Nr. 2 5. årgang September 2015. Skibsfarten



Relaterede dokumenter
Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Den Danske Maritime Fond. marts 2018

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen

Ren luft til danskerne

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Nr årgang Juni Skibsfarten

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

Aabenraa Kommune løber med årets Welfare Tech Award

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Nr årgang Juni Skibsfarten

MSP og Det blå Danmarks interesser udfordringer og muligheder for erhvervene. Temadag

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

Vil du have en bedre bundlinje?

FOREDRAGSHOLDERE MARITIM INFRASTRUKTUR HOTEL NIELS JUHL, KØGE DEN 15. MARTS 2011

Partnerskab for Renere Skibsfart

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet.

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Lovgivning om emissioner fra skibe

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

DANSK SKIBSFART Årsberetning 2015

HK HANDELs målprogram

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

Harald Børsting 1. maj 2014

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Overordnede formål med innovationsnetværk:

NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Nr årgang November Skibsfarten

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Stærkt regeringssignal på svovlområdet

Den marts Program

START KARRIEREN SOM UBEFAREN SKIBSASSISTENT

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Vækstpakke 2014 vil ikke fastholde maritim offshore-vækst i Danmark

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Worldcareers. Worldcareers.dk

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

2. Kommunikation og information

Den Danske Maritime Fond

Oktober Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Nye hold tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Danmark skal fortsætte med at være en stærk søfartsnation, og I er en vigtig del af vores fælles maritime historie. Tak for det.

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Konkurrenceforvridende aftale mellem marinehjemmeværnet og Dansk Center for Havforskning

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Bov, d. 16. august Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Første maj tale Middelfart 2015.

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

"Mød dig selv"-metoden

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

Vær med. til kåringen af Danmarks dygtigste ejerledere. I samarbejde med: Invitation til:

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni Det talte ord gælder.

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

viden giver sejlglæde //

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Transkript:

Nr. 2 5. årgang September 2015 Skibsfarten

Indhold Redaktørens klumme.............3 Medlemsportrættet: Med olie på gas..............4 Over 80 arrangementer under Danish Maritime Days.......6 Interview: Maritime organisationer med ny frontfigur...............8 Nyt fra Handelsflådens Velfærdsråd: Ny sømandsklub i Brielle.........10 Nyt fra Udligningskontoret: Min side på www.udligningskontoret.dk.....12 Kort nyt....................13 Nyt fra Seahealth: Sikkerhed i Formel 1-klassen.......14 Nyt fra Shipowners.dk..........16 Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade 33 1256 København K Tlf: 33 11 40 88 Fax: 33 11 62 10 mail: info@shipowners.dk www.shipowners.dk Redaktion: Jakob Ullegård Direktør for Politik og Analyse mail: jul@shipowners.dk Søren Kitaj Kommunikationsrådgiver mail: kitaj@shipowners.dk ISSN: 2245-2206 Bestyrelsen for Rederiforeningen af 2010: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA A/S Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Forsiden Kemikalietankskibet Ternhavn er bygget på Shanghai Edward Shipbuilding i Kina i 2002. Skibet måler godt 141 meter i længden. Managing Director Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S CEO David Kristensson Northern Offshore Services Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

