Kystdirektoratet meddeler påbud om at flydedokken fjernes, jf. 19 b, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Carsten Krogsgaard Fjordvej 20 6000 Kolding Kystdirektoratet J.nr. 15/00683-11 Ref. Anna L. S. Østergaard 03-09-2015 Afslag på lovliggørelse af etableret flydedok til vandscooter på søterritoriet ud for ud for matr. nr. 80 Bjert By, Nr. Bjert, beliggende Fjordvej 20, Kolding Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på lovliggørelse af etableret flydedok til vandscooter på søterritoriet ud for ud for matr. nr. 80 Bjert By, Nr. Bjert, beliggende Fjordvej 20, Kolding. Der meddeles samtidig påbud om, at flydedokken, som allerede er etableret, fjernes inden 1. oktober 2015. Hvis du mod forventning ikke efterkommer påbuddet, vil Kystdirektoratet uden yderligere varsel overgive sagen til Politiet. Lovgrundlag Etablering af en flydedok på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet meddeler påbud om at flydedokken fjernes, jf. 19 b, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Begrundelse for afslaget Din advokat har den 27. august 2015 meddelt, at du ønsker at trække din ansøgning tilbage. En myndighed kan altid af egen drift rejse en sag og ligeledes at færdigbehandle et påbegyndt sagsforløb. I det tilfælde der er tale om et forhold der efter loven kræver behandling, er der ikke tvivl om at sagen kan rejses eller færdigbehandles uden samtykke fra en part i sagen. I det konkrete tilfælde er der tale om en allerede etableret flydedok på søterritoriet. Du har i dine bemærkninger via din advokat den 5. august 2015 oplyser, at du ikke mener der er tale om et fast anlæg på søterritoriet, da det eneste der vil være tilbage på søterritoriet uden for den periode hvor der typisk foregår vandsportsaktiviteter, er de to stålrør som fastholder flydedokken på en bestemt position. På baggrund af de indsendte oplysninger, lægges det derfor til grund, at flydedokken er et fast anlæg på søterritoriet, da det er meningen at anlægget skal placeres på samme placering i hver vandsportsaktivitetssæson. Kystdirektoratet Højbovej 1 Tel +45 99 63 63 63 kdi@kyst.dk DK-7620 Lemvig www.kyst.dk

Allerede fordi det er oplyst, at anlægget dermed er årligt tilbagevendende, skal der derfor træffes afgørelse i henhold til 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven, da der dermed er tale om et fast anlæg på søterritoriet. I henhold til Kystdirektoratets praksis gives der ikke tilladelse til at etablere bådlifte eller lignende anlæg langs kysterne. Da flydedokken har en konstruktion og funktion der kan sidestilles med bådliften, vil dette anlæg blive ligestillet og behandlet efter samme praksis som gælder for bådlifte. Kystdirektoratets praksis baseres på, at både og vandscooteres naturlige placering er i vandet, fortøjet ved lovligt etableret bådebro eller i en lystbådehavn. Ved placering af et af disse fartøjer på en lift eller en flydedok, er det Kystdirektoratets erfaring, at fartøjet vil blive hævet op over vandoverfladen med hele kølens dybde. Dermed vil selv mindre fartøjer, såsom en vandscooter, med en beskeden størrelse fra underkant til overkant synes dominerende i landskabet, da fartøjets overkant ligeledes vil være hævet tilsvarende mere over vandoverfladen, når fartøjet placeres på en lift eller en flydedok. Kystgrundene i det ansøgte område fremstår bebygget. Selvom grundene fremstår bebygget, arbejder Kystdirektoratet mod at få kyststrækningerne til at fremstå så naturlig som muligt. Kystdirektoratet vurderer, at en placering af en flydedok ud for ovennævnte ejendom, vil få vandscooteren til at syne langt mere dominerende i modsætning til, hvis den placeres i vandet. Derved vil etablering af en flydedok få en negativ visuel påvirkning af kystlandskabet på den pågældende kyststrækning. Endvidere vil den kunne virke skæmmende for generelle brugere af søterritoriet og naboer. Hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at fortøje vandscooteren ved en lovlig bade- og bådebro finder Kystdirektoratet, at det vil være naturligt at placere vandscooteren i en lystbådehavn med faciliteter hertil. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ovenstående, at placering af en flydedok vil få vandscooteren til at syne mere dominerende i modsætning til, hvis den placeres i vandet, da vandscooteren vil være betydelig løftet i forhold til hvis den blev forsvarligt fortøjet ved en lovlig bade- og bådebro. Kystdirektoratet finder i den konkrete sag, at der er tale om et dominerende anlæg. Ud fra disse betragtninger finder Kystdirektoratet ikke, at praksis kan fraviges. Kystdirektoratet bemærker, at placeringen af en vandscooter på flydedok ud for den nævnte ejendom vil medføre en visuel negativ påvirkning af kystlandskabet. Vurderingen er baseret på helheden ved anvendelse af flydedokken og ikke alene højden. Kystdirektoratets begrundelse for afslag er baseret på et konkret skøn i den aktuelle sag på baggrund af sagens akter, herunder de indkomne bemærkninger. Kystdirektoratet har vurderet, at de modtagne bemærkninger ikke vil kunne medføre ændring i Kystdirektoratets afgørelse i forhold til varslet om afslag jf. afsnit begrundelse for afslaget. Kystdirektoratet Højbovej 1 Tel +45 99 63 63 63 kdi@kyst.dk DK-7620 Lemvig www.kyst.dk

