Illerup Ådal - fjendens ansigt Lærervejledning Folkeskolen MOESGÅRD MUSEUM
Indledning Krigsbytteofringerne fra Illerup Ådal ved Skanderborg er et af de mest velundersøgte arkæologiske fund i Danmark og har stor betydning for vores forståelse af jernalderen. Fundet fortæller den dramatiske historie om en hær fra Norge og Vestsverige på 1000 mand og mere end 50 skibe, der omkring 200 e.kr. gik i land i Østjylland. De fremmede krigere kom i kamp med de lokale og tabte slaget. Vi ved ikke, hvor kampen fandt sted, men den tabende hærs våben, øvrige hærudrustning og personlige ejendele blev efter slaget samlet sammen af de sejrende. Det imponerende udstyr blev ødelagt og ofret til guderne i en hellig sø i Illerup Ådal. Det er denne historie, som fortælles og uddybes i Moesgård Museums udstilling Illerup Ådal fjendens ansigt. Udstillingen er en del af museets permanente udstilling. Fundet Bag udstillingen ligger to langvarige udgravningskampagner og næsten 20 års intens forskning, som har sat os i stand til at komme usædvanlig tæt på de dramatiske begivenheder for 1800 år siden. Det hele startede i 1950, hvor en landmand under arbejdet i marken stødte på de første genstande. Umiddelbart derefter begyndte de første arkæologiske udgravninger, og frem til 1956 blev der hvert år foretaget udgravninger i ådalen. Efter en pause blev udgravningsarbejdet genoptaget i 1975, og kampagnen fortsatte denne gang i 10 år. De omfattende udgravninger bragte mere end 15.000 genstande for dagens lys. Hver enkelt genstand er en brik i et stort puslespil, som forskere på Moesgård Museum har arbejdet med at samle. De har undervejs i arbejdet udgivet en lang række bøger og artikler om fundet i ind- og udland og står tillige bag udstillingen. Genstandene stammer fra i alt fire ofringer, alle fra romersk jernalder. Den ældste dateres til 200 e.kr. og er langt den mest omfattende. Den er Skandinaviens største krigsbytteofring. De øvrige tidsfæstes til henholdsvis ca. 230 e.kr., ca. 375 e.kr. og 400-tallet. Især den ældste ofring kan fortælle om jernalderens krigsførelse, om sociale strukturer i hær og samfund og om internationale kontakter i romersk jernalder. Men først og fremmest kan den fortælle om en helt konkret hændelse: en fremmed hærs overfald på lokale østjyder og de sejrendes ofring af krigsbyttet.
Udstillingen Illerup Ådal fjendens ansigt omfatter omkring 1000 genstande. Udstillingen er tilrettelagt, så den besøgende frit kan vælge, hvilken vej han eller hun vil gå rundt. Udstillingen er opbygget således, at de forskellige genstandsgrupper præsenteres og forklares ved to langvægge. På endevæggen ved indgangen til udstillingen belyses udgravningerne, ødelæggelsen af våbnene inden ofringen, de skandinaviske krigsbytteofringer og de romerske genstande, der fortæller om tætte kontakter mellem Skandinavien og det mægtige Romerrige mod Syd. Den modsatte endevæg bærer kunstneren Roj Fribergs tolkning af offerhandlingen: to store, stemningsfyldte billeder. Går man bag om denne væg, ser man på bagsiden flere af Roj Fribergs billeder i mindre størrelse. Disse billeder er brugt i Jørgen Ilkjærs bog om Illerupfundet (se litteratur- og materialeliste). Over for Roj Fribergs billeder findes fire små montrer. Her forklares lægeredskaber, runeindskrifter, personligt udstyr og værktøj. Midt i udstillingslokalet findes en række fritstående montrer uden forklarende tekst. Her ses blandt andet rekonstruktioner af krigernes udstyr, et rekonstrueret pragtskjold, sværd og bue og pil. Udstillingen kan med fordel ses i sammenhæng med Moesgård Museums udstilling Grauballemanden og den magiske mose, der ligesom udstillingen om Illerupfundet er en del af museets faste udstilling. Tilsammen giver de to udstillinger et bredt indblik i jernalderens offertraditioner. Samtidig er både Grauballemanden og krigsbytteofringerne fra Illerup Ådal fund, som arkæologer og andre forskere har arbejdet intensivt med gennem mange år. Udstillingerne viser således også, hvilke metoder der står til rådighed i moderne arkæologi, og hvad det betyder for de informationer, man kan få om fundene. Skolematerialet Skolematerialet giver et generelt indblik i udstillingens emner. Emnerne kan går igen på udstillingens plancher, så man kan udsøge sig de dele af udstillingen, man har forberedt sig på. Materialet til 3.