Redaktørens klumme To ører én mund Min salig mor Karen sagde altid, at man skulle gøre en dyd ud af at lytte. Det var derfor, at vi har fået to ører og kun en mund, sagde hun. Og som altid var mor en anelse klogere end resten. Det gælder også for sekretariatet for Rederiforeningen af 2010. Vi driver en medlemsorganisation, som hele tiden har fokus på at skabe bedre rammevilkår for, at medlemmerne kan levere en konkurrencedygtig vare på de mange forskellige markeder. Men det kræver, at vi ved, hvor skoen trykker hos medlemmerne. Det får vi heldigvis jævnligt meldinger om. Det sker via vores bestyrelse, vores stående udvalg og selvfølgelig når konkrete sager håndteres med afsæt i en god dialog med medlemmerne. Men vi vil meget gerne blive endnu bedre til at lære om de udfordringer, som rør sig. Vækstplanen en mulighed Det får vi nemlig i høj grad brug for. Erhvervsog vækstminister Troels Lund Poulsen har netop varslet, at han i starten af 2016 vil lave en ny Blå Vækstplan. Rammen for arbejdet kender vi ikke endnu, men en ting er sikkert: Hvis vi for alvor skal lykkedes med noget, så skal vi være godt forberedte. Vi skal ganske enkelt have skabt et solidt bagkatalog af håndgribelige og konkrete tiltag, som er politisk flyvedygtige. Har vi det materiale klar, står vi langt bedre, når arbejdet går i gang i det nye år. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at overveje, om der er sådanne konkrete udfordringer, som kalder på en politisk løsning. For i så fald, så tag endelige fat i mig eller en af mine kollegaer, og test vores evne til at lytte. Vi løser ikke alle erhvervets udfordringer med et snuptag i en vækstplan. Dels skal vi selv prioritere via de relevante politiske organer, dels vil vækstplansarbejdet også blive påvirket af mange andre aktører med gode ideer under armen og dertil kommer den politiske proces. Men vi skal kende udfordringerne for at kunne gøre noget ved det. Målrettet medlemskommunikation Rederiforeningen har også på andre områder slået ørerne ud. En række medlemmer har allerede benyttet muligheden for at give os input, da vi for første gang har gennemført en egentlig undersøgelse af tilfredsheden blandt medlemmerne. De input vil selvfølgelig blive brugt af bestyrelsen og af os selv i administrationen til at spotte de steder, hvor vi kan gøre en god forening bedre. Et af de steder, som vi allerede selv har fokus på, er vores skrevne kommunikation til medlemmerne. Her vil vi i løbet af efteråret gøre det muligt at vælge, hvilke typer af medlemsbreve, man ønsker at modtage. Læs mere på shipowners.dk. Den mere målrettede medlemskommunikation er et konkret eksempel på, at vi har lyttet til input. Forhåbentlig kommer der flere forbedringer i den kommende tid. For når vi er færdige med at lytte, så vil vi selvfølgelig også bruge stemmen til løbende at arbejde med de udfordringer, som rederierne står med. Det glæder vi os til. Jakob Ullegård Direktør 3

Med olie på gas Medlems portrættet Af Jakob Ullegård Når man nærmer sig den svenske ø Donsö ud for Göteborg, så er det et smukt syn. Men de få hundrede huse omkring den lille havn skjuler godt, at den lille ø er et af kraftcentrene i det maritime Sverige. Selv om der kun bor knap 1.500 mennesker på øen, så huser den ikke desto mindre ti rederier. Herunder også flere rederier, som har fundet det attraktivt at føre dansk flag over de seneste år. Et af disse rederier er Terntank, som ejer og driver ni tankskibe, der sejler på Østersøen og Nordsøen. Terntanks kommercielle hovedsæde ligger i Skagen, og selskabet er aktivt i Rederiforeningen af 2010. Skibene er alle mellem 8.000 og 15.000 TDW og udrustede til at sejle i isfyldte farvande i blandt andet den Botniske Bugt. Derfor betjener Terntank også en række olieselskaber, som har hjemme i de nordiske lande. Vi er et rederi med en lang historie, som udgår fra den maritime tradition på Donsö. Vi har en klar ambition om at være first movers indenfor vores segment, når det kommer til at udvikle skibene. Da trenden klart peger imod energieffektivtet og evnen til at sejle mere klimamæssigt forsvarligt, så er det noget af det, som vi skal finde løsninger på. Det har ledt til, at vi nu har fire skibe undervejs, som drives af LNG, fortæller Jens P. Buchhave, som er administrerende direktør i Terntank. Betydelige reduktioner Det startede tilbage i november 2013, hvor Terntank bestilte to nye skibe af den næste generations tankskibe. Her faldt valget på flydende naturgas (LNG) som drivmiddel, og de nye skibe forventes således at operere anslået tre uger på en opfyldning af det energieffektive brændstof. Senere har man bestilt yderligere to skibe af denne type. Skiftet til LNG har betydelige miljømæssige konsekvenser: Terntank ejer og driver ni tankskibe. 4

