres svar til rekvirent. KMA er desuden stadig bundet af at skulle kunne sende svar på papirformat. Der var dog enighed om at KMA i bør justere på svarstruktur/ overholde XRTP05 for at optimere svarvisning. Der er flere valgmuligheder, når man skal overfører sine svar via XRPT05 og en vejledning med eksempler på sammenhængen mellem et givet felt i XRTP en og konsekvens for svarvisning er ønskelig. Marianne vil arbejde videre med den guide som Peter er startede på sidste år. Der bør laves en bredt sammensat arbejdsgruppe til dette med Mikrobiologer. KMA repræsentanterne vil gå hjem og se på hvordan deres analyser svares ud og hvordan de bruger felterne: value, operator og interpretation. Man skal skelne mellem selve resultatet og en tolkning af resultatet. Det vil ikke være et problem at sætte MDS-koden foran lokal tolkningskode, hvis det bliver relevant. (det vil gøre den mulig at mappe koden i MiBa). Marianne opfordrer KMA, der bruger eller tidligere brugte diverse lokalkoder for MDS-koder (specielt ADBakt KMA) og rekvirentkoder(specielt region syd og Hillerød), til at sende deres mapningsnøgler, så vi kan mappe historiske svar i MiBa. Det findes angiveligt ingen mapninger mellem f.eks. SKS og lokale rekvirentkoder måske har DRG en mapningsnøgle for disse? TEST af MiBa version 2012-2. Kommunikation mellem MADS, ADBakt og MiBa og videre til Labportalen med XRTP05-31M er testet i MiBa-test. Marianne og Malene ville gerne have haft alle til at sende et par svar til MiBa-test og tjekke dem før MiBa 2012-2 blev lagt i drift. Men dette kunne MADS ikke nå. MADS har ikke en demo, der kører. Kan ikke nå at sætte dette op før 18/3. Peter: det vigtigste er at få tjekket at idriftsættelsen er gået glat. Så det er vigtigere med en test mandag morgen. Beslutning Mandag morgen så snart KMA har sendt nogle svar ud 1. logges på MiBa med knap og det tjekkes at svar er overført 2. Herefter logges på via personlig adgang. 1-5 svar (helst forskelige typer) tjekkes: a. Findes svaret, b. er den rigtige type oplysning i det rigtige felt, c. er indholdet i felterne korrekt gengivet. 3. For hvert tjekket svar, sendes test-resultat via MiBa-post til Malene. 4. Til sidst sendes mail til Malene om at test er udført.
Marianne opfordrer generelt KMA til at sende nye svarkonstruktioner til MiBa-test, selv logge på og tjekke svaret. Peter vil sætte Batch til at køre hvert minut, så man hurtigt kan se det svar man har afsendt. Generelt er det kun SSI og ADBakt, der bruger MiBa-test. De enkelte MADS-KMA har/får ikke deres egen testdatabase. Diverse spørgsmål fra KMA: Jens: Overvågning af MiBa? Det var igen brugerne, der opdagede at MiBa var nede! (Nedbrud af MiBa marts 2012). Det er påtalt overfor KIT. MiBa fungerede sådan set. Det var 3 KIT fejl oven i hinanden: Strømsvigt, Firewall problemer og genopstart af MiBa i forkert tid. Bagdele ved KIT: MiBa står i DMZ (forhold er dog nu forbedret lidt); KIT har lavet mange fejl; KIT er dyre; Indgået sær-aftale om akut rapportering til Marianne og halvårlige opgørelser gælder kun så længe Martin Devatier er der. Fordele ved at beholde KIT: Erfaring med drift af Caché database; Peter kender personer og lokal-forhold; KIT har røde ører og skylder os; Vi ved hvad vi har det er ikke sikkert at noget nyt vil være bedre. Marianne havde i efteråret fået lovning på en gratis aftale med SDN om at pinge MiBa og sende mail til relevante personer ved fejl. Marianne vil følge op på dette. SLA en er aldrig blevet helt færdig og er i øvrigt en dynamisk aftale, der altid vil skulle genforhandles og justeres. Nu er NSI en del af SSI og de vil overtage styring/forhandling af denne slags kontrakter. Der er planer om en genforhandling af SLA og undersøgelse af andre løsninger. Hvordan fås data til Overvågningen, der er til at holde ud at arbejde med? Dette er en diskussion vi før har haft i forskellige variationer. Som anført, var der ikke stemning for at ændre på de lokale traditioner for svarstruktur i det almindelige svar, så MiBa-data kunne blive mere ensartede. Det blev nu endeligt besluttet at vi udarbejder en ny og selvstændig protokol til afsendelse af data til overvågningen, som skal være (relativ) uafhængig af strukturen i svaret til rekvirent. Det vil sige at vi fra nu af delvist adskiller arbejdet med svarvisning og overvågning! Kravene til den nye protokol er: 1. Dataoverførsel skal kunne opfylde en fælles national datamodel for overvågningsdata. 2. Dataoverførselsprotokollen skal opbygges med Standard XRPT05 protokollen som kerne. 3. De relevante oplysninger skal identificeres, defineres og det skal beskrives hvordan de skal indgå i datamodellen hierarki og struktur. 4. Det svarer til en udvidelse af det nye projekt (nu kaldet MIBA II), som i idé-fasen (udover diff.visn.) kun omfattede tillæg af en subtypetabel. Nu skal lave en sammenhængende model for data, der omfatter alle dele af svaret se nedenfor/ projektplan.