Slutteligt skal det påpeges, at Kystdirektoratet er opmærksom på, at den eksisterende bade- og bådebro ikke er lovligt etableret, samt der på nuværende tidspunkt ikke længere foreligger en gældende tilladelse til etablering af en badeog bådebro. Se venligst vilkår nr. 9 i Kolding Kommunes tilladelse af 16. maj 2011, samt byretsdom af 24. juni 2015 vedr. den eksisterende badebro. Begge dokumenter er vedlagt denne afgørelse. Kystdirektoratet finder derfor, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere en flydedok ud for din ejendom. Projektbeskrivelse Projektet omfatter anlæg af flydedok med tilhørende pæle ud for ovennævnte ejendom. Sagsgennemgang Kystdirektoratet modtog den 3. juli 2015 din ansøgning om lovliggørende tilladelse til den allerede etablerede flydedok ud for din ejendom. Kystdirektoratet varslede den 10. juli 2014 afslag på lovliggørelse af flydedokken. I forbindelse med varsel om afslag anmodede vi om dine bemærkninger til sagen. Kystdirektoratet modtog den 5. august 2015 dine bemærkninger til varslet om afslag. Bemærkningerne er sendt via Advokaterne Strandvejen, Jens Hedegaard Sørensen, som oplyser at han repræsenterer dig i sagen. Af bemærkningerne den 5. august 2015 fremgår det bl.a., at flydedokken ønskes permanent etableret, da det beskrives hvilke dele af anlægget er ikke bliver taget ind om vinteren. Det fremgår ligeledes af dine supplerende bemærkninger/spørgsmål den 14. august 2015, at du ønsker vejledning om hvornår et anlæg er af midlertidig karakter og derfor ikke kræver tilladelse. Det bliver forklaret, at det altid vurderes konkret, hvorvidt der er tale om et midlertidigt anlæg. Videre forklares det, at hovedreglen altid er, at etablering af et anlæg på søterritoriet altid kræver tilladelse. At et midlertidigt anlæg kan etableres i op til ca. 2 måneder uden tilladelse er undtagelsen til hovedreglen. Hvorvidt der er tale om et midlertidigt anlæg er en konkret vurdering, som foretages af Kystdirektoratet. Udfaldet af vurderingen afhænger i høj grad af anlæggets karakter. Det vil således naturligvis indgå i vurderingen, om der er tale om et anlæg der skal benyttes i forbindelse med eksempelvis en enkeltstående festival, en udstilling, i forbindelse med et anlægsarbejde, tømmerflåde der benyttes i forbindelse med en spejderlejer eller lignende tilfælde. At et anlæg kan etableres midlertidigt på søterritoriet uden tilladelse, betyder at anlægget kan være etableret i op til ca. 2 måneder i alt. Efter de ca. 2 måneder skal anlægget være fjernet igen og anlægget må derefter ikke genetableres nogensinde. Kystdirektoratet Højbovej 1 Tel +45 99 63 63 63 kdi@kyst.dk DK-7620 Lemvig www.kyst.dk

Videre blev det oplyst, at såfremt et anlæg skal eksistere i mere end 2 måneder, eller anlægget skal opsætte igen året efter så er der tale om et fast anlæg, som der skal søges om tilladelse til at etablere. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Anna L. S. Østergaard 91 33 84 26 aso@kyst.dk Bilag: - Den ikke-gældende tilladelse til etablering af bade- og bådebro fra Kolding Kommune. - Dom fra Kolding Byret vedr. eksisterende bade- og bådebro. Kopi til: Advokaterne Strandvejen, Jens Hedegaard Sørensen. Kopi til: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet, Kolding Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratet Højbovej 1 Tel +45 99 63 63 63 kdi@kyst.dk DK-7620 Lemvig www.kyst.dk

Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 24. juni 2015 i sag nr. BS 3-670/2014 og BS 3-670/2014: Carsten Krogsgaard Fjordvej 20 6000 Kolding mod Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig og Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt mod Kolding Kommune den 30. september 2013 og mod Kystdirektoratet den 14. april 2014, vedrører spørgsmålet om retlig lovligggørelse af en bade- og bådebro opført af Carsten Krogsgaard ud for sin ejendom Fjordvej 20 i Kolding. Sagsøgeren Carsten Krogsgaard har nedlagt følgende påstande: Mod Kolding Kommune: Påstand I: Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010 om afslag til lovliggørelse af bade- og bådebro ud for Fjordvej 20, ophæves. Påstand II: Kolding Kommune tilpligtes at anerkende, at retlig lovliggørelse af bade- og bådebro ud for Fjordvej 20, 6000 Kolding skal ske på baggrund af bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981, samt amtets praksis for at meddele tilladelse forud for at bemyndigelse til sådanne tilladelser pr. 30. marts 2007 overgik til Kolding Kommune.

Side 2/25 Mod Kystdirektoratet: Kystdirektoratets afgørelse af 20. december 2010 om stadfæstelse af Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010 om afslag til lovliggørelse af badeog bådebro ud fra Fjordvej 20, 6000 Kolding, ophæves. Sagsøgte Kolding Kommune har nedlagt følgende påstande: Over for Kolding Kommunes påstand 1 frifindelse, subsidiært afvisning. Over for Kolding Kommunes påstand 2 afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsøgte Kystdirektoratet har nedlagt påstand om frifindelse. Der har deltaget 3 dommere i afgørelsen af sagen. Oplysningerne i sagen Kolding Kommune gav den 16. august 2010 Carsten Krogsgaard afslag på lovliggørelse af bade- og bådebroen ud for hans ejendom. Kystdirektoratet stadfæstede den 16. august 2010 kommunens afgørelse. Af Kystdirektoratets afgørelse fremgår: De har i brev af 24. august 2010 klaget på vegne af Carsten Helle Krogsgaard over Kolding Kommunes afslag på ansøgning om tilladelse til at bibeholde bro etableret ud for Fjordvej 20, Kolding. De har ved brev af 4. oktober 2010 og 17. november 2010 suppleret Deres klage med yderligere oplysninger. De anfører bl.a., at ansøgningen ikke skal behandles som opsætning af en ny bro, men som lovliggørende tilladelse til en bro, der har eksisteret siden 1909, klager i henhold til tinglyst deklaration af 17. december 1914 har ret til at opstille en bådebro på ejendommen Fjordvej 20, klageren har krav på en lovliggørende tilladelse til sin bro i den udformning, som den forefindes, Kolding Kommune er bundet af Vejle Amts praksis på området og Vejle Amts afgørelse af 28. september 2005, j.nr. 8.70.51.7-23 danne præcendes for klagers sag, Kommunen har fortabt retten til at meddelelse afslag på opstilling af bådebroer med en bredde på 2 m og en længde på 40 m, såfremt vandstanden for enden af broen ikke derved overstiger 1,4 m, kommunens afgørelse er usaglig og i strid med ligebehandlingsprincippet,