Terntank har fire avancerede LNG-drevne produkttankskibe i ordre hos på det kinesiske værft Chinese shipyard Avic Dingheng Shipbuilding Co., Ltd. Vi regner med at kunne reducere emissionen af SOx med op imod 99 procent, NOx med 97 procent og en CO 2 -reduktion på 40 procent set i forhold til et skib fra 2005. Det er jo massive reduktioner, som betyder, at de nye skibe i den grad er fremtidssikrede. Den rigtig gode nyhed er, at det også kan ske med en fornuftig business case indenfor de rammer, som vi har kunnet opnå med dette fremsynede projekt, siger Jens P. Buchhave. Der er også skruet på en række andre parametre i forbindelse med nybygningerne. Det er altså ikke alle forbedringerne, som kan tilskrives brugen af LNG. Men der er ingen tvivl om, at valget af nyt brændstof er en væsentlig del af ændringen og at det koster at gå forrest. Således forventes omkostningen på de nye LNG-skibe at være godt 30 procent højere end ved et konventionelt valg af drivmiddel. Dette afhjælpes dog delvist af, at det nyskabende projekt får støtte fra flere sider, herunder EU s TEN-T og at nogle havne giver rabat til miljøvenlige skibe. Vi vil fremtidssikre vores flåde. Derfor går vi også nye veje og ser LNG som en del af svaret på de udfordringer, som rederierne vil møde i de kommende år. 95 procent af vores operationer sker således indenfor det nordeuropæiske SECA-område, hvor svovludledningen skal reduceres. Det er dog også et problem, at byerne lige uden for SECA-området konkurrerer på ulige vilkår. Alt i alt duer det ikke, at der ikke er samtidighed i indførelsen af de nye krav til begrænsning af svovl-emissionen, siger Jens P. Buchhave. Terntank forventer at have det første LNG-skib i drift i forsommeren 2016. Dermed ser det danske rederi med svenske undertoner frem til at teste nye veje for tanksejlads i nærskibsfarten. Terntank vinder fornem pris Terntank blev den 9. september tildelt prisen som Sustainable Ship Operator of the Year ved et gallaevent i London arrangeret af Fathom. Terntank vandt prisen foran Maersk Line og Stena Line, de var blandt de nominerede i samme kategori. Tidligere i år vandt Terntank også førsteprisen i kategorien Shipowner Efficiency Award ved et andet event i London arrangeret af den britiske medievirksomhed Riviera. 5

Over 80 arrangementer under Danish Maritime Days Der er i år mere end 80 faglige og sociale arrangementer under Danish Maritime Days, som afholdes over hele landet den 5.-9. oktober 2015. De fleste arrangementer fokuserer på nogle af de vigtigste udfordringer og muligheder i den globale maritime branche. Denne gang er Danish Maritime Days bygget op omkring syv temaer, og man kan på danishmaritimedays.com nemt sammensætte sit eget ugentlige program: Maritime Growth Areas of the Future, Leveraging New Technologies and Innovation, Workforce of the Future, Sustainable Growth, Maritime Regulation, Meeting Screenshot fra eventkalender. the Transportation Infrastructure Needs of the Future og Maritime Security. Se eventkalenderen på: danishmaritimedays.com/events Her man også tilmelde sig de fleste arrangementer. Vi ser meget frem til at byde maritime interessenter fra hele verden velkommen til det andet Danish Maritime Days. Vi har valgt at bygge ugen op omkring syv temaer for at give deltagerne mulighed for at vælge de arrangementer, der har deres særlige interesse i den omfattende eventkalender, som tæller konferencer, workshops, udstillinger, virksomhedsbesøg, receptioner, middage og meget mere, siger Michael Søsted, der er sekretariatschef for Danish Maritime Days. Større organisationer indtager scenen Flere store organisationer har valgt at placere større arrangementer i København som en del af Danish Maritime Days 2015. Det omfatter the Interferry 40th Annual Conference, the Twenty-First Annual European Maritime Law Organisation Conference 2015, the GreenPort Congress 2015 og Drivers for Blue Growth in the Baltic 6

Sea Region arrangeret af EU s Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri. Danish Maritime Days indbefatter også to store messer. Danish Maritime Fair og DanFish International vil huse mere end 500 udstillere fordelt på 20.000 kvadratmeter. Sidste år tiltrak de første Danish Maitime Days mere end 10.000 maritime interessenter fra hele verden. Med dette års stærke program forventer arrangørerne, at deltagerantallet vil stige. På www.danishmaritimedays.com/events kan du læse mere om de mange arrangementer, og hvordan du deltager. Danish Maritime Days er et non-profit offentligtprivat partnerskab mellem Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen. Danish Maritime Days er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Den Danske Maritime Fond, D/S Orients Fond // D/S NORDEN, Erhvervs- og Vækstministeriet, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden og Torm Fonden. Danish Maritime Days Unleashing the potential of the global October maritime industry 5-9 2015 7

Maritime organisationer med ny frontfigur Interview Af Søren Kitaj Mikkel Brønnum Hansen er ny mand i spidsen for blandt andet Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) og Søfartens Fremme. Den 1. september satte Mikkel Brønnum Hansen sig i direktørstolen for de to foreninger Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) og Foreningen til Søfartens Fremme samt Skibsteknisk Selskab, Transportens Innovationsnetværk (TINV) og Transportøkonomisk Forening (TØF). Udover at jonglere med de mange forskellige kasketter er en af de væsentligste opgaver som direktør at gøre det endnu tydeligere, hvilken rolle den maritime netværksorganisation EMUC har i midterfeltet af Det Blå Danmark, som han selv betegner det. Vores fordel i EMUC er, at vi er fagligt tværgående og favner bredt. Vi tegner krydsfeltet mellem alle i den maritime verden. Vi er en medlemsorganisation og ikke en brancheorganisation, der har særlige interesser. For eksempel skal vi ikke lave lobby-arbejde i EU og på Christiansborg, men netop være upolitiske, siger han. EMUC har i dag godt 180 medlemmer, der dækker over alt fra rederier til udstyrsproducenter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, myndigheder og forskellige typer af organisationer. Og Mikkel Brønnum Hansens mål er ikke nødvendigvis at få flere medlemmer, men at have fokus på kvaliteten af de produkter, man tilbyder. Det gælder i høj grad faglige maritime netværk inden for eksempelvis jura, IT og sikkerhed, som medlemmerne får adgang til at deltage i, og muligheden for at blive en del af EMUC s andre projekter. Mikkel Brønnum Hansen. En betydelig del af medlemmerne af Rederiforeningen af 2010 er også medlemmer af EMUC, og det giver god mening, mener netværkets nye direktør, uanset om man hører til blandt de større eller mindre medlemmer. Årskontingentet skelner mellem, om man er over 8