-5. klasse er tænkt som et forberedende materiale, hvor eleverne ved besøg i udstillingen får repeteret den viden, de har fået, og kan genkende illustrationer og genstande. I forbindelse med materialet til 6.-10. klasse er der flere opgaver, der kan bruges både under og efter et besøg i udstillingen. Illerup Ådal Lærervejledning Side 2
3.-5. klasse Skolematerialet er bygget op i emner, som kan benyttes til emnearbejde på klassen, hvor eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Man kan vælge de emner, der er relevante for klassens arbejde. Hvert emne fylder tre til fire sider. Til emnerne er der opgaver i form af spørgsmål eller øvelser. Efter en indledende fortælling om»det store slag«er der syv hovedemner med tilhørende opgaver samt et emne på én side uden opgaver. Ud over opgavearkene er der forslag til aktiviteter på klassen. Det er ikke tanken, at alle elever skal arbejde med alle emner, dertil er materialet for omfattende. Alt efter hvor meget tid, der er sat af til arbejdet med materialet, kan eleverne, efter at have læst indledningen, arbejde med ét til tre emner hver. Nogle af emnerne er generelle, andre mere specifikke. Man kan vælge at kombinere de generelle med de specifikke. Generelle emner Hvad fandt man i Illerup ådal? Ofringen Romerne Hvad troede de på i jernalderen? Første emne kan bruges alene som introduktion til udstillingen. Specifikke emner Jernalderkrigeren Hvor kom de tabende krigere fra? Håndværk i jernalderen Runer Der er lagt op til fuld valgfrihed med hensyn til, hvilke emner man vil benytte og hvor lang tid, klassen vil bruge på materialet. Illerup Ådal Lærervejledning Side 3
Emner 1. Det store slag tre sider Fortællingen der indleder materialet er ment som en appetitvækker til de mange spændende historier, som de arkæologiske fund kan fortælle. Der er tale om en tolkning af hændelserne på baggrund af de arkæologiske fund. 2. Hvad fandt man i Illerup ådal? fire sider + opgaver Emnet indeholder en beskrivelse af fundet og introducerer de forskellige genstandstyper. Den tilhørende opgave går ud på at finde forskellige genstande på en udgravningstegning. Øvelsen viser bl.a., hvor svært det er at skelne de forskellige ting fra hinanden. 3. Ofringen fire sider + opgaver Våbenofferfundet i Illerup er tegn på, at der har været ufred i det østjyske område i jernalderen. Andre tegn på ufred er befæstede landsbyer. I materialet nævnes en landsby med fæstningsværk. Der er tale om en udgravet landsby, Priorsløkke, som ligger vest for Horsens. 4. Jernalderkrigeren fire sider + opgaver Illerupfundet indeholder både jernalderkrigerens våben og det personlige udstyr: bælter, knive og punge med kamme, fyrtøj, værdigenstande m.m. Kun 40 % af det samlede fundområde er udgravet på nuværende tidspunkt. Våbenofferfundet viser en tydelig niveaudeling af krigerne i tre lag. Niveau 1 med udstyr udsmykket med ædelmetaller udgør 2% af det fundne materiale, niveau 2 med bronzeudsmykninger udgør 10 %, og niveau 3 med simpelt jernudstyr udgør 88%. Hesteudstyr tilhører næsten udelukkende eliten. Fundene fortæller, at skandinavisk formgivning var i høj kurs, mens de romerske produkter bortset fra sværdklingerne ikke blev regnet for noget særligt. Illerup Ådal Lærervejledning Side 4