Side 3/25 kommunens krav om, at broen skal reduceresmed 30 cm i bredden og 8 m i længden er i strid med proportionalitetsprincippet. Kystdirektoratets afgørelse Kystdirektoratet stadfæster Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010. Retligt grundlag Afgørelsen er truffet med hjemmel i 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer, jf., 19, stk. 1 i lov om kystbeskyttelse. Sagens faktiske omstændigheder Kolding Kommune har ved brev af 7. september 2007 kontaktet Deres klient, da kommunen har modtaget henvendelse vedrørende nyetableret bro ud for Fjordvej 20, Kolding. Kommunen havde ikke oplysninger om, at der er udstedt tilladelse til den pågældende bro af Vejle Amt eller Kystdirektoratet. Nielsen & Nielsen Tegnestue har efterfølgende søgt på Carsten Helle Krogsgaards vegne om lovliggørelse af bådebro etableret uden tilladelse det pågældende sted. Kommunen har den 16. august 2010 meddelt afslag på lovliggørelse og begrundet det bl.a. med, at broen virker meget dominerende i landskabsbilledet. Kommunen ønsker heller ikke at skabe præcedens, som vil åben mulighed for lovliggørelse af større broer. Af hensyn til naboer mener kommunen heller ikke, at broen må møbleres. Kommunen har samtidig tilkendegivet, at den er indstillet på at meddele tilladelse til en mindre bådebro uden gelænder og skørter og uden møblering, hvis der bliver ansøgt om det. Begrundelse for Kystdirektoratets afgørelse Etablering af faste anlæg på søterritoriet, så som bade- og bådebroer, ankerplads, m.v., kræver tilladelse jf. kystbeskyttelseslovens 16a, stk. 1, nr. 2. Kompetencen til at behandle ansøgninger om bade- og bådebroer er delegeret til kommunalbestyrelsen, jf. 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om bade- og bådebroer nr. 232 af 12. marts 2007. 2. Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer med de undtagelser, der følger af stk. 1 og 3. Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis broerne kan anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal det pågældende miljøcenter under Miljøministeriet høres om ansøgning.

Side 4/25 Kystbeskyttelseslovens 16a, stk. 1 og bekendtgørelsens 2, stk. 1 er formuleret således, at administrativ myndighed (kommunen i det pågældende tilfælde) skal foretage et skøn over de hensyn, der skal tillægges betydning og som er hjelmet i den relevante lovgivning og retssædvane, og afveje disse hensyn over for hinanden. Blandt de lovlige hensyn, som kommunen skal afveje, og som må inddrages ved behandling af bade- og bådebrosager er æstetiske hensyn, rekreative hensyn, krav til broens opbygning og sikring, antallet af badebroer på en given strækning, deres længde ud i vandet, m.v. Dvs. at der skal tages i betragtning relevante forhold vedrørende broen som konstruktion og anvendelse. Ud over disse hensyn skal kommunen iagttage de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, så som lighedsgrundsætning, proportionalitetsprincip, osv. Hensynet til ansøgerens berettigede forventninger (i de situationer, hvor der er grund til at antage, at der er skabt sådanne berettigede forventninger) bør ligeledes indgå i kommunens overvejelser, som ét af de lovlige hensyn, der tillægges betydning. I den omhandlede sag lægger vi til grund, at broen ikke har været opført kontinuerligt (år efter år) og i samme udformning (længde og bredde) det pågældende sted. De anfører således i skrivelsen af 4. oktober 2010, at Deres klient har opført en ny og tidssvarende bådebro ud for ejendommen. Alle ændringer i konstruktion og placering kræver tilladelse fra myndigheder og Deres klient burde vide det, da det fremgår af deklarationen, til hvilken De henviser i klagen, at allerede i 1914 skulle Ministeriet for offentlige arbejder give tilladelse til forlængelse af den bro, som er omtalt i deklarationen. Det er således uomtvisteligt, at etablering af en ny bro, med nye dimensioner og konstruktion krævede tilladelse fra en relevant myndighed. Deres klient har også valgt at søge om lovliggørelse af den nyetablerede bro, frem for at fjerne den. Efter Kystdirektoratets faste administrative praksis, som nu videreføres af kommunerne, behandles sager vedrørende lovliggørelse af anlæg på søterritoriet, herunder bade- og bådebroer på samme måde sager, hvor der ansøges om forudgående tilladelse til at etablere et nyt anlæg. Den omstændighed, at anlægget er etableret, kommer almindeligvis hverken til skade eller til gunst for ansøgeren. Denne praksis afspejler det faktum, at der stadig findes en del anlæg på søterritoriet, som er opført uden tilladelse. Men det medfører ikke, at de borgere, som opfører broer eller andre anlæg uden forudgående tilladelser, skal begunstiges af myndighederne i form af lempelige krav eller lign. Kommunen har derfor med rette behandlet sagen som sag vedrørende en ny etablering.

Side 5/25 Vi finder heller ikke, at klageren har erhvervet lovkrav på at etablere bro ud for sin ejendom, som følge af den overfor nævnte deklaration, som er tinglyst på ejendommen 17. december 1914. Ved denne deklaration blev vilkår stillet i Ministeriet for offentlige arbejders tilladelse af 7. september 1914 tinglyst. Deklarationen havde til formål at sikre opfyldelsen af disse vilkår/grundejers forpligtelse i forhold til tilladelsen og var dermed tinglyst som en byrde på den pågældende ejendom. Det er således ikke en ret til grundejer til at opføre en bro ud for den pågældende ejendom, der er tinglyst ved denne deklaration, men en byrde. Ydermere skal vi bemærke, at den bro, som deklarationen vedrører, ikke blev genopført siden 1953. Tilladelsen til denne bro er dermed bortfaldet, og broen findes ikke længere som konstruktion. Selvom deklarationen ikke er aflyst, kan den ikke længere tillægges betydning, allerede fordi det dokument (tilladelsen), som dannede grundlæget for deklarationen, og hvis vilkår skulle sikres, i sin helhed har fortabt enhver retlig betydning. Vi finder ikke, at kommunen har udvist passivitet i den pågældende sag, da administration af bade- og bådebrossager overgik til kommunerne i 2007, og Deres klient blev første gang kontaktet af kommunen i 2007. Kommunen er heller ikke bundet af Vejle Amts administrative praksis på området, da Vejle Amt aldrig havde behandlet sager om den type af bro, som den omhandlede. Det fremgår af kopi af Vejle Amts afgørelser, som De har vedlagt klagen, at afgørelserne er truffet med henvisning til cirkulære nr. 13 af 31. januar 1984, som er hjemlet i bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981. Ved denne bekendtgørelse havde Trafikministeriet bemyndiget vedkommende amtsråd til at meddele tilladelse til visse mindre broer. Det var bl.a. forudsat, at broen opfyldte bestemte krav til dimensioner og konstruktion, herunder, at den udføres som en enkeltbro uden sidebroer. Den pågældende bro er forsynet med brohoved (sidebro), som medfører, at ansøgningen om etablering eller lovliggørelse af denne ikke kunne være behandlet af Vejle Amt, at dette lå udenfor amtets kompetence. Denne type sag blev behandlet af Kystdirektoratet. Ydermere kan der anføres, at kommunen varslede ny praksis vedrørende bade- og bådebroer se kommunens skrivelse af 25. november 2009 Partshøring vedrørende lovliggørelse af bådebro. Vi vurderer, at kommunen har foretaget konkret og individuelt skøn med inddragelse af de relevante hensyn, hvor hensynet til ansøgerens/ klagerens berettigede forventninger også er inddraget (kommunen tilkendegav i afslaget, at den er indstillet på at give tilladelse til bådebro, blot der søges om en mindre bro.)