eller under fem ansatte, men overstiger aldrig 12.000 kr. pr. virksomhed/organisation. sen fik lidt tilfældigt muligheden for at arbejde på land hos A.P. Møller - Mærsk. En anden opgave for Mikkel Brønnum Hansen bliver at lægge den fremtidige kurs for Foreningen til Søfartens Fremme, der arbejder for i bred forstand at skabe interesse om det maritime erhverv og desuden ejer avisen Søfart. Efter at have suppleret med en Blå MBA i Shipping og Logistics blev han leder af hele Mærsks bemandingsafdeling på mere end 20 mand. Siden er turen gået over Filippinerne også for Mærsk, en tur forbi dem maritime konsulentvirksomhed Green-Jakobsen, Nordic Tankers og senest en stilling som HR-chef i rederikoncernen Ultranav. Lang maritim forhistorie Mikkel Brønnum Hansen, der er 42 år, har arbejdet inden for den maritime verden gennem hele karrieren. Selv om han kommer fra en maritim familie, lå det ikke i kortene, at Mikkel skulle fortsætte den tradition. Som helt ung læste han økonomi på CBS dengang Handelshøjskolen. Men undervejs i et job i cafeteriet om bord på færgeruten Spodsbjerg-Taars, som egentlig blot skulle give penge nok til en jordomrejse, fik han øjnene op for den særlige teamspirit, der kendetegner den maritime verden. Mikkel Brønnum Hansen søgte derfor i 1994 ind som aspirant hos Mærsk og endte som styrmand. Livet til søs var godt, men karrieremulighederne på land trak også, og Mikkel Brønnum Han- 2015 g September Nr. 2 5. årgan Skibsfarten Den brede maritime erfaring er en god og nødvendig ballast i det nye job, mener Mikkel Brønnum Hansen. Udover at jeg har erfaring med HR-delen i forhold til de medarbejdere, der skal levere for vores medlemmer og samarbejdspartnere, mener jeg at mine maritime rødder er en fordel. Man skal lave tingene med respekt for erhvervet og med en forståelse for branchens mekanismer. Jeg har selv sejlet, jeg har beskæftiget mig med arbejdssikkerhed, med kommunikation, med styring af projekter og med ledelse og organisation i det hele taget, siger Mikkel Brønnum Hansen. Flere eksemplarer af Skibsfarten? Ønsker du fremover at modtage flere eksemplarer af Skibsfarten, fx til at distribuere til jeres ansatte til søs, så send en mail til: kc@shipowners.dk mærket Skibsfarten. Skriv gerne, hvor mange eksemplarer I modtager i dag, og hvor mange I fremover ønsker. 9

Ny sømandsklub i Brielle NYT FRA Handelflådens velfærdsråd Af Søren Philip Sørensen, direktør I marts måned i år slog Handelsflådens Velfærdsråd dørene op for en ny sømandsklub i den charmerende gamle fæstningsby Brielle tæt ved den store havn i Rotterdam. Mere end to års arbejde blev derved afsluttet og et nyt spændende kapitel påbegyndt. Hele formålet er at give de søfarende et tiltrængt afbræk fra skib og terminal i den sparsomme fritid, der er. Klubben bliver flittigt besøgt, og der er oprettet en internet-café, så de søfarende kan skype og være i kontakt med familie og venner derhjemme. Der er også mulighed for at se en fodboldkamp på storskærmen eller læse en god bog eller dagens avis. Men i lige så høj grad at kunne gå en tur i Brielle og få andre indtryk. Der er blevet investeret i en minibus, så transporten til og fra skibet er på plads. Derudover har havnen i Rotterdam sponseret tre cykler, der frit kan bruges til at komme rundt i Brielle. Handelsflådens Velfærdsråd havde håbet på, at klubben kunne være et fælles hus sammen med vores norske kolleger. Men den norske velfærd har lukket deres station i Rotterdam og derved deres service til de norske skibe og søfarende. Den danske sømandskirke i Rotterdam benytter også klubben, og der er i dag et utroligt fint samarbejde mellem Handelsflådens Velfærdsråd og den danske sømandskirke. Handelsflådens Velfærdsråd har været i Rotterdam siden 1973, og i dag er det Velfærdskonsulent Jacob Riis Christensen, der besøger skibene og sikrer, at de søfarende modtager aviser, bøger fra Søfartens Bibliotek og hjælper med andre ønsker. Klubben og dette initiativ er ganske unikt, da alle andre faciliteter og muligheder for de søfarende i Rotterdam er lukket ned gennem de seneste år. Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Bibliotek tilbyder fortsat nyhedsformidling, bøger, film og TV, skibsbesøg og ikke mindst motion om bord gennem Do it -konkurrencen. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 75 Fax 62 53 19 46 marnav@marnav.dk www.marnav.dk AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé 1 9000 Aalborg Tlf.: 98 16 60 22 A.O. hours: 98 18 76 04 Ejer: Søren H. Pedersen www.aalborgsurvey.dk 10

