4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg



Relaterede dokumenter
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

2. årlige geotermikonference

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

5.4 Geotermi. Indhold Opsummering. Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Frederikshavn EnergiBy version 3

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

FJERNVARME. Hvad er det?

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

Fremtidens energisystem

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004


Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Fremtidens energisystem

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

BUSINESS CASE: ØKONOMISKE VILKÅR FOR GEOTERMI. Potentialer i udbygning af geotermi

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

2014 monitoreringsrapport

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Numeriske modeller for energiudnyttelsen

Baggrund, Formål og Organisation

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Energiforsyning i landdistrikter

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Strategiske energiplanlægning

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Netværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 1: Generelle forudsætninger for beregning af geotermianlæg til screening

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Hvorfor skal geotermi med i den kommende energiaftale?

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Fremtidige produktionsmuligheder

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

ENERGILAGRING ER ENERGILAGRING VEJEN TIL EFFEKTIV VEDVARENDE ENERGI?

Geotermisk energi er der en fremtid?

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Geotermi i hovedstadsområdet

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Thisted Varmeforsyning

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Nye roller for KV-anlæggene

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Transkript:

Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og geotermi kan spare brændsel på kraftvarmeanlæg og levere CO 2 fri el og varme. Fjernvarmekedler kan drive absorptionsvarmepumper gratis. Geotermi kan kombineres med lagring af varme, herunder sæsonlagring. 4000 C magma > 3 x 10 20 ton olie varme energi Hot spot til elproduktion i udlandet. Varmeudstrømning i Danmark = 2/3 af fjernvarmebehov 1

Geotermiske reservoirer Der findes gode sandstensreservoirer på 30-80 C under mange danske fjernvarmebyer. GEUS har kortlagt reservoirer, der kan give mange hundrede års fjernvarmeproduktion lokalt og tusinder regionalt Typisk: Stiger temperaturen med 30 C pr. km. Halveres permeabilitet hver 300 m. Stiger saltindhold med ca. 10w% pr. km. Eksisterende og forventede geotermianlæg Anlæg i Thisted. Pilotanlæg 1984 udbygget 1988 og senere. 7 MW varme fra 200 m3/h. 44 C, 15% salt. DONG ejer geotermivandskreds og TV resten. HGS anlæg i København indviet 2005. 14 MW fra 230 m3/h. 74 C, 19% salt. DONG ejer 46% og CTR, KE og VEKS hver 18%. Anlæg under etablering i Sønderborg. Seismik er udført, boringer udføres sommer 2009. Op til 16 MW fra knap 300 m3/h. 63 C, 19% salt?. DONG 50%, SF 50%. Der er indledt drøftelser med en række andre fjernvarmebyer og forhandlinger om forundersøgelser og anlægsetablering med Hjørring. 2

Geotermisk anlæg i Thisted Varme fra halmkedel og gaskedel og affaldsbaseret kraftvarme driver 2 varmepumper 150 C 130 C 10 MW 72 C 25 kw 42 C Fjernvarme retur 17 MW 80 kw 12 C 44 C 200 m3/h 7 MW N2 N2 H2O damp H2O + LiBr H2O Geotermianlæg i Thisted fra 1984 / 1988 / 2000. 33 m Gassum sandsten i 1250 m dybde. 44 C, 100 Dm, 15%(w) saltholdigt vand. 12/11-2000, DONG, ama. 290 kw HGS geotermianlæg ved Amagerværket, designdata. 3

HGS. Produktionseksempel HGS geotermivandskreds i bygning 4

HGS varmepumpeanlæg Planlagt geotermisk anlæg i Sønderborg 5

Etablering af geotermianlæg 2007 2007 2008 2009 2008 2010 2009 2011 2010 2012 2011 2012 Id Id Opgavenavn 1 2 3 4 1 2 3 411 223 34 41 12 32 43 14 21 324 31 4 1 2 3 4 1 1 1 Indledende kontakter kontakter 2 2 Projekt Projekt besluttes besluttes 3 3 Ramme- og og Samarbejdsaftaler 4 4 Kommune- og ENS og ENS godkendelser godkendelser 5 5 Projektet godkendes 6 6 Seismik planlægning og udbud og udbud m.v. m.v. 7 7 Seismik gennemførelse og tolkning og tolkning 8 8 Boringer planlægges og kontraheres og kontraheres 9 9 Boringer og tests og tests 10 10 Overfladeanlæg designes designes 11 11 Overfladeanlæg kontraheres kontraheres og bygges og bygges 12 12 Drift Drift Omkostninger for geotermisk varme, eksempel 3 AHP Der er ikke indregnet eventuelle indtægter ved salg af CO2 kvoter eller et evt. tab ved at et kraftvarmeværk med lavtryks kan producere mindre el i forhold til varme, når det leverer 160 C drivvarme i stedet for fjernvarme. Omkostningerne varierer meget fra sted til sted afhængig af afsætningsgrundlag, undergrund og adgangen til drivvarme til absorptionsvarmepumper mm. 6