5. Hvor kom de tabende krigere fra? en side Dette emne kan sættes sammen med et af de tre foregående emner eller stå for sig. Det forklarer, hvor arkæologerne mener, de tabende krigere kom fra. Krigerne kan ud fra deres typer af fyrtøj og kamme stedfæstes til den skandinaviske halvø. 6. Romerne fire sider + opgaver Emnet indeholder en introduktion af romerne, der havde stor betydning for forholdene i Europa omkring 200 e.kr. Der var mange germanske krigere i den romerske hær. I begyndelsen gjorde germanerne tjeneste i hjælpetropperne. Kun romerske borgere måtte tjene i den romerske hær. Folk i de områder, som romerne erobrede, blev automatisk romerske borgere. Denne forskelsbehandling blev efterhånden udvisket. Den romerske Kejser Diokletian gennemførte i 297 e.kr. en dybtgående militærreform, som tillod germanske lejesoldater i den romerske hær. De germanske soldater fik både løn og kamperfaring ud af opholdet i den romerske hærerfaringer, som de tog med sig hjem. Der er fundet mange romerske genstande i det frie Germanien. Hvordan de mange romerske varer er blevet spredt ud i det frie Germanien og dernæst Norden, er der ikke fuld klarhed over. Man ved, at der blev handlet langs Romerrigets nordlige grænse. Varerne er derefter sandsynligvis blevet handlet internt blandt germanerne. Romerske varer var meget eftertragtede og blev i stor stil brugt som led i gaveudvekslinger blandt de germanske høvdinge, hvor de gav såvel giver som modtager stor prestige. Man kan forestille sig, at tidligere soldater i den romerske hær kunne skaffe sig de romerske varer, fordi de havde gode forbindelser. Tegneserien»Asterix i Trøjen«af Réne Goscinny afspejler flere af de faktiske forhold omkring romere og germanere og kan med fordel læses på klassen. Supplerende oplysning til opgave nr. 6 Romerriget omfattede følgende lande, da det nåede sin største udstrækning (lande vi kender i dag): Portugal, Spanien, Frankrig, Belgien, Luxembourg, noget af Holland, England, noget af Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien, noget af Ungarn, noget af Rumænien, Bulgarien, (Tyrkiet, dele af Syrien, Israel), Albanien, Slovenien, Kroatien, Bosnien- Herzegovina, Jugoslavien, Makedonien, Grækenland og dele af Nordafrika med noget af landene Marokko, Algeriet, Tunesien, (Libyen og Ægypten). NB: Lande i parentes kan ikke ses på dette kort. Illerup Ådal Lærervejledning Side 5
7. Håndværk i jernalderen tre sider + opgaver Der er fundet forskelligt værktøj blandt de mange genstande fra Illerup. Det meste er tolket som metalværktøj. Metalværktøjet er ofte fundet sammen med rigt udstyr tilhørende toppen af hierarkiet. Håndværkerne har måske været tilknyttet eliten og måske ligefrem været ansat hos de ledende krigere. Deres håndværk har været specialiseret og tidskrævende, men også højt værdsat. De mange sværd er romerske produkter og kan fortælle om smedeteknikker i jernalderen 8. Runer tre sider + opgaver Runealfabetet kaldes også futhark en. Der har været et ældre og et yngre runealfabet, hvor det yngre er kortere og blev taget i brug i 700-tallet. Den ældste runeindskrift fra Danmark dateres til 2. århundrede e.kr. Fra perioden 150-250 e.kr. kendes i alt godt en snes runeindskrifter spredt over hele Nordeuropa. Ti af disse indskrifter er fundet på genstande i våbenofferfundet fra Illerup. 9. Hvad troede de på i jernalderen? tre sider + opgaver Ønsket om at opnå frugtbarhed var den væsentligste drivkraft i jernalderens religion. Der findes ikke mange skriftlige kilder om guderne i jernalderen, men der har formentlig været flere guder. På Gundestrupkarret, som er et unikt sølvkar fundet i Himmerland, ses reliefplader med afbildninger af syv menneskeskikkelser, der tolkes som guddomme. De bevarede plader viser fire mandlige guder og tre kvindelige. Karret menes at være keltisk arbejde, men man kan have troet på de samme guder herhjemme. Offerfundene er vidnesbyrd om religionsudøvelsen i jernalderen. Ofringer fandt sted i vådbundsområder som moser og søer og kan opdeles i to grupper: frugtbarheds- og krigsbytteofre. Ved offerpladserne