Søfarende fra Maersk Rosyth ved åbningen af klubben i Brielle. Fælles maritimt hus Et længe næret ønske fra Danmarks Rederiforening ser nu endelig dagens lys. Med virkning fra 1. januar 2016 flytter Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek og Søfartens Arbejdsmiljøråd sammen i et hus i Rødovre indkøbt og ejet af Handelsflådens Velfærdsråd. Der er ikke tale om en fusion, men om et bofællesskab. Ambitionen og målet er, at det nye fællesskab vil kunne løfte servicen til de søfarende og rederierne i endnu større grad end tilfældet er i dag. I forvejen samarbejder de tre organisationer, og ved at få en hverdag sammen vil det optimere indsatsens for dem, det drejer sig om nemlig de søfarende. De tre organisationer har for øvrigt igen i år en fælles stand på Danish Maritime Fair i dagene 6 til 8. oktober. En stand som også deles med en anden vigtig samarbejdspartner; Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart. Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: +45 40 85 34 30 michael.villadsen@transportlaw.dk www.transportlaw.dk Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: 39 96 08 00 Fax: 39 96 97 93 bsc@balticshipping.dk www.balticshipping.dk 11

Min side på www.udligningskontoret.dk NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Af Simon Wognsen På vores hjemmeside vil du i løbet af efteråret få adgang til din egen personlige side, og på den åbner vi op for en digital udfyldelse af begæringen om udstedelse af kompensation, hvilket mange søfarende har efterspurgt igennem længere tid. Begæringen for 2016 vil vi gerne modtage digitalt, men vi modtager også fysiske begæringer ligesom tidligere år. Endelige Afregninger vil du også kunne downloade i PDF-format, og du vil kunne stille spørgsmål direkte til os. Oplysningerne på Min Side er personlige og følsomme, og vi har derfor valgt en sikker NemID-løsning, der kræver, at du logger på med dit nøglekort flere gange første gang, du registrerer dig. Når du er registreret, skal du kun logge på én gang med nøglekortet. Vi sørger for at lægge en vejledning på vores hjemmeside, når Min Side går i luften. Kompensationsberettiget håndværkerfradrag/servicefradrag Håndværkerfradraget er genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Ordningen i 2015 er den samme som i 2014. På SKATs hjemmeside, www.skat.dk, kan du fra ca. 1. oktober 2015 indberette dit fradrag til årsopgørelsen for 2015 i et særligt modul, og det er vigtigt, at du husker at gemme kvitteringerne. Ca. 1. oktober kan du også på SKATs hjemmeside ændre din forskudsopgørelse, så du kan få beregnet et større fradrag de sidste måneder af 2015, hvilket er nyt. Hvis du ønsker fradraget udbetalt sammen med lønnen, skal du sende din nye forskudsopgørelse til os. Husk at du hvert år skal udfylde en begæring om udstedelse af kompensation, hvilket skyldes at vi er en privat forening. Facts: Fradraget er på op til 15.000 kr. om året inklusive moms. Du kan kun få fradrag for arbejdsløn. Arbejdet skal stå på SKATs liste med godkendte ydelser. Du skal betale for arbejdet senest 29. februar 2016. Kompensationsprocenten er 29,65%. Du kan finde mere information på SKATs hjemmeside under Borger og Fradrag. Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf +45 3313 8688 ufds@ufds.dk ufds.dk 12

Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde bortset fra hurtiggående mand-overbord både Bekendtgørelsen implementerer STCW-konventionens krav til kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord-både bortset fra hurtiggående mand-over-bord-både. Se mere på https://www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id=173525. Ændring i medicinkiste astma-inhalator tilbagekaldes Sundhedsstyrelsen oplyser, at medicinalfirmaet AstraZeneca tilbagekalder et parti Bricanyl Turbohaler. Det har betydning for medicinkisterne A, B, C med MFAG og P. Sygdomsbehandlerne om bord på dansk flagede skibe skal være opmærksomme på, at medicinalfirmaet AstraZeneca tilbagekalder et parti 15.2 Terbutalin Turbohaler (Bricanyl Turbohaler), med LOT (Batch nr.) 3510548B00, da en inhalator i partiet er tom. Ny udgave af Dansk Fyrliste Der er nu kommet en ny udgave af Dansk Kort nyt Fyrliste på gaden, som giver dig et komplet overblik over fyrene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. 2015-udgaven erstatter den tidligere fyrliste fra 2013. Listen indeholder beskrivelser af 2216 fyr, hvilket er 49 flere end for to år siden. Det er blandt andet den nye bro i bunden af Odense Fjord, Odins Bro, der med sine 14 signaler er med til at trække antallet op. Foruden fyr indeholder Dansk Fyrliste også oversigter over racon, AIS-afmærkning samt DGPS-referencestationer. Se listen på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Island indfører svovlkrav ud til 200 sømil grænsen Island har indført nationale krav til indhold af svovl i skibsbrændstoffer udenom IMO. Reglerne, som er trådt i kraft tidligere i 2015, gælder indenfor Islands Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ), altså ud til 200 sømil grænsen. Læs mere på http://www.ust.is/the-environment-agency-of-iceland/fuels/ Danmarks Rederiforenings Lægekontor Vi er en privat lægeklinik, der tilbyder lægeservice, herunder rejsevaccinationer og helbredsundersøgelser, til såvel erhvervskunder som privatpersoner. Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 8.30-14.00 Telefontid mandag-fredag kl. 9.00-14.00 Læs mere på medicaloffice.dk Lægekontoret, Amaliegade 33 (nedgang D) 1256 København K Telefon: 3348 9263/67 Mail: medicaloffice@shipowners.dk 13

Sikkerhed i Formel 1-klassen NYT FRA SEAHealth Af Jonas Licht, kommunikationsmedarbejder Den årlige MSSM-konference (Maritim sikkerhed, sundhed og miljø), der blev afholdt i Nyborg i slutningen af august, havde søgt inspiration i motorsporten. Således var den ene key note-speaker Mark Gallagher, som har været en af frontfigurerne i Formel 1 i mere end 30 år. Mennesker, der er involveret i Formel 1, er helt og aldeles fokuseret på sikkerhed. For hvis man skal vinde et løb er første krav, at man kommer over målstregen, lød det centrale budskab fra Mark Gallagher. Den 53-årige amerikaner Mark Gallagher har repræsenteret flere Formel 1-hold og desuden optrådt som ekspert på en række større, internationale tv-kanaler. JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej 10 5700 Svendborg Tlf. 6221 2600 Fax 6221 7105 e-mail: agency@jmb.dk Dan R. Jensen 2044 8083 Niels Moritzen 2044 8084 Michael Bisbo 2044 8085 a.o. agency 4016 3605 Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf. 56 63 33 77 (24h service) Fax 53 65 31 88 e-mail: koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 14

Motorsporten er i dag så sikker, at flere klager over det, fordi det ifølge dem gør sporten mere kedelig. Ifølge Mark Gallagher er dette lidt af et paradoks: Ulykker skaber seertal. Men os, der stadig kan huske dengang, vi slog én kører ihjel om året i gennemsnit, anser sikkerheden som altoverskyggende. Ingen teams er tjent med døde og invaliderede kørere eller for den sags skyld ødelagt maskinel. At seertallet falder som følge af færre ulykker bør ikke påvirke vores konstante mål om at gøre sporten mere sikker. Jeg er stolt over hvor langt, vi er nået, men så længe, der er ulykker, er der noget at lære, lød det. MSSM s anden key note-speaker var Andreas Nordseth, Søfartsstyrelsens direktør, der er én af bannerførerne for, at Danmark skal satse på kvalitet for at blive en stærkere skibsfartsnation. Om man sidder i en Formel-1-racer eller er om bord i en supertanker, er det mennesker, som står for at styre maskinen sikkert gennem kurverne og bølgerne. Ifølge Andreas Nordseth, er det dér fokus skal rettes hen nu, for alle de lavthængende frugter er plukket. Vi har fået et godt dyk i antallet af ulykker, men målet bør altid være at udrydde ulykker helt. Men der er ingen lette løsninger. Én ting, vi kan gøre, er at lette de administrative byrder og bruge vore kundskaber til at skabe konkret kvalitet og sikkerhed, lød et forslag til at blive bedre fra Andreas Nordseth. Det handler om at øge tilliden til, at de søfarende har de fornødne kompetencer til at øge sikkerheden og samtidig med, de tjener penge. 15

Nyheder fra shipowners.dk Juni: Corydon og Christensen debatterede blå vækst i Esbjerg Havn Grej, gule veste og kraner dannede rammen, da politikerne Bjarne Corydon (S) og Peter Christensen (V) mødtes i Esbjerg Havn til valgduel om vækst og arbejdspladser. Danmarks Rederiforening og JydskeVestkysten havde inviteret to de kandidater fra Sydjyllands Storkreds om bord på A2SEA s vindmølleskib SEA INSTALLER til debat om et af valgkampens oversete spørgsmål hvad skal Danmark leve af? Juni: Det blå Danmark skal kæmpe for de unge Gode og spændende karrieremuligheder i Det Blå Danmark er fint, men ikke nok, hvis man gerne vil tiltrække de dygtigste unge. World Careers samlede i juni Det Blå Danmark til en peptalk om, hvordan man får fat i fremtidens generationer. Det handler ikke om at være smart i en fart, men om at fortælle de relevante budskaber til de unge, der hvor de unge befinder sig. Formår man det, er de unge både klar til at lytte og engagere sig, mener Anne Bay Riisager, der som kampagneleder for World Careers havde arrangeret eventen hos Danmarks Rederiforening. Juni: Pirateri fortsat en væsentlig og dyr udfordring Besætningerne på fragtskibe i Østafrika, Vestafrika og Sydøstasien har stadig god grund til at frygte for angreb fra pirater. 5.009 søfarende blev således udsat for piratangreb i 2014. Det viser den årlige rapport fra organisationen Ocean Beyond Piracy. Udgiften til at bekæmpe pirateri er også stadig kolossal. Alene i Øst- og Vestafrika er den samlede udgift ifølge rapporten på mere end tre milliarder USD årligt. Den største udgift, 2,3 mia. USD, er fortsat i Østafrika, og rapporten viser, at 64 procent af omkostningerne her ligger hos skibsfarten. Rederiforeningen anslår, at danske rederier årligt bruger i størrelsesordenen én mia. kr. årligt til at bekæmpe pirateri. 16

August: Ophugning med respekt for mennesker og natur Overholdelse og ratificering af Hong Kong-konventionen er det bedste skridt til at sikre mennesker og miljø, når skibe skal hugges op, mener Danmarks Rederiforening. Juni: Bådflygtninge og ophugning under luppen på Folkemødet Hvordan håndterer vi den komplekse og problematiske situation omkring bådflygtninge, var hovedspørgsmålet i Rederiforeningens debat på Folkemødet, hvor der ikke var et sæde ledigt. Adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen havde selvskab af Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet, Margrethe Auken, MEP er for SF og Helene Frausing, medlem af Det Konservative Folkeparti. Rederiforeningen arrangerede desuden debatter om ophugning af skibe, om vækst i Det Blå Danmark samt en række meget populære sejlture på Postbåden Peter. FN s søfartsorganisation, IMO, har vedtaget Hong Kong-konventionen, der stiller klare krav til, at ophugning skal ske ordentligt. Selvom Danmark endnu ikke har ratificeret konventionen, anbefaler vi alligevel rederierne at følge standarderne i den, og vi er helt på linje med fx vores norske kolleger. Norge er et af de få lande, der rent faktisk også har ratificeret selve konventionen, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danmarks Rederiforening. læs flere nyheder på www.shipowners.dk 17

Nyheder fra shipowners.dk September: Blåt vækstteam vil styrke væksten i hele Danmark Det vil gavne væksten helt ud i vandkanten, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har lanceret et nyt blåt vækstteam, mener Danmarks Rederiforening. Ministeren har præsenteret planerne i et stort interview med Shippingwatch.dk. Det blå vækstteams endelige sammensætning vil først blive præsenteret senere på efteråret, men i Danmarks Rederiforening glæder man sig ambitionerne fra ministeren: Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren følger op på de mange positive toner fra før valget, om det Blå Danmarks vækstpotentiale. Det er helt i tråd med regeringens ambition om at skabe vækst i hele Danmark. Vækstteams og blå vækstplaner har vist sig at være en meget effektiv model, der involverer erhvervet, og dermed sikrer, at erhvervets rammevilkår får et servicetjek med jævne mellemrum. Det er med til at holde Danmark i verdenseliten inden for søfart, siger adm. direktør, Anne H. Steffensen, Danmarks Rederiforening. September: Nedtælling til Danish Maritime Days Om få uger er det tid til anden udgave af Danish Maritime Days. Der er mere end 80 arrangementer fordelt henover uge 41. Rederforeningen er involveret i en række events, herunder det todelte arrangement Sustainable Shipping How to achieve sustainable ship recycling and how to comply with and enforce sulphur requirements, som afholdes i Rederiforeningen mandag den 5. oktober kl. 9-16. De andre arrangørerer er Det Økologiske Råd, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Arsenio Dominguez, der er formand for IMO s miljøudvalg, MEPC, holder hovedtalen. Desuden afholder Rederiforeningen konferencen A Harmonized North Sea sammen med Søfartsstyrelsen, Olie Gas Danmark, Esbjerg Erhvervsudvikling og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Formålet er at samle nøglepersoner inden for offshore og gennem interaktive sessioner nå frem til gensidig forståelse, tættere samarbejde og en harmonisering af regler og rammebetingelser. Det foregår torsdag den 8. oktober kl. 10-15 hos Blue Water Shipping i Esbjerg. Læs mere om tilmelding og se alle programmer på danishmaritimedays.com September: Rederiforeningen styrker besætningen i Bruxelles Tina Juul Vestergaard er ansat som ny EU Policy Advisor på Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles. Hun kommer fra en stilling på Rederiforeningens kontor i København. Ansættelsen sker som et led i styrkelsen af Bruxelles-kontoret i forbindelse med, at adm. direktør Niels Smedegaard, DFDS A/S, den 1. januar 2016 overtager formands posten i den europæiske rederiforening ECSA. 18

September: Pirateri og sort økonomi til debat under Danish Maritime Days Problemerne er velkendte nu skal der findes løsninger. Tirsdag den 6. oktober arrangerer Danmarks Rederiforening, Oceans Beyond Piracy og Risk Intelligence et internationalt seminar i samarbejde med Clipper om maritim sikkerhed. Der skal findes nye løsninger på de maritime sikkerhedsudfordringer. Med eksperter fra hele verden, skal heldagskonferencen diskutere bl.a. pirateri, korruption, og maritim sikkerhed og forhåbentlig finde frem til nogle håndfaste løsninger. Konferencen er en del af Danish Maritime Days, der løber fra den 5. til den 9. oktober 2015. Yderligere information kan findes via dette link http://ow.ly/rd7lw. Målet er at samle konferencedeltagerne, som både har private og offentlige interesser i en fælles indsats omkring nogle af de mest presserende maritime sikkerhedsudfordringer med fokus på Vestafrika og Sydøstasien. Dagen byder på inviterede foredragsholdere, paneldebat og workshops, som skal bidrage til at komme frem til konkrete og praktiske bud på hvordan maritime udfordringer bedst imødegås, både nu og i fremtiden. September: Masser af vækstpotentiale i offshore vind i Nordsøen Debatten var intens i Cuxhaven i Nordtyskland, hvor danske og tyske repræsentanter for havne og rederier i denne uge var samlet for at diskutere mulighederne i offshore vind-markedet i Nordeuropa. EU s joint research center vurderer, at markedet vil vokse fra ca. 9 GW i dag til 112 GW i 2030 altså mere end en tidobling på kun 15 år: I årene frem til 2030 vil Nordeuropa være det sted i verden, hvor væksten og udviklingen inden for offshore vind vil være størst. Danske virksomheder er blandt de verdensledende på den maritime front og har gode muligheder for at tage sin store del af den vækst. For at høste det fulde potentiale for danske rederier, skal markedsreguleringen i højere grad blive ensartet omkring Nordsøen. Derfor drøftede deltagerne også behovet for at skabe en fælles strategi for udvikling af havvind i Nordsøen. Dansk vækst forudsætter dog også, at de danske rammebetingelser kommer til at matche vores nabolandes, understreger underdirektør Jacob K. Clasen fra Danmarks Rederiforening læs flere nyheder på www.shipowners.dk 19

Rederiforeningen af 2010 Amaliegade 33 1256 København K Mærkaten kan fåes ved henvendelse til: Marstal Søfartsmuseum Pris kr. 5,00 pr. stk. info@marmus.dk www.marmus.dk Tlf. 62 53 23 31 Dansk Søforsikring G/S Folehavevej 3 DK-9000 Aalborg T: +45 9816 1641 www.dsgs.dk Claus H. Løkke Direktør M: +45 2466 9641 mail: loekke@dsgs.dk mail: cloekke@ngsf.dk Svend Flyvbjerg Formand M: +45 4035 7017 mail: hs.fl yvbjerg@stofanet.dk Kompetencer indenfor forsikring af tankskibe, tørlastskibe og supply skibe mv. Formidles ved direkte dialog med Lloyds syndikaterne som står bag vor reassurance program.