Side 6/25 Kommunen har konkret begrundet sin afgørelse, og vi finder ikke, at denne afgørelse er udtryk for forskelsbehandling, usaglig eller uproportionel. Kommunen har således dokumenteret, at i andre tilladelser til at bibeholde bade- og bådebroer blev der ligeledes stillet krav om tilpasning af broen. Kolding Kommune meddelte den 16. maj 2011 Carsten Krogsgaard - i overensstemmelse med sin tilkendegivelse i det tidligere meddelte afslag - tilladelse til opstilling af en 1,5 meter bred og 31 meter lang bro blandt andet på vilkår, at broen ikke forsynes med gelænder og skørter eller møbleres. Der er under hovedforhandlingen dokumenteret luftfotos fra området og en af kommunen udarbejdet oversigt over bade- og bådebroer på Fjordvej nr. 2-119 i Kolding. Forklaringer Carsten Krogsgaard har forklaret, at han handler med møbler. Han er ikke byggesagkyndig. Han købte ejendommen Fjordvej 20 sidst i 2004 og kendte ikke til ejendommens historie. Salget var privat. Da han besigtigede ejendommen i 2004, lå den gamle bro i haven. Han tror, den var taget op for vinteren for at undgå, at den skulle blive ødelagt af is. Han ved ikke, hvor længe den havde ligget der. Efter nogle overvejelser besluttede han at rive det eksisterende hus ned og bygge et nyt. Han fik tilladelse til et byggeri i maj - juni 2006, hvor opførelsen af huset blev påbegyndt. Idéen om en bro havde han fra starten. Sammen med salgspapirerne fik han oplysning om den tinglyste deklaration om ret til en bro. Broen var ikke med i den oprindelige projektbeskrivelse, men kom med i projektet omkring sensommeren 2006 og blev en del af totalentreprisen. I byggemødereferatet fra januar 2007 er den ikke nævnt, fordi den kom til senere. Hovedentreprenøren var Adsbøl, men det var et firma fra Fyn, der lavede broen. Han undersøgte selv omkring juli-august 2006, hvad der skulle til for at lave en bro, herunder hvilke regler der gjaldt. Han hæftede sig ved, at den måtte være maksimalt 50 m lang med en maksimal vanddybde på 150 cm. Han forstod det sådan, at han kunne bygge en bro inden for de rammer. Da han søgte efter oplysninger om ejendommen i forbindelse med broen, læste han om det badeanlæg, der tidligere var på stedet. Han mener at have læst et sted, at den daværende bro var 55-58 m lang. Som han husker det, blev pælene til broen banket i sidst i 2006, ligesom den øverste del af konstruktionen kom på plads. Han husker ikke, hvornår der blev ført strøm ud til broen. De havde drøftet, at der skulle føres vand ud til brohovedet. Det skule føres ud under brædderne og skulle derfor lægges, inden broen blev færdiggjort. Han mener, at den var færdig lidt tidligere end

Side 7/25 sommeren 2007, som anført af arkitekten. Det kan være, at ikke alle ting var sat på broen. Foreholdt den skriftlige vidneforklaring fra hans nabo, Troels Bekker Østergaard, fastholdt han, at broen blev påbegyndt, som han har forklaret. Han kan ikke genkende, at broen skulle være påbegyndt, som naboen har anført. Han kan ikke forstå naboens forklaring om, at denne ikke skulle have set pælene før 2007. Naboen kan se broen og pælene fra sin grund. Han har ikke haft drøftelser med sin nabo. Naboen har klaget meget i forbindelse med byggeprojektet, og deres forhold er ikke særligt godt. Efter hans opfattelse er hans bro ikke væsentligt større end andre. Den har nogle skørter ved brohovedet. Der er mange broer, der har brohoved. Broen ved Fjordvej 32 er sortmalet og er meget markant. Broen ved Fjordvej 76A er bygget kraftigt og er ret bastant. Det vil være vanvittig dyrt at lave broen mindre. Den endelige afleveringsdato for huset var omkring august 2008. Arkitekten havde ansvaret for at søge byggetilladelse til byggeprojektet herunder muligvis jordvarme. Han kan ikke huske, om det var arkitekten, eller det firma, der byggede broen, der tegnede den. I november 2007, da han søgte lovliggørelse af broen, var den færdig. Pælene blev rammet ned ved brug af en flydepram og en lille båd. Pælene blev sat i i efteråret 2006. I hvert fald prammen var til stede på dette tidspunkt. Samme firma har banket pæle i ved nummer 12. Han har selv overværet, at pælene blev rammet i. Det gav noget larm og vibrerede lidt i undergrunden. Det var ikke, så det hele stod og rystede, men man ville mærke det, hvis man var på ejendommen. Resten af broen udover pæle og ramme blev påbegyndt i foråret 2007. Han kan ikke sige præcis, hvornår den var færdig. Han husker ikke, hvordan de besluttede, hvordan broen skulle se ud. Han tror nok, de blev præsenteret for nogle modeller. Der var ikke inden opførelsen en eksisterende tegning til broen. Han har kun set fotos af broen som type. Broen bliver lavet skræddersyet, som man vil have den. Oplysningen i brev af 4. oktober 2010 fra hans tidligere advokat til Kystdirektoratet om opførelsestidspunktet er ikke korrekt. Han kan ikke huske, om han har haft brevet til gennemsyn. Han var ikke på daværende tidspunkt klar over, at opførelsestidspunktet kunne have en betydning. Han mener, han har svaret kommunen på, hvor bred broen er. Både han selv og Kolding Kommune har opmålt den flere gange. De 1,8 m må være arkitektens oplysning. Det var ham selv, der skabte kontakten til det firma, der byggede broen.