Nyt projekt. Projekt navn vedtaget: MIBA II Projekt styring Projektet skal ikke køres som et decideret SSI IT-projekt (Kåres beslutning). Styregruppen / følgegruppen kan slås sammen og indsnævres til Kåre, Repræsentantskabet og Antibiotikarådet. Der er mange interessenter, som vil blive inddraget undervejs: DSKM, MedCom, Infektionsepidemiologisk afdeling, Referencelaboratorierne på SSI, udvalgte mikrobiologer med interesse i f.eks. it, overvågning, typning, resistensanalyser, resistensovervågning, Afdeling for Dokumentation og forskning, Ministeriet mm. Overordnet projektplan. Vi fik justeret Mariannes udkast. Der er nu to hovedopgaver: a. IT-udvikling/programmering af lokale LIS og MiBa. Beskrivelse af ny udvidet superxrpt = alt det ITleverandørene skal lave b. Beskrivelsen af datamodellen, herunder arbejdet i forskellige begrebsafklaringsgrupper. Hertil kommer en opgave med test og implementering af de nye løsninger. Sideløbende med projektet vil der køre et internt SSI-projekt, hvor registrering og svarafgivelse af referenceprøver skal gøres elektronisk. Dette projekt vil have opgave- og person-overlab med MiBaprojektet.
Tidsrammer: 1..etape deadline: 1 maj. a) Implementeringsgruppen (MADS og Autonik) har forslag til ny SuperXRPT. Det er beskrevet hvordan lokal styring af regler for Differentieret visning af de forskellige elementer i svaret afhængigt af brugerrolle skal løses i MADS, ADBakt og MiBa. Der er udarbejdet et overordnet tilbud fra MADS og Autonik, hvor af noget kan faktureres før sommer. b) Begrebsafklaringsgrupperne er etableret (a. Subtype/egenskabstabeller; b. Terminologi for udført Analyse; c. Overordnet beskrivelse af strukturen i hele svaret, med angivelse af elementer der kræves til overvågningen (overordnede struktur, hierarkier og afhængigheder). En sammenhængende model for data, omfatter alle dele af svaret: a. Header information (pt. identifikation, datoer, rekvirent oplysninger osv.); b. Kliniske oplysninger + prompt-svar; Rekvireret undersøgelse Prøvemateriale; anatomisk lok; Udført analyse/undersøgelse; Mikroorganisme fund / analyse resultat / Mikroskopi-fund; Tolkninger / Kommentarer/ Referencer til yderligere materiale c. Egenskaber/subtyper: Resistensegenskaber, Virulens egenskaber, Subtyper, Kommentarer, Referencer til yderligere materiale Følgende emner blev udsat til senere: Svar layout når vi skal finde ud af hvordan specialist oplysningerne skal vises med differentieret visning i MiBa skal svar-layout alligevel revurderes vi venter til dette. Koder på mikroskopifund: dette tages ind som en del af MiBa II projektet. Svarprompter: Dette tages også ind som en del af MiBa II. Besluttede vi noget om at få selve teksten overført som fritekst allerede nu? Vi aftalte ikke noget nyt møde. Der er en del arbejde, der venter i forskellige undergrupper og det er uigennemskueligt, hvornår det er nødvendigt at mødes i dette forum. Jeg takker endnu engang for jeres deltagelse og for et godt og konstruktivt møde. Mange Hilsner Marianne