kunne der stå en gudestatue af træ, som ofte var temmelig forenklet; det vigtigste var at fremhæve gudens køn. Der findes også figurer, der kun forestiller det mandlige køn uden krop. Man ofrede lerkar med mad, hele eller dele af dyr, smykker, afgrøder, rituelle genstande som hvide sten og endda mennesker. I den permanente udstilling på Moesgård Museum kan man se Nordeuropas bedst bevarede moselig, Grauballemanden, der tolkes som et offer til guderne. Museet viser også en næsten tre meter høj gudestatue af træ fra jernalderen, gudinden fra Forlev Nymølle. Illerup Ådal Lærervejledning Side 6
6.-10. Klasse Materialet lægger op til, at klassen arbejder i»værksteder«. Eleverne opdeles i grupper, der får til opgave at søge viden om et eller flere af materialets emner. Nogle emner er generelle og kan eventuelt bruges alene som en kort optakt til et besøg i udstillingen. Det gælder især emne nummer to. Nogle emner er specifikke. Andre er baggrundsstof, som eleverne søger viden i og skal forholde sig til. Baggrundsstoffet er vigtigt for elevernes forståelse af den tid, hvor krigsbytteofringerne fandt sted, men de kan udelades, hvis de ikke er relevante for klassens undervisning. Grupperne arbejder med alle eller nogle af emnerne, alt efter hvor lang tid klassen har til rådighed. Man kan evt. inddrage andet materiale ved f.eks. at udvælge titler fra materialelisten. Efter et besøg i udstillingen fremlægger eleverne deres resultater på klassen. Generelle emner Det store slag Fundet i Illerup ådal Kult og tro i jernalderen. Specifikke emner Bevaring i søer og moser Krigerens udrustning og det militære hierarki Runeindskrifter og håndværk og teknologi Hvor kom krigerne fra? Baggrundsstof Romerne og barbarerne. Germanske krigere i den romerske hær. Illerup Ådal Lærervejledning Side 7
Emner 1. Det store slag tre sider Efter den indledende fortælling, der er baseret på en tolkning af de arkæologiske fund, er der en kort gennemgang af inddelingen af forhistorisk tid i perioder. 2. Fundet i Illerup ådal fire sider + opgave Emnet indeholder en gennemgang af de arkæologiske fakta omkring opdagelse og udgravning af Illerupfundet. Arkæologerne har også fået undersøgt landskabsudviklingen i området for at finde ud af, hvordan området så ud, da ofringerne fandt sted. Til kortlægning af fundområdets udbredelse er brugt modstandsmålinger. Med et apparat sendes strøm ned gennem jordlagene. Alt efter jordlagenes beskaffenhed grus, ler, vandindhold m.m. møder strømmen en vis modstand. Denne modstand måles og lagres i apparatet, som derefter flyttes et lille stykke. Ved en systematisk vandring på kryds og tværs gennem undersøgelsesområdet med et måleapparat får man kortlagt området. Geologerne har erfaringsmæssigt en viden om, hvilket udslag de forskellige jordbundsforhold giver i modstandsmålingerne og kan derefter tegne et billede af landskabet. Opgaven til dette emne handler om dendrokronologisk datering. Løsningen på tælleopgaven er, at træet er 31 år gammelt. Det sidste spørgsmål i opgaven henviser til elevernes kendskab til andre forhistoriske eller historiske genstande og bygningsværker, der er dateret med dendrokronologi. Det kan være ringborgene fra vikingetiden, vikingeskibene fra Roskilde Fjord, Dannevirke eller andet. 3. Bevaring i søer og moser fire sider + opgave Både sammensætning af kemiske stoffer i omgivelserne og tilstedeværelse af vand har indflydelse på bevaringsforhold. Bevaringsforholdene i søer og moser er derfor anderledes end bevaringsforhold i almindelig jord Dette emne behandler også viden, som kan bruges i forbindelse med udstillingen om Grauballemanden. Hvis klassen tidligere har arbejdet med Grauballemanden, kan dele af dette emne enten bruges som repetition eller udelades. Emnet egner sig bedst fra 7. klasse, hvor eleverne har fysik og kender forskel på syre og base. Illerup Ådal Lærervejledning Side 8
Moser og især højmoser har nogle helt specielle bevaringsforhold. Organisk materiale som træ, hud og knogler bliver ikke nedbrudt, men tværtimod konserveret af mosetørven. Videnskabelige forsøg har sandsynliggjort, at konserveringen skyldes et specielt sukkerstof, som findes i sphagnum, som er en tørvemosart. Sukkerstofforbindelsen kaldes sphagnan, og den indeholder nogle ekstra såkaldte carbonylgrupper, som går i forbindelse med collagenholdigt væv, som er havnet i mosen. Det sker ved det, der kaldes en Maillard-reaktion mellem de frie aminogrupper på collagen og de reaktive carbonylgrupper i sphagnan. Det er denne proces, der har farvet Grauballemandens hud brun. Reaktionen medfører en garvning af vævet. Til kapitlet hører en opgave, hvor eleverne kan diskutere bevaringsforholdenes betydning for, hvad arkæologerne finder forskellige steder. Under diskussionen kan man komme ind på, hvad vi kan sige om vore forfædres levevis, når vi kun finder en del af deres efterladenskaber, og hvad vi kan slutte, alt efter om det er den ene eller den anden type materiale, der har overlevet. Hvad kan man f.eks. slutte om klædedragt og personligt udstyr, hvis kun metalbeslag er bevaret? Egekistegravene fra bronzealderen med bl. a. Egtvedpigen, hvor hår, klædedragt og til en vis grad hud, men ingen knogler var bevaret, kan inddrages. En praktisk øvelse om bevaringsforhold er illustreret ved jerns nedbrydning ved forskellig surhedsgrad. Nedbrydningen af metaller kan beskrives ved et såkaldt Pourbaix-diagram, som vil være en fysikfaglærer bekendt. Et Pourbaix-diagram viser ph og potentialforhold og kan give en god rettesnor for, under hvilke omstændigheder et metal nedbrydes eller bevares. En fysikfaglærer kan eventuelt give en mere vidtgående forklaring af metallers nedbrydning hvordan nedbrydningen foregår ved en korrosion af metallet. Litteratur om korrosionslære Nils Hjelm-Hansen, 1986:»Metalkonservering«, kapitlet»korrosionslære«, s. 9-24. 4. Krigerens udrustning og det militære hierarki fire sider +opgave En beskrivelse af jernalderkrigerens udrustning, både våben og det personlige udstyr, ud fra sammensætningen i Illerupfundet. Fundmaterialet viser, at der var tale om en hær med en hierarkisk opbygning i tre niveauer. Illerup Ådal Lærervejledning Side 9
5. Runeindskrifter, håndværk og teknologi fire sider + opgave Fra perioden 150-250 e.kr. kendes godt en snes runeindskrifter fra Nordeuropa. Ti af disse indskrifter er fundet på genstande i krigsbytteofferfundet fra Illerup. Der er også fundet en del værktøj, som kan belyse håndværk og teknologi i romersk jernalder. 6. Hvor kom krigerne fra? tre sider + opgave I romersk jernalder kæmpede krigerne med de samme typer våben over hele det skandinaviske område. Våbentyper kan derfor ikke fortælle, hvor krigerne kom fra. Det personlige udstyr var derimod oftest lokalt fremstillet. Visse dele af dette udstyr kunne være karakteristisk for netop det område, hvor det var fremstillet. De forskellige danske krigsbytteofferfund er med til at danne et billede af forskellige angrebsbølger fra forskellige egne gennem romersk jernalder. Til emnet er der en opgave, hvor eleverne skal lave kort over to af angrebsbølgerne. Til løsning af opgaven kan Internettet bruges. På Illerup-projektets hjemmeside findes et kort over alle våbenofferfund i Skandinavien. 7. Romerne og barbarerne tre sider Der er fundet mange romersk fremstillede genstande i Illerup. Romerske genstande havnede ikke tilfældigt i Norden. Forholdet mellem romere og germanere er med til at belyse den politiske situation i Europa i århundrederne omkring Kristi fødsel. Emnet hører sammen med det næste emne, men kan også bruges selvstændigt. 8. Germanske krigere i den romerske hær to sider + opgave Der var germanske krigere i den romerske hær. Flere forhold i forbindelse med Illerupfundet sandsynliggør, at de tabende krigere må have haft kendskab til forholdene i den romerske hær. Til emnet er der en opgave, hvor eleverne i udstillingen skal lægge mærke til romerske genstande. Opgaven hører til dels sammen med det foregående emne. Illerup Ådal Lærervejledning Side 10
I opgavens anden del drejer det sig om at forestille sig en eller flere romerske genstandes vej til Norden. Problemstillingen kan eventuelt bruges som oplæg til en skriftlig opgave. 9. Kult og tro i jernalderen tre sider + opgave Mennesker har gennem tiderne udøvet voldsomme handlinger som en del af ritualerne i forbindelse med tilbedelsen af deres guder. Menneskeofringer har været foretaget i flere perioder af forhistorien. De kendes også fra historisk tid bl. a. hos mayaerne og aztekerne i Mellemamerika. Emnet indeholder en beskrivelse af udøvelsen af kulten i jernalderen og de få vidnesbyrd, vi har om jernalderens guder. Her inddrages Gundestrupkarret, gudestatuer af træ, Grauballemanden og skriftlige romerske kilder. Moesgård Museums permanente udstilling fortæller bl.a. om Nordeuropas bedst bevarede moselig, Grauballemanden, og gudestatuen fra Forlev Nymølle. Emnet lægger op til en diskussion på klassen om tro og udøvelse af tro gennem tiden til i dag. Skolematerialet er udarbejdet af Charlotte Abildgaard Paulsen Illerup Ådal Lærervejledning Side 11
Materialeliste Materialer, som kan anvendes til at søge baggrundsviden om våbenofferfund og livet i jernalderen: Illerup Ådal Ilkjær, Jørgen:»Illerup Ådal et arkæologisk tryllespejl«. Jysk Arkæologisk Selskab, Moesgård Museum, Aarhus Universitet, 2000. Rigt illustreret bog om Illerupfundet en populærvidenskabelig fremstilling på baggrund af de mange års forskning og udgravning. Generelt om jernalderen i Danmark Jensen, Jørgen:»Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.kr. 400 e.kr.«. Gyldendal, 2003. Det nyeste hovedværk om Danmarks oldtid, som giver en overskuelig præsentation og indeholder mange af de seneste forskningsresultater. Sesams Danmarkshistorie. Sesam, 1982. Letforståelig historielæsning, god til børn. Generelt om arkæologi og forhistorie Arkæologi Leksikon. Politikens Forlag, 1985. Hvass, Steen & Birger Storgaard (red.):»da klinger i muld 25 års arkæologi i Danmark«. Jysk Arkæologisk Selskab, Moesgård, Højbjerg, 1993. Giver en kortfattet beskrivelse af de forhistoriske perioder fra istiden til vikingetiden samt af middelalderen i Danmark. Fabricius, Kit m.fl.:»arkæologi. Hvad Hvor Hvorfor«. Skoletjenesten, Nationalmuseet, 1993. Arkæologi for børn. Illerup Ådal Lærervejledning Side 12
Romerne og germanerne Freeman, Charles:»Romernes verden«. Gyldendal, 1993. Giver et godt og kort overblik over forholdende i Romerriget. Hedeager, Lotte & Henrik Tvarnøe:»Romerne og germanerne«. I: S. Mørch (red):»det europæiske hus 2«. København, 1991. En indføring i forholdet mellem romerne og germanerne, politisk, militært og socialt. Lund, Allan A.:»De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie«. Wormianum, 1993. Græske og romerske kilder, der beretter om germanerne med god forklaring om kildekritiske forhold omkring anvendelsen af klassiske kilder. Ørsted, Peter:»Danmark før Danmark. Romerne og os«. Samleren, 1999. Interessante betragtninger omkring kontakterne mellem Romerriget og Norden. Historie serveret med humor Deleuran, Claus:»Illustreret Danmarkshistorie for Folket«. Ekstrabladets Forlag, 1988. Tegneserie for de ældre klasser, hvor forskningsresultater blandes med sagn, historier og humor. Goscinny, René:»Asterix i Trøjen«.»Asterix Styrkeprøven«. Asterix billede side 19 i 3-5 klasse materialet Albert René Tegnefilm og spillefilm om Asterix. Hjemmesider på internettet Illerupfundets egen hjemmeside: www.illerup.dk»sejrens Triumf«på Nationalmuseets hjemmeside: www.natmus.dk En udstilling om ofringer i jernalderen og forbindelser mellem Norden og Romerriget. Illerup Ådal Lærervejledning Side 13