Side 8/25 Herefter blev det kørt ind som en del af hovedentreprisen. Jens Jørgen Nielsen har forklaret, at han er arkitekt og stod for totalrådgivningen under hovedentreprisen. Fra starten var det planlagt, at der skulle være en bro. Han skitserede fra starten en placering af en bro i forhold til en akse gennem huset. Han har ikke tegnet broen udover ved skitser. Han mener, at en landmåler satte broen af med nogle stokke i jorden. Han kan huske, at de drøftede længden på den oprindelige bro, men de kendte den ikke. Det var Carsten Krogsgaard, der havde kontakt til brobyggeren. Det var langt hen i processen, at broen blev inddraget økonomisk under hovedentreprisen. Da var huset næsten bygget. Han kender ikke bevæggrundene til, at Carsten Krogsgaard ønskede broen ind under hovedentreprisen. Det var alene økonomien og ikke selve opførelsen, der blev lagt under hovedentreprisen. Broen blev ikke drøftet på byggemøderne, herunder på mødet den 9. januar 2007, da den ikke var en del af deres arbejde, og på dette tidspunkt heller ikke med under hovedentreprisen. Det var først betydeligt senere. Det var fra starten planen, at der skulle vand ud til broen. Han kan ikke huske, hvor langt broen var i januar 2007. Pælene blev banket i og stod i en pæn periode, inden resten blev lavet, men han husker ikke hvornår. Broen er lavet før haveanlægget. Selve broen blev lavet fra en pram. Der er lavet arbejde bl.a. med at lægge sten ved kysten, før huset var færdigt, så maskiner kunne komme til. Det, han har anført i sit brev af 27. februar 2008 til kommunen om dato for etablering, skal forstås således, at broen var færdig i sommeren 2007. Tegningen i ekstraktens side 91, dateret 4. oktober 2007, er en tegning, han lavede, efter der var kommet en klage over broen. Carsten Krogsgaard bad ham lovliggøre broen. Tegningen viser, hvad broen kan kortes ind til med de pæle, der var rammet ned. Som broen står nu, er der lidt udhæng, så den er bredere. Han er ikke bekendt med, om naboer klagede over nedramning af pæle. Han havde ikke noget med selve byggeopgaven at gøre. Lotte Madsen har forklaret, at hun er uddannet biolog og har siddet med miljøområdet i Kolding Kommune siden 2011. En kollega har truffet kommunens afgørelse i sagen. Hun kom ind i sagen, lige efter klagenævnsafgørelsen var truffet i starten af 2011. Hun behandler også andre sager om bade- og bådebroer. Hun har ikke i sagen fundet oplysninger om, at kommunen skulle have målt

Side 9/25 broen op, før hun gjorde det. Det er muligt, at hendes kollega har været på broen, men det fremgår af kommunens afgørelse, at de ikke havde oplysning om målene på broen. Der gik nogen tid med dialog mellem ansøger og kommunen. På et tidspunkt gav kommunen udtryk for, at der ikke kunne gives tilladelse til broen, men at kommunen kunne tillade en mindre bro. Kommunen spurgte Carsten Krogsgaard, om han ville have en afgørelse eller rette sin ansøgning og broen til, men fik ikke noget svar. Derfor traf kommunen til sidst den afgørelse i sagen, som blev påklaget. De genoptog sagen efter Kystdirektoratets afgørelse og havde en omfattende korrespondance med Krogsgaard. Kommunen valgte i perioden, efter de overtog sagsområdet fra Vejle Amt 1. januar 2007, at lade være med at træffe afgørelse om eksisterende broer, som kunne være ulovlige. De ville finde ud af, hvordan praksis skulle være og ville ikke håndhæve noget i forhold til eksisterende broer, før der lå politisk vedtagne retningslinjer. Hun kender ikke til tidligere praksis fra Vejle Amt. Da området blev overdraget fra amt til kommune, har kolleger fortalt, at der ikke har været en egentlig overdragelse. I forhold til cirkulæret fra 1984 ved hun ikke, om der var andet, der blev vurderet på, end det der står i cirkulæret. Der var ingen ansøgninger, der blev overdraget til kommunen fra amtet. Fra 2007 til 2010, hvor retningslinjerne kom, var der alene en bekendtgørelse, hvor der står, at man skal søge tilladelse. Ansøgere måtte tage en dialog med kommunen. I denne periode traf de afgørelser om opsætning af nye broer, hvoraf nogle blev påklaget. De har brugt disse afgørelser som retningsgivende, og det er disse afgørelser, der henvises til i retningslinjerne, som blev politisk godkendt i 2010. Kommunen skal lægge vægt på alle borgeres interesser og herunder balancere mellem nogles ønsker om at have broer, dem der vil have åbne landskaber, de landskabelige værdier, beskyttelse af naboers udsyn, og hensyn til at undgå støj- og indkigsgener. Kommunen kigger på nærområdet ved vurderingen af en bro. Der er mange broer på Fjordvej. De har lavet en afgrænsning, ud fra hvor der er en synsmæssig sammenhæng mellem broerne. De vil kigge på, at området har samme karakter ud ad Fjordvej. Ude i det åbne land, giver de normalt ikke tilladelse til broer, der ikke er fællesbroer. Det åbne land begynder i højre kant af kortet, ekstraktens side 199. Grundene bagved ændrer karakter. Det synlige område, de vurderer, afhænger af området og den geografiske karakter. De vurderer, hvad man kan se fra broen, nabopåvirkning, og at man har en god oplevelse, når man sejler på vandet. Fra Fjordvej 20 er der et sammenhængende nærområde fra byen til "buen" på kysten, hvor der ligger en "de facto bro", som vist på kortet. Inden for nærområdet er der ingen

Side 10/25 broer, udover fællesbroer, der er længere eller bredere end ansøgers. Alle broer er mindre end 31 m x 1,5 m. De facto broen er 40 m lang. Farverne på kortet viser, at grønne broer er lovlige, og røde broer er ulovlige. Hvis en del af broen er rød, er en del af broen ulovlig/lovlig, og kommunen arbejder på at få broerne gjort lovlige. Broen ved Fjordvej 76A er både rød og grøn. Det skal forstås sådan, at ejeren har opført en større bro end det, der er givet tilladelse til, hvilket kommunen skal ind og håndhæve. En "de facto bro" er en bro opført før 1975, hvor man frit kunne opsætte broer. Alle broer før 1975 er lovlige, hvis de siden uforandret og kontinuerligt har været der. Spørgsmålet om, hvorvidt en bro har været opført kontinuerligt, beror på et skøn. Hvis ikke broen kan ses 2 år tilbage, anses den ikke for at være opført kontinuerligt. Det kan også komme an på, om borgeren har henvendt sig og begrundet, hvorfor en bro eventuelt ikke er opført. Den nævnte de facto bro er opført før 1975 og er derfor lovlig, selv om kommunen i dag ikke ville give tilladelse. Der er to typer af fællesbroer; offentlige broer, hvortil alle har adgang, og private fællesbroer, hvor flere er gået sammen i f.eks. bådelaug om at lave en fælles bro. Disse broer er der flere brugere på, hvorfor kommunen giver tilladelse til større broer, da antallet af broer derved også bliver mindre. Ansøgers bro er isoleret set flot, men bastant og dominerende i forhold til andre broer i nærområdet. Hun har lavet notatet om betydningen af sagen for kommunen. Kommunen er bekymret for hvilken præcedens, denne sag kan få. Der er efter hendes opfattelse ikke nogle gode argumenter i denne sag for at fravige kommunens praksis. De broer, der er omtalt i notatet, er de to private fællesbroer og de facto broen, som er længere. De få broer, der fik tilladelse, før kommunen fik ansvaret, kan ikke danne grundlag for kommunens praksis. Der er nogle sager, hvor de har givet tilladelser til broer med brohoved. Da de overtog området, blev bekendtgørelsen ændret, så kommunen fik kompetence til at træffe afgørelse for broer med brohoved. Det skal ikke være nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Ansøgninger om lovliggørelse behandles på samme måde, som hvis broen ikke var opført på ansøgningstidspunktet. Der foreligger ikke et luftfoto for området fra 2007. Luftfotos er dyre og bliver derfor ikke taget hvert år. Der er hendes vurdering ud fra de foreliggende luftfotos, at der ikke kontinuerligt har ligget en bro på stedet. Inger Birkebæk Madsen har forklaret, at hun blev virksomhedsoverdraget fra Vejle Amt til Kolding Kommune, hvor hun er afdelingsleder for Natur og

Side 11/25 vand, som har ansvaret for området. Konkret verserende sager i amtet blev fysisk overdraget til de kommuner, der skulle have dem. Hende bekendt var der var ingen sager, der blev overdraget til Kolding Kommune fra Vejle eller Sønderjyllands amter. Hun arbejdede ikke med broer i Vejle Amt, men hende bekendt var der ingen retningslinjer på området. Hendes opgave er at sikre, at ressourcer og kompetencer er til stede for at lave opgaverne. Da de begyndte at få sager ind i kommunen om bade- og bådebroer, ansatte de Thomas Mellergaard, som havde viden med fra Fyns Amt. Han var med til at træffe afgørelser på nye broer. De behandlede 2-3 ansøgninger om nye broer, men ikke sager om eksisterende ulovlige broer. Den praksis blev videreført i de retningslinjer, der blev vedtaget politisk. Morten Harder (tidl. Hougaard) har forklaret, at han er uddannet arkitekt. Han blev ansat i Vejle Amt i 1998, hvor han blandt andet arbejdede med tilladelser til bade- og bådebroer. Han husker ikke, hvor mange sager, han har behandlet om broer i Kolding Kommune, men det er måske en håndfuld. Der var ikke nogle administrative retningslinjer, vedtaget af amtet udover nogle cirkulærebestemte retningslinjer. Der var en liberal tilgang til spørgsmålet om tilladelser, da der ingen bevågenhed var på området. Amtet var måske mere restriktiv med tilladelser i landzone end i byzone. Der kunne være konkrete omstændigheder i den enkelte sag, som kunne tillægges betydning. Han kom til Kolding Kommune i 2005, hvor han ikke havde med broer at gøre. Troels Bekker Østergaard, der er ejer af ejendommen Fjordvej 22 og nabo til Carsten Krogsgaard, har den 6. juni 2015 skriftligt besvaret spørgsmål om brobyggeriet på Fjordvej 20 i Kolding således: 1) Kan De bekræfte, at De ejede ejendommen Fjordvej 22 i Kolding i 2007? Ja, jeg ejede ejendommen på daværende tidspunkt. 2) Er det korrekt, at De var udsendt til Irak for militæret fra februar 2007 til august 2007? Ja det er korrekt. 3) Er det korrekt, at der ikke var opført en bade- og bådebro på ejendommen Fjordvej 20, da De i februar 2007 blev udsendt til Irak? Ja, det er korrekt.

Side 12/25 4) Er det korrekte, at bade- og bådebroen var opført/under opførelse, da De kom hjem fra Irak i august 2007 (angiv gerne, hvor langt opførelsen af bade- og bådebroen var nået i august 2007)? Da jeg kom hjem fra Iraq i første uge af august 07, var broen under opførsel. Firmaet der opførte broen, var på dette tidspunkt ved at banke de inderste pæle i. 5) Er det korrekt, at De første gange blev bekendt med opførelse badeog bådebroen i juli 2007, da du blev kontaktet af venner, som kiggede efter dit hus på Fjordvej 20? De, af mine venner der passede mit hus i omtalte periode, skrev til mig medio juli, og fortalte at der blev banket pæle ned ud for naboens grund (FJV 20) og at de var bange for, at mit hus skulle tage skade/slå revner. 6) Hvilke aktiviteter i forbindelse med bygningen af bade- og bådebroen blev du orienteret om,. At der foregik i juli 2007 nedbankning af pæle ect.)? Se ovenstående. 7) Hvor ofte tilså dine venner dit hus? Det var aftalt med mine venner, at de kontrollerede huset og haven ca. en gang om ugen. 8)Har du øvrige bemærkninger om opførelsestidspunkt for bade- og bådebroen? Den fortøjningspæl, som var beregnet til min båd, blev knækket da omtalte firma bankede de inderste pæle i. Dette skete den 08 august, hvilket jeg lavede et notat om, for senere at påtale dette forhold. Først efter at alle pælene var banket i, blev vangerne monteret, og byggeriet blev afsluttet med at selve brodækket blev lagt. Parternes synspunkter Carsten Krogsgaard har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 20. maj 2015, hvoraf fremgår blandt andet: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: at sagsøgers bro er lovligt opført efter reglerne på opførelsestidspunktet,