Geotermisk afsætningsgrundlag og indpasning Geotermiske anlæg kan typisk producere varme for 50-100 kr/gj og dække 20-40% af varmebehovet i egnede byer på over 250-500 TJ (gas til 6 kr/nm3= ca. 150 kr/gj) Der findes 40 fjernvarmenet med et samlet forbrug på 105 PJ/år, der har et varmebehov på over 500 TJ/år. Over 250 TJ/år findes 75 net på i alt 115 PJ/år. Afsætningsgrundlaget kan hermed sættes til 110 PJ/år, hvoraf der ved 30% dækning af f.eks. 60% af dette afsætningsgrundlag kan produceres 20 PJ/år. Geotermianlæg er karakteriseret ved høje anlægsomkostninger og lave driftsomkostninger, der typisk kræver afsætning i grundlastområdet. Geotermianlæg med absorptionsvarmepumper har ofte et elforbrug på 5-10% af varmen fra geotermivandet. Er der fjernvarmekedler i drift, kan de drive varmepumperne gratis. Drivvarmen genvindes som fjernvarme. Kommer drivdampen fra en damp med en lavtrykssektion, der ikke bruges til opreguleringskraft, vil n producere mindre el og mere varme, når den leverer drivvarme i stedet for fjernvarme. Energibesparelse og CO 2 reduktion med geotermi Danmarks årlige el- og fjernvarmebehov er begge på ca.130 PJ, og fjernvarmebehovet er søgt dækket med kraftvarme. Geotermi og kraftvarme er ligeværdige varmeproducenter i perioder, hvor kraftvarme fortrænger elproduktion på kraftværker, men: Geotermi og vindmøller kan producere CO2 fri el og spare brændsel i samarbejde med kraftvarme i perioder med overskudskapacitet for el fra vind og kraftvarme. Geotermi kan endvidere kombineres med varmelagring og f.eks. gemme affaldsvarme fra sommer til vinter - bedre ved højere temperaturer end vist. 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant 15C 44C 77C 190 m 3 /h 44-72C 44C 190 m 3 /h 190 m 3 /h 7

CO2 neutral el og varme Det efterspurgte foredrag er: "CO2 neutral el- og varme produktion til købstæderne med geotermisk varme i kombination med biomassekraftvarme": Geotermianlæg i Danmark kan producere varme ved forbrug af el og ikke producere el kommercielt Biomasse kræver transport samt forarbejdning og afbrænding kan derudover reducere kulstofdeponering i overfladejord. Biomassen er i det følgende forudsat gjort CO2 neutral ved kun at anvende den del af den oprindelige biomasse på kraftvarmeanlæget, der er tilbage, når transport mm. også er dækket med biomasse. selsudnyttelse ved kombination med geotermi er vist som principdiagrammer med energibalancer i runde tal. KV anlæg. Normaldrift.: 90% udbytte (el+varme) 50% varme 40% el 8

KV anlæg. Max. el.: 45% udbytte (ingen varme) 45% varme til havet 0% varme 45% el KV anlæg. Max. varme.: udbytte (ingen el) varme 0% el 9

KV & geotermi. 152% udbytte, både el og varme 55% damp 4% el Geotermianlæg med absorptions varmepumper 121% varme 66% fra geotermivand 121% varme 31% el KV & geotermi, kun varme, 276% udbytte 121% varme 55% damp Geotermianlæg med absorptions varmepumper 66% geotermivand 276% 4% el varme 31% el Geotermianlæg med eldrevne varmepumper 155% varme 136% geotermivand 0 % el 10

KV & geotermi. 687% udbytte ved drivvarmelån 55% damp 4% el 31% el Geotermianlæg med absorptions varmepumper Geotermianlæg med absorptions varmepumper 121% varme 66% geotermivand 566% varme 566% geotermivand 687% varme 0 % el 470% drivvarme fra fjernvarmekedler 470% fjernvarme 11