Side 13/25 at at at at sagsøger har en tinglyst ret til broen, der ud for sagsøgers adresse kontinuerligt har ligget en eller anden form for bro i mange år forud for opførelse af den aktuelle, herunder har det været en badeanstalt ud for adressen retlig lovliggørelse skal ske efter de gældende regler og praksis på opførelsestidspunktet det bør være de samme regler for lovliggørelse, som borgerne bliver mødt af ved lovliggørelse af bygningsværker på søterritoriet og på land at sagsøgers ansøgning om lovliggørelse den 3. oktober 2007, ligger forud for sagsøgtes retningslinjer, som først fremkom 2010. Kolding Kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 26. maj 2015, hvoraf fremgår blandt andet: 2.1 Påstand I Til støtte for påstand I gøres det principalt gældende, at Kolding Kommune ikke er rette sagsøgte, jf. nærmere punkt 3.1.1. Dette bør føre til frifindelse, subsidiært afvisning. Subsidiært gøres det gældende, at Kolding Kommunes afgørelse er en korrekt og lovlig afgørelse, jf. nærmere punkt 3.1.2. 2.1.1. Kolding Kommune er ikke rette sagsøgte Det gøres til støtte for påstand I gældende, at Kolding Kommune ikke er rette sagsøgte i denne retssag. Kolding Kommune er af den opfattelse, at Kystdirektoratet er rette sagsøgte, for det første idet Kystdirektoratet har foretaget en fuldstændig efterprøvelse af Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010 (bilag 8), jf. direktoratets afgørelse af 20. december 2010 (bilag 9), og derfor efter retspraksis er rette sagsøgte. Det følger af fast domstolspraksis, at når en rekursmyndighed har behandlet en klage, er det rekursmyndigheden og ikke første instansen, der er rette sagsøgte. Der kan for eksempel henvises til Højesterets domme i UfR 2005.2809 H, UfR 2007.2404 H, U 2008.2764/2H og MAD 2013.253H. Første instansen vil som udgangspunkt blive frifundet, om end der findes praksis, som i sådanne situationer i stedet afviser søgsmålet mod første instansen. Af denne årsag er der også nedlagt en afvisningspåstand over for sagsøgers påstand i replikken.

Side 14/25 For det andet henvises til, at såfremt sagsøger får ret i sin påstand i stævningen, vil konsekvensen også være, at kommunen ikke er rette sagsøgte, idet de tidligere gældende regler vil føre til, at Kystdirektoratet er rette sagsøgte. I og med at den pågældende bro er forsynet med et brohoved/en sidebro, fulgte det af de tidligere gældende regler i bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981, at ansøgning om etablering eller lovliggørelse af denne ikke kunne være blevet behandlet af Vejle Amt, da dette lå uden for amtets kompetence. I stedet skulle sagen være behandlet af Kystdirektoratet, jf. herved også Kystdirektoratets afgørelse af 20. december 2010 (bilag 9). Det bemærkes, at sagsøger ikke ses at have bestridt denne del af Kystdirektoratets afgørelse. Sagsøger har i øvrigt selv oplyst, at broen er 1,8 meter bred. Henset til at kommunen på luftfotos kan konstatere, at broen er mindst 2,2 meter bred, har kommunen anmodet sagsøger om at bekræfte broens faktiske bredde, jf. bilag M. Dette har sagsøger ikke gjort på noget tidspunkt over for kommunen. Kolding Kommunen har d.d. foretaget en fysisk opmåling af broen, som viser, at den er 2,11 meter bred og 2,16 meter inklusive stolpe.... 2.1.2. Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010 er en lovlig og korrekt afgørelse 2.1.2.1 Sagsøgers anbringender bestrides Såfremt retten på trods af det ovenfor anførte - måtte komme frem til, at Kolding Kommune er rette sagsøgte, gøres det til støtte for frifindelsespåstandene gældende, at Kolding Kommunes afgørelse af 16. august 2010 (bilag 8) er en lovlig og korrekt afgørelse. Dette følger allerede af, at Kystdirektoratet ved sin afgørelse af 20. december 2010 (bilag 9) har stadfæstet Kolding Kommunes afgørelse. Sagsøgers anbringender er følgende: - At retlig lovliggørelse skal ske efter de gældende regler og praksis på opførelsestidspunktet. - At det bør være de samme regler for lovliggørelse, som borgerne bliver mødt af ved lovliggørelse af bygningsværker på søterritoriet og på land. - At sagsøgers ansøgning om lovliggørelse den 3. oktober 2007 ligger forud for sagsøgtes retningslinjer, som først blev udfærdiget i 2010. - Sagsøgers bro er lovligt opført efter reglerne på

Side 15/25 opførelsestidspunktet. Disse anbringender bestrides, jf. punkt a)-e) nedenfor. a) Opførelsestidspunktet er før 30. marts 2007 Til støtte for at afgørelsen er lovlig for så vidt angår de ovenfor nævnte anbringender henvises for det første til, at det ikke kan lægges til grund, at opførelsestidspunktet er før 30. marts 2007, idet sagsøger ikke har bevist/dokumenteret dette. Det bestrides således som udokumenteret, at opførelsestidspunktet er før 30. marts 2007. Det må derfor lægges til grund, at broen er opført på et tidspunkt i 2007, som ligger efter den 30. marts 2007. I denne forbindelse henvises tillige til, at det fremgår af byggesagen hos kommunen, at der er meddelt byggetilladelse i maj 2006 og i november 2006 blev der ansøgt om boringer til varme i undergrunden. Byggearbejdet er først færdigmeldt i maj 2008. Dette forløb er ubestridt. I september 2007 henvendte en anonym borger sig til kommunen, som spurgte til den bro, der på daværende tidspunkt var kommet ud for Fjordvej 20. I klagen over kommunens afgørelse til Kystdirektoratet, anfører sagsøgers advokat dog, at broer er opført efter, at huset er bygget færdig, jf. bilag L. b) Opførelsestidspunktet ikke afgørende Såfremt retten alligevel måtte lægge til grund, at opførelsestidspunktet er før 30. marts 2007 bestrides, at det er gældende regler og praksis på opførelsestidspunktet, der er afgørende. Derimod er det gældende regler og praksis på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet, som er afgørende for retlig lovliggørelse. Det er det klare udgangspunkt, at en afgørelse skal træffes efter de regler, der er gældende på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet, dvs. efter gældende ret. Det kan naturligvis følge af gældende ret, at der skal lægges andre regler til grund ved en afgørelse, så som reglerne ved opførelsestidspunktet. En sådan regel findes i byggelovens 2, stk. 5. Reglen i byggelovens 2, stk. 5, indebærer således, at byggelovens hovedregel er, at en bygning, der er lovligt opført efter de på opførelsestidspunktet gældende byggeforskrifter, ikke senere kan blive mødt med krav om at opfylde nye skærpede forskrifter. Med andre ord vil en ansøgning om lovliggørelse skulle behandles efter reglerne på opførelsestidspunktet. Tilsvarende regler eller praksis gælder ikke for behandling af

Side 16/25 ansøgninger om lovliggørelse af ulovligt opførte bade- og bådebroer. Her henvises til det retsgrundlag og den praksis, som Kystdirektoratet henviser til i afgørelsen af 20. december 2010 (bilag 9)... Kolding Kommune er som første instans forpligtet til at følge Kystdirektoratets retsopfattelse, som kommunen i øvrigt også finder er korrekt. c) Der gælder ikke de samme regler om lovliggørelse af bygningsværker på søterritoriet og på land Der henvises i det hele til det anførte under punkt b) ovenfor... I øvrigt bemærkes om retsgrundlaget for bade- og bådebroer, at lovgivningen siden 1975 har været således, at man ikke må opføre en bro på statens ejendom (havet) uden en tilladelse. e) Ingen fast praksis fra Vejle Amt For en ordens skyld gøres det gældende, at Vejle Amts afgørelser fremlagt som bilag C og H ikke ændrer herpå. Disse to afgørelser kan i øvrigt ikke siges at udgøre en praksis, som Kolding Kommunes afgørelse (bilag 8) er truffet i strid med, jf. herved også bilag 9, side 5, 3. afsnit og punkt 2.1.2.2 nedenfor. 2.1.2.2 Kolding Kommunes retningslinjer fra 2010 Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgers ansøgning om lovliggørelse den 3. oktober 2007, ligger forud for sagsøgtes retningslinjer, som først blev udfærdiget i 2010. Det er aldeles uklart, hvordan dette anbringende nærmere skal forstås. På den baggrund gøres det gældende, at Kolding Kommunes retningslinjer fra 2010 på ingen måde kan bevirke, at Kolding Kommune ikke har truffet en korrekt afgørelse. For det første gøres det gældende, at retningslinjerne alene er udtryk for, at en tilladelse om opførelse af en bade- og bådebro kan gives på nærmere vilkår. Herudover må retningslinjerne anses for at falde inden for kommunalbestyrelsens skønskompetence, jf. det ovenfor anførte af Kystdirektoratet herom (bilag 9). Retningslinjerne, der er udstedt i 2010 er således også udtryk for den praksis, som kommunen har fulgt i hvert fald siden 30. marts 2007. Endelig gøres det gældende, at kommunen med disse retningslinjer kunne have ændret praksis for Vejle Amt, hvis Vejle Amt havde haft en

Side 17/25 sådan fast praksis, hvilket altså ikke er Kolding Kommunes opfattelse.... Det gøres gældende, at de af sagsøger anførte... anbringender om - At sagsøger har en tinglyst ret til broen - At der ud for sagsøgers adresse kontinuerligt har ligget en eller anden form for bro i mange år forud for opførelse af den akutelle, herunder har det [der] været en badeanstalt ud for adressen ikke kan føre til, at sagsøger får medhold i de nedlagte påstande. Der henvises her til dels bilag 8 (kommunens afgørelse), dels bilag 9 (Kystdirektoratets afgørelse), hvoraf fremgår, at det ikke kan lægges til grund, at broen har været opført kontinuerligt (år efter år) og i samme udformning og længde, jf. særligt bilag 9. Alle ændringer konstruktion og placering kræver tilladelse fra myndigheder, hvilket sagsøgeren burde vide, idet det fremgår af deklarationen, jf. bilag 2, at Ministeriet for offentlige arbejder allerede i 1914 skulle give tilladelse til forlængelse af den bro, der er omtalt i deklarationen. Der henvises i øvrigt til det anførte nedenfor uden punkt 2.1.2.4. 2.1.2.4 Der er heller ikke øvrige forhold, som kan bevirke, at Kolding Kommunes afgørelse ikke er en lovlig og korrekt afgørelse For en ordens skyld gøres det gældende, at der ikke er øvrige forhold/ anbringender, end dem der er gjort gældende af sagsøger ovenfor (såvel rettidige anbringender som anbringender fremsat efter afslutning af retssagens forberedelse), som kan føre til, at Kolding Kommunes afgørelse ikke er en lovlig og korrekt afgørelse. For det første gøres det gældende, at Kolding Kommune korrekt har lagt til grund, at sagsøgers ansøgning skal behandles som opsætning af en ny bro. Dette har Kystdirektoratet også lagt til grund, jf. bilag 9. For det andet gøres det gældende, at ansøgningen er vurderet korrekt efter retsgrundlaget, som fandt anvendelse efter 30. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer. Det følger heraf, at Kolding Kommune skulle træffe afgørelse efter Kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1. nr. 2. Det følger af dette retsgrundlag, at der kun må udføres anlæg på søterritoriet, herunder bade- og bådebroer, efter tilladelse fra Kolding Kommune. Efter bestemmelsen tillægges kommunen derfor et frit skøn. Dette skøn er alene begrænset af en række forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Side 18/25 For det første må der alene inddrages lovlige og saglige hensyn, ligesom de relevante hensyn skal inddrages. Afvejningen af disse hensyn er som udgangspunkt fri. Dog skal ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes. Det gøres gældende, at domstolene under alle omstændigheder efter praksis ikke kan efterprøve selve afvejningen af de lovlige, saglige og relevante hensyn men alene om hensynene opfylder disse kriterier, samt om ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet er overholdt. Det gøres gældende, at Kolding Kommune alene har inddraget lovlige og saglige samt alle relevante hensyn, hvilket Kysdirektoratet er enig i. Kolding Kommune har således lagt vægt på følgende hensyn/forhold, jf. bilag 8: 1) Broen adskiller sig markant fra de andre i området ved dens størrelse og udformning. Der findes ingen andre lovlige broer i nærområdet, hvor bredden overstiger 1,5 meter og en længde på 31 meter. Det umiddelbare nærområdet anses for at omfatte Fjordvej nummer 2-38A på grund af, at dette område er synsmæssigt sammenhængende. Herudover er nærområdet samlet set dog også anset for at omfatte hele Fjordvej fra nr. 2 og 119, idet der er tale om en bynær kyststrækning med ens udtryk. 2) Broen virker derfor meget dominerende i landskabsbilledet. 3) Kommunen ønsker ikke, at broen skal danne præcedens for opsætning af broer i området. 4) Broer bør heller ikke møbleres, idet længerevarende ophold på broer kan give naboer støj- og/eller indbliksgener. 5) Sagsøgers berettigede forventninger, jf. at Kolding Kommune anfører at ville være sindet at give tilladelse til en bro, som maksimalt er 31 meter lang og 1,5 meter bred, bl.a. på vilkår af, at broen ikke forsynes med gelænder og skørter eller møbleres. Det gøres tillige gældende, at Kolding Kommunes afvejning af disse lovlige og saglige hensyn er foretaget korrekt, herunder under overholdelse af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Tillige er der taget behørigt hensyn til sagsøgers berettigede forventninger. Dette har Kystdirektoratet også vurderet, jf. særligt bilag 9, side 5, hvor det anføres: "Vi vurderer, at kommunen har foretaget konkret og individuelt skøn med inddragelse af de relevante hensyn, hvor hensynet til ansøgeren/ klagerens berettigede forventninger også er inddraget (kommunen tilkendegav i afslaget, at den er indstillet på at give tilladelse til badebro, blot der søges om en